Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid)
(Lovforslag nr. L 68)
Med lovforslaget indføres der mulighed for, at lønmodtagere og arbejdsgivere på udvalgte områder kan indgå individuelle aftaler om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen. Sådanne aftaler kan alene indgås, hvis der er hjemmel hertil i en kollektiv overenskomst, der er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.
- Muligheden for at indgå aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer om ugen i gennemsnit, kan alene anvendes i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter. Desuden skal de pågældende lønmodtagere varetage samfundskritiske funktioner. Det gælder fx læger, brandmænd og ambulanceførere. Beskæftigelsesministeren får med lovforslaget dog bemyndigelse til - efter fælles anmodning fra de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter - at udvide adgangen til andre områder.
- Med lovforslaget indføres der desuden krav om, at arbejdsgivere skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den enkelte lønmodtager. Kravet er en minimumsimplementering af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, der fastslog, at medlemslandene er forpligtet til at implementere krav om registrering af de enkelte lønmodtageres daglige arbejdstid. Der vil være fuld metodefrihed i forhold til, hvordan den daglige arbejdstid måles og registreres. Desuden vil visse lønmodtagere kunne undtages fra registreringskravet.
- Derudover indeholder lovforslaget tekniske præciseringer og justeringer.
- Lovforslaget er en udmøntning af en partsaftale af 30. juni 2023 indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC).
- Lovforslaget vil træde i kraft den 1. juli 2024.
- 3. juni Hvidovre
- 10. juni Aarhus
Nye barselsregler, nye ferieregler, nye krav om dokumentation af afløningsforhold mellem køn, nye arbejdstidsregler og andre nyheder som har indvirkning på løn- og personaleforhold. Endvidere orienteres om indholdet af reform af personskatten.