I forbindelse med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse oplyser medarbejderen i kørselsregnskabet ofte bilens registreringsnummer til arbejdsgiveren.

At medarbejderen kører i sin egen bil er nemlig et af kravene til arbejdsgiveren for, at han kan udbetale befordringsgodtgørelsen skattefrit.

Men hvordan kan arbejdsgiveren være sikker på, at det oplyste registreringsnummer rent faktisk tilhører medarbejderens egen bil?

Det er faktisk lettere, end man måske umiddelbart tror…

Udgangspunkt

Det er en betingelse for at få udbetalt skattefrie godtgørelser, at arbejdsgiveren kontrollerer udbetalingerne. Det betyder, at lønmodtageren skal give arbejdsgiveren alle de oplysninger, som er nødvendige for kontrollen. Og at arbejdsgiveren derefter rent faktisk også gennemfører en kontrol.

Egen bil er anvendt

Ifølge Skat.dk er følgende handling nok for at leve op til kravet om at arbejdsgiver har ført kontrol med at egen bil er anvendt:

”Egen bil, motorcykel mv. omfatter også ægtefælles eller – ved fælles økonomi – samlevers køretøj. Arbejdsgiveren har pligt til at kontrollere, at egen bil mv. er anvendt. Denne kontrol vil normalt kun være mulig, hvis lønmodtageren på kørselsafregningen erklærer, at egen bil mv. er anvendt – og som yderligere dokumentation eventuelt oplyser bilens registreringsnummer. Hvis husstanden ud over egen bil eksempelvis råder over fri bil, skal registreringsnummeret altid oplyses, da arbejdsgiveren ellers ikke kan kontrollere, om egen bil er anvendt.”

Af noterne til Skattestyrelsens eksempel-kørselsregnskab i ovenstående link fremgår det altså, at det faktisk slet ikke er et krav, at bilens registreringsnummer fremgår af kørselsregnskabet. Kun hvis man også har firmabil…. Men lad nu bare medarbejderen notere det alligevel i kørselsregnskabet. Man skal vælge sine kampe med ’Skattemanden’ med størst omhu…

Den ovenfor nævnte lønmodtager-erklæring kunne dermed formuleres lidt á la dette:
”Jeg, Andreas erklærer ved min underskrift, at jeg har kørt i min egen bil og at alt det andet i dette kørselsregnskab også er korrekt.”

 

Relaterede kurser:

• Personalegodeskat & Skattefrie godtgørelser

I disse både triste og alvorlige tider i en verden hvor Coronavirus hærger, er rigtig mange medarbejdere på danske arbejdspladser blevet bedt om at arbejde hjemmefra, hvor dette er en mulighed.

En lille opmærksomhed i den anledning for arbejdsgiver kunne være, at huske at give momsfradraget en tanke.  Hvorfor? Fordi den erhvervsmæssige anvendelse af bredbåndsforbindelsen på hjemmearbejdspladsen alt andet lige nu vil blive større.

Virksomheden skal efter gældende regler foretage et reelt og realistisk skøn over den faktiske erhvervsmæssige andel for ”multimedier”, som er stillet til rådighed for en medarbejder, og hvor der er adgang til privat anvendelse. Her tænkes i denne forbindelse på arbejdsgiverbetalt telefon, PC og bredbåndsforbindelse i hjemmet. PC’en benyttes formentlig hverken mere eller mindre erhvervsmæssigt i hjemmearbejdspladssituationen. Men både telefon og bredbånd kunne godt tænkes anvendt mere erhvervsmæssigt end sædvanligt – pga. f.eks. lange telefonmøder, skypemøder mv.

ML §38, stk.2 (skønsmæssig fradragsret)
For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Ingen ved i skrivende stund hvor længe Corona-krisen vil vare, og hvor længe medarbejdere kommer til at arbejde hjemmefra.
Om der er væsentlige beløb på spil, kommer an på flere faktorer, herunder hvor mange af virksomhedens medarbejdere, der arbejder hjemme og hvor længe de kommer til at gøre det.

Relaterede kurser:

• Momsreglerne fra AZ
• Aktuel Moms