Generationsskiftemuligheder forværres

Forværrerede generationsskiftemuligheder for familieejede virk­­som­­heder med regeringens lovprogram for 2019/2020.

Af Clemens Advokaterne

I november forventes regeringen at igangsætte den længe bebudede tilbagerulning af de lempede bo- og gaveafgiftssatser ved generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder. Samtidig har regeringen allerede fremsat et nyt lovforslag med tilbagevirkende kraft, der gør brugen af A/B-modeller ved generationsskifte mindre attraktiv. Hvis de nye regler vedtages, får det stor skatte- og afgiftsmæssig betydning på området.

Mulighed for lav bo- og gaveafgift i dag

Efter de gældende regler er det muligt kun at betale 6 % i bo- og gaveafgift ved generationsskifte af reelle erhvervsvirksomheder inden for primært den nære familiekreds. Det er en nedsat afgiftssats sammenlignet med den almindelige bo- og gaveafgift på 15 %. Anvendelsen af den lave bo- og gaveafgiftssats kræver, at en række betingelser er opfyldt. Det er bl.a. en betingelse, at virksomheden kan overdrages med skattemæssig succession.

Lempelsen af bo- og gaveafgiftssatserne blev vedtaget af den forhenværende VLAK-regering tilbage i 2017. Lempelsen indebar en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder fra 15 % til en fuldstændig afskaffelse frem mod 2025. I den gældende lovgivning er det fastsat, at bo- og gaveafgiften skal nedsættes yderligere til 5 % i 2020. Denne nedsættelse ser nu ikke ud til at blive en realitet.

Varslet ophævelse af den lempede bo- og gaveafgift

I regeringens lovprogram for folketingsåret 2019/2020 varsles en tilbagerulning af de fordelagtige bo- og gaveafgiftssatser ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Det betyder, at den nedsatte afgiftssats på 6 % i 2019 og 5 % i 2020 ønskes erstattet af den almindelige afgift på 15 %.

Det er sandsynligt, at tilbagerulningen af de lempede afgiftssatser vil blive tillagt tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. I mange tilfælde knokler advokatfirmaer og revisionshuse allerede med fremrykkede generationsskifter som følge af de varslede ændringer. Ved at give lovforslaget tilbagevirkende kraft undgås således yderligere anvendelse af 6 %-afgiften i den mellemliggende periode mellem lovforslagets fremsættelse og reglernes ikrafttræden.

Ophæves muligheden for at benytte lav gaveafgift ved generationsskifte af familieejede virksomheder, giver det en forøget afgiftsbelastning. Afgiftsbelastningen ved generationsskifte vil fremover stige med minimum 9 %-point. Særligt slemt ser det ud for barnløse virksomhedsejere, der ønsker at overdrage virksomheden til søskendes børn eller andre nærtstående uden for gaveafgiftskredsen. Her vil skatte- og afgiftsbetalingen stige fra 5 % til cirka 53 % i 2020.

Selvom bo- eller gaveafgiften påhviler ejeren personligt, er det sandsynligt, at ejeren vil trække midler ud af virksomheden for at kunne betale afgiften eller skatten. Som konsekvens vil virksomheden stå tilbage med et ringere kapitalgrundlag efter en overdragelse til næste generation.

Samtidig har det ikke siden 2015 været muligt at overdrage virksomheder til den fordelagtige formueskattekurs. Den varslede skatte- og afgiftsforøgelse, som regeringen har fremlagt, vil derfor få stor økonomisk betydning for de mange familieejede virksomheder i Danmark og forværre muligheden for generationsskifte.

Nyt lovforslag om opgørelse af anskaffelsessummen ved salg af B-aktier

Den 1. oktober 2019 fremsatte regeringen et lovforslag der bl.a. ændrer aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af aktieavancen ved hovedaktionærers salg af B-aktier. De forslåede ændringer kan få stor økonomisk betydning for anvendelse af A/B-modeller fremover.

I dag anvendes A/B-modeller typisk for at gøre det lettere for næste generation at erhverve en del af en virksomhed. En klassisk A/B-model går kort fortalt ud på at opdele selskabets kapital i A- og B-aktier, således at A-aktierne er tillagt en ret til et nærmere bestemt beløb som forlods udbytte. Det betyder, at B-aktierne først har ret til udbytte, når A-aktierne har modtaget det beløb i udbytte, som er omfattet af den forlods udbytteret inklusiv en forrentning (opskrivning). En sådan opdeling af selskabskapitalen indebærer, at B-aktierne har en lavere værdi end A-aktierne. Almindeligvis kan B-aktierne således overdrages til næste generation til en lav kurs.

Ved afståelse af aktier i et selskab anvendes gennemsnitsmetoden til at fordele anskaffelsessummen mellem aktierne i forbindelse med opgørelse af aktieavancen.

Efter gældende ret fordeles anskaffelsessummen mellem aktierne på grundlag af deres nominelle (pålydende) værdi. Der tages med andre ord ikke hensyn til en eventuel opdeling i aktieklasser, der forrykker aktiernes handelsværdi.

Nu foreslår regeringen at ændre reglerne i det tilfælde, hvor en eneejer eller hovedaktionær har opdelt selskabskapitalen i flere aktieklasser og efterfølgende foretager et delsalg af aktier. Anskaffelsessummen foreslås fremover fordelt på en ny måde ved opgørelsen af aktieavancen. I stedet for at tage udgangspunkt i aktiernes nominelle værdi, skal der fremadrettet lægges vægt på den reelle værdi (handelsværdien) af hver enkelt aktie.

Ændringerne fremrykker aktieavancebeskatningen ved A/B-model

Hvis hovedaktionæren afstår B-aktier til næste generation, betyder den foreslåede ændring, at samtlige af selskabets aktier skal værdiansættes i forbindelse med overdragelsen. Derefter skal hovedaktionæren fordele anskaffelsessummen – opgjort på baggrund af handelsværdien på afståelsestidspunktet – forholdsmæssigt mellem de afståede B-aktier og de A-aktier, der ikke skal overdrages.

A/B-modellen tilrettelægges typisk, så langt de fleste nominelle aktier i selskabet er B-aktier med en lav handelsværdi. Når anskaffelsessummen i dag opgøres på baggrund af de nominelle værdier, betyder det, at B-aktierne får en forholdsmæssig højere anskaffelsessum end A-aktierne. Det betyder, at der ikke udløses nævneværdig aktieavancebeskatning (eller endda i nogle tilfælde et tab) ved salg af B-aktierne til næste generation til en lav kurs.

Dette bliver ændret, hvis den nye opgørelsesmetode vedtages. Da størstedelen af selskabets handelsværdi er tilknyttet A-aktierne, betyder det, at anskaffelsessummen for B-aktierne fremover vil være forholdsmæssigt lavere end A-aktierne. Dermed vil der blive realiseret en større aktieavance ved salg af B-aktier. En aktieavance som efter de nuværende regler først udløses ved salg af A-aktierne – eller slet ikke. I dag udløses der navnlig ingen aktieavance, hvis den tidligere eneejer eller hovedaktionæren har negativ anskaffelsessum, f.eks. som følge af anskaffelse ved skattefri virksomhedsomdannelse eller erhvervelse med succession.

Dermed indebærer reglerne en fremrykket aktieavancebeskatning af betydelig størrelse ved hovedaktionærens salg af B-aktier til næste generation, hvilket stiller større krav til hovedaktionærens likviditet ved benyttelse af A/B-modeller i forbindelse med delvist generationsskifte.

Hvis lovforslaget vedtages, har reglerne tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2019, hvor lovforslaget blev fremsat. Reglerne vil i så fald gælde for alle afståelser efter dette tidspunkt, uanset om aktierne blev anskaffet før eller efter den 1. oktober 2019.

Står du eller dine kunder over for et generationsskifte af erhvervsvirksomhed?

Samlet set bliver virksomhedsejeres generationsskiftemuligheder væsentligt forværret af de meget store skatte- og afgiftsbyrder, som regeringens foreslåede lovændringer indebærer.

Den forventede udvikling på retsområdet stiller endnu større krav til den rådgivning, der er behov for ved generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder. Hos Clemens Advokatfirma er vi specialiseret inden for generationsskifte og beslægtede skatte- og afgiftsrelaterede områder.

 

Du er altid velkommen til at kontakte vores specialistadvokater, Morten Breum-Leer og Esben Holm, for en uformel drøftelse.

Vi holder et højaktuelt kursus om generationsskifte af familieejede virksomheder den 5. december 2019 på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Kontakt Økonomi & Personale Academy for mere info:

Telefon: 70270026

E-mail: op@opkurser.dk

 

Link til kursusbeskrivelse

Generationsskifte 2019/2020

Datatilsynets særlige fokusområder for efteråret 2019

Datatilsynet har offentliggjort deres tilsynsplan for det andet halvår af 2019.

I de tilsyn, som Datatilsynet har planlagt i andet halvår af 2019, er der fokus på fire overordnede temaer:

  • Databehandlere
  • Den daglige overvågning
  • Databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold
  • Automatiske afgørelser og profilering.

I Datatilsynets nyhed er det nærmere beskrevet, hvordan Datatilsynet for hvert tema har valgt at fokusere på en række underemner. Det er også beskrevet, på hvilke områder Datatilsynet vil foretage disse tilsyn:

I forhold til databehandlere har Datatilsynet besluttet at føre tilsyn med et antal leverandører til både den offentlige og den private sektor.  Heri indgår kontrol af om databehandlernes opfyldelse af deres forpligtelser.

I forhold til den daglige overvågning omfatter de udvalgte områder: Kontrol på arbejdspladsen, forbrugsmønstre, brug af offentlig transport og brug af privat transport (parkering).

I forhold til databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold vil Datatilsynet foretage tilsyn på følgende områder: Det kommunale område, staten, den private sektor og en velgørende organisation.

I forhold til automatiske afgørelser og profilering har Datatilsynet besluttet at føre tilsyn med denne form for behandling af personoplysninger hos et forsikringsselskab og hos en bank.

Økonomi & Personale Academy behandler ovenstående på følgende kurser:

Ansættelsesretten – nye regler mv. 2019

Personoplysninger – dokumentation mv.

Persondata i ansættelsesforhold

 

Du kan læse mere om datatilsynets tilsyn her

Den ny ferielov – feriepengeforpligtelse i årsregnskabet 2019

Med den ny ferielov er det et krav at feriepengeforpligtelsen ved årsafslutning skal opgøres for hver enkelt medarbejder efter den ”konkrete metode”. Det betyder i praksis at den summariske opgørelsesmetode sidste gang finder anvendelse for regnskabsår som afsluttes den 31. august 2019.

Opgørelserne herunder er baseret på følgende generelle forudsætninger:

  1. Opgørelse pr. 31. december 2019
  2. Anvendelse af den ”konkrete metode” – dvs. feriepengeforpligtelse opgørelse pr. medarbejder
  3. Funktionærer som vederlægges med løn under ferie
  4. Opgørelserne er foretaget for en enkelt ansat, som har ret til ferie med løn
  5. Beregningen omfatter ikke funktionærer, som har valgt at få udbetalt løn under ferie med 12 pct. af den optjente ferieberettigede løn (feriegodtgørelse).

Eksempel 1: Lønmodtager er ansat ved årets udgang.

Ferieberettiget løn 1) Lønomkostninger under ferie 2)
Månedsløn brutto 50.000,00 kr. 50.000,00 kr.
Firmatelefon 200,00 kr. 225,00 kr.
Firmabil 4.000,00 kr. 4.500,00 kr.
Arbejdsgiver betalt pension 0,00 kr. 4.000,00 kr.
Samlet månedsløn 54.200,00 kr. 58.725,00 kr.
12 måneders samlet løn 650.400,00 kr.
Løn under ferieafholdelse -62.538,00 kr.
Ferieberettiget løn 587.862,00 kr.
Månedlig ferieberettiget løn 48.989 kr.
Ferieberettiget løn fra 1/1-2019 til 31/8 – 2019 391.912 kr.
Ferieberettiget løn fra 1/9-2019 til 31/12-2019 195.956 kr.
Lønomkostning pr. dag v/20 dage pr. måned 2.936 kr.

Til brug for beregning af feriepengeforpligtelsen opgøres henholdsvis en ferieberettiget løn og en lønomkostning under ferie.

1)  Den ferieberettigede løn indgår i beregning af ferietillægget for perioden 1. januar 2019 – 31. august 2019 og i beregning af beløb til indefrysning for perioden 1. september – 31. december 2019. I den ferieberettigede løn indgår alle skattepligtige lønomkostninger fratrukket løn under ferie. Den arbejdsgiverbetalte pension er ikke en del af den ferieberettigede løn.

2) Lønomkostninger under ferie er det faktiske beløb som udbetales, når den ansatte afholder sin ferie. I praksis anvendes bruttolønnen på opgørelsestidspunktet tillagt de medarbejderrelaterede lønomkostninger herunder personalegoder og pensioner.

Feriepengeforpligtelse af feriesaldo og ferietillæg pr. 31. august 2019:

Ubrugte feriedage pr. 31. august 2019 (feriesaldo):

10               (*)

Lønomkostninger pr. dag jf. opgørelsen ovenfor:

2.936 kr.

Feriepengeforpligtelse af feriesaldoen (10 dage x 2.936 kr.):

29.360 kr. (1)

Ferietillæg: 1 pct. af ferieberettiget løn på 391.912 kr. fra 1. januar 2019 – 31. august 2019:

3.919 kr.   (2)

Skyldig feriepengeforpligtelse i regnskabet afsat som kortfristet gæld (1) + (2):

33.279 kr.

Feriepengeforpligtelse af feriepenge til indefrysning:

Feriepenge optjent 1. september 2019 – 31. december 2019:

195.956 kr. x 12,5 pct = 24.495 kr.

Beløbet afsættes som langfristet gæld hvis virksomheden vælger at beholde feriepenge i virksomheden.

(*) Saldoen opgøres som summen af ubrugte feriedage pr. 1. januar 2019 tillagt optjente feriedage fra 1. januar 2019 – 31. august 2019 reduceret med afholdte feriedage i 2019.

 

Eksempel 2: Lønmodtager fratræder den 1. december 2019 (dvs. i indefysningsperioden)

Ferieberettiget løn
Månedsløn brutto 50.000,00 kr.
Firmatelefon 200,00 kr.
Firmabil 4.800,00 kr.
Arbejdsgiver betalt pension 0,00 kr.
Samlet månedsløn 55.000,00 kr.
11 måneders samlet løn i 2019 605.000,00 kr.
Løn under ferieafholdelse -70.000,00 kr.
Ferieberettiget løn 535.000,00 kr.
Månedlig ferieberettiget løn 48.636 kr.
Ferieberettiget løn fra 1/1-2019 til 31/8 – 2019 389.091 kr.
Ferieberettiget løn fra 1/9-2019 til 30/11-2019 145.909 kr.

Feriepengeforpligtelse af ferietillæg pr. 31. august 2019:

Ferietillæg: 1 pct. af ferieberettiget løn på 389.091 kr. fra 1. januar 2019 – 31. august 2019:

3.891 kr.

 

Feriepengeforpligtelse af feriegodtgørelse pr. 31. august 2019:

12,5 pct. af feriegodtgørelse for den forkortede optjeningsperioden 1/1 – 31/8 2019:

48.636 kr.

 

Ferietillæg og beregnet feriegodtgørelse for den forkortede optjeningsperiode:

52.527 kr.

Beløbet afsættes om kortfristet gæld i regnskabet

 

Feriepengeforpligtelse af feriepenge i indefrysningsperioden::

Feriepenge optjent 1. september 2019 – 30. november 2019:

145.909 kr. x 12,5 pct = 18.239 kr.

Beløbet afsættes som langfristet gæld hvis virksomheden vælger at beholde feriepenge i virksomheden.

Der afregnes skat af feriegodtgørelsen, som forfalder til betaling i 2020 (den 7. januar 2020). I regnskabet afsættes bruttobeløb (altså før skat) som forpligtelse/gæld. Det betyder også at hvis Lønmodtagerne var fratrådt f.eks. i oktober ville feriepengene skulle afsættes netto (efter skattetræk).

 

Relaterede kurser:

Den ny feriekurset – regler og implementering

Aktuel løn 2019

Løn & Personale 2019