Gennemse Kategori

Moms

Gavekort – Nye momsregler fra 1. juli 2019

Som følge af nye fælles EU-regler skal momsen vedrørende gavekort fremadrettet opkræves og afregnes når gavekortet udstedes, når der er tale om såkaldte ”single purpose vouchers”.

Det betyder, at udstederen af gavekortet ikke som i dag kan vente med at afregne moms til gavekortet indløses. Udstederen slipper dermed heller ikke længere for at afregne moms af gavekort, der ikke indløses.

”Single purpose vouchers” er kendetegnet ved, at de alene kan benyttes til ét formål, hvilket vil sige at landet hvor varen/ydelsen leveres, og momssatsen er kendt ved gavekortets udstedelse. Det er vigtigt at notere sig, at begge betingelser skal være opfyldt.


Momslovens nye ordlyd omkring gavekort/vouchers

»§ 73 b. I denne lov forstås ved:

1) Voucher: Et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

2) Voucher til ét formål: En voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

3) Voucher til flere formål: En voucher, der ikke er en voucher til ét formål.«

Langt de fleste gavekort udstedt af danske forhandlere kun kan anvendes i Danmark, og da vi i Danmark kun har én momssats, vil ændringen få betydning for de fleste gavekort udstedt i Danmark.

Der er dog stadig tilfælde hvor de nye regler ikke kommer til at gælde:

Der skal stadig ikke betales moms ved udstedelsen af gavekort, der kan benyttes/indløses til både momspligtige og momsfritagne varer/ydelser.

Det samme er tilfældet ved f.eks. udstedelse af et gavekort til et hotelophold, der kan bruges på hoteller i både Danmark og i udlandet.


Ulemper som følge af lovændringen

  • Der skal afregnes moms når gavekortet udstedes (ingen likviditetsfordel længere).
  • Der afregnes dermed fremadrettet også moms af gavekort, der aldrig bliver indløst.
  • Bogføringssystemer skal tilpasses, så de fremadrettet kan tackle både momspligtige udstedelser og momsfrie udstedelser.
  • De virksomheder, der modtager gavekort skal operere med både gamle regler og nye regler i en periode. Efter gamle regler for gavekort udstedt inden 1/7 2019. Efter de nye regler for gavekort udstedt efter 1/7 2019.


Fordele som følge af lovændringen

For virksomheder, der udsteder og modtager gavekort: Ingen!

For staten: Større momsprovenu!


Ikrafttrædelse

Den oprindelige plan var at lovændringen skulle gælde fra 1/1 2019. Men Folketinget valgte lige inden de gik på juleferie, at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet til 1/7 2019.


Det vedtagne lovforslag kan læses her:

Lovforslag L 28 A (se §5 om ændringen pr. 1/7 2019)

Relaterede kurser og netværk:

Sponsorater af privatpersoner – moms og skat

En virksomhed kan godt sponsorere personer. Det behøver ikke være et helt fodboldhold, en idrætsforening, eller en Zoologisk Have.

Generelt

For at få moms- og skattefradrag for et sponsorat, skal det have en reklameværdi. Der må ikke være tale om at f.eks. virksomhedens ejer (sponsoren) får tilfredsstillet sine personlige interesser i personen eller sporten.  Der kræves også en modydelse af modtageren af sponsoratet –  altså at han f.eks. har sponsors navn trykt på sportstøjet, eller at der f.eks. smækkes en bandereklame op på stadion med sponsors navn. Sponsor skal i hvert fald eksponeres og profileres – som minimum i lokalsamfundet. Virksomheden (sponsor) skal ”have noget ud af” sponsoratet.

Støtte af privatpersoner

Hvis der bare er tale om støtte til en privatperson, altså ikke en forening, klub eller lignende, med en pengegave (kan dog også f.eks. være udstyr), og der ikke er nogen modydelse (reklameværdi) i form af ovennævnte profilering og eksponering af sponsoren, er støtten blot alm. skattepligtig B-indkomst for personen, som sponsoren skal indberette på hans CPR-nr. til indkomstregisteret.

Man er nemlig som udgangspunkt skattepligtig af alle de indtægter man har. Hvis det er noget med at privatpersonen dyrker en sport, som en virksomhed støtter med et sponsorat af ham, vil han i skattemæssig henseende blive betragtet som erhvervsdrivende, når han modtager sponsoraterne. Dog vil der også være mulighed for, at fradrage de udgifter, som han har i forbindelse med sin sport.

Der vil i øvrigt, i virksomhedens eget skatteregnskab i den nævnte situation, formentlig ikke være skattefradrag al den stund, at sponsoratet/gaven ikke hverken er reklame, repræsentation eller en driftsomkostning.

Omkring moms: Er der overhovedet moms på privatpersonens ’regning’ til jer? Er han overhovedet momsregistreret? Hvis ’ja’ se ovenstående afsnit ’generelt’ for momsfradrag i jeres lejr.

Læs mere om sponsorater i Den Juridiske Vejledning.

Relaterede kurser og netværk:

Moms på kurser for udenlandske kunder

Af Andreas Stahlberg, Seniorkonsulent, Økonomi & Personale Academy

Af og til deltager udenlandske kunder på kurser afholdt i Danmark. Kursusafholdelse og moms har i lang tid givet anledning til nogle opmærksomheder – og gør det stadig.

Scenariet
En dansk kursusvirksomhed afholder et fedt kursus i Danmark. Kurset er så godt, at det ud over danske kunder også tiltrækker udenlandske kunder – både fra EU-lande og fra lande uden for EU (3.lande). Den danske kursusarrangør fakturerer hver enkelt virksomhed for deltagelse.

Men er det nu med dansk moms, eller med reverse charge, eller nulmomset når kursusarrangøren i Danmark udsteder en faktura til kunden, der er en virksomhed (afgiftspligtigt person) i et andet land?

Vi berører her én af særreglerne ved handel med ydelser B2B, (ML §21, stk.1) nemlig:

Adgang til arrangementer indenfor kultur, kunst, underholdning m.v.
Her er momsbeskatningsstedet det land, hvor arrangementet rent faktisk finder sted.
I scenariet ovenfor skulle fakturaen altså derfor udstedes med dansk moms til alle.

Andre ydelser end adgang til arrangementer indenfor kunst, kultur, undervisning, underholdning mv.
Her er momsbeskatningsstedet det land, hvor køber bor.
I scenariet ovenfor skulle fakturaen altså derfor udstedes med reverse charge til EU-kunder og nulmomset til kunder i lande uden for EU.

Spørgsmålet har så hele tiden været, om betaling for kursusdeltagelse kan sidestilles med køb af en adgangsbillet – dvs. med dansk moms, fordi momsbeskatningsstedet er det land, hvor arrangementet rent faktisk finder sted.

Den 22. september 2015 blev vi – uden at være direkte badet i decideret klarlys – heldigvis en smule klogere, thi der sendte Skatterådet et styresignal på gaden:

SKM2015.507.SR  Salg af kurser/arrangementer – hvori følgende to situationer beskrives:


Situation 1:
”Skatterådet kan bekræfte, at leveringsstedet for et kursus med en varighed på 25 dage ikke er her i landet, når aftageren af undervisningsydelsen ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1. Kurset anses for et undervisningsforløb af længere varighed, som overstiger den tidsmæssige udstrækning af almindeligt forekommende konferencer og seminarer.”

Situation 2:
”Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at leveringsstedet for 2 kurser på henholdsvis 3 og 3-5 dage skal fastlægges efter momslovens § 16, stk. 1. Kurserne udgør hver især et sammenhængende undervisningsforløb og den tidsmæssige udstrækning af kurserne er sammenlignelige med almindeligt forekommende konferencer og seminarer. Der er tale om betaling for adgang til et arrangement indenfor undervisning og leveringsstedet for kurserne er her i landet, når kurset leveres til en afgiftspligtig person og arrangementet finder sted her, jf. momslovens § 21, stk. 1.”

Styresignalet betød, at SKATs praksis blev ændret fra 1/1 2016:
Ved “kurser af længere varighed” forstås i styresignalet “kurser af længere varighed, som overstiger den tidsmæssige udstrækning af almindeligt forekommende konferencer og seminarer, samt kurser, der udgør et ikke-sammenhængende undervisningsforløb”.
Mellemliggende kursusfrie dage i form af lørdage, søn- og helligdage har igen betydning for vurderingen af om der er tale om et undervisningsforløb af sammenhængende varighed.

Konklusion:
Korte kurser er med dansk moms – fordi momsbeskatningsstedet er Danmark.
Lange kurser er med reverse charge til EU-kunder, og nulmomset til kunder i lande uden for EU – fordi momsbeskatningsstedet ikke er Danmark.

Det sjove (hvis man ellers synes, at den slags er underholdende):
Ingen – som i slet ingen – ved dog hvor ”lange kurser” og ”korte kurser” skiller.

Er det ved 10-dages kurser?

Er det ved 17-dages kurser?

Svaret blæser igen i vinden…

Én ting er dog sikker: Det skiller lige præcis et sted mellem 5 og 25 dage(!)

Så afholder man kurser, der varer mellem 5 og 25 dage, og der deltager udenlandske kunder, er vejen frem nok, at man beder om et ’bindende svar’ fra SKAT.

Relaterede kurser og netværk