Gennemse Kategori

Skatter & Afgifter

Sponsorater af privatpersoner – moms og skat

En virksomhed kan godt sponsorere personer. Det behøver ikke være et helt fodboldhold, en idrætsforening, eller en Zoologisk Have.

Generelt

For at få moms- og skattefradrag for et sponsorat, skal det have en reklameværdi. Der må ikke være tale om at f.eks. virksomhedens ejer (sponsoren) får tilfredsstillet sine personlige interesser i personen eller sporten.  Der kræves også en modydelse af modtageren af sponsoratet –  altså at han f.eks. har sponsors navn trykt på sportstøjet, eller at der f.eks. smækkes en bandereklame op på stadion med sponsors navn. Sponsor skal i hvert fald eksponeres og profileres – som minimum i lokalsamfundet. Virksomheden (sponsor) skal ”have noget ud af” sponsoratet.

Støtte af privatpersoner

Hvis der bare er tale om støtte til en privatperson, altså ikke en forening, klub eller lignende, med en pengegave (kan dog også f.eks. være udstyr), og der ikke er nogen modydelse (reklameværdi) i form af ovennævnte profilering og eksponering af sponsoren, er støtten blot alm. skattepligtig B-indkomst for personen, som sponsoren skal indberette på hans CPR-nr. til indkomstregisteret.

Man er nemlig som udgangspunkt skattepligtig af alle de indtægter man har. Hvis det er noget med at privatpersonen dyrker en sport, som en virksomhed støtter med et sponsorat af ham, vil han i skattemæssig henseende blive betragtet som erhvervsdrivende, når han modtager sponsoraterne. Dog vil der også være mulighed for, at fradrage de udgifter, som han har i forbindelse med sin sport.

Der vil i øvrigt, i virksomhedens eget skatteregnskab i den nævnte situation, formentlig ikke være skattefradrag al den stund, at sponsoratet/gaven ikke hverken er reklame, repræsentation eller en driftsomkostning.

Omkring moms: Er der overhovedet moms på privatpersonens ’regning’ til jer? Er han overhovedet momsregistreret? Hvis ’ja’ se ovenstående afsnit ’generelt’ for momsfradrag i jeres lejr.

Læs mere om sponsorater i Den Juridiske Vejledning.

Relaterede kurser og netværk:

Godtgørelse af telefonudgifter

Af Andreas Stahlberg, Seniorkonsulent, Økonomi & Personale Academy

Arbejdsgivers refusion af medarbejderens telefonudgifter- og/eller internetudgifter kan godt give lidt udfordringer. Er der tale om dækning af medarbejderens private udgifter? Eller er der tale om udlæg? Er det en driftsomkostning i virksomheden?

Det er et helt grundlæggende krav, at virksomheden kan dokumentere sine indkøb (for at opnå fradrag). Det vil sige, at købsfakturaer skal være udstedet i købers navn.

Hvis SKAT ser et bilag/faktura som virksomheden har betalt, men som er udstedt i en andens navn, så er det principielt ikke virksomhedens køb.

Så hvis medarbejderens navn står på fakturaen, kan SKAT meget hurtigt då den idé, at der er tale om ”dækning af private udgifter”. Det som ligningslovens §16, stk.1 kalder for ”sparet privatforbrug”. Og den slags er skattepligtigt. Det er bare en anden måde at få løn på….

Fra Den Juridiske Vejledning Afsnit C.A.3.1.6 Godtgørelse af telefonudgifter

”Udgangspunkt

Medarbejderen skal beskattes fuldt ud af arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet efter LL § 16, stk. 1. Beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Se KSL § 43 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Med kravet om, at telefonen skal være uden for arbejdsstedet, er der primært tænkt på tilskud til telefon i hjemmet, men bestemmelsen omfatter også tilskud til fx telefon i sommerhus, telefon i bilen eller mobiltelefon.

Bestemmelsen forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i en anden end firmaets navn, typisk i medarbejderens navn.”

Og hvis der først er tale om dækning af private udgifter, er der heller ikke momsfradrag.

Et eksempel i samme boldgade: Køb af mobiltelefon til medarbejderen

Her er et scenarie vi har set et par gange:
En virksomhed køber en mobiltelefon til en medarbejder, hvor idéen er, at medarbejderen selv køber den ønskede telefon. Medarbejderen skal så aflevere en kvittering for købet til arbejdsgiver og får et fastsat beløb retur, eksempelvis 4.000 kr. Mobilen er medarbejderens og den beholdes uden afregning, når/hvis medarbejderen stopper i virksomheden.

Er det så muligt at indføre en sådan ’ordning’ uden at de 4.000 kr. bliver skattepligtige for medarbejderen?

Nej!! Der er i sandhed mange måder at få løn på – De 4.000 kr. er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Virksomheden har i bund og grund intet købt i eksemplet. Derfor der heller ikke hverken moms- eller skattefradrag for virksomheden.

Der er derimod tale om dækning af private udgifter, jf. LL§16, stk.1.

Relateret kurser og netværk

Hovedaktionærer er fortsat i SKATs søgelys

SKAT har netop offentliggjort indsatsplanen for 2017, hvori det nærmere er beskrevet, hvilke kontrolaktiviteter SKAT vil have særlig fokus på i det kommende år. Det fremgår bl.a., at der fortsat vil være fokus på, hvorvidt hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og afgiftsregler.

Af Torben Bagge, Advokat (H), Partner, TVC

SKAT rejser løbende en lang række sager på aktionærbeskatning, hvor spørgsmålet nærmere er, hvorvidt hovedaktionæren har opnået økonomiske fordele via sit selskab, som ikke er blevet selvangivet. Det kan f.eks. være frie goder såsom bil, bolig og sommerhus samt tilfælde, hvor SKAT mener, at samhandel mellem hovedaktionæren og selskabet er sket på vilkår, der begunstiger hovedaktionæren således, at der er grundlag for beskatning.

En gennemgang af praksis viser, at SKATs synspunkt ofte er for vidtgående i forhold til beskatning af sådanne ikke selvangivne fordele. SKAT er således ofte meget restriktiv i forhold til at beskatte fri bil og fri bolig. Tilsvarende er SKAT ofte restriktiv i forhold til at fastslå, at samhandel mellem hovedaktionæren og selskabet giver grundlag for beskatning.

Der vil ofte være relativt gode muligheder for at få ændret SKATs afgørelse ved en påklage af sagen til Skatteankestyrelsen samt eventuel videreførelse af sagen hos domstolene.

Ud over en ændring af selve skatteansættelsen hos hovedaktionæren kan en yderligere følgevirkning være, at SKAT tillige mener, at der er grundlag for at gøre et strafansvar gældende overfor hovedaktionæren. Det er derfor ofte meget vigtigt, at der bliver klaget over SKATs afgørelse, således at man straks får tilkendegivet, at man ikke er enig i SKATs synspunkt om en beskatning af de ikke selvangivne fordele. Vælger man at acceptere SKATs afgørelse ved ikke at påklage den, risikerer man nemt, at det får negativ indvirkning på en efterfølgende straffesag.

Relaterede kurser: