Når 60-dages reglen spøger i kulissen

Af Andreas Stahlberg, Seniorkonsulent, Økonomi & Personale Academy

En medarbejder kan få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse af sin arbejdsgiver for 60 dages kørsel mellem sit hjem og en arbejdsplads inden for en forudgående periode på 12 måneder. Medarbejderen kan desuden under visse betingelser få skattefri kørselsgodtgørelse for mere end 60 dage, hvis han eller hun arbejder flere steder. På dag 61 med kørsel til samme arbejdsplads inden for de sidste 12 måneder kan medarbejderen ikke længere få skattefri kørselsgodtgørelse.

Så der skal med andre ord tælles rigtigt ved kørsel til/fra hjemmet… Så lad os kigge på et par kørselssituationer, der kan drille i det daglige.

60-dages reglen ifbm overnatning på hotel
Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dages-reglen i Ligningslovens § 9 B, og jvf. afsnit C.A.4.3.3.3.1. i Den Juridiske Vejledning.

Læs mere her om definitionen af en ’arbejdsplads’.

Eksempel 1 (beregning af 60-dages reglen ved weekendkørsel)
En skattepligtig bor i Lilleby og arbejder i Storby. Mandag morgen kører han fra hjemmet i Lilleby til arbejdspladsen i Storby, og returnerer til hjemmet i Lilleby fredag eftermiddag. I Storby bor han på arbejdspladsen. Ved beregningen af 60-dages perioden for befordring mellem hjem og arbejdsplads tæller mandag og fredag som en dag hver, fordi han alene kører på disse dage.

Eksempel 2
Eksempel 1 ændres, så den skattepligtige i forbindelse med arbejdet i Storby bor uden for Storby, eller på hotel i Storby:
Ved beregningen af 60-dages perioden for befordring mellem hjem og arbejdsplads tæller hver arbejdsdag som en dag.

Sidstnævnte er en ofte overset ’detalje’, der kan medføre at 60-dages reglen brydes, før man tror det. Fordi man har talt forkert….

Sommerhus ifbm. 60-dages reglen
60-dages reglen handler som bekendt om kørsel ’Hjem-Arbejde’, og ved ’hjem’ skal forstås ’sædvanlig bopæl’.

Læs mere om definitionen af ’sædvanlig bopæl’ i Den Juridiske Vejledning:
Sædvanlig bopæl

Afgrænsning, sædvanlig bopæl
Der er kun én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som “sædvanlig bopæl”. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som:

  • personlig tilknytning
  • social tilknytning
  • familiemæssig tilknytning
  • boligmæssig tilknytning
  • opholdenes hyppighed
  • tilmelding til folkeregisteret

I helt særlige situationer kan en sommerbolig anses for sædvanlig bopæl.

En skatteyder, der arbejdede i København, havde været tilmeldt en adresse i København. Han tilmeldte sig i 1990 en adresse i et sommerhus i Odsherred. Han blev gift i 1993. Ægtefællen boede og havde før ægteskabet boet på samme adresse i København. Østre Landsret fandt, at han for tiden før han blev gift i 1993, havde haft sædvanlig bopæl i sommerhuset i Odsherred. Se TfS 1999,159 ØLD.

Se også SKM2015.412.BR, hvor Byretten fandt en skatteyder berettiget til fradrag for befordring fra kærestens bolig til arbejdsstedet, uanset at vedkommende havde en sædvanlig bopæl et andet sted. Byretten fandt videre, at befordringsfradraget fra kærestens bolig ikke kunne overstige det beregnede befordringsfradrag fra sædvanlig bopæl og hen til arbejdsstedet. Det er derfor SKATs opfattelse, at det samme må være tilfældet, hvis en skatteyder med sædvanlig bopæl langt fra arbejdsstedet lejer en midlertidig bolig, f.eks. en sommerbolig, tættere på arbejdsstedet og derfra befordrer sig til arbejdsstedet.

Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse – herunder iagttagelse af 60-dages reglen, er et løbende fokusområde for SKAT. På en række af vores kurser går vi derfor i dybden på området…

 

Relaterede kurser og netværk:

Kan du tælle til 25?

Af Andreas Stahlberg, Seniorkonsulent, Økonomi & Personale Academy

Undtagelsesvis kørsel mellem bopæl og arbejdsgiverens adresse – 25 gange-reglen
Kørsel med firmabil mellem hjem og arbejde er privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilen bliver brugt til kørsel til og/eller fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.

Ligningsrådet har dog udtalt, at hvis en ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året, udløser kørslen ikke beskatning hvis;

  • bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag
  • den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat
  • der føres kørselsregnskab

Det udløser desuden ikke beskatning når en medarbejder, under tilsvarende betingelser, efter udelukkende at have brugt bilen erhvervsmæssigt, kører hjem om aftenen, og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Se SKM2003.13.LR.

Skatterådet har i en sag fastsat undtagelsesvis kørsel til højst 25 gange om året. Se SKM2006.90.SR . Hver enkel kørsel mellem arbejdssted og bopæl og kørsel mellem bopæl og arbejdssted tæller med ved opgørelsen af de 25 gange.

Hvis de 25 gange overskrides
Overskrides de 25 gange om året, udløser det beskatning af fri bil i den periode, hvor den ansatte har haft rådighed over bilen til privat brug.

Det er SKATs opfattelse, at hvis en person kører mere end 25 gange i forskellige biler, så er det den bil, vedkommende kører i den 26. gang, som vedkommende skal beskattes af.

Et eksempel
Det er Skatteministeriets opfattelse, at hvis en bil tages med hjem, f.eks fordi den ansatte skal på kursus i de tre efterfølgende dage, og der hver dag køres mellem kursusstedet (midlertidigt arbejdssted) og hjemmet, tæller det kun én gang ved opgørelsen af de 25 gange. Når der køres tilbage til arbejdsgiverens adresse efter endt kursus den efterfølgende dag, tæller det én gang mere ved opgørelsen af de 25 gange.

I SKM2016.508.SR har Skatterådet bekræftet, at 25-gangereglen tælles for den enkelte medarbejder og over en løbende 12-måneders periode.

Beskatning af firmabil er et løbende fokusområde for SKAT. På en række af vores kurser går vi derfor i dybden på området…

 

Relaterede kurser og netværk: 

En overraskende dom vedr. skattefri rejsegodtgørelse

Landsskatteretten ændrer i en ny afgørelse ( SKM2018.240.LSR af 22/5) SKATs afgørelse i en sag om udbetaling af rejsegodtgørelse.

Af Andreas Stahlberg, Seniorkonsulent, Økonomi & Personale Academy

Der er tale om en noget usædvanlig dom. SKAT har normalt held til at statuere skattepligt, når arbejdsgiver har sjusket med dokumentationen. Slendrian belønnes sjældent. Selv de mindste fejl, og overtrædelse af de formelle krav, har tidligere udløst skattepligt for de ansatte, der har modtaget godtgørelserne. Arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at grundlaget for at udbetale rejse- og befordringsgodtgørelse skattefrit er tilstede.

Udgangspunkt for at kunne modtage skattefri rejsegodtgørelse
”Arbejdsgiveren skal føre kontrol med rejsens erhvervsmæssige formål og delmål, antal erhvervsmæssige rejsedage, herunder rejsens start- og sluttidspunkt og beregning af godtgørelsen, herunder hvilke satser der er brugt.

Opfylder rejsen ikke betingelserne, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for medarbejderen. Også hvis arbejdsgiver ikke har ført kontrollen.

Udbetalingen af skattefri godtgørelse og arbejdsgiverens kontrol skal være ordentligt dokumenteret. Dokumentation forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af arbejdsgiverens bogføringsbilag og er synligt kontrolleret af arbejdsgiveren, for eksempel i form af underskrift, stempel eller fejlrettelse.

Det er derfor vigtigt, at medarbejderen giver arbejdsgiver de korrekte oplysninger, der skal til, for at han eller hun kan føre kontrollen.”
Kilde: Skat.dk

Foretages en sådan (arbejdsgiver)kontrol ikke, bliver de udbetalte godtgørelser anset for skattepligtige. Vel at mærke ikke bare den enkelte udbetaling til den enkelte medarbejder, men som udgangspunkt samtlige udbetalinger til samtlige medarbejdere. Det sidste kommer ofte bag på både virksomheden og medarbejderne.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er altså, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR, SKM2007.247.HR og SKM2009.430.HR.


SKATs kontrol i den konkrete sag
I den konkrete sag havde SKAT, efter at have gennemgået kørselsrapporter for samtlige chauffører, konstateret følgende:

  • der manglede start- og slutsted mange steder
  • der manglede dokumentation for kørsel, idet der kun forelå ugesedler
  • der er udbetalt rejsegodtgørelse for hele udedøgn, hvor antal udedøgn er noteret på ugesedler
  • der er udbetalt rejsegodtgørelser for rejser under 24 timer
  • der er konstateret fejl i antal opgjorte timer
  • der er foretaget reduceringer i antallet af timer, der evt. kan resultere i, at rejsen bliver afbrudt
  • der er udbetalt rejsegodtgørelse, selvom der returneres til selskabets adresse, og rejsen bliver afbrudt
  • der udbetales rejsegodtgørelse, når chauffører er på kursus

Derudover havde SKAT konstateret, at selskabet havde udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til to medarbejdere for kørsel i egen bil, uden at der forelå et kilometerregnskab for alle kørte kilometer.

Bagatelagtige fejl
Landsskatteretten fandt imidlertid i den konkrete sag, at selskabet havde påvist, at det havde ført tilstrækkelig kontrol med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser til sine medarbejdere. Tilstedeværelsen af ”bagatelagtige fejl” fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat. SKATs afgørelse, hvorefter godtgørelser til alle ansatte var anset for skattepligtige, blev derfor tilsidesat.


Det interessante ved denne sag
På trods af at Landsskatteretten i deres afgørelse er enige med SKAT i deres konstatering af de opremsede fejl, finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at anse alle udbetalte godtgørelsesbeløb under ét for skattepligtig løn som sket af SKAT (og som ellers er den gængse praksis, jf. ovenfor).

Fejlene udgør nemlig ifølge det oplyste blot 0,2 % af det samlede udbetalte beløb i rejsegodtgørelse på 1.560.633 kr.

Hvad ”bagatelagtige fejl” præcis dækker over afslører Landsskatterettens kendelse ikke, men fejlbeløbets størrelse (0,2%) har åbenlyst været en afgørende faktor i Landsskatterettens samlede bedømmelse.

Bemærk, at Landsskatteretten alene har taget stilling til selskabets sag. Landsskatteretten har herved ikke taget stilling til den skattemæssige behandling af de enkelte chaufførers sager.

Ugens tip
Hvad ”bagatelagtige fejl” præcis dækker over afslører Landsskatterettens kendelse som nævnt ikke. Så det kan fortsat stærkt anbefales herfra, at SKATs dokumentationskrav, nævnt ovenfor, fortsat iagttages ved udbetaling af rejsegodtgørelser.

Udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er et løbende fokusområde for SKAT. På en række af vores kurser går vi derfor i dybden på området…

 

Relaterede kurser og netværk: