Kort om kurset:
Kurset har særlig fokus på ansættelsesretlige nyheder det
seneste år og det ny lovprogram 2020/2021. De ansættelsesretlige afledte
konsekvenser af Coronavirus - herunder betydningen for
personalepolitikker og ansættelseskontrakter. Ny arbejdsmiljølovgivning
med ny bekendtgørelse om regler og arbejdsgiverkrav til det psykiske
arbejdsmiljø. Ny udstationeringslov fra 1. januar 2021 om ensretning af
løn- og ansættelsesvilkår mv. Datatilsynets fokusområder inden
for persondata herunder områder, der er indstillet til bøder. Andre
punkter: Nye EU regler på vej om
bl.a. arbejdstidskontroller, forældreorlov og minimumsrettigheder
og gennemsigtighed i ansættelsesforhold. Forbedring af
ansættelsesforhold for arbejdsmiljørepræsentanter på vej.
COVID 19: Afledte ansættelsesretlige konsekvenser
Ny lovgivning og lovprogram: 2020/21 mv., herunder:
Den ny ferielov - aktuelle problemstillinger
Ny arbejdsmiljølovgivning
Arbejdstidskontroller – ny vigtig EU dom – betydning for arbejdsgiver
Ansættelseskontrakt og personalehåndbogen - tilpasning til nye regler
Update på GDPR - praksis
Nye løn- og ansættelsesvilkår ved udenlandske ansættelser
Andre ansættelsesretlige ændringer og nyheder
Kurset har særlig fokus på at gennemgå ansættelseskontrakterne således at lovens minimumskrav opfyldes for dermed at kunne imødegå sanktioner for brud på ansættelsesbevisloven samt anden lovgivning. Endvidere har kurset som formål at gennemgå de personalejuridiske dele af personalehåndbogen, som skal sikre at den ikke strider imod lovgivningen. På kurset udleveres eksempler på kontrakter og eksempel på personalehåndbog hvor de personalejuridiske dele er ajourført.
Coronakrisen har sat skub i virksomheders ønsker om et fleksibelt arbejdsmarked og dermed fleksible ansættelser. Virksomheder har under kriser behov for at kunne skrue op og ned for aktiviteten. Kurset har som formål at sætte fokus på fleksibiliteten i forhold til ansættelse af arbejdskraft, herunder muligheder og begrænsninger som arbejdsgiver ansættelsesretligt er underlagt. Kurset behandler en række ”freelancebaserede ansættelser” i form af korte ansættelseskontrakter, projektansættelser, deltidsansættelser, timebaserede ansættelser, brug af arbejdsfordeling mv. og gennemgår herunder de forhold som arbejdsgiver særligt skal være opmærksom på i ansættelsesretlige sammenhæng.
Kurset har særlig fokus på ansættelsesretlige problemstillinger og den sociale sikring ved ansættelse- og beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft. Særlig fokus på udstationeringsaftalen, ansættelseskontrakten, arbejdsvilkår, social dumping og de arbejdsretlige regler, feriebestemmelser, ligebehandling, ligeløn mv., arbejdsudleje ctr. entrepriseaftaler, vikarregler. Endvidere diskuteres betydningen af Brexit ved beskæftigelse her i landet. Orientering om "DAC6" - og betydningen heraf for arbejdsgivere i relation til ind- og udstationeringer. Orientering om revision af 2004 forordning om social sikring -status på ny forordning.
Vores rabatkort kan bruges af alle virksomhedens ansatte
Vælg en anden dato herunder
Ledige pladser
Få pladser
Ingen pladser