På dette 2-dages kursus giver vi dig en bred gennemgang og forståelse for de bogholderi- og regnskabsmæssige opgaver, så du er godt ”klædt på” som medarbejder i en regnskabsafdeling. Du lærer om grundlæggende bogholderi- og regnskabsmæssige begreber og den lovgivning, som ligger til grund for regnskabsopgaverne mv. i det daglige bogholderi. Du bliver endvidere opdateret på den ny bogføringslov, herunder nye krav til dokumentation og arkivering.
Kurset giver dig en viden om de opgaver som skal løses i forbindelse med årsafslutningen. Herunder hvilke specifikationer, afstemninger, periodiseringsposter mv. som skal bruges for at kunne udarbejde årsrapporten og skatteregnskabet. På kurset udleveres en køreplan for årsafslutning, som også indeholder en ”revisormappe”, som kan tilpasses til egne forhold. Kurset giver forslag til hvordan årsafslutningen kan fremskyndes ("Fast closing"). Med den ny bogføringslov er der indført nye registreringskrav og krav til afstemninger. Disse regler er trådt i kraft 1. juli 2022 og er medtaget som en naturlig del af årsafslutningen.
På kurset får du kendskab til reglerne for aflæggelse og indberetning af årsrapporten. Kurset tager udgangspunkt i årsrapport for regnskabsklasse B og gennemgår forskelle til klasse C herudfra. Kurset medtager også en række væsentliger ændringer til årsregnskabet som er trådt i kraft for regnskaber som er påbegyndt 1. januar 2020 og fremefter. Endvidere behandles konsekvens for årsregnskabet af den ny bogføringslov, herunder udvidede krav til opbevaring af regnskabsmateriale. Du får også indblik i de lovmæssige rapporteringskrav om ikke finansielle nøgletal (ESG) i årsregnskabet samt kommende nye rapporteringskrav om bæredygtighed (csrd - direktivet som erstatter det nuværende EU direktiv om ikkefinansiel rapportering). Endelig gennemgås nyt EU direktiv om lønrapportering som i løbet af de kommende år skal indeholdes i virksomheders årsrapportering. Vigtigt moms og skattenyheder som har indvirkning på årsrapporten vil også være medtaget.
Vores rabatkort kan bruges af alle virksomhedens ansatte
Ledige pladser
Få pladser
Ingen pladser