Nye afgørelser fra Skatterådet: Grænsen mellem lønmodtager, selvstændig og international skattepligt under lup

Analyse af Skatterådets afgørelser om partneres status som selvstændige, skat på sømandserstatning og fuld skattepligt for bestyrelsesarbejde fra udlandet.

Indledning: Skattestatus i en moderne arbejdsverden

Skatterådet har i en række nylige afgørelser taget stilling til centrale spørgsmål i krydsfeltet mellem arbejds- og skatteret. Afgørelserne belyser den afgørende skelnen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, afgrænsningen af særlige skatteordninger ved ansættelsesophør, og hvornår erhvervsmæssig aktivitet i Danmark udløser fuld skattepligt for personer bosat i udlandet. Disse sager giver værdifuld indsigt i, hvordan myndighederne vurderer moderne og komplekse ansættelses- og ejerstrukturer, og understreger vigtigheden af en konkret, materiel vurdering frem for en ren formel tilgang.

Denne artikel analyserer tre principielle afgørelser, der tilsammen tegner et billede af de nuancer, som virksomheder, medarbejdere og rådgivere skal navigere i.

Partneres status: Hvornår er man reelt selvstændig?

Et evigt relevant spørgsmål for især rådgivnings- og liberale erhverv er, hvornår en partner i et partnerselskab (P/S) skattemæssigt skal klassificeres som selvstændig erhvervsdrivende frem for lønmodtager. En ny afgørelse fra Skatterådet giver et detaljeret indblik i de kriterier, der lægges til grund for denne vurdering, med særligt fokus på reel indflydelse og økonomisk risiko, jf. Ligningslovens § 4.

I sagen blev en partner med en ejerandel på 14,29% i et nystiftet P/S med i alt syv partnere anset for selvstændig. Skatterådet foretog en samlet vurdering, hvor flere elementer var afgørende.

Reel indflydelse trods begrænsninger

Selvom stifteren af selskabet havde en særlig vetoret over visse strategiske beslutninger, og den pågældende partner i starten ikke var valgbar til bestyrelsen, fandt Skatterådet alligevel, at partneren havde en "ikke ubetydelig grad af indflydelse på selskabets overordnede forhold". Begrundelsen var flerleddet:

1. Begrænset antal partnere: Med kun syv partnere var den enkeltes stemme væsentlig.
2. Lige stemmeret: Hver partner havde én stemme på generalforsamlingen.
3. Blokerende minoritet: Væsentlige beslutninger, såsom optagelse af nye partnere, krævede 90% flertal. Det betød, at to partnere i fællesskab kunne blokere for centrale beslutninger. Skatterådet fremhæver, at dette adskiller sig fra tidligere praksis, hvor enkelte partnere havde en dominerende indflydelse.

Betydelig økonomisk risiko

Partnerens økonomiske risiko blev anset for at være af et omfang, der er "usædvanligt i lønmodtagerforhold". Risikoen bestod af flere komponenter:

• Personlig hæftelse: Partneren hæftede personligt for et beløb svarende til mindst 60% af sin overskudsandel fra det seneste regnskabsår. For den pågældende partner forventedes dette at være ca. 900.000 kr.
• Kapitalindskud: Værdien af partnerens aktier var anslået til 300.000 kr.
• Resultatafhængigt vederlag: Partnerens vederlag bestod udelukkende af en andel af selskabets overskud uden nogen form for minimumsgaranti.

Skatterådet konkluderede, at kombinationen af reel indflydelse og en substantiel økonomisk risiko var tilstrækkelig til at klassificere partneren som selvstændig erhvervsdrivende. Afgørelsen understreger, at en perfekt ligestilling mellem alle partnere ikke er et krav, så længe nye partnere reelt deltager i både risiko og ledelse. Læs resumé af afgørelsen om partnerens status

Erstatning efter fratrædelse: DIS-ordningens grænser for søfolk

En anden afgørelse belyser rækkevidden af den særlige skattefri DIS-ordning for søfolk. Spørgsmålet var, om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, modtaget for en periode efter en sømands fratrædelse, kunne omfattes af ordningen og dermed være skattefri.

Sagen omhandlede en overstyrmand, der blev opsagt som følge af en arbejdsskade. Indtil fratrædelsen modtog han sin sædvanlige, skattefri DIS-løn under sygdom. Tvisten opstod i forbindelse med erstatningskravet for tabt arbejdsfortjeneste for perioden efter ansættelsesforholdets ophør.

Skatterådet fastslog, at en sådan erstatning er almindelig skattepligtig indkomst. Begrundelsen hviler på en snæver fortolkning af Sømandsbeskatningsloven, hvilket er i tråd med, at ordningen er en EU-godkendt statsstøtteordning. Skattestyrelsen lagde i sin indstilling, som Skatterådet tiltrådte, vægt på, at betingelsen for skattefrihed er, at der er tale om "lønindkomst ved arbejde om bord". Dette forudsætter et bestående ansættelsesforhold.

Afgørelsen præciserer, at selvom visse ydelser som fratrædesesgodtgørelser kan være omfattet, kræver det en "direkte tilknytning til arbejde udført om bord". Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der dækker en fremtidig periode efter ansættelsens ophør, har ikke denne direkte tilknytning. Den træder i stedet for en fremtidig, almindelig indkomst, ikke som vederlag for tidligere udført arbejde. Skattestyrelsen drog en parallel til G-dage (dagpenge udbetalt af reder ved opsigelse), som heller ikke er DIS-indkomst, netop fordi ansættelsen er ophørt.

Den praktiske konsekvens er, at erstatningen skal beregnes på baggrund af et bruttobeløb, så den skadelidte kompenseres korrekt efter skat, hvilket har direkte betydning for erstatningsudmålingen. Se resumé af afgørelsen om sømandserstatning

Internationalt bestyrelsesarbejde: Hvornår udløses fuld dansk skattepligt?

I en tid med øget global mobilitet er spørgsmålet om, hvornår man bliver fuldt skattepligtig til Danmark, yderst relevant. En principiel afgørelse viser, at selv begrænset, men regelmæssigt, bestyrelsesarbejde i Danmark kan udløse fuld skattepligt for en person bosat i udlandet, hvis vedkommende samtidig råder over en helårsbolig her i landet.

Sagen involverede en person, der havde boet i Storbritannien siden 2004, men som ejede en lejlighed uden bopælspligt i Danmark siden 2011. Personen deltog i en række bestyrelsesmøder i Danmark fra 2017 og frem, hvoraf flere var honorerede. Han argumenterede for, at hans ophold var "ferie eller lignende", og at fuld skattepligt først indtrådte, da han flyttede permanent til Danmark i 2024.

Skatterådet var uenig og fastslog, at den fulde skattepligt indtrådte allerede i 2018. Rådet anvendte en totrinsraket baseret på Kildeskatteloven:

1. Bopæl: Personen havde haft bopæl i Danmark siden 2011, da lejligheden, trods manglende bopælspligt, blev anset for en helårsbolig, han havde til sin rådighed.
2. Ophold: Fuld skattepligt indtræder, når en person med bopæl tager ophold, der ikke er "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Skatterådet vurderede, at deltagelsen i bestyrelsesmøder, især de honorerede, udgjorde en "løbende personlig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv". Dette kunne ikke klassificeres som ferie.

Skattepligten indtrådte derfor i 2018, det første år med honoreret bestyrelsesarbejde. Afgørelsen er en vigtig påmindelse om, at selv få årlige arbejdsdage i Danmark kan være nok til at bryde ferie-præget, hvis de udgør et fast mønster.

Skattemæssigt hjemsted som afgørende faktor

Afgørelsens anden del er dog lige så vigtig. Selvom personen blev fuldt skattepligtig til Danmark i 2018, var han også fuldt skattepligtig i Storbritannien. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens "tie-breaker" regler skulle derfor anvendes. Her fandt Skatterådet, at hans "midtpunkt for livsinteresser" i perioden 2018 til april 2024 klart var i Storbritannien, hvor han havde sit fuldtidsarbejde, sin faste bolig og i det meste af perioden sin familie. Konsekvensen var, at Danmark i denne periode kun kunne beskatte de indkomster, som Danmark havde kildeland-beskatningsret til, f.eks. bestyrelseshonorarerne.

Denne afgørelse er en advarsel til internationale ledere og bestyrelsesmedlemmer med bolig i Danmark: Erhvervsmæssig aktivitet kan hurtigt udløse fuld skattepligt, hvorefter det skattemæssige hjemsted bliver afgørende for den endelige beskatning. Læs resumé af afgørelsen om skattepligt ved bestyrelsesarbejde

Sammenfatning og Konklusion

De tre afgørelser illustrerer en klar tendens: Skattemyndighederne anlægger en helhedsvurdering baseret på substans over form. For partnere er det den reelle økonomiske risiko og indflydelse, der tæller. For særlige skatteordninger er den direkte tilknytning til det aktive ansættelsesforhold afgørende. Og for internationale medarbejdere kan selv få arbejdsdage i Danmark få store konsekvenser, hvis der samtidig er en bolig til rådighed. Fælles for sagerne er, at de understreger behovet for omhyggelig planlægning og klarhed i aftalegrundlaget, hvad enten det er en partneraftale, en fratrædelsesordning eller en politik for internationalt arbejde.