Nye regler for barselsudligning, udenlandske sundhedspersoner og kompetencekrav i beredskabet

Vigtige opdateringer i arbejds- og ansættelsesretten: Nye regler for barselsudligning, kvoter for udenlandske sundhedspersoner og moderniserede uddannelseskrav i redningsberedskabet.

Vigtige ændringer i arbejds- og ansættelsesretten: Barselsudligning, udenlandsk arbejdskraft og nye kompetencekrav

Den seneste tid har budt på en række væsentlige juridiske opdateringer inden for arbejds- og ansættelsesretten, som berører både private arbejdsgivere, offentlige institutioner og specifikke faggrupper. En ny bekendtgørelse præciserer reglerne for bidrag til barselsudligning, mens to markante høringsudkast varsler ændringer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner og kompetencekravene i redningsberedskabet. Denne artikel giver et dybdegående overblik over ændringerne og deres praktiske betydning.

Præcisering af reglerne for barselsudligning på det private arbejdsmarked

En ny bekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet fastsætter de detaljerede rammer for den lovbaserede barselsudligningsordning, Barsel.dk. Hovedreglen er, at alle arbejdsgivere omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) skal indbetale bidrag til ordningen. Formålet er at fordele de økonomiske byrder forbundet med barselsorlov mere ligeligt mellem virksomheder på det private arbejdsmarked.

Bekendtgørelsen specificerer dog en række vigtige undtagelser. Bidragspligten gælder ikke for offentlige arbejdsgivere, arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, samt private arbejdsgivere, hvor samtlige ansatte enten er dækket af en godkendt decentral barselsordning eller en offentlig ordning. Dette skaber klarhed for virksomheder, der allerede har etableret alternative, dækkende ordninger for deres medarbejdere.

Ydermere fritages arbejdsgivere for at betale bidrag for specifikke medarbejdergrupper. Dette omfatter elever under 25 år, som er registreret i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, samt lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid på under 9 timer. Reglerne for beregning af bidraget differentieres også, alt efter om en arbejdsgiver er fuldt eller delvist omfattet af Barsel.dk, hvilket sikrer en mere præcis og retfærdig opkrævning. Læs den fulde bekendtgørelse her

Lovforslag: Kvoteordning skal regulere tilgang af sundhedspersonale fra tredjelande

For at imødegå en markant ubalance mellem udbud og efterspørgsel har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendt et lovforslag i høring, der introducerer en kvoteordning for sundhedspersoner uddannet uden for EU/EØS (tredjelande). Baggrunden er en stor stigning i ansøgninger, især fra sygeplejersker, som overstiger det reelle behov i sundhedsvæsenet. Dette har ført til lange sagsbehandlingstider og situationer, hvor ansøgere ikke kan finde den nødvendige evalueringsansættelse for at opnå dansk autorisation.

Forslaget giver indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte årlige kvoter for specifikke faggrupper. Kvoten kan sættes til nul, hvilket reelt vil medføre et midlertidigt stop for nye ansøgninger inden for den pågældende faggruppe. Lovforslaget åbner desuden for, at der kan meddeles afslag til allerede indgivne ansøgninger for at nedbringe sagsbunkerne, dog med tilbagebetaling af ansøgningsgebyret. Samtidig foreslås det at afskære den administrative klageadgang til ministeriet for disse afgørelser.

Lovforslaget indeholder også en modernisering for kliniske tandteknikere. Med omlægningen af deres uddannelse til en professionsbachelor fjernes det nuværende krav om et års praktisk erfaring som assistent for at opnå autorisation. Dette vil sidestille dem med andre sundhedsprofessionelle med en tilsvarende uddannelsesbaggrund. Se høringsudkastet til lovforslaget her

Modernisering af uddannelseskrav for personale i redningsberedskabet

Et andet vigtigt høringsudkast kommer fra Beredskabsstyrelsen og sigter mod at modernisere uddannelserne for det personale i de kommunale redningsberedskaber, der varetager brandsyn og brandteknisk sagsbehandling. Ændringerne er en reaktion på udviklingen mod mere komplekst og teknisk avanceret byggeri, som stiller nye krav til personalets kompetencer.

Den nuværende uddannelsesstruktur med en grund- og videreuddannelse (BGU og BVU) foreslås erstattet af en ny tredelt model: Brandteknisk Uddannelse 1, 2 og 3. Samtidig indføres tre nye kompetenceniveauer, der direkte kobler den enkeltes uddannelsesniveau til kompleksiteten af de bygninger, de må udføre brandsyn og sagsbehandling for. Adgangskravene lempes, så det lange 'Holdleder Beredskabsfaglig'-kursus erstattes af to kortere forberedende kurser.

Forslaget giver øget fleksibilitet til de kommunale redningsberedskaber, som blandt andet får mulighed for selv at afvikle det operative forberedende kursus lokalt. Der etableres en overgangsordning, som sikrer, at personale med de nuværende uddannelser kan fortsætte deres arbejde under de nye regler, hvor deres eksisterende kvalifikationer bliver konverteret til de nye kompetenceniveauer. Læs høringsudkastet om personel i redningsberedskabet

Praktiske implikationer og konklusion

Samlet set afspejler disse opdateringer en tendens mod en mere målrettet og fleksibel regulering af det danske arbejdsmarked. For private arbejdsgivere understreger reglerne om barselsudligning vigtigheden af at have styr på sine forpligtelser og de specifikke undtagelser. For sundhedssektoren og virksomheder, der rekrutterer internationalt, varsler kvoteordningen en ny virkelighed, hvor rekruttering skal afstemmes tættere med den faktiske efterspørgsel.

For de kommunale redningsberedskaber og deres ansatte betyder de nye uddannelseskrav en nødvendig opkvalificering og en mere transparent sammenhæng mellem kompetencer og arbejdsopgaver. Medarbejdere og ledere i de berørte sektorer bør sætte sig grundigt ind i de nye regler for at sikre korrekt efterlevelse og udnytte den øgede fleksibilitet, som nogle af ændringerne medfører.