Miljøret i Fokus: Nye Gødningsregler, Klimatilskud og Kontroversiel Fravigelse af Naturlove

Seneste opdateringer i miljøret: Skærpede gødnings- og støtteregler for landbruget, ny tilskudsordning til metanreducerende foder, og en særlov, der fraviger miljøbeskyttelse for en ny ammunitionsfabrik.

Miljøret i Fokus: Nye Gødningsregler, Klimatilskud og Kontroversiel Fravigelse af Naturlove

Den seneste tids juridiske udvikling inden for dansk miljøret tegner et komplekst billede. På den ene side strammes grebet om landbrugets miljøpåvirkning med nye, detaljerede bekendtgørelser om gødskning og betingelser for landbrugsstøtte. På den anden side ser vi en vilje til at fremme specifikke klimatiltag gennem målrettede tilskudsordninger, samt en bemærkelsesværdig villighed til at tilsidesætte centrale miljø- og naturlove, når nationale forsvarsinteresser vejer tungest. Denne artikel gennemgår de væsentligste opdateringer og deres praktiske konsekvenser.

Skærpede Krav til Landbruget for Planperioden 2025/2026

To nye bekendtgørelser fra Ministeriet for Grøn Trepart sætter en ny og mere detaljeret ramme for landbrugets drift i de kommende år. Reglerne har direkte betydning for den enkelte landmands planlægning, gødningsregnskab og mulighed for at modtage tilskud.

Nye Regler for Gødskning og Kvælstofkvoter

Med den nye "Gødskningsbekendtgørelse" for planperioden 2025/2026 justeres reglerne for jordbrugets anvendelse af gødning. Bekendtgørelsen omfatter alle virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab samt anlæg, der håndterer og afsætter gødning. Formålet er at regulere tildelingen af næringsstoffer for at beskytte vandmiljøet.

Et centralt element er opgørelsen af virksomhedens kvælstofkvote. Denne beregnes for den enkelte mark på baggrund af den specifikke afgrøde, markens areal og jordbundstype (JB-nr.), samt fradrag for forfrugtsværdi. Det er afgørende for landbrugere at være opmærksomme på, at kvoten for den enkelte mark er betinget af, at der dyrkes en afgrøde med henblik på høst, og at kvoten kan blive reduceret, hvis man via andre aftaler er forpligtet til at anvende mindre kvælstof. Reglerne understreger vigtigheden af præcis mark- og gødningsplanlægning for at overholde lovgivningen. Læs mere om denne lov

Konditionalitet: Styrkede Betingelser for Landbrugsstøtte

Parallelt med gødningsreglerne er der udstedt en ny "Konditionalitetsbekendtgørelse" for 2025. Denne bekendtgørelse fastlægger de miljø- og klimamæssige betingelser, som landbrugere skal opfylde for at være berettiget til en række centrale tilskudsordninger, herunder grundbetaling, bio-ordninger og tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Reglerne er kendt som GLM-krav (God Landbrugs- og Miljømæssig Stand).

Bekendtgørelsen specificerer en række minimumsstandarder, som skal overholdes i hele kalenderåret. Blandt de vigtigste er GLM 2, der indfører forbud mod pløjning på beskyttede tørverige lavbundsjorde for at beskytte vådområder og tørvejorde. Ligeledes fastsætter GLM 3 et forbud mod afbrænding af halmstubbe på omdriftsarealer. Disse krav kobler udbetalingen af landbrugsstøtte direkte til overholdelsen af konkrete miljøbeskyttende foranstaltninger, hvilket gør dem til et centralt styringsværktøj i miljøpolitikken. Læs mere om denne lov

Klimatiltag og Særlovgivning i Fokus

Udover de generelle landbrugsreguleringer er der fremlagt forslag, der illustrerer to vidt forskellige tilgange til at fremme nationale interesser: målrettede økonomiske incitamenter og radikal fravigelse af eksisterende lovgivning.

Tilskud til Metanreducerende Foder i 2026

Et høringsudkast fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø præsenterer en ny tilskudsordning for 2026, der skal fremme brugen af metanreducerende foder til malkekøer. Ordningen er et led i udmøntningen af landbrugsaftalen og sigter mod at reducere klimagasudledningen fra kvægbruget. Ordningen er opdelt i kompensation for opfyldelse af et mindstekrav og et yderligere frivilligt tilskud. For at øge fleksibiliteten for landbrugerne indføres en sekundær skæringsdato (10. januar 2026) for, hvornår man skal opfylde kravet om at have mindst 51 malkekøer. Dette giver landmænd, der f.eks. omlægger sent på året, en mulighed for at deltage. Se høringsdokument

Nationalt Forsvar Trumfer Miljølovgivning: Sagen om Ammunitionsfabrikken i Elling

I en opsigtsvækkende sag har Forsvarsministeriet sendt et udkast til en bekendtgørelse i høring, der skal fremskynde etableringen af en national ammunitionsproduktion i Elling. Med henvisning til "væsentlige nationale forsvarsformål" lægger bekendtgørelsen op til at fravige en lang række centrale love, der normalt beskytter miljø, natur og kulturarv. Listen over fravigelser omfatter bestemmelser i planloven, byggeloven, naturbeskyttelsesloven (herunder § 3 om beskyttede naturtyper), skovloven og miljøbeskyttelsesloven. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at bekendtgørelsen afskærer klageadgangen for afgørelser truffet i forbindelse med projektet for alle andre end forsvarsministeren selv. Sagen udgør et markant eksempel på, hvordan miljøretlig beskyttelse kan blive sat til side, når andre samfundsvigtige hensyn vurderes at være overordnede. Se høringsdokument

Konklusion og Perspektiv

De seneste juridiske opdateringer viser en miljøret i bevægelse. Landbruget mødes med stadigt mere specifikke krav, der kobler økonomi og miljøhensyn tættere sammen. Samtidig anvendes positive incitamenter som tilskud til at fremme ønsket adfærd i klimakampen. Sagen om ammunitionsfabrikken i Elling står dog som en påmindelse om, at miljøbeskyttelse ikke er en absolut rettighed og kan fraviges under ekstraordinære omstændigheder. For praktikere, virksomheder og borgere understreger udviklingen behovet for konstant at holde sig ajour med en lovgivning, der både kan strammes, lempes og i særlige tilfælde helt tilsidesættes.