Kurser for jobledige
Kurser for jobledige

Kurser for jobledige

Jobledige eller ansatte i opsagte stillinger kan deltage på kurser på særlige vilkår. Jobledige mv. kan benytte vores uddannelseskort til opkvalificering eller kompetenceudvikling. Disse kort koster 15.000 kr. og giver adgang til 10 kursusdage. Jobledige har også mulighed for at deltage i netværk ved brug af rabatkort til netværk. Alle kurser i Økonomi & Personale Academys kursusprogram er indeholdt i ordningen. For spørgsmål til ordningen kan Joachim Dauegaard (2270 0026) eller Per Hoffmann (2825 0026) kontaktes.

Aktuel HR Jura

Kurset har særlig fokus på ansættelsesretlige nyheder det seneste år og det ny lovprogram 2021. De ansættelsesretlige afledte konsekvenser af Coronavirus - herunder betydningen for personalepolitikker og ansættelseskontrakter. Ny arbejdsmiljølovgivning med ny bekendtgørelse om regler og arbejdgiverkrav til det psykiske arbejdsmiljø. Ny udstationeringlov fra 1. januar 2021 om ensretning af løn- og ansættelsesvilkår mv.Datatilsynets fokusområder inden for persondata herunder områder, der er indstillet til bøder. Andre punkter: Nye EU regler på vej om bl.a. arbejdstidskontroller, forældreorlov og minimumsrettigheder og gennemsigtig i ansættelsesforhold. Forbedring af ansættelsesforhold for arbejdsmiljørepræsentanter på vej.

Læs mere

Aktuel Moms og afgifter 2021

Momskursus som behandler aktuelle moms- og afgiftsmæssige emner, herunder moms- og toldspørgsmål i forlængelse af Storbritanniens udtræden af EU, afgiftsmæssige konsekvenser af ny klimaaftale fra 1. januar 2021, status på Quick Fixes samt den ny E-handelspakke fra EU som har virkning fra 1. juli 2021.

Læs mere

Ansættelsesret på det offentlige område

Kurset giver indsigt i de særlige retsregler der gælder på det personalejuridiske område, herunder personaleoplysninger i ansættelsesforhold, håndtering af personalesager, forvaltningsretlige regler af betydning for ansættelsesforholdet, vanskelige personalesager, opsigelse og fratrædelse. Endvidere gennemgås en række afledte konsekvenser i ansættelsesforhold af den igangværende Coronasituation.

Læs mere

Barsel og Ligebehandling på arbejdsmarkedet

Kurset har fokus på en samlet gennemgang af ligebehandlingsområdet herunder barselsreglerne. Fokus vil særlig være på de områder som erfaringsmæssigt giver anledning til flest tvivlsspørgsmål og praktiske problemstillinger. Der er det seneste år afsagt en del vigtige domme som ændrer på retspraksis. Nyt direktiv fra EU om øremærket barsel skal være implementeret i dansk lovgivning i løbet af 2021. Der er tale om store ændringer i barselssystemet. Fra 2021 er nye regler om sorgorlov indført, som en del af barselslovgivningen.

Læs mere

Dagpengereglerne ved sygdom og barsel

Kurset giver en tværgående gennemgang af dagpengereglerne ved sygdom og barsel. Der er i de seneste år vedtaget flere ændringer – både vedrørende sygedagpenge og barselsdagpenge. Senest er vedtaget lov som giver ret til sygedagpenge for medarbejdere i Covid-19 risikozone (Gennemgangen forudsætter at reglerne fortsat er gældende på kursusafholdelsestidspunktet). Nye regler om øremærket orlov/barselsdagpenge på vej. På kurset sørger vi for at du bliver fuldt opdateret med alle væsentlige ændringer, der er relevante for arbejdsgivere i deres behandling af dagpengespørgsmål. Kurset målretter sig til både offentlige- og private arbejdsgivere.

Læs mere

Den nye ferielov – en praktisk implementering

På en praktisk anvendelig måde klædes du på til at kunne løse de mange problemstillinger der opstår, som konsekvens af de nye regler, herunder udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af ferie. Hvad sker der f.eks. hvis der ikke bliver holdt den ferie som ferieloven kræver? Vi samler bl.a. op på de mange svar som STAR (styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering) har givet på en lang række spørgsmål om de nye regler - som er praktisk anvendelige i det daglige arbejde med den nye lov. Der vil også blive gennemgået praktiske cases omkring opsigelse og ferieafholdelse.

Læs mere

Elever og Lærlinge - regler og kontrakter

Ansættelse af elever og lærlinge adskiller sig fra de almindelige ansættelsesforhold. Der er tale om et område hvor mange forskellige regelsæt spiller ind. Og reglerne er heller ikke helt ukomplicerede. Kurset giver et samlet overblik over reglerne for elever og lærlinge herunder nyeste regler om elever og lærlinge. Betydningen af den ny ferielov for elever er indeholdt.

Læs mere

Energiafgifter - fradrag og godtgørelse

Fra nytår 2021 trådte en række store ændringer på afgiftsområdet i kraft.Grøn skatteform er fremsat. Regelændringerne skal være med til at sænke C02-udledlingen og forbruget af fossile brændsel og fremme grøn energi. Kurset ”Energiafgifter - fradrag og godtgørelse” giver et overblik over hvad, hvornår og hvor meget din virksomhed kan få godtgjort af vand-, energi-, og miljøafgifter. Kurset sætter fokus på nyeste lovregler og afgørelser, styresignaler fra SKAT, og bindende svar inden for energiafgiftsområdet.

Læs mere

Excel - Bogholdere (2 dage)

Kursets formål er at udbygge deltagernes grundlæggende viden om MS Excel med teknikker og metoder, som kan benyttes til løsning og opbygning af en række brugbare økonomimodeller og andre almindelige rutiner.

Læs mere

Excel - Controllere (2 dage)

Kursets formål er at give dig indblik i nogle af de mere avancerede faciliteter i Excel, dataimport, automatisering og rapportering. Kurset omfatter masser af tips og tricks i forbindelse med Excel, samt nyttige ”Workarounds”, der lader dig udføre ting Excel ikke selv kan.

Læs mere

Excel - Grundlæggende

På kurset introduceres du for de grundlæggende faciliteter i Excel, således at du efterfølgende er i stand til at foretage effektive beregninger på forskellige data, samt at du kan præsentere talmateriale på en hensigtsmæssig og overskuelig måde i et professionelt layout. Kurset henvender sig til dig, der har intet eller begrænset kendskab til Excel.

Læs mere

Excel - Pivottabeller

Lær at bruge Pivottabeller som et værktøj til at opsætte data på en overskuelig måde. Du vil spare tid på at analysere og overskue, dine ofte store data mængder, direkte i pivottabellen eller pivotdiagrammet – uden at skulle lave de store formler.

Læs mere

Kursusdatoer

Fra bogholderi til regnskab - grundlæggende (2 dage)

Lær at udarbejde et årsregnskab fra A-Z. Fra bilag til selvangivelse! På dette 2-dages kursus giver vi dig en bred gennemgang og forståelse for de bogholderi- og regnskabsmæssige opgaver, så du er godt ”klædt på” som medarbejder i en regnskabsafdeling. Du lærer om grundlæggende bogholderi- og regnskabsmæssige begreber og den lovgivning, som ligger til grund for regnskabsopgaverne mv. i det daglige bogholderi. På kurset får du tillige et indblik i en række særligt problemfyldte skatte- og momsmæssige områder, som en regnskabsmedarbejder støder på i det daglige. Kurset er praktisk tilrettelagt som en kombination af undervisning og opgaveløsning.

Læs mere

Inddrivelse af tilgodehavender

Kurset giver dig en grundig indføring i, hvordan et effektivt og topmoderne debitorbogholderi ser ud i 2020. Der er særlig fokus på de mange digitale muligheder, som bør indføres i debitorbogholderiet. De digitale muligheder er både tidsbesparende og giver ganske simpelt langt flere penge i kassen! Der er tale om et grundkursus, som giver indsigt i de vigtigste opgaver indenfor debitorbogholderiet. Herunder er medtaget bl.a. rykkerprocedurer, kredittidsregler, gebyrmuligheder, rentetillæg, forældelse, vigtige moms- og skattemæssige forhold, kreditpolitik og debitorstrategi. Kurset henvender sig til både nyansatte og ansatte med erfaring.

Læs mere

International Moms 2021

Kurset giver en bred gennemgang af den internationale moms, med vægt på de områder, man bør være særlig opmærksom på ved handel med varer og ydelser over landegrænser. Kurset indeholder bl.a. regler for afhentningskøb, regler om månedsvis indberetning, faktureringsregler, validering af momsnummer, øgede dokumentationskrav for varetransport i EU, og ikke mindst de særlige dokumentationskrav overordnet set, der gælder for handel med udlandet. Desuden kigger vi på kædehandler og mange praktiske eksempler gennemgås. Kurset har været afholdt i 15 år - altid med seneste opdateringer inden for den internationale moms. Kursisterne får udleveret kursusmaterialet.

Læs mere

Læs og forstå et regnskab

På dette kursus får du et solidt indblik i, hvordan man med regnskabsanalytiske værktøjer kan vise, hvorledes en virksomheds økonomi har udviklet sig igennem en årrække. På dette kursus lærer du dels at beregne relevante nøgletal inden for områderne rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet og dels at kunne kommentere de økonomiske sammenhænge til brug for f.eks. en kreditvurdering. På kurset veksles der mellem korte oplæg, dialog og praktiske opgaver.

Læs mere

Løntilskud og fleksjobordninger

Kurset gennemgår reglerne for ansættelse af medarbejdere i løntilskud, ansættelser på vikarordninger, fleksjobordninger, virksomhedspraktik, seniorjobordninger, nytteindsats i virksomheder, voksenlærlingeordninger, jobrotationsordninger, ansættelse på deltid, tidsbegrænset ansættelser, elevordninger, mentorordninger etc. På kurset medtages de seneste ændringer i løntilskudsregler mv.

Læs mere

Momsreglerne A-Z - Almindelige forhold

Kurset giver en gennemgang af de grundlæggende momsregler.Kurset behandler herunder momspligtens omfang, de registreringsmæssige forhold, salgsmoms, fakturakrav og regnskabsbestemmelser samt regler for hel-, delvis eller ingen momsfradragsret. Som overbygning herpå kan med fordel tages kurset "Momsreglerne A-Z - specielle forhold". Begge kurser giver samlet set en solid indsigt i de nationale momsregler.

Læs mere

Opsigelse af medarbejdere

Kurset behandler de juridiske aspekter omkring opsigelse, men også gode råd og vejlning, som forudsætning for en korrekt håndtering af opsigelsesprocessen. Du lærer om arbejdsgivers og den ansattes rettigheder og pligter, formkrav til opsigelse, opsigelse i forbindelse med ferie, sygefravær mv.

Læs mere

Personalegoder og Skattefri godtgørelser

Kurset gennemgår de skattemæssige udfordringer, der er forbundet med personalegodeområdet. Kurset gennemgår regler og betingelser for at rejse- og befordringsgodtgørelse, kan udbetales skattefrit. Covid-19 har endvidere indvirkning på en række personalegoder mv., herunder hjemmearbejdsplads, kantineordninger og befordningsdrag. Nye regler for skattefri gavekort til ansatte under Covid-19 vedtaget.

Læs mere

Persondata og ansættelsesforholdet

I databeskyttelsesloven er der indført særlige regler på det ansættelsesretlige område. På kurset gennemgås betydningen af disse regler i ansættelsesforholdet. Kurset har fokus på de ansættelsesretlige krav til håndtering af virksomhedens personoplysninger, oplysninger i relation til ansættelseskontrakten, håndtering af personalesagen, samtykke, oplysningspligt, indsigtsret, helbredsoplysninger, sletningsregler, ansattes brug af sociale medier i og uden for arbejdstiden og andre personalerelaterede aktiviteter. Endvidere gennemgås regler når den ansatte arbejder hjemmefra samt Datatilsynets tilsyn og kontrol med personaleoplysninger. Centrale dele fra datatilsynets nye vejledning fra december 2020 om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold inddrages.

Læs mere

Personoplysninger - Compliance og dokumentation

På kurset gennemgås de opgaver, som bør prioriteres, dels i forhold til opfyldelse af lovens krav og dels i forhold til de områder, som Datatilsynet har valgt at føre tilsyn med. Herunder vil der være fokus på hvilke dokumenter, politikker, processer mv. som er vigtige at have styr på af hensyn til opfyldelse af GDPR kravene. Nye regler om TV-overvågning for private og offentlige myndigheder træder i kraft 1. juli 2020. Ny vejledning om videoovervågning fra det europæiske datasikkerhedsråd. Kurset giver en update og status på GDPR-området.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - Regler, tilsyn mv.

Ny arbejdsmiljølov fra nytår 2020. Ny vejledning om krænkelser. Arbejdstilsynets tilsyns- og vejledningsopgaver og kravene til arbejdsgiver. COVID-19 konsekvenser på arbejdsmiljøet. Nye regler om kompetencepåbud fra 1. april 2021. Ny bekendtgørelse fra arbejdstilsynet om regler og pligter for arbejdsgivers håndtering af psykisk arbejdsmiljø.

Læs mere

Sygefravær på arbejdspladsen - hvad siger juraen

På kurset gives indsigt i arbejdsgivers og den ansattes rettigheder og pligter i forbindelse med sygefravær på arbejdspladsen. Herunder ved sygdom, børns sygdom mv, stressbetinget fravær, sygdomsfravær som følge af handicap mv. Endvidere behandles sygdom i forbindelse med ansættelse, herunder visse oplysningskrav til ansøger efter helbredsoplysningsloven, sygdom og ferie, sygdom og opsigelse, sygefraværsstatistik og problemstillinger i forhold til persondataloven mv. Refusion af sygedagpenge i forbindelsen med Covid-19. indgår på kurset - i det omfang disse bestemmelser er relevante på kursusdagen.

Læs mere

Timelønnede ansættelser mv. - regler og kontrakter

På kurset gennemgås de særlige regler der gælder for timelønnede ansættelser herunder løsarbejdere, honorarmodtagere, studentermedhjælpere, tilkaldevikarer etc. Særregler om timelønnede findes bl.a. ferielovgivningen, sygedagpengelovgivningen, arbejdstidsloven, arbejdsmiljølovgivningen og barselslovgivningen.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft - HR og social sikring

Kurset har særlig fokus på ansættelsesretlige problemstillinger og den sociale sikring ved ansættelse- og beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft. Særlig fokus på udstationeringsaftalen, ansættelseskontrakten, arbejdsvilkår, social dumping og de arbejdsretlige regler, feriebestemmelser, ligebehandling, ligeløn mv., arbejdsudleje ctr. entrepriseaftaler, vikarregler. Endvidere diskuteres betydningen af Brexit ved beskæftigelse her i landet. Orientering om "DAC6" - og betydningen heraf for arbejdsgivere i relation til ind- og udstationeringer. Orientering om revision af 2004 forordning om social sikring -status på ny forordning.

Læs mere

Whistleblowerordninger

Arbejdsgivere med mere end 50 ansatte er forpligtet til, at etablere en whistleblowerordning hvor ansatte har mulighed for, at foretage indberetninger af lovovertrædelser mv. Reglerne om etablering af whistleblowerordninger træder i kraft fra udgangen af 2021.

Læs mere

Årsafslutning - gør klar til revisor

Årsafslutning - gør klar til revisor er et hands-on kursus, hvor deltageren får en række værktøjer, som kan bruges i forbindelse med færdiggørelse af årsrapporten. Du får kendskab til hvilke afstemninger, opgørelser og specifikationer mv. som skal foreligge i forbindelse med årsrevisionen - og den endelig godkendelse af årsrapporten. Du lærer vigtigheden af at blive samarbejdspartner med den eksterne revision og får herunder redskaber til hvordan årsafslutningen fremskyndes ("Fast closing"). På kurset udleveres en køreplan for årsafslutning som også indeholder en ”revisormappe” som kan tilpasses til egne forhold.

Læs mere

Årsrapporten - et praktisk kendskab til reglerne

På kurset får du kendskab til reglerne for aflæggelse og indberetning af årsrapporten. Kurset tager udgangspunkt i årsrapport for regnskabsklasse B og gennemgår forskelle til klasse C herudfra. Kurset medtager også en række væsentliger ændringer til årsregnskabet som er trådt i kraft for regnskaber som påbegyndes 1. januar 2020 og derefter.

Læs mere
>EventList2017Dev

Kurser for jobledige

Kurser og uddannelse

  • Vælg mellem "Alle kurser" fra Økonomi & Personale Academys kursusprogram
  • Kursuspris for jobledige er 1.500 kr. + moms ved brug af uddannelseskort.
  1. Vælg kurser

    Vælg ti kurser på denne side til din uddannelse.

  2. Modtag certifikat

    Vi holder styr på, hvilke kurser du deltager på, og udsteder certifikat efter endt uddannelse.

Per Hoffmann

Per Hoffmann

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål til vores kurser og uddannelser.

Telefon: 7027 0026
Mail: ph@opkurser.dk