Opsigelsesreglerne er ikke ens for alle ansatte. Funktionæren, den timelønnede, eleven, vikaren, den deltidsansatte og direktøren opsiges efter hvert sit regelsæt – og oven i ligger beskyttelsesreglerne, der gælder på tværs.
På kurset får du hele forløbet gennemgået for alle medarbejdergrupper – fra den første overvejelse om suspension eller fritstilling til den underskrevne fratrædelsesaftale, inklusive ophævelse af uddannelsesaftaler med elever og lærlinge.
Lang beskrivelse
KURSETS INDHOLD
- Opsigelsens form, varsel og grundlag
- Tidspunkt for opsigelse, formkrav og indhold
- Opsigelsesvarsler efter funktionærloven, overenskomst og individuel aftale
- Suspension, fritstilling og bortvisning – hvornår bruges hvad
- Løn i opsigelsesperioden og modregningsadgang
- Saglighedskrav og dokumentation: advarsel, samtale, personalesag
- Usaglige eller mangelfulde opsigelser – godtgørelsesniveauer
Medarbejdergrupperne – én for én
- Funktionærer: varsler, § 2 a-godtgørelse, 120-dages-reglen, lang anciennitet
- Ikke-funktionærer og timelønnede: overenskomstens varsler og afskedigelsesnævn
- Deltidsansatte og tidsbegrænsede: ophør ved udløb, forlængelser og forskelsbehandling
- Tilkalde- og vagtansatte: hvornår der reelt er tale om en opsigelse
- Vikarer og indlejede: vikarbureauets og brugervirksomhedens roller
- Fleksjobbere og ansatte i løntilskud: samspillet med kommunen
- Ledere og direktører: hvad der falder uden for funktionærloven, og hvad direktørkontrakten skal kunne
Elever og lærlinge – ophævelse af uddannelsesaftalen
- Hvorfor en uddannelsesaftale ikke kan opsiges som en almindelig ansættelse
- Prøvetiden: de første 3 måneder af oplæringstiden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2 – opsigelse uden grund og uden varsel
- Hvad der tæller med i prøvetiden, og hvad der forlænger den (fravær mv.)
- Når arbejdsgiver ophæver uddannelsesaftalen efter prøvetidens udløb – misligholdelse og forudsætningssvigt
- Når eleven selv ophæver aftalen
- Virksomhedsophør, manglende oplæringsgodkendelse og ændrede forhold
- Sagsgangen: skolen, det faglige udvalg og Tvistighedsnævnet – erstatning og godtgørelse
- Elevens ferie, løn og restuddannelse efter ophævelsen
Opsigelsesrestriktioner og særligt beskyttede grupper
- Afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven (alder, handicap mv.)
- Ligebehandlingsloven: graviditet, barsel og orlov – den omvendte bevisbyrde
- Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre særligt beskyttede – ny lovgivning
- Whistleblowerreglerne og samspillet med opsigelse: loyalitetspligt, god tro, bevisbyrde og de udvidede beskyttelsesregler, når tredjepart bistår med indberetningen
- Genansættelse af en afskediget medarbejder
Større afskedigelsesrunder
- Formkrav, frister og beregning af tærskelværdierne
- Høring af medarbejderrepræsentanter
- Informationskrav til det regionale arbejdsmarkedsråd
- Udvælgelseskriterier, der kan dokumenteres
- Fastholdelsesaftaler med nøglemedarbejdere
Opsigelse under sygdom og fravær
- Almindelige regler for opsigelse under sygdom
- 120-dages-reglen – betingelser og faldgruber ved beregningen
- Krav til medarbejderen under sygdomsforløbet
- Samspillet med sygedagpengerefusion og fastholdelsestiltag
Ferie, afspadsering og øvrige vilkår ved fratræden
- Varsling og afvikling af ferie og feriefridage i opsigelsesperioden
- Afspadsering af overarbejde
- Bonus, tantieme og aktieoptioner – hvad medarbejderen har krav på
- Jobklausuler, kunde- og konkurrenceklausuler
Fratrædelsesaftalen
- Gensidige fratrædelsesaftaler – indhold og typiske faldgruber
- Fratrædelsesgodtgørelse, bonus og kompensation
- Feriegodtgørelse og pension
- Løn under fritstilling
- Tavsheds- og konkurrenceklausuler
- Arbejdsgivererklæring, anbefaling og referencer
Kurset er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet med 7 timer til brug for den obligatoriske efteruddannelse.
