Folketinget 3. behandler lovforslag om en ny tilladelsesordning for leasing af motorkøretøjer. Samtidig bortfalder forslag om digital post i lejeforhold samt to lovforslag om ekspropriation.
Et markant opgør med hvidvask og svindel i leasingbranchen står foran sin afgørende 3. behandling i Folketinget. Anderledes ser det dog ud for længe ventede forenklinger af både lejeloven og ekspropriationsreglerne, der nu er bortfaldet og endt i folketingsårets papirkurv.
Hvidvaskregler og tilladelseskrav rammer leasingbranchen
Erhvervsminister Morten Bødskovs (S) lovforslag (L 103793) om at indføre en skarpere regulering af virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift, er nu nået til 3. behandling i folketingssalen. Udvalgets betænkning er afgivet, og forslaget afventer nu den sidste og afgørende politiske afstemning.
Krav om officiel tilladelse
For at dæmme op for økonomisk kriminalitet og gråzoner i branchen indfører loven et ubetinget krav om, at leasingvirksomheder fremover skal have en officiel tilladelse for at kunne drive forretning.
Det foreslås, at virksomheder, der opnår tilladelse, omfattes af hvidvasklovgivningen, og at Finanstilsynet udpeges som tilsynsmyndighed.
Skærpede krav til kreditvurdering
Kravene til at opnå en tilladelse bliver markante. Leasingudbyderen skal kunne fremvise en ansvarlig ledelse og en holdbar forretningsmodel. Yderligere bliver der slået hårdt ned på udlånspraksissen, idet der indføres obligatoriske procedurer for systematisk vurdering af kundernes betalingsevne – en manøvre der i praksis rykker leasingbranchens procedurer tættere på de krav, der i forvejen stilles til bankernes kreditvurderinger. Loven forventes, såfremt den endeligt vedtages, at træde i kraft den 1. januar 2027.
Digital kommunikation i lejeforhold lagt i graven
Mens leasingforslaget suser mod målstregen, er social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) lovforslag (L 104245) om digital kommunikation i lejeforhold overraskende bortfaldet.
Bred politisk aftale bag forslaget
Forslaget var ellers en direkte udmøntning af en bred politisk aftale indgået i juni 2025 mellem regeringen (S, V, M), SF og De Konservative. Det skulle modernisere lejeloven, så "særlig bebyrdende meddelelser" – som for eksempel boligopsigelser fra udlejer eller påkrav ved lejers manglende huslejebetaling (§ 176 og § 182, stk. 2) – fremover lovligt kunne sendes via en sikker digital postleverandør.
Fysiske breve fortsat som hovedregel
Dermed ville man gøre op med et tungt og forældet processuelt krav. Da loven nu er bortfaldet, fastfryses den nuværende retstilstand, hvor afsendelse af fysiske breve fortsat udgør den retssikre hovedregel ved alvorlige tvister og misligholdelsessager i lejeforhold.
Kæmpe ekspropriationsreform må tilbage i skuffen
Samtidig har transportminister Thomas Danielsen (V) måttet se sin massive overhaling af de danske ekspropriationsregler falde til jorden. Hovedforslaget (L 104529), der skulle etablere en helt ny selvstændig "Ekspropriationsproceslov", nåede kun frem til fristen for ændringsforslag, hvorefter det bortfaldt.
Samling af ekspropriationsregler
Forslaget samler og moderniserer reglerne for ekspropriationsprocessen i én samlet lov. Det viderefører som udgangspunkt gældende ret, men forenkler og ensarter procedurerne for ekspropriation og erstatningsfastsættelse.
Klagenævn sættes på pause
Dagens klagesystem, som er stærkt fragmenteret og bygger på tre statslige taksationskommissioner og syv kommunale overtaksationskommissioner, ville med loven have undergået en strukturel totalforvandling. Planen var at nedlægge kommissionerne til fordel for blot to nye, effektive klagenævn, men det lovforberedende arbejde er nu reelt sat på pause.
Lempeligere krav til statsovertagelse udebliver
I uløselig lovteknisk sammenhæng med den droppede proceslov stod følgelovforslaget L 104527, som naturligvis også er bortfaldet. Dette forslag var ellers bæreren af selve de materielle forbedringer for borgere, der havner i klemme ved ekspropriation, og rummede dertil de nødvendige konsekvensændringer i intet mindre end 77 andre berørte love.
Fremrykket overtagelse af ejendom
Forslagets ubetinget vigtigste element var at lempe kriterierne for, hvornår staten aktivt skal fremrykke overtagelsen af en privat ejendom, der berøres af statslige vej- eller jernbaneprojekter. Det skulle sikre, at borgere, der oplever væsentlige gener og værditab op til og under lange anlægsfaser, hurtigere og mere smidigt kunne få økonomisk afklaring og komme videre med deres tilværelse.
Begrænset ankeadgang afvist
Samtidig lagde lovforslaget op til decideret at begrænse myndighedernes adgang til at anke de erstatningsafgørelser, der faldt ud til borgernes fordel. Med bortfaldet må hundredvis af lodsejere under statens kommende store infrastrukturprojekter indtil videre spejde langt efter en forbedret og mere borgernær retsstilling.
Færdselsstyrelsen
Social- og Boligministeriet
Transportministeriet
