Nye Regler Styrker Forbrugeraftaler og Beskytter Geografiske Betegnelser

Seneste opdateringer inden for aftale- og formueret byder på skærpede krav til forbrugslånsvirksomheder og ny regulering for leasing af motorkøretøjer. Desuden indføres betinget eftergivelse af gæld til det offentlige, og beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter samt fødevarer styrkes. Disse ændringer skal sikre mere gennemsigtighed og ansvarlighed i markedet.

Strammere regler for forbrugslån, leasing og gæld til det offentlige skal dæmme op for overgældsætning, svindel og misbrug af fællesskabets midler. Samtidig styrkes beskyttelsen af geografiske betegnelser – fra danske industriprodukter til specialiteter fra Middelhavet.

Nye Regler Styrker Forbrugeraftaler og Beskytter Geografiske Betegnelser

Seneste opdateringer inden for aftale- og formueretten tegner et klart mønster: mere forbrugerbeskyttelse, skarpere kontrol med risikofyldte forretningsmodeller og stærkere værn om kommercielle værdier knyttet til geografisk oprindelse.

På forbrugslånsområdet strammes kravene til god skik, kreditværdighedsvurdering og medarbejderkompetencer. Leasing af biler på forholdsmæssig registreringsafgift bringes ind under Finanstilsynets lup og indlemmes i hvidvaskregimet. For gæld til det offentlige bliver eftergivelse gjort betinget af, at skyldneren holder sig ude af alvorlig kriminalitet. Og på immaterialretsområdet suppleres EU’s nye ordning for geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter af danske regler, samtidig med at en række fødevarer og vine får EU-beskyttelse.

Strammere Rammer for Forbrugslån

God Skik for Forbrugslånsvirksomheder

Den nye bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksomheder fastlægger de adfærdskrav, som virksomheder med tilladelse efter lov om forbrugslånsvirksomheder skal leve op til. Bekendtgørelsen bygger videre på markedsføringslovens begreber om forbruger, handelspraksis og god erhvervsskik og kobler dem direkte til forbrugslånsmarkedet.

Kernen er kravet om, at forbrugslånsvirksomheder skal handle redeligt og loyalt over for kunderne og udvise god erhvervsskik i al handelspraksis. Det omfatter både markedsføring, rådgivning, salgsprocesser og håndtering af eksisterende låneforhold. Hvor en given handelspraksis påvirker forbrugerens økonomiske interesser, træder et særskilt regelsæt i kraft, der er inspireret af EU’s regler om urimelig handelspraksis og skal forhindre aggressiv eller vildledende markedsføring af kredit.

I praksis betyder det blandt andet, at:

• reklamer for lån ikke må give et urealistisk billede af, hvor “nemt” eller “ufarligt” det er at låne,
• væsentlige omkostninger, gebyrer og risici skal fremgå tydeligt, og
• virksomheden løbende skal tilrettelægge sin forretningsmodel, så sårbare forbrugere ikke målrettes med produkter, de næppe kan bære.

Bekendtgørelsen bliver dermed en central målestok for både Finanstilsynet og – i civilretlig sammenhæng – domstole og nævn, når der skal vurderes, om en forbrugslånsvirksomhed har optrådt ansvarligt.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksomheder

Ny Vejledning om Kreditværdighedsvurdering

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en ny fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering, der afløser vejledningen fra 2021. Baggrunden er både tilsynserfaring og ny praksis fra EU-Domstolen og danske domstole, som har skærpet forståelsen af kreditgiveres pligt til at vurdere forbrugernes betalingsevne.(forbrugerombudsmanden.dk)

Vejledningen tager udgangspunkt i kreditaftalelovens § 7 c og lov om forbrugslånsvirksomheder og fastholder tre grundprincipper:

1. Konkret og individuel vurdering
   Hver eneste kreditbeslutning skal bygge på en individuel vurdering af forbrugerens økonomi – ikke alene på standardiserede scoringsmodeller.

2. Fyldestgørende oplysninger og rådighedsbeløb
   Kreditgiver skal indhente og dokumentere fyldestgørende oplysninger, herunder indkomst, faste udgifter og eksisterende gæld. Et centralt element er beregningen af rådighedsbeløbet og en vurdering af, om forbrugeren realistisk kan bære ydelsen inklusive renter og gebyrer i hele lånets løbetid.(forbrugerombudsmanden.dk)

3. Skøn – men inden for kontrollerbare rammer
   Den nye vejledning understreger, at kreditgiver har et vist skøn i forhold til, hvilke oplysninger der er nødvendige, og hvordan de vurderes. Der kan for eksempel anvendes estimater for visse udgiftsposter eller inddrages lokalkendskab eller forventet fremtidig indtjening, hvis grundlaget er tilstrækkeligt sikkert. Men skønnet skal kunne forklares og efterprøves af tilsynsmyndigheder, ankenævn og domstole.(finanstilsynet.dk)

Vejledningen har også en tydelig sanktionsdimension: Manglende eller mangelfuld kreditværdighedsvurdering kan føre til tilsynsreaktioner og civilretlige konsekvenser, herunder at låneaftalen helt eller delvist tilsidesættes, fx ved at kreditgiver mister retten til renter eller gebyrer.

For kreditgivere betyder det et behov for at:

• dokumentere beslutningsprocessen langt bedre,
• tilpasse IT-systemer og scoringsmodeller til de nye fortolkningsbidrag,
• sikre, at alle relevante medarbejdere forstår forskellen mellem kreditgivers tabsrisiko og forbrugerens betalingsevne – det er sidstnævnte, der er i fokus.

For forbrugerne skal vejledningen mindske risikoen for uansvarlig långivning og overgældsætning, ikke mindst i et marked præget af hurtige, digitale låneprodukter.

Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om kreditværdighedsvurdering

Skærpede Kompetencekrav til Forbrugslånsbranchen

De nye kompetencekrav til forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere går tæt på den daglige kundekontakt. Bekendtgørelsen gælder for alle virksomheder, der er omfattet af kompetencereglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder, men ikke for boligkreditaftaler.

Reglerne definerer nøglebegreber som kreditaftale, rådgivningstjenester, kreditformidler, forbrugslånsvirksomhed og bredt, hvem der anses som ansatte – både de frontmedarbejdere, der indgår aftaler eller rådgiver, og de ledere, der fører tilsyn med dem.

Kravene har to hovedspor:

1. Faglig viden
   Ansatte skal have tilstrækkelig viden om blandt andet:

   • produkter og typiske tillægsydelser,
   • lovgivning om forbrugerkredit og gæld, med særlig vægt på forbrugerbeskyttelse,
   • relevante skatteregler for forbrugeren.

2. Praktiske færdigheder
   Hvor det er relevant, skal medarbejderen kunne:

   • analysere forbrugerens behov på baggrund af dennes oplysninger,
   • præsentere og begrunde forskellige løsninger,
   • forklare, hvordan forskellige kreditaftaler virker, og
   • beregne de økonomiske konsekvenser af alternativerne.

Det betyder blandt andet, at callcentre, webchats og filialer ikke længere kan bemandes med personale uden dokumenteret forståelse for de juridiske og økonomiske rammer, som låneprodukterne ligger indenfor. Virksomhederne skal desuden kunne dokumentere, at kompetenceniveauet løbende vedligeholdes – fx via kurser, interne tests og procedurer.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kompetencekrav til forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere

Overblik over de Tre Centrale Redskaber

Leasing af Motorkøretøjer Under Finansielt Tilsyn

Tilladelsesordning og Fit & Proper-krav

Forslaget til lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer etablerer en egentlig tilladelsesordning for virksomheder, der udbyder leasingaftaler af motorkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b. Lovforslaget er rettet mod både forbruger- og erhvervsleasing og rammer også bilforhandlere, der udbyder leasing som en del af deres forretning, hvis der er tale om erhvervsmæssig leasingvirksomhed.(ft.dk)

Formålet er klart: at dæmme op for systematisk misbrug af afgiftsreglerne, hvidvask og bedrageri, herunder aktiviteter med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Leasing på forholdsmæssig registreringsafgift har i en årrække været et område, hvor skattemyndigheder og politi har set komplekse konstruktioner med brug af udenlandske selskaber, stråmænd og kreativ anvendelse af selvangiverordningen.

Med lovforslaget:

• bliver Finanstilsynet kompetent myndighed til at udstede tilladelser og føre tilsyn,
• skal virksomheden være hjemmehørende i Danmark, et EU-land eller et EØS-land,
• stilles der egnetheds- og hæderlighedskrav til bestyrelse, direktion og ejere af kvalificerede andele, og
• kræves, at virksomheden har en holdbar forretningsmodel og skriftlige forretningsgange for betalingsevnevurdering.

Ledelsen skal have dokumenteret erfaring med leasing og betalingsevne- eller kreditværdighedsvurdering, og personer med visse former for økonomisk kriminalitet eller alvorlige overtrædelser af afgifts- og finansiel lovgivning vil ikke kunne indgå i ledelsen.

Hvidvasklov, Skattekontrol og Navn-og-Shame

Lovforslaget kobler leasingvirksomhederne tættere på både skatte- og hvidvaskregimet:

• Hvidvaskloven udvides, så alle leasingvirksomheder omfattet af den nye lov bliver omfattet af pligten til kundekendskabsprocedurer, overvågning af transaktioner og indberetning af mistænkelige forhold – også hvor der er tale om operationel leasing, som hidtil har ligget uden for EU’s minimumskrav.(ft.dk)
• Registreringsafgiftsloven justeres, så adgangen til at anvende selvangiverordningen for registreringsafgift forudsætter tilladelse efter den nye leasinglov, og Told- og Skatteforvaltningen skal underrette Finanstilsynet, hvis en virksomhed nægtes eller mister registrering som selvangiver.

Finanstilsynet udstyres med en bred vifte af sanktionsmuligheder:

• Påbud om at afsætte ledelsesmedlemmer, allerede når der er rejst tiltale i en straffesag, hvis en dom vil bringe hæderlighedskravene i fare.
• Inddragelse af tilladelsen ved grov eller gentagen tilsidesættelse af regler i leasingloven, hvidvaskloven, skatte- og afgiftslovgivningen eller pligten til betalingsevnevurdering.
• Offentliggørelse af påbud, påtaler og beslutninger om politianmeldelse på Finanstilsynets hjemmeside, og krav om, at virksomheden selv lægger et synligt link til afgørelsen på forsiden af sin egen hjemmeside.

For leasingbranchen betyder det, at området i praksis trækkes ind i kredsen af regulerede finansielle aktiviteter med fuldt tilsynsregime og betydelig reputationsrisiko ved overtrædelser.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer

Betinget Eftergivelse af Gæld til det Offentlige

Eftergivelse som Håndsrækning – Ikke som Ret

Forslaget om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige ændrer grundforudsætningen for både den almindelige eftergivelsesordning og den særlige “ret og pligt-ordning”. En politisk aftale med meget bredt flertal lægger op til, at samfundets eftergivelse af gæld fremover betinges af, at skyldneren holder sig ude af kriminalitet i en længere periode.(ft.dk)

Målet er, at en håndsrækning fra fællesskabet ikke skal kunne misbruges, samtidig med at borgere med reelle sociale problemer fortsat kan få en ny start.

Den nye tilbagekaldelsesgrund (foreslået som § 15, stk. 1, nr. 3) udløses, hvis tre betingelser er opfyldt:

1. Sigtelse: Skyldneren sigtes for et strafbart forhold inden for fem år fra datoen for eftergivelsesafgørelsen.

2. Tidsmæssig sammenhæng: Det strafbare forhold skal ifølge sigtelsen være eller kunne være begået efter eftergivelsesdatoen.

3. Endelig retsfølge af en vis grovhed: Skyldneren idømmes endelig dom eller vedtager en sanktion i en af følgende kategorier:

   Sanktionstype	Tærskel
   Betinget eller ubetinget fængselsstraf	Alle længder
   Foranstaltning efter straffelovens § 68	Med længstetid på 5 år eller uden længstetid
   Forvaring efter straffelovens § 70	Alle tilfælde
   Ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a	Alle tilfælde
   Bødestraf for skatte- og afgiftslovovertrædelser	Bøde på mindst 50.000 kr.

Ordningen udstrækkes også til eftergivelser efter “ret og pligt-ordningen”, som hidtil kun kunne tilbagekaldes ved svigagtigt forhold.

Gældens Genopståen, Udsatte Grupper og Fem Års Karens

Hvis eftergivelsen tilbagekaldes, genopstår den eftergivne gæld og bliver igen en ubetinget fordring mod skyldneren. En ny betalingsfrist fastsættes fire uger fra datoen for tilbagekaldelsesafgørelsen, og forældelsesfristen løber fra denne nye sidste rettidige betalingsdag.

Forrentningen afhænger af årsagen til tilbagekaldelsen:

• Ved tilbagekaldelse på grund af svig eller grov misligholdelse forrentes gælden bagudrettet fra datoen for den oprindelige eftergivelsesafgørelse.
• Ved tilbagekaldelse på grund af straffbart forhold starter forrentningen først fra udløbet af den nye betalingsfrist, altså uden retroaktiv rente.

Lovudkastet indeholder samtidig to vigtige balancerende elementer:

1. Undtagelse for forhold uden for skyldnerens kontrol
   Eftergivelser truffet efter den særlige bestemmelse om forhold uden for skyldnerens kontrol – fx myndighedsfejl eller force majeure-lignende situationer – kan ikke tilbagekaldes alene med henvisning til et senere strafbart forhold.

2. Særligt socialt udsatte
   Personer, der opfylder en nærmere defineret kategori af “særligt socialt udsatte” (fx langvarigt stofmisbrug, alvorlig psykisk sygdom eller hjemløshed), får mulighed for at anmode om, at en tilbagekaldelse baseret på kriminalitet ophæves med tilbagevirkende kraft. Anmodningen skal indgives inden for fire uger og giver opsættende virkning, mens dokumentation kan indsendes i en efterfølgende periode. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dermed – inden for snævre rammer – rulle en tilbagekaldelse tilbage, hvis sociale hensyn taler afgørende for det.

Retningslinjerne skærpes også på længere sigt: Er en eftergivelse tilbagekaldt på grund af kriminalitet, kan skyldneren først igen søge eftergivelse efter fem år. Endelig lovfæstes den hidtidige praksis om, at fordringer, hvor en del er eftergivet, overdrages til inddrivelsesmyndigheden som betingede fordringer, der først bliver ubetingede, hvis eftergivelsen faktisk tilbagekaldes.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Styrket Beskyttelse af Geografiske Betegnelser

Håndværks- og Industriprodukter Får EU-Beskyttelse

Bekendtgørelsen om supplerende bestemmelser til forordning (EU) 2023/2411 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter udfylder de nationale hjørner af EU’s nye ordning for såkaldte CIGI’er (craft and industrial geographical indications).(eur-lex.europa.eu)

Bekendtgørelsen:

• slår fast, at den gælder for geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter som defineret i EU-forordningen,
• anvender forordningens definitioner uændret i dansk ret,
• bestemmer, at registreringsproceduren i Danmark følger den direkte registreringsprocedure i forordningens artikel 20.

Det sidste afspejler, at Danmark – sammen med seks andre medlemsstater – har fået en dispensation fra den nationale fase, så producenter kan søge direkte hos EUIPO om registrering af deres geografiske betegnelse.(single-market-economy.ec.europa.eu)

For danske virksomheder betyder det, at alt fra porcelæn, glas og designprodukter til mere traditionelle industriprodukter kan få EU-dækket beskyttelse, hvis:

• produktet har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller anden karakteristika, der i væsentlig grad kan tilskrives dets geografiske oprindelse, og
• mindst én væsentlig produktionsfase finder sted i det angivne område.

Systemet skal styrke producenterne i kampen mod kopivarer – både online og fysisk – og give forbrugerne et mere sikkert pejlemærke for autentiske produkter med lokal forankring.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

Nye EU-Registreringer af Fødevarer og Vin

Sideløbende med ordningen for håndværks- og industriprodukter udvides EU’s register over geografiske betegnelser for fødevarer og vin. Fire nye registreringer illustrerer bredden i systemet:

Den praktiske betydning er, at kun producenter i de godkendte geografiske områder – og som opfylder de detaljerede produktspecifikationer – må anvende navnene kommercielt. Ordningen skal:

• forhindre vildledende etikettering,
• støtte landdistriktsudvikling og lokale producenter, og
• give forbrugerne en højere grad af sikkerhed for produktets oprindelse og kvalitetsprofil.

Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Hatay Kaytaz Böreği (BGB) i EU-registret over geografiske betegnelser
Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Etyeki Pezsgő (BOB) i EU-registret over geografiske betegnelser
Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Antep Lahmacunu/Gaziantep Lahmacunu (BGB) i EU-registret over geografiske betegnelser
Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Fragola della Basilicata (BGB) i EU-registret over geografiske betegnelser

Praktiske Implikationer for Virksomheder og Borgere

For forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere betyder de nye regler et behov for at tænke compliance, forretningsmodel og kompetenceudvikling samlet:

• Kreditpolitik og scoringsmodeller skal revideres, så de afspejler kravene til fyldestgørende oplysninger, rådighedsbeløb og individuel vurdering.
• Uddannelsesprogrammer må opgraderes, så både salgs- og rådgivningspersonale kan forklare produkternes risici og konsekvenser og ikke blot deres fordele.
• Markedsføring skal gennemgås med juridiske briller, så aggressive budskaber om “hurtige penge” eller “nul bekymringer” ikke bringer virksomheden på kant med god skik.

Leasingvirksomheder, der arbejder med forholdsmæssig registreringsafgift, står over for et strategisk valg: Enten professionalisere sig i retning af en reguleret finansiel aktør – med alt hvad det indebærer af fit & proper-krav, hvidvaskkontrol og tilsyn – eller trække sig fra den del af markedet. For mange mindre aktører vil samarbejder, konsolidering eller outsourcing af visse funktioner være nødvendige for at løfte de nye krav.

Skyldnere med gæld til det offentlige får et mere komplekst, men også mere forudsigeligt regelsæt at navigere i. Den betingede eftergivelse skærper betydningen af strafbare forhold efter eftergivelsen, mens særligt socialt udsatte får en snæver, men reel mulighed for at få en tilbagekaldelse omgjort. Rådgivere – både i kommuner, gældsrådgivninger og advokatbranchen – vil skulle integrere de nye risici og muligheder i deres vurdering af, om og hvornår der bør søges eftergivelse.

For producenter, der arbejder med stærk lokal forankring – fra danske keramikværksteder og glasproducenter til udenlandske jordbæravlere og vinmagere – skaber de nye regler om geografiske betegnelser både en udfordring og en mulighed: Udfordringen ligger i den relativt tunge dokumentations- og registreringsproces, mens muligheden består i at omsætte lokal identitet og produktkvalitet til en EU-beskyttet immateriel rettighed, der kan håndhæves på tværs af grænser. Det kræver, at producenterne organiserer sig i grupper, formulerer præcise produktspecifikationer og tænker juridisk beskyttelse ind som en integreret del af deres forretningsstrategi.