Erhvervsstyrelsen overtager tilsynet med byggevarer mens nye EU-regler træder i kraft. Samtidig foreslås markant skærpede afstandskrav til solcelleanlæg nær beboelse i hele landet.
Erhvervsstyrelsen får fremover ansvaret for tilsynet med byggevarer, og det flytter både kontaktflader og kontrolpraksis for producenter, importører og distributører. Samtidig er en ny solcellebekendtgørelse i høring med et markant nyt afstandskrav, der især rammer projekter tæt på beboelse.
De seneste opdateringer peger i to retninger, der i praksis hænger tæt sammen: På den ene side strammes og moderniseres markedsovervågningen af byggevarer gennem tydeligere dokumentationskrav og mere offensive kontrolværktøjer. På den anden side skærpes hensynet til nabobeboelse i den kommunale planlægning for solcelleanlæg, hvor “omkransning” af boliger bliver et centralt styringspunkt.
Fællesnævneren er et klart politisk og administrativt fokus på mere håndhævelse, mere forudsigelighed og færre gråzoner – både når varer bringes på markedet, og når anlæg placeres i landskabet.
Administrative og regulatoriske ændringer for byggevarer
Der indføres en række administrative og regulatoriske ændringer for byggevarer, som får betydning for branchens aktører. Her gennemgås de væsentligste ændringer vedrørende myndighedsskiftet fra Sikkerhedsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen, samt de nye skærpede krav til sprog i dokumentation og moderne kontrolværktøjer.
Myndighedsskifte der ændrer hvem der fører tilsyn
Et af de mest håndgribelige greb i regelsættet er, at henvisningerne til Sikkerhedsstyrelsen i reglerne om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer konsekvent udskiftes med Erhvervsstyrelsen. Det er en “ren” kompetenceflytning i teksten – men ikke en kosmetisk detalje for branchen, fordi den påvirker alt fra henvendelser, dialog om kontrolsager og forventninger til myndighedens praksis.
Udviklingen passer ind i den bredere organisatoriske bevægelse, hvor Sikkerhedsstyrelsen fra januar 2026 indgår som en del af Erhvervsstyrelsen under et markedsovervågningsspor, uden at kerneopgaverne i udgangspunktet ændres. (erhvervsstyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer
Samme myndighedsskifte på reglerne under den reviderede byggevareforordning
Den tilsvarende udskiftning af myndighedsnavn gennemføres også i regelsættet, der knytter sig til den reviderede byggevareforordning. I praksis betyder det, at virksomheder, der arbejder med byggevarer under de harmoniserede EU-rammer, skal forvente, at samme myndighed forvalter tilsynsrollen på tværs af de to bekendtgørelsesspor.
For virksomheder med både “klassiske” CE-mærkede produkter og produkter, der falder under de nye harmoniserede specifikationer, er pointen enkel: Man bør indrette compliance, dokumentation og interne processer, som om tilsynet samles ét sted – også selv om produktsortimentet er blandet.
Sprogkrav i dokumentationen der rammer importører og online-salg
I reglerne om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer efter den reviderede byggevareforordning ligger et praktisk vigtigt knudepunkt i sprogkravene:
- Ydeevnedeklaration og overensstemmelseserklæring skal foreligge på dansk eller engelsk
- Generelle produktoplysninger, brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger skal foreligge på dansk
- Kombination af flere sprog er mulig, hvis teksten fortsat er forståelig på de krævede sprog
Det er især relevant for virksomheder, der importerer eller sælger via digitale kanaler, fordi “pakken” omkring produktet i praksis ofte leveres som pdf’er, databladstekster eller download-links. Her er risikoen sjældent, at dokumenterne slet ikke findes – men at forkert dokumenttype er på forkert sprog, eller at danske brugs- og sikkerhedsoplysninger ligger som en “valgfri” vedhæftning, der ikke følger med hele vejen ud i salgsleddet.
Samtidig er regelsættet tæt koblet til den nye EU-byggevareforordning, som moderniserer rammen for markedsføring, standardisering og information om byggevarer. (eur-lex.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer ifølge den reviderede byggevareforordning
Skjult identitet og reverse engineering som moderne kontrolværktøjer
I bekendtgørelsen om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer er det værd at hæfte sig ved de konkrete værktøjer, der nævnes til brug for markedskontrol. Myndigheden kan ved indkøb af produktprøver anvende skjult identitet, og ved kontrol kan der foretages reverse engineering for at afdække manglende overensstemmelse.
I praksis flytter det kontrollen tættere på virkeligheden i markedet:
- Skjult identitet gør det sværere at “optimere” compliance ad hoc, fordi varen kan indkøbes som enhver anden kunde ville gøre det.
- Reverse engineering øger sandsynligheden for, at kontrol ikke stopper ved mærkning og papir, men også kan teste om produktets faktiske egenskaber matcher de deklarerede.
For professionelle aktører betyder det, at kvalitetsstyring og sporbarhed bør være robust helt ned på batch- og varianter-niveau, og at teknisk dokumentation bør kunne “forklare” produktet – ikke kun beskrive det.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer
Hurtigt overblik til branchen
| Tema | Hvad ændrer sig i praksis | Typisk konsekvens |
|---|---|---|
| Myndighedskontakt | Tilsyn samles hos Erhvervsstyrelsen | Nye kontaktveje, forventningsafstemning om praksis |
| Dokumentation | Sprogkrav skærper “last mile” compliance | Importører og webshops skal sikre dansk materiale følger varen |
| Kontrol | Skjult identitet og reverse engineering | Mere produktnær kontrol, større behov for intern kvalitetssikring |
Høring om solcellebekendtgørelsen og nye afstandskrav
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udsendt et nyt udkast til solcellebekendtgørelsen, der indeholder skærpede afstandskrav ved omkransning af beboelse. Reglerne skal sikre bedre nabohensyn i planlægningen, og nedenfor gennemgås konsekvenserne for både zoneopdeling, tekniske definitioner og projektudvikling.
Et nyt 750 meters greb ved omkransning af beboelse
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af solcellebekendtgørelsen i høring, og her er det mest markante greb indførelsen af et nyt afstandskrav på 750 meter, når en beboelse bliver omkranset af solcelleanlæg på tre eller flere sider. Samtidig fastholdes de eksisterende trin:
- 150 meter ved opstilling på én side
- 300 meter ved opstilling på to sider
- 750 meter ved opstilling på tre eller flere sider
På Plan- og Landdistriktsstyrelsens tema-side om solenergianlæg fremgår samme trappemodel som pejlemærke i planlægningen, hvilket understreger, at afstandskravene tænkes som et centralt nabohensyn i kommunernes lokalplan- og kommuneplanarbejde. (plst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Høring af ændring af solcellebekendtgørelsen
Reglerne gøres zoneuafhængige og rammer også sommerhusområder
Et andet punkt med stor praktisk rækkevidde er præciseringen af, at afstandsreglerne gælder i alle zonetyper. Det vil sige, at afstandslogikken ikke alene bliver et “åbent land”-hensyn, men udtrykkeligt også omfatter beboelse i eksempelvis landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder.
For kommuner og opstillerkredse betyder det, at screening af placering ikke længere kan tage afsæt i en antagelse om, at bestemte zoner er “mindre følsomme” efter bekendtgørelsens afstandsregler. Og for naboer betyder det omvendt, at den samme grundbeskyttelse mod tætliggende anlæg gøres mere ensartet på tværs af landkortet.
Tekniske definitioner der udvider hvad der tæller med i anlægget
Udkastet lægger også op til en teknisk justering, hvor definitionen af, hvad der indgår i et solcelleanlæg, udvides til at omfatte alle anlæg med teknisk og eller funktionel tilknytning – og ikke kun en snæver opremsning af bestemte komponenter.
Den type definition er ikke bare semantik. Den kan få betydning for:
- hvordan man afgrænser projektet i lokalplanmateriale
- hvilke dele der indgår i vurderingen af påvirkninger
- hvordan man håndterer “satellitkomponenter” som følgeanlæg, der i praksis er nødvendige for drift
Hvad kommuner og udviklere bør gøre i høringsperioden
For aktører, der arbejder med pipeline-projekter, er det nu, man typisk kan reducere risikoen for senere stopklodser – især fordi afstandsreglerne er lette at måle, lette at håndhæve og svære at “argumentere sig udenom”, hvis projektets geometri reelt skaber omkransning.
En praktisk arbejdsgang vil ofte være:
- Kortlæg BBR-beboelse i og omkring projektområdet og lav flere scenarier for layout
- Test layout mod 150 300 750-meter logikken, herunder omkransningssituationen
- Dokumentér tidligt hvordan beplantning, terræn og lokale forhold tænkes håndteret, så planmaterialet ikke kommer bagud i processen
- For projekter tæt på sommerhusområder, behandl afstandskravet som et “hårdt” designparameter fra start, ikke en senere afværgeforanstaltning
Det er i sidste ende projektets konkrete udformning – og kommunens planlægning – der kommer til at afgøre, om et forslag ender med at udløse 750-meter kravet, og det gør den indledende layoutfase til det mest afgørende juridiske tidspunkt i mange solcelleprojekter.
