En gennemgang af de nyeste juridiske opdateringer for erhvervslivet, herunder nye krav til ladepunkter, højere rykkergebyrer og øget kontrol med social dumping i byggeriet.
Rykkergebyrerne står til at stige markant, ladeinfrastruktur bliver et nyt “must have” for mange ejendomme, og kontroltrykket i byggeriet skærpes. Samtidig ruller EU’s handelsværn videre med nye registreringer og toldforanstaltninger, der kan ramme både indkøb, priser og kontrakter.
Februar 2026 tegner et tydeligt billede af, hvor erhvervs- og selskabsretten bevæger sig hen lige nu: højere omkostninger ved manglende efterlevelse, flere tekniske og grønne krav knyttet til aktiver og ejendomme – og et mere aktivt myndigheds- og markedstilsyn, både nationalt og på EU-niveau.
Hurtigt overblik
Nogle af de mest praktiske “takeaways” for ledelser, CFO’er, ejendomsansvarlige og compliance-funktioner kan koges ned til fire spørgsmål:
- Har vi styr på betalingsdisciplin og processer, så vi undgår gebyr- og rykkerlogik i massevolumen
- Er vores ejendomsportefølje klar til elbil-ladning, eller risikerer vi dyre “nødprojekter”
- Hvor udsatte er vi i leverandørkæden for EU-registreringer og handelsværn med mulig retroaktiv effekt
- Kan vi dokumentere ordnede forhold og korrekt registrering i projekter med udenlandsk arbejdskraft
Praktisk tommelfingerregel
Når reglerne skifter fra “frivillig indsats” til standardiseret offentliggørelse, registrering eller kontrol, bliver manglende procesmodenhed hurtigt dyrere end selve investeringen i systemer og interne kontroller.
| Område | Typisk risiko | Hvem bør eje opgaven internt | Hvad bør opdateres først |
|---|---|---|---|
| Opkrævning og gebyrer | Mange små fristoverskridelser | Finance og skatteansvarlig | Betalingsflow, reminders, fullmagt og ansvarsmatrix |
| Ejendomme og energi | Manglende kapacitet og kabelføring | Ejendom og drift | Porteføljekortlægning og plan for p-arealer |
| Arbejdskraft og projekter | Fejl i registrering og skat | HR og projektledelse | Underleverandørkrav, onsite-kontroller, dokumentpakker |
| Import og indkøb | Pris- og kontraktbrud | Indkøb og legal | Kontraktklausuler om told, oprindelse og “change in law” |
Administrative byrder og betalingsdisciplin
Lovforslag L 102 (fremsat 3. februar 2026) lægger op til en markant ændring i den økonomiske friktion ved for sen betaling til det offentlige, idet rykkergebyret foreslås hævet fra 65 kr. til 160 kr. for visse skatter og afgifter, herunder områder som fx moms og selskabsskatter, og samtidig foreslås en lovfæstet bagatelgrænse på 200 kr. for virksomheder, der allerede har gæld under inddrivelse, hvilket i praksis kan ændre den måde, virksomheder med presset likviditet eller mange småposteringer bliver mødt af opkrævningssystemet; for compliance-funktionen betyder det, at små afvigelser kan blive en dyr vane, mens bestyrelse og direktion bør se det som et signal om skærpet forventning til betalingsprocesser og intern kontrol.
Ejendomme og miljøkrav
Der er nye krav på vej til ejendomssektoren og retail-branchen, som vil kræve handling i forhold til både fysisk infrastruktur og datarapportering. Særligt kravene til ladeinfrastruktur ved erhvervsejendomme skærpes, samtidig med at detailhandlen møder nye dokumentationskrav.
Nye krav til ladeinfrastruktur
Udkastet til Ladepunktbekendtgørelsen er sendt i høring og lægger op til et regelsæt, der flytter fokus fra “ladestander” som en fysisk enhed til “ladepunkt” som kapacitet og plads/udtag, hvilket giver større teknisk fleksibilitet men også mere tydelige dimensioneringskrav; for mange kontor- og erhvervsejendomme bliver nøgletallene i praksis styrende, herunder at der ved nybyggeri eller større renovering af kontorbygninger lægges op til mindst 1 ladepunkt pr. 2 parkeringspladser, og at bestående ikke-beboelsesbygninger med over 20 pladser foreslås mødt af en konkret efterlevelsesfrist, hvor der enten skal etableres 1 ladepunkt pr. 10 plads eller etableres infrastruktur til mindst 50 procent; samtidig peger udkastet på en undtagelsesmulighed ved renoveringer, hvis omkostningerne til ladeinfrastruktur overstiger 10 procent af de samlede renoveringsomkostninger, og den samlede erhvervsøkonomiske konsekvens vurderes i materialet til omkring 1,8 mia. kr. i perioden 2026-2033 – et niveau, der gør det oplagt at behandle ladekrav som porteføljerisiko og ikke enkeltsager.
Rapportering om kasserede produkter
EU har samtidig fastsat regler for offentliggørelse af oplysninger om kasserede usolgte forbrugerprodukter, hvor virksomheder – afhængigt af størrelse og scope – må forvente et mere standardiseret krav om at kunne dokumentere mængder, produktkategorier, årsager og håndtering, hvilket i praksis kan kræve nye datakilder på tværs af lager, retur, affaldsoperatører og ESG-rapportering; den juridiske og kommercielle betydning er, at destruktion af varer i højere grad bliver en målbar og sammenlignelig adfærd, som både myndigheder, investorer og forbrugere kan reagere på, og derfor bør retail-, e-commerce- og brandtunge virksomheder allerede nu afdække, om de kan levere konsistente tal og forklaringer uden at skabe unødig eksponering for greenwashing- eller vildledningsdiskussioner. Se mere: Lovguiden – Regler for offentliggørelse af oplysninger om kasserede usolgte forbrugerprodukter
Kontrol og efterlevelse
Skatteministeriet og Skattestyrelsen har offentliggjort nye tal, der understreger, at kontrolindsatsen mod social dumping i bygge- og anlægsbranchen nu er både massiv og økonomisk tung, idet der siden 2020 er afsluttet knap 7.800 sager, hvor ca. 3.700 har ført til regulering, og hvor det samlede opkrævningsbeløb opgøres til omkring 2,1 mia. kr., samtidig med at regeringen varsler et kommende krav om ID-kort på bygge- og anlægsprojekter forventet fremsat i februar 2026; for virksomheder betyder det i praksis, at “klassiske” fejl i registreringsforhold, arbejdsudleje-vurderinger, fast driftssted, indeholdelsespligt og moms hurtigt kan eskalere til både økonomiske krav og forretningskritiske konsekvenser i relation til udbud, entrepriseforhold og underleverandørstyring.
Handels- og konkurrenceforhold
EU’s handelspolitik er i højeste gear med en lang række nye tiltag, der rammer import fra især Kina. Det gælder alt fra svejsetråd og elbiler til termopapir og fødevarer, hvilket skaber behov for skærpet opmærksomhed i indkøbs- og complianceafdelinger.
Svejsetråd og elbiler
EU har besluttet at gøre import af visse svejsetråde af silico-manganstål fra Kina til genstand for registrering med henblik på eventuelle kommende antidumpingafgifter, og for danske importører og industrikunder er det et velkendt “rødt flag”, fordi registrering typisk er det værktøj, der kan åbne for, at en senere afgift – hvis betingelserne er opfyldt – kan få virkning for import, der allerede er sket, hvilket gør det nødvendigt at se på kontrakter, prisjusteringsklausuler, leveringstidspunkter og dokumentation for tarifering og oprindelse.
På elbilområdet har EU ændret udligningstolden på kinesiske elbiler efter accept af pristilsagn, hvilket i praksis signalerer, at EU’s handelsforsvar ikke kun er “tarif og straf”, men også kan være en model med betinget markedsadgang, hvor eksportører kan opnå undtagelse mod bl.a. minimumspriser, volumenkontrol og andre forpligtelser; for danske aktører i import, leasing, flådestyring og værdikæden omkring elbiler kan det betyde, at prissætning og leverandørvalg i højere grad bliver et juridisk spørgsmål om hvilken ordning den konkrete producent er omfattet af, og hvordan dokumentationen ser ud i told- og complianceleddet. Se mere: Lovguiden – Ændring af udligningstold på kinesiske elbiler efter accept af pristilsagn
Papir, fødevarer og keramik
EU har også gjort import af kinesisk letvægtstermopapir til genstand for registrering under en antisubsidieundersøgelse, hvilket især er relevant for værdikæder, hvor termopapir indgår som input til kvitteringssystemer, logistik, detail og billettering, fordi selv en “smal” handelsforanstaltning kan forplante sig i pris, leveringstid og alternative sourcingkrav; juridisk bør virksomheder i indkøb og supply chain derfor vurdere, om der er behov for ændrede indkøbsbetingelser, leverandørerklæringer og bufferstrategi, hvis en undersøgelse ender i udligningstold. Se mere: Lovguiden – Registrering af import af kinesisk letvægtstermopapir under antisubsidieundersøgelse
På fødevareområdet indfører EU endelig antidumpingtold på import af sukkermajs fra Kina, hvilket for danske grossister og detailaktører kan påvirke kalkulationer på private label, kontraktproduktion og sæsonindkøb, og hvor det særligt er værd at holde øje med, om leverandørskift eller “re-routing” af varer ændrer oprindelses- og dokumentationsbyrden i toldleddet. Se mere: Lovguiden – Endelig antidumpingtold på import af sukkermajs fra Kina
For handelsvirksomheder i nonfood-segmentet opdaterer EU antidumpingtolden på kinesisk bordservice og køkkenartikler af keramik, et område hvor mange danske importører traditionelt arbejder med store varepartier, lange lead times og sæsonplanlægning, og hvor selv mindre ændringer i toldregimet kan udløse behov for genforhandling af leveringsvilkår, prisbeskyttelse og lagerstrategi – især hvis virksomheden samtidig opererer med blandet sortiment og flere KN-koder. Se mere: Lovguiden – Antidumpingtold på kinesisk bordservice og køkkenartikler af keramik
Industrikemi, USA-handel og fibernet
I industrikemien indfører EU midlertidig antidumpingtold på butandiol fra Kina, Saudi-Arabien og USA, og da butandiol typisk indgår som input i flere downstream-produkter, kan foranstaltningen ramme bredt i kemisk industri, plast og specialkemi, hvor den praktiske risiko ofte ligger i “told som pludselig cost driver” midt i løbende leveringsaftaler, og hvor det er oplagt at sikre, at kontrakter håndterer toldændringer som en reguleringshændelse, der kan udløse prisjustering eller genforhandling. Se mere: Lovguiden – Midlertidig antidumpingtold på butandiol fra Kina, Saudi-Arabien og USA
EU har desuden suspenderet handelsmæssige udligningsforanstaltninger i handelen med USA, hvilket er et eksempel på, at told og handelspolitik i stigende grad bliver en dynamisk ramme, som kan ændre sig via politiske og forhandlingsmæssige spor; for danske virksomheder med transatlantisk vareflow kan det ændre den kortsigtede prisrisiko, men samtidig øge behovet for løbende overvågning, fordi suspensioner kan blive justeret igen, og fordi “rebalancing measures” typisk kan ramme specifikke varegrupper uventet. Se mere: Lovguiden – Suspension af handelsmæssige udligningsforanstaltninger i handelen med USA
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til tilsagn fra fem store fibernetselskaber med stærk markedsposition, som sigter mod at løse konkurrenceproblemer ved bl.a. at åbne net og fastsætte rammer for adgangsvilkår, og for mindre erhvervsdrivende – samt de tjenesteudbydere, der skal leje sig ind – kan det få direkte betydning for både pris, valgfrihed og muligheden for at tilbyde produkter på konkurrencedygtige vilkår i områder med kun én netinfrastruktur; samtidig bør selskaber, der selv er afhængige af fiberadgang som “kritisk input”, følge processen tæt, fordi adgangsbetingelser og prislofter i praksis kan slå igennem i deres egen cost base. Se mere: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – Fibernetselskaber med stærk markedsposition vil afgive tilsagn
Fremtidens infrastruktur
Lovforslag L 108 (fremsat 4. februar 2026) etablerer en mere direkte juridisk ramme for, at udtjente olie- og gasanlæg kan genanvendes til nye formål som fx CO2-lagring, samtidig med at der åbnes for et bredere tilladelsesgrundlag for transitrørledninger, så det ikke længere kun er “kulbrinter”, men også kan være gasser og væsker som brint og CO2, og centralt i forslaget står også et skærpet fokus på ansvarsoverdragelse og en model med subsidiær hæftelse, der kan få betydning for due diligence, finansiering og risikofordeling i transaktioner, hvor aktiver skifter hænder fra fossil drift til grøn anvendelse; for aktører i energi, infrastruktur, projektudvikling og kapitalfonde betyder det, at projektmodenhed fremover i højere grad vil afhænge af, om man kan dokumentere en robust ansvars- og afviklingsplan – ikke kun teknisk, men også kontraktuelt.
Markedshøring om fusion
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samtidig igangsat en markedshøring om Infra Groups planlagte erhvervelse af enekontrol over MSE Entreprise, og uanset om man er direkte konkurrent, kunde eller underleverandør, er det et klassisk eksempel på, at fusionskontrol ikke kun er et “juridisk formalitetsspor”, men kan påvirke prissætning, kapacitet, udbudsstrategier og adgangen til kritisk anlægs- og vedligeholdelseskompetence; virksomheder i forsynings- og ledningsinfrastruktur bør derfor vurdere, om de har bemærkninger til markedets funktionsmåde og eventuelle overlap, og – hvis relevant – afgive input inden den angivne frist i processen. Se mere: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – Markedshøring: Infra Group ønsker at erhverve MSE Entreprise
