Skatterådet skærper linjen for underskud efter fusioner og P/S‑moms, mens Klagenævnet styrker ordregivers skøn i miniudbud. Sø- og Handelsretten frifinder pga. manglende tabsbevis.
Skatterådet, Klagenævnet for Udbud og Sø- og Handelsretten har i oktober afsagt afgørelser, der rammer direkte ned i koncernomstruktureringer, partnerselskaber, udbudsstrategi og tabsopgørelser.
Redaktionen har gennemgået de fulde afgørelsestekster; via linkene nedenfor kan du læse korte resuméer.
Overblik: Hvad blev afgjort – og hvorfor er det vigtigt?
- Skatterådet præciserer, hvornår sambeskatningsunderskud kan overleve komplekse kædefusioner – og hvorfor de ikke bliver til særunderskud.
- P/S og holdingselskaber er ikke én momspligtig person, men årlige "præmieringer" (overskudsandele) falder uden for moms.
- Klagenævnet for Udbud giver ordregiver vidt skøn til at bedømme tidsplaners realisme og godkender en prismodel, hvor tilbudsgiver selv vælger fordeling af centrale/decentrale ressourcer.
- Sø- og Handelsretten fastslår, at selv ved kontraktbrud falder erstatningskravet, hvis tabet ikke er dokumenteret – og skelner skarpt mellem commitment og allotment.
| Sag | Forum | Emne | Nøglepunkt |
|---|---|---|---|
| SKM2025.574.SR | Skatterådet | Selskabsbeskatning | Underskud kan videreføres under FUL § 8, stk. 6 – ingen særunderskud ved fortsat sambeskatning |
| 25-03606 | Klagenævnet for Udbud | Udbud – evaluering af tid | Ordregivers skøn over realisme under kriteriet "Tid" står ved magt |
| SKM2025.569.SR | Skatterådet | Moms (P/S) | P/S og holdings er ikke én afgiftspligtig person; præmiering er ikke momspligtig |
| BS-47674/2024-SHR | Sø- og Handelsretten | Kontrakt/erstatning | Frifindelse pga. manglende bevis for tab; skarp sondring mellem commitment/allotment |
| 25-06148 | Klagenævnet for Udbud | Udbud – pris/evalueringsmodel | Model med central/decentral-resursefordeling er egnet og gennemsigtig |
Sambeskatningsunderskud efter kædefusioner: rammerne strammes – men uden særunderskud
Skatterådet accepterer videreførelse af underskud i en koncern, der forenkler via tre skattefrie straksfusioner, men afskærer det fortsættende selskabs egen udnyttelse af "Kreds A"-underskud, fordi det ikke var sambeskattet i de år, underskuddet opstod. Rådet citerer den klassiske værnsregel: "Ved en skattefri fusion er hovedreglen, at skattemæssige underskud fra tiden før fusionen i både det indskydende og det modtagende selskab fortabes… Se fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 1. pkt." Samtidig understreges neutraliteten for sambeskatning: underskud fra perioder med sambeskatning kan bruges i samme omfang som ved uændret struktur, og de udgør ikke særunderskud, når de fortsat kan anvendes i kredsen. Det anføres om "Kreds A": "Spørger ikke kan anvende D1’s underskud… efter den påtænkte skattefrie fusion… Underskuddet kan… alligevel videreføres… da underskuddet kan anvendes af de øvrige selskaber i subsambeskatningskreds B." Læs resumé af afgørelsen
Praktiske pointer for koncerner
- Dokumentér ubrudt sambeskatning for hvert underskudsår – retten til modregning følger sambeskatningskredsen, ikke nødvendigvis det fortsættende selskab.
- Ved ophørsspaltning skal underskud allokeres efter en konkret aktivitetsfordeling; Højesteret er citeret: "Et ubenyttet underskud… repræsenterer således et aktiv, der… overgår til det fortsættende (modtagende) selskab."
- Forvent og planlæg, at underskud, som fortsætteren ikke selv kan bruge, fortsat kan aktiveres i øvrige selskaber i kredsen.
P/S-identitet og præmiering: Skatterådet skelner klart – og fritager præmiering for moms
Skatterådet afviser, at et partnerselskab og partneres holdingselskaber udgør én "momspligtig person": "partnerselskabet må anses for at udgøre en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til holdingselskaberne." Men årlig præmiering – partnerens overskudsandel – er ikke vederlag for en leverance: "…præmiering… udgør en overskudsandel… Da udbytte ikke er en modydelse for en økonomisk virksomhed, falder det uden for momsens anvendelsesområde." Læs resumé af afgørelsen
Hvad betyder det i praksis?
- Kontraktér tydeligt roller: P/S er selvstændig afgiftspligtig – interne indkøb/udlæg skal håndteres efter rette omkostningsbærer.
- Holdingselskabers "præmiering" faktureres uden moms, forudsat ingen modydelse leveres til P/S.
- Opstår der særskilt leverance (fx managementydelse) fra holdingselskab, tipper transaktionen ind i momslovens § 4.
Miniudbud og realisme: Ordregivers skøn over tidsplanen står stærkt
I en nedrivningssag vægtede Bygningsstyrelsen "Tid" højere end pris, og anså en tilbudt hurtig plan som mindre realistisk. Klagenævnet gentager høj deferens over for evalueringsskønnet: "Jeg finder… ikke grundlag for at antage, at Bygningsstyrelsens evaluering… åbenbart har overskredet grænsen for sit evalueringsskøn eller har handlet usagligt…" Flertallet fremhæver, at realisme-kriteriet kan være skønsmæssigt uden at stride mod gennemsigtighed i udbudslovens § 2, mens mindretallet efterlyste mere konkret begrundelse, når billigste tilbud taber på et subjektivt moment. Læs resumé af afgørelsen
Praktiske pointer til tilbudsgivere og ordregivere
- Tilbud: Underbyg "realisme" kvantitativt (mandskab, maskinpark, logistik) og bind tidsplanen op på AB 18-frister og risikologik.
- Ordregivere: Beskriv på forhånd, at realisme indgår – og angiv, hvilke faktorer der typisk indgår (kompleksitet, KS-dokumentation, koordinering).
Pris og ressourcefordeling i it-miniudbud: Model med central/decentral vægtning er lovlig
CGI anfægtede en model, hvor tilbudsgiver selv angiver fordelingen mellem centrale og decentrale ressourcer, som danner den evalueringstekniske gennemsnitstimepris. Klagenævnet accepterer modellen og konstaterer, at fremtidige ændringer i allokeringen ikke underminerer egnetheden: "den omstændighed, at der i kontraktperioden kan opstå behov for ændringer… i forhold til den allokering, der fremgår af tilbuddene, ikke i sig selv indebærer, at evalueringsmodellen er uegnet…" Modellen var klart beskrevet og gennemsigtig efter § 160, stk. 2, og egnet efter § 161. Læs resumé af afgørelsen
Konsekvenser for praksis
- Tilbudsgivere bør prissætte både centrale og decentrale timepriser strategisk – og vælge allokering, der passer opgaven på udbudstidspunktet.
- Ordregivere kan lovligt lade tilbudsgiverne optimere allokering, hvis model og konsekvenser beskrives entydigt – men bør vurdere kontraktstyringens økonomiske incitamenter i driften.
Kontraktsbrud uden tab: Sø- og Handelsretten kræver hård dokumentation
Selv om retten lagde til grund, at der forelå misligholdelse for "commitment"-afgange (men ikke for "allotment"), blev rejsearrangøren frifundet, fordi sagsøger ikke beviste sit tab: "Giver har ikke påvist, at de har lidt et erstatningsberettiget tab." Retten bemærker samtidig, at for "allotment" var endelig forpligtelse ikke indtrådt ved aflysningen – og krav kunne ikke rettes for disse afgange. Læs resumé af afgørelsen
Hvad skal virksomheder gøre?
- Skel tydeligt i kontrakter mellem bindende kapaciteter (commitment) og optionelle (allotment) – og følg frister.
- Dokumentér tab detaljeret: belægningsdata, aflysninger, dækningssbidrag, sparrede omkostninger, tabsbegrænsning og sammenlignelige alternative salg.
Tværgående tendenser
- Udbud: Deference over for ordregivers skøn cementeres – både mht. kvalitative parametre (realisme) og pris-/evalueringsdesign – forudsat klar model og ensartet anvendelse.
- Selskabs- og skatteret: Neutralitet for sambeskatning går igen – underskud følger sambeskatningsfællesskabet og kan overleve kædeomstruktureringer, men uden at blive særunderskud hos fortsætteren.
- Moms: P/S behandles som selvstændig afgiftspligtig person; kapitalafkast (præmiering) er uden for moms – men grænsen til leverancer skal overvåges i drift.
- Kontrakt/erstatning: Domstolene kræver stringent tabsbevis selv ved konstateret misligholdelse – uden dokumenteret positiv opfyldelsesinteresse, ingen erstatning.
Råd til handling – område for område
- Fusion/spaltning og underskud: Kortlæg sambeskatning år for år; udarbejd en underskudsmatrix pr. selskab/kreds; indbyg step‑for‑step‑closing kriterier, der bevarer § 31-sammenhæng og undgår koncerneksterne tilførsler i § 8, stk. 6, 3. pkt.
- P/S og moms: Formalisér, at holdingselskaber ikke leverer ydelser til P/S ifm. præmiering; hvis der er ydelser, adskil dem i særskilte aftaler og fakturaer med korrekt moms.
- Udbud – tid og realisme: Underbyg tidsplan med kapacitetsregnestykker; vedlæg ressourcekalender, KS-flow og milestones for at imødegå realisme‑kritik.
- Udbud – pris og allokering: Dokumentér og begrund den valgte central/decentral‑mix; lav en følsomhedsberegning til intern styring, hvis ordregiver senere ændrer prioriteringer.
- Kontrakt – tab: Etabler datarutiner for realtidsopsamling af salgs- og dækningsdata; forbered bevispakker (bilag og vidner) allerede ved aflysning.
