EU-retlige grænsedragninger i praksis: Klageadgang i støtte- og kontrolsager og streng momsfritagelse for religiøse foreninger

MFKN afviser klager over høringsudkast og politianmeldelser, mens Skatterådet nægter momsfritagelse for kontingenter: Streng EU-konform linje for klageadgang og religiøse fritagelser præciseres.

Afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og Skatterådet trækker skarpe linjer for, hvad der kan påklages – og hvornår EU’s momsfritagelser kan bruges.

Overblik

De seneste afgørelser viser en tydelig bevægelse: Forvaltningsretlige formkrav håndhæves strengt i EU-relaterede tilskuds- og kontrolsager, mens momsregler fortolkes i nøje overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Analysen her bygger på de fulde afgørelsestekster; nedenfor linker vi til resuméer på Lovguiden.

Tendenser på tværs: Snitfladen mellem forvaltningsret og EU-ret

• Forvaltningsakter: Nævnet cementerer, at kun afgørelser i forvaltningsretlig forstand er klagebare. Det er afgørende i sager om EU-medfinansierede ordninger, hvor høringsudkast og proceshandlinger ikke udløser klageadgang.
• Momsfritagelser: Skatterådet lægger sig tæt op ad EU-Domstolens linje om streng fortolkning af fritagelser og krav om, at de faktiske leverancer samlet set svarer til det beskyttede formål – her religiøs praksis.

Afgørelser i fokus

Klage over udkast i tilskudssag afvist (Hav- og Fiskerifonden)

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens høringsudkast i en sag om tilbagebetaling af tilskud. Nævnet fastslår, at et høringsudkast ikke er en afgørelse, fordi det hverken afslutter sagen eller fastsætter den retlige position: “et udkast til afgørelse ikke udgør en afgørelse i forvaltningsretlig forstand” og henviser til, at eventuelle bemærkninger skal indgå i styrelsens efterfølgende endelige afgørelse, som da kan påklages. Det præciserer klageadgangen i EU-fondssager og flytter fokus til partshøring og substans i høringsfasen. Læs resumé af nævnets afgørelse

Politianmeldelse er procesledende – ikke klagebar

En beslutning om politianmeldelse efter et kontrolbesøg er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, fastslår Nævnet. Der er tale om et procesled i en eventuel straffesag, og derfor “går [beslutningen] ikke ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, men alene er en procesledende beslutning.” Linjen afskærer klage i denne fase og henviser virksomheder til at gøre indsigelser i straffesagen eller mod senere forvaltningsafgørelser. Se afgørelsesresumé

Kontingenter ikke momsfritaget som religiøst formål

Skatterådet afviser momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4 for en kristent baseret non-profit forenings kontingentydelser. Efter en streng vurdering af formål og faktiske leverancer konkluderes, at “formålet ikke i sin helhed kan kvalificeres som værende af religiøs karakter”, og at “hovedparten af de aktiviteter, som de kontingentbetalende medlemmer har ret til at deltage i, [...] er af ikke religiøs karakter”. Afgørelsen ligger på linje med EU-dommene Apple and Pear, Kennemer Golf og Taksatorringen om direkte sammenhæng, modydelse og konkurrenceneutralitet samt kravet om snæver fortolkning af fritagelser. Læs resumé af Skatterådets afgørelse

Praktiske implikationer

• Tilskudsmodtagere (EU-fonde): Høringsudkast kan ikke påklages; læg kræfterne i præcise og dokumenterede høringssvar. Klageadgang åbnes først ved den endelige afgørelse om fx tilbagebetaling.
• Virksomheder under kontrol: En politianmeldelse kan ikke påklages administrativt. Strategien er bevismæssig oprydning, dialog med anklagemyndigheden og fokus på formelle indsigelser i straffesagen – og naturligvis efterprøvelse af eventuelle efterfølgende forvaltningsafgørelser.
• Foreninger med religiøst sigte: Kortlæg leverancer finansieret af kontingentet. Hvis den samlede pakke af ydelser ikke overvejende udgør religiøs praksis (handlinger/ritualer), vil Skatterådet – EU-konformt – nægte fritagelse. Sørg for dokumentation, der viser sammenhæng mellem formål og faktiske leverancer.

Sammenhæng med tidligere praksis og EU-retten

• Forvaltningsakter: Nævnets tilgang harmonerer med klassisk dansk forvaltningsret og sikrer, at kun retligt bindende afgørelser prøves administrativt. Det er særligt vigtigt i EU-programmer, hvor mange procesdokumenter cirkulerer inden den endelige afgørelse.
• Momsfritagelser: Afgørelsen afspejler EU-domstolens krav om streng fortolkning og vurdering af leverancerne “i deres helhed”. Et religiøst grundlag er ikke nok; de leverede ydelser, som kontingentet er vederlag for, skal samlet set være religiøse.

Hvad bør aktørerne gøre nu?

• Tilskudssager: Udarbejd høringssvar-skabeloner, der målretter bevis og EU-retlige kriterier (proportionalitet, retssikkerhed) til brug i udkastfasen; planlæg klagestrategi til endelig afgørelse.
• Kontrol og anmeldelse: Etabler interne SOP’er for straks-håndtering af kontrolfund og dokumentation; forbered straffesagsspor og parallel compliance-oprydning.
• Religiøse foreninger: Revider vedtægter og praksis; segmentér ydelser og afregning, så religiøse handlinger/ritualer kan afgrænses fra sociale/kulturelle aktiviteter; dokumentér den religiøse kerne i de kontingentfinansierede ydelser i lyset af EU-praksis.