Styrket indsats mod online pirateri og nye regler for plantesorter og IP-gebyrer

Ophavsretslicensnævnet som primær tvistløsningsinstans

Ifølge det nye høringsudkast om ændring af ophavsretsloven og radio- og fjernsynsloven lægges der op til, at Ophavsretslicensnævnet bliver den primære instans for tvister om rimeligheden af licensvilkår og vederlag. Sager om fx musik- og tv-licenser, der i dag kan køre parallelt ved domstole og nævn, skal som udgangspunkt først behandles i nævnet.

I praksis betyder det:

• Parterne kan ikke anlægge sag ved domstolene om samme vederlags- eller vilkårsspørgsmål, mens sagen verserer i nævnet.
• Hvis en sag allerede er anlagt ved domstolene, og blot én part ønsker sagen behandlet i nævnet, skal retten hæve sagen og sende den videre til nævnet.
• Nævnets ekspertise inden for komplekse licensstrukturer (fx Koda-, Gramex- og Copydan-ordninger) udnyttes mere systematisk, før der eventuelt gås videre til domstolsprøvelse. (kum.dk)

For rettighedsorganisationer og brugere – især broadcastere, streamingtjenester og større kulturinstitutioner – kan dette betyde hurtigere og mere forudsigelige afgørelser i standardiserede konflikter om vederlag. Omvendt kan aktører, der foretrækker domstolsprøvelse som første skridt, opleve en forskydning i magtbalancen til fordel for nævnet og dets etablerede praksis.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Teknologineutralt forbud mod online pirateri

Det samme høringsudkast moderniserer også forbuddet mod pirateri i radio- og fjernsynslovgivningen. Hvor de gældende regler især er formuleret omkring fysiske dekodere og kort, udvides bestemmelsen til et teknologineutralt forbud mod udstyr og software, der muliggør ulovlig adgang til ophavsretligt beskyttet indhold.

Kernen i den foreslåede regulering er:

• Begrebet "dekoder" erstattes af en bred kategori af udstyr og software, herunder:
  • ulovlige IPTV-bokse og -abonnementer
  • streamingapps og plugins/add-ons
  • tekniske løsninger, fx visse VPN-opsætninger, når de specifikt sælges eller bruges til at omgå geoblokering og andre beskyttelsessystemer.
• Forbuddet gøres udtrykkeligt gældende også for privat besiddelse og brug. Dermed er der ikke blot tale om et erhvervsrettet forbud mod salg og distribution – også den private slutbruger, der bevidst benytter pirattjenester, rammes klarere af lovgivningen.
• Annoncering, markedsføring og reklame for pirat-udstyr og ulovlige tjenester forbydes særskilt, så formidlere og affiliate-modeller også omfattes.

Lovudkastet præciserer endvidere sanktionerne: almindelige overtrædelser straffes med bøde, mens grove erhvervsmæssige overtrædelser – fx organiseret salg af piratabonnementer – kan medføre fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Skærpelsen retter sig mod den kommercielle forretning bag ulovlig streaming, snarere end den enkelte forbruger, men den tydeligere kriminalisering af privat brug vil efter al sandsynlighed spille en større rolle i fremtidig oplysning og håndhævelse.

Hvor lovgivningen tidligere i høj grad var formuleret til en verden af fysiske bokse og kort, er sigtelinjen nu tydeligt rettet mod apps, platforme og softwarebaserede løsninger.

For branchen – fra sport og film til litteratur og musik – er målet at reducere den udbredelse af ulovlige streamingtjenester, der ifølge både EUIPO og OECD udgør en betydelig trussel mod indtægtsgrundlaget for især mindre rettighedshavere. (dkpto.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Tilskud som følge af moms på kunstneriske licenser

Parallelt med skærpelserne mod pirateri justeres rammerne for kompensation til kunstnerne for indførelsen af moms på kunstneriske licenser. En ny bekendtgørelse fastlægger de nærmere regler for den tilskudsordning, der kanaliseres gennem Copydan Verdens TV.

Ordningen hviler på § 35 a i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret og retter sig mod de skabende og udøvende kunstnere, som er omfattet af momslovens § 4 d. Tilskuddet udbetales samlet til Copydan Verdens TV, som i kraft af bekendtgørelsen:

• bemyndiges til at fordele det årlige tilskud videre til
  • Koda
  • Gramex
  • de kunstnerorganisationer, der er en del af Copydan Verdens TV
• skal sikre, at fordelingen til de bagvedliggende tilskudsgivere sker efter en aftalt fordelingsnøgle
• skal iagttage objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier ved fordelingen, fx gennem legatordninger.

De enkelte tilskudsgivere (fx Koda og Gramex) har herefter ansvaret for at udbetale støtte til deres respektive kunstnere efter deres etablerede fordelingsprincipper. Ordningen understreger samtidig kravet om de minimis-erklæringer, så tilskuddene statsstøtteretligt falder inden for rammerne for mindre støttebeløb.

Kulturministeriet får med bekendtgørelsen en styrket mulighed for indblik i fordelingen gennem en årlig afrapportering fra Copydan Verdens TV med bl.a. antal modtagere og udbetalte beløb fordelt på hver tilskudsgiver. Afrapportering kan integreres i den eksisterende gennemsigtighedsrapport, som forvaltningsorganisationerne allerede udarbejder efter lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. (kum.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om tilskud som følge af moms på kunstneriske licenser

Nye vederlag for Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver

En ny bekendtgørelse om vederlag for Patent- og Varemærkestyrelsens opgaveløsning, særlige ekspeditioner og udskrifter justerer den måde, en række ydelser prises på. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i bl.a. patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven og loven om beskyttelse af halvledertopografier, og den samler gebyrreguleringen for en lang række praktiske serviceydelser.

De væsentligste elementer er:

• Særlige opgaver og søgninger
  For særlige opgaver – herunder søgninger i styrelsens rettighedsregistre – betales et beløb, der beregnes efter forbrugte ressourcer. I stedet for faste standardsatser åbnes dermed for mere fleksibel og omkostningsbaseret prisfastsættelse, som afspejler kompleksitet og tidsforbrug. Det ligger i forlængelse af den praksis, styrelsen allerede anvender for erhvervsserviceydelser, hvor timepriser og pakkeløsninger fremgår af styrelsens prislister. (dkpto.dk)

• Bekræftede udskrifter og kopier
  Bekendtgørelsen fastsætter en fast takst på 380 kr. for:

  • bekræftet udskrift af styrelsens rettighedsregistre
  • bekræftet kopi eller udskrift af ansøgninger om patent, varemærke m.v.
    For andre udskrifter og kopier gælder et ressourcebaseret vederlag, mens betaling for materiale, der udleveres efter offentlighedsloven, fortsat reguleres af Justitsministeriets særskilte bekendtgørelse om betaling for aktindsigt.

• Hjemtagelse af udenlandske patentskrifter
  Også her beregnes betalingen efter forbrugte ressourcer, i tråd med de retningslinjer, styrelsen har offentliggjort i sine prisoversigter, hvor der sondres mellem databasebaserede søgninger og kontakt til udenlandske myndigheder. (dkpto.dk)

• Publikationer
  For publikationer, som Patent- og Varemærkestyrelsen udgiver eller distribuerer, fastsættes vederlaget ligeledes efter nærmere angivne priser i styrelsens prisliste. (dkpto.dk)

En forenklet oversigt over de centrale gebyrprincipper ser således ud:

For virksomheder og rådgivere betyder ændringen især, at udgifter til særlige undersøgelser og administrative ydelser i højere grad vil afhænge af den konkrete opgave. Det kan stille større krav til forudgående dialog med Patent- og Varemærkestyrelsen om opgavens omfang, men giver samtidig mulighed for mere skræddersyede løsninger, fx ved større freedom-to-operate-undersøgelser eller komplekse porteføljegennemgange.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om vederlag for Patent- og Varemærkestyrelsens opgaveløsning, særlige ekspeditioner, udskrifter m.v.

Skærpede regler for forstligt formeringsmateriale

På skovbrugsområdet erstatter en ny bekendtgørelse de tidligere regler om forstligt formeringsmateriale. Bekendtgørelsen gælder for produktion med henblik på markedsføring i Danmark og i EU samt ved import og eksport af formeringsmateriale for de træarter, der er oplistet i bilag 2.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a.:

• En detaljeret definitionsramme for:

  • forstligt formeringsmateriale (frø, plantedele og plantemateriale til udplantning)
  • grundmateriale (frøkilder, bevoksninger, frøplantager, familie-forældreplanter, kloner og klonblandinger)
  • kategorier som udvalgt, kvalificeret, afprøvet og lokalitetsbestemt materiale
  • begreber som autokton/hjemmehørende bevoksning, oprindelse og proveniensregion. (lfst.dk)

• Et klart anvendelsesområde, hvor reglerne finder anvendelse på al markedsføring og produktion til skovbrugsformål, mens plantemateriale, der ved mærkning tydeligt er angivet som "Ikke til skovbrugsformål", kan falde uden for bekendtgørelsen ved visse anvendelser, fx ren prydbebyggelse. (lfst.dk)

• Registreringspligt for leverandører, der markedsfører formeringsmateriale af træarter i bilag 2, del A, eller certificeret materiale af arter i del B. Registreringen sker hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som i forvejen fører kontrol med mærkning, indberetning af salg og kåring af grundmateriale. Ejere af godkendt grundmateriale kan undtages fra registrering, hvis indsamling af forstligt formeringsmateriale er overdraget til en registreret virksomhed.

• Regler for underretning ved ejerskifte eller ophør af registreringspligt, så styrelsen kan føre opdaterede registre over ansvarlige leverandører.

Reglerne spiller tæt sammen med EU-direktiver og OECD-ordningerne for forstligt formeringsmateriale og danner grundlag for både certificering, kåring og indberetning af salg. For skovplanteskoler og frøleverandører betyder det, at krav til mærkning, dokumentation og rapportering af salg skærpes og harmoniseres, hvilket er afgørende for sporbarhed, genetisk kvalitet og tilpasning til lokale vækstforhold. (lfst.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale

National sortsliste for planteformeringsmateriale

En særskilt bekendtgørelse regulerer nu registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste. Bekendtgørelsen knytter an til lov om planter og plantesundhed og gælder for de arter, hvor sortslisteoptagelse er en forudsætning for, at frø eller planter kan markedsføres.

Bekendtgørelsen omfatter bl.a. sorter, der er omfattet af:

1. Bekendtgørelse om sædekorn
2. Bekendtgørelse om markfrø
3. Bekendtgørelse om grøntsagsfrø
4. Bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler
5. Bekendtgørelse om grøntsagsplanter og grøntsagsplanteformeringsmateriale
6. Bekendtgørelse om frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale (lfst.dk)

Derudover præciseres:

• At indavlede linjer og hybrider, der alene anvendes som komponenter i endelige sorter (bortset fra kartofler), kun skal på sortsliste, hvis de markedsføres under eget sortsnavn.
• At sorter, hvis frø eller planter beviseligt er bestemt til eksport til tredjelande, falder uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Bekendtgørelsen definerer også centrale institutioner:

• CPVO (Community Plant Variety Office) – EU’s sortsmyndighed, som fastlægger fælles DUS-protokoller (Distinctness, Uniformity, Stability) for sortsafprøvning.
• UPOV – den internationale union for beskyttelse af nye plantesorter. (lfst.dk)

Når en sort anmeldes til optagelse på den nationale sortsliste, skal ansøgningen indgives til Plantenyhedsnævnet via sekretariatet hos TystofteFonden på særlige skemaer, ledsaget af tekniske spørgeskemaer for den relevante art. For sorter af frugtplanter med officielt anerkendt beskrivelse indgives anmeldelsen til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som kan anerkende og registrere sorten på baggrund af en detaljeret sortsbeskrivelse fra indehaveren. (lfst.dk)

For forædlere og frøvirksomheder betyder reglerne, at proceduren for sortslisteoptagelse og vedligeholdelse af sortsbeskrivelser bliver mere ensartet og tættere koblet til EU’s fælles systemer. Samtidig styrkes sporbarheden, da vedligeholderen – den, der står for vedligeholdelsesavl – nu er eksplicit defineret i bekendtgørelsen.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste

EU’s opdaterede testkrav for nye sorter

På EU-niveau opdateres kravene til sortsafprøvning gennem et nyt gennemførelsesdirektiv, der i dansk sammenhæng fremgår af Lovguiden som regler om opdaterede testkrav for sorter af ris, tomat, kål og en række andre landbrugs- og grøntsagsarter. Direktivet ændrer de eksisterende gennemførelsesdirektiver 2003/90/EF og 2003/91/EF og sikrer, at medlemsstaterne anvender de nyeste CPVO-protokoller og – hvor CPVO ikke har en protokol – UPOV’s retningslinjer for DUS-afprøvning. (eur-lex.europa.eu)

Det betyder bl.a.:

• at testparametre, forsøgsdesign og vurderingskriterier for en række centrale arter (fx tomat, forskellige kåltyper, majs, bælg- og rodfrugter) moderniseres, så de svarer til den seneste videnskabelige og praktiske viden
• at der skabes større harmoni mellem national og EU-baseret sortsprøvning, hvilket letter både national sortslisteoptagelse og eventuel EF-sortsbeskyttelse via CPVO
• at forædlere må forvente skærpede eller ændrede krav til dokumentation af, at nye sorter faktisk er særskilte, ensartede og stabile i forhold til referencematerialet.

For danske aktører vil de opdaterede EU-krav typisk blive implementeret gennem TystofteFondens forsøgsprotokoller og Landbrugs- og Fiskeristyrelsens administrative praksis, så ansøgere møder tilpassede skemaer og forsøgsopstillinger i de kommende sortsforsøg. (lfst.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Opdaterede testkrav for sorter af ris, tomat, kål og andre landbrugs- og grøntsagsarter