Telebranchen i fokus: Nye krav til politisamarbejde og en samlet lov for Danmarks digitale infrastruktur

Overblik over nye bekendtgørelser, der skærper teleselskabers pligter ved aflytning, og et stort lovforslag, der samler mastelov og gravelov i én ny teleinfrastrukturlov.

Strammere driftskrav til teleselskaber og et samlet lovforslag om Danmarks digitale infrastruktur sætter retningen for højhastighedsnet og politisamarbejde.

Telebranchen i fokus: Nye krav til politisamarbejde og en samlet lov for Danmarks digitale infrastruktur

Overblik

Myndighederne har offentliggjort tre nye bekendtgørelser, der skærper telesektorens operative pligter ved politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden, samtidig med at et omfattende lovudkast samler masteloven og graveloven i én ny teleinfrastrukturlov. Formålet er både at styrke politiets adgang til praktisk bistand og at accelerere udrulningen af net med meget høj kapacitet.

Del I: Skærpede krav til politisamarbejdet

Døgnbetjent kontaktpunkt – også med mulighed for vagtordning

Alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal have et døgnbetjent kontaktpunkt, der kan bistå politiet ved iværksættelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, og kontaktoplysningerne skal meddeles politiets centrale datasektion. Mindre udbydere kan efter ansøgning få tilladelse til en vagtordning, og funktionen kan efter aftale løses af en anden udbyder eller tredjemand. Undtagelserne omfatter bl.a. mindre bolig- og antenneforeninger (under 100 enheder) samt aktører, der stiller midlertidig internetadgang til rådighed (fx caféer, hoteller, transport). Overtrædelser kan straffes med bøde, og selskaber kan ifalde selskabsstrafansvar. Bekendtgørelse

Sikkerhedsgodkendelse af personale med politiskontakt

Udbydere skal sikre, at de medarbejdere eller repræsentanter, der håndterer kontakten til politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, bliver sikkerhedsgodkendt af Rigspolitiet til at håndtere klassificerede oplysninger og efterlever politiets forskrifter for behandling, opbevaring og destruktion. Undtagelserne spejler kontaktpunktbekendtgørelsen, og sanktionsniveauet er bøde med mulighed for selskabsansvar. Bekendtgørelse

Undtagelse fra registrering hos politiets centrale datasektion

Visse udbydere fritages fra registreringspligten hos politiets centrale datasektion efter teleloven: mindre bolig- og antenneforeninger (under 100 enheder) samt aktører, der stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende eller midlertidige brugere via RLAN/LAN (fx caféer, hoteller, kommuner, regioner og persontransport). Fritagelsen ændrer ikke på den generelle pligt til at bistå politiet efter retsplejeloven. Bekendtgørelse

Hvad indebærer “registrering” i praksis?

Politiets teleregistrering er den praktiske adgangsvej for udbydere til at anmelde eller opdatere deres oplysninger, herunder ansvarlige kontaktpunkter. Det sker via Rigspolitiets Telecenter, som håndterer indberetninger, support og koordinering ved udlevering af teledata. Vejledning. (politi.dk)

For mindre udbydere er vagtordningsmodellen central: Den reducerer bemandingskravet uden at svække politiets adgang, men forudsætter klare interne procedurer, responstid og dokumenterede eskalationsveje.

Operativ tjekliste til udbydere

• Kortlæg “24/7”-ansvaret: hvem tager imod og hvem eksekverer (primær/sekundær bemanding)?
• Udpeg og indstil relevante medarbejdere til sikkerhedsgodkendelse; planlæg vikarordninger ved sygdom/ferie.
• Formalisér vagtordning eller outsourcing gennem databehandler-/tjenesteleverandørkontrakter med sikkerhedskrav.
• Opdater manualer for håndtering af klassificerede oplysninger, logging og sporbarhed.
• Test beredskabet kvartalsvis med tabletop-øvelser og cold calls.

Del II: Ny teleinfrastrukturlov – én ramme for master, føringsrør og sagsfrister

Udkastet til en ny teleinfrastrukturlov samler og moderniserer reglerne for fysisk infrastruktur ved at erstatte masteloven og graveloven samt justere relaterede regelsæt. Hovedgrebene er: udvidet og mere ensartet adgang til fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur (master, høje konstruktioner og føringsrør), faste sagsbehandlingsfrister for myndighedernes godkendelse af anlægsarbejder, styrket gennemsigtighed via centrale informationssteder (bl.a. videreudvikling af LER og Mastedatabasen) samt en entydig tvistbilæggelse hos Digitaliseringsstyrelsen for konflikter om adgang, vilkår og pris. Lovpakken er udformet til at implementere og supplere EU’s Gigabit Infrastructure Act med danske særtræk, bl.a. fravigelse af “stiltiende accept” til fordel for en klageadgang. Lovforslag

EU-rammen: Gigabit Infrastructure Act

EU’s forordning 2024/1309 skal reducere omkostninger og administrative barrierer ved udrulning af gigabit-net og erstatter det tidligere bredbåndsdirektiv fra 2014. Forordningen sigter mod hurtigere adgang til eksisterende infrastruktur og mere strømlinede tilladelser på tværs af medlemsstaterne. Forordning. (eur-lex.europa.eu)

Informationsgrundlag i praksis: Mastedata og ledningsoplysninger

Teleprojekter står og falder med kvaliteten af data om eksisterende anlæg. Mastedatabasen giver offentlig adgang til antennepositioner, og LER-platformen leverer ledningsoplysninger til planlægning og koordinering af gravearbejder – begge systemer, som lovudkastet læner sig op ad i ambitionsniveauet for gennemsigtighed og koordinering. Mastedata. (klimadatastyrelsen.dk) LER. (ler.dk)

Praktiske implikationer og råd

Hvem er ramt – og hvem er undtaget?

• Omfattede: kommercielle net- og tjenesteudbydere (uanset om de selv har slutbrugere), inkl. dem der outsourcer kontaktpunktet.
• Typiske undtagelser: små bolig-/antenneforeninger under 100 enheder og aktører med midlertidig lokal internetadgang (fx caféer/hoteller/transport). For disse kan andre pligter efter retsplejeloven stadig gælde i konkrete sager. Notat. (ft.dk)

Sagsfrister og tvister: sådan positionerer du dig

• Indregn myndighedsfrister i projektplaner for fiber- og radioprojekter; planlæg med buffer og parallelspor (miljø, vej, fredning).
• Dokumentér afslag og fristoverskridelser; forbered tvistsager med fuld sporbarhed af anmodninger, tekniske alternativer og prisberegninger.
• Udpeg en intern “dispute lead” og en standardiseret forhandlingspakke (adgangsvilkår, pris, tidsplan, sikkerhed).

Valg af driftsmodel for politisamarbejde (eksempler)

Perspektiver for branchen

De nye bekendtgørelser flytter compliance fra skrivebordet til driften: Udbydere bør allerede nu gennemgå bemandingsplaner, sikre sikkerhedsgodkendelse af nøglepersoner og indarbejde kravene i leverandørkontrakter og beredskabsprocedurer. Parallelt bør planlægnings- og anlægsteams udnytte data fra Mastedatabasen og LER mere aktivt for at nedbringe tid og omkostninger i udrulningsprojekter – og samtidig være klar til at føre velforberedte tvistsager, hvis adgang til eksisterende infrastruktur eller sagsfrister skrider. Presse. (consilium.europa.eu)