Skatterådet præciserer: Hård linje om bevisbyrde for hovedaktionærer og nuanceret syn på interne selskabslån

Skatterådet fastslår, at bevisbyrden for udeholdt omsætning påhviler hovedaktionæren, og præciserer hvornår lån mellem selskaber ikke udgør skattepligtige aktionærlån.

Indledning: Nye pejlemærker for selskabsejere

Skatterådet har i en række nylige afgørelser sat en tyk streg under de juridiske og skattemæssige forpligtelser, der påhviler hovedaktionærer i danske selskaber. Tre principielle sager belyser dels en kompromisløs tilgang til bevisbyrden ved udeholdt omsætning, dels en mere nuanceret, formålsbestemt fortolkning af reglerne om aktionærlån. Afgørelserne giver værdifuld indsigt i, hvor grænserne går for maskeret udlodning, og hvornår interne finansieringsstrukturer i selskabskonstruktioner kan accepteres uden at udløse en utilsigtet skattebyrde for ejerne.

Denne artikel analyserer de fulde afgørelsestekster og afdækker de praktiske konsekvenser for virksomhedsejere, ledelse og deres rådgivere.

Bevisbyrden for Udeholdt Omsætning: Aktionæren bærer ansvaret

En af de mest markante afgørelser fastslår med al tydelighed, hvor ansvaret placeres, når et selskabs indtægter ikke stemmer overens med bogføringen. I en sag, hvor Skattestyrelsen havde konstateret udeholdt omsætning i to selskaber ejet af samme hovedanpartshaver, havde et skatteankenævn i første omgang annulleret beskatningen af ejeren. Nævnet mente, at det var op til Skattestyrelsen at bevise, at de manglende midler rent faktisk var tilgået anpartshaveren personligt.

Denne retsopfattelse blev pure afvist af Skatterådet, som betegnede skatteankenævnets afgørelse som "åbenbart ulovlig". Skatterådet henviste til fast retspraksis, herunder en Højesteretsdom (SKM2008.85.HR), og cementerede et afgørende princip: Når det er konstateret, at et selskab har udeholdt omsætning, indtræder der en formodning for, at midlerne er tilgået hovedanpartshaveren. Det er herefter op til aktionæren at løfte bevisbyrden for det modsatte.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling, som præcist formulerede retsstillingen:

"Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteankenævnets afgørelse er i utvivlsom modstrid med fast domstolspraksis om, at når det først er konstateret, at selskabet har udeholdt omsætning, er det hovedanpartshaveren, der skal bevise, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham."

Skatteankenævnets fejl var at foretage en forkert juridisk vurdering af bevisbyrdereglerne, ikke blot en konkret bevisvurdering. Afgørelsen understreger, at hovedaktionærer har et skærpet ansvar for selskabets økonomi og ikke kan påberåbe sig uvidenhed, når der mangler penge i kassen. De skal aktivt kunne dokumentere, hvor midlerne er anvendt, hvis de skal undgå beskatning for maskeret udbytte. Læs resumé af Skatterådets afgørelse om bevisbyrde

Aktionærlån (§ 16 E): Formål og realitet vejer tungere end formel struktur

To andre afgørelser viser en mere pragmatisk og formålsorienteret tilgang til de strenge regler om aktionærlån i Ligningslovens § 16 E. Fælles for sagerne er, at Skatterådet ser på den reelle økonomiske transaktion og midlernes endelige anvendelse frem for blot at se på de formelle ejerforhold mellem de involverede selskaber.

Lån til ægtefælles selskab til driftsformål

I en sag havde en mands selskab (H1 ApS) ydet lån til hans hustrus selskab (G1 ApS). Lånene var dokumenterede, forrentede og havde til formål at finansiere driften i hustruens selskab, herunder udbetaling af løn til hende. Spørgsmålet var, om dette skulle betragtes som et indirekte, skattepligtigt lån til manden.

Skatterådet bekræftede, at lånet ikke var omfattet af § 16 E. Den afgørende begrundelse var, at formålet med loven er at forhindre, at aktionærer trækker midler ud af deres selskaber som et "skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte". I denne sag blev låneprovenuet netop anvendt til at udbetale en skattepligtig løn til hustruen. Midlerne blev dermed beskattet som personlig indkomst og udgjorde ikke et forsøg på skatteundgåelse.

Skattestyrelsen fremhævede i sin indstilling, som Skatterådet tiltrådte:

"Låneprovenuet beskattes således i nærværende sag netop som følge af lønudbetalingen til Spørgers kone og låneprovenuet overføres derfor ikke som skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Det er på dette grundlag Skattestyrelsens vurdering, at lånet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E."

Afgørelsen er vigtig, fordi den viser, at selv lån mellem nærtståendes selskaber kan accepteres, når der er en klar forretningsmæssig begrundelse, og midlerne anvendes til et formål, der i sig selv medfører beskatning. Se resumé af afgørelsen om lån mellem ægtefællers selskaber

Sælgerfinansiering ved generationsskifte

Den samme formålsfortolkning kommer til udtryk i en sag om en klassisk model for generationsskifte. Her skulle tre brødres holdingselskaber sælge et driftsselskab til et nyt holdingselskab ejet af deres børn. En del af købesummen blev finansieret ved, at de sælgende selskaber udstedte et gældsbrev til det købende selskab – en såkaldt sælgerfinansiering.

Også her bekræftede Skatterådet, at denne finansieringsmodel ikke udløste udbyttebeskatning hos de tre brødre. Begrundelsen var, at lånet var et led i en reel og forretningsmæssigt begrundet transaktion. Midlerne forblev i selskabsstrukturen og blev anvendt til en forretningsmæssig investering, nemlig købet af driftsselskabet.

Skattestyrelsen konkluderede i sin indstilling:

"Låneprovenuet skal således tilgå Mellemholdingselskabet og anvendes af dette selskab til en forretningsmæssig investering i Driftsselskabet og låneprovenuet tilgår hverken direkte aktionærerne i Holdingselskaberne eller aktionærernes nærtstående."

Afgørelsen skaber en afgørende retssikkerhed for virksomhedsejere, der planlægger generationsskifter. Den bekræfter, at en almindeligt anerkendt og forretningsmæssigt fornuftig finansieringsmodel ikke utilsigtet rammes af de skrappe regler om aktionærlån, så længe transaktionen sker på markedsvilkår og midlerne ikke trækkes ud til privat forbrug. Læs resumé af afgørelsen om sælgerfinansiering

Praktiske konsekvenser og sammenfatning

De tre afgørelser tegner et klart billede af Skatterådets nuværende linje:

1. Strengt ansvar for hovedaktionærer: Bevisbyrden for, at udeholdt omsætning ikke er tilgået ejeren, ligger tungt og entydigt hos ejeren selv. Mangelfuld bogføring og uforklarlige differencer vil som udgangspunkt føre til beskatning af maskeret udbytte.

2. Fokus på realitet i lånesager: Reglerne om aktionærlån skal forhindre skatteomgåelse, ikke hæmme legitime forretningsmæssige dispositioner. Når et lån mellem selskaber, selv ejet af nærtstående, har et klart forretningsmæssigt formål (f.eks. drift, løn eller opkøb) og ikke fungerer som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte, vil det som udgangspunkt ikke blive anset for et skattepligtigt indirekte lån til aktionæren.

For virksomhedsejere og deres rådgivere er budskabet dobbelt: Der er ingen nåde ved rod i regnskaberne, men der er samtidig plads til fornuftige, kommercielle finansieringsløsninger internt i en koncern- eller familiestruktur, så længe formålet er reelt og gennemskueligt.