Ungarn bliver det 25. medlemsland i Den Europæiske Anklagemyndighed, som netop har slået til mod omfattende momssvindel. Samtidig udnævnes ny dommer og advokatgeneral til EU-Domstolen.
En gigantisk momssvindel med brugte biler til en værdi af over to milliarder kroner er netop blevet optrevlet af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Samtidig træder Ungarn nu ind i selvsamme myndighed, hvilket ændrer den grundlæggende juridiske status for EU's anklagersamarbejde.
Et formodet momstab på svimlende 300 millioner euro danner rammen om en af årets mest spektakulære europæiske straffesager, som endnu en gang understreger rækkevidden af tværnational økonomisk kriminalitet. Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, har netop slået til mod et udbredt netværk, der har udnyttet EU's momsregler til at trække enorme summer ud af de europæiske statskasser.
Sagen er dog langt fra det eneste væsentlige på den europæiske retspleje-agenda. Vi dykker her ned i de seneste institutionelle og operationelle opdateringer fra både EPPO, EU-Domstolen og Eurojust, der alle har betydning for den tværeuropæiske retspleje.
International momssvindel med brugte biler udløser storstilet europæisk aktion
I operationen, der går under kodenavnet Huracán, har EPPO i samarbejde med myndigheder i Tyskland, Polen og Nederlandene gennemført koordinerede ransagninger. Aktionen førte til anholdelser og beslaglæggelse af værdier for over 2,5 millioner euro, herunder luksusbiler, våben og fast ejendom.
Misbrug af brugtmomsordningen
Svindlen er centreret omkring misbrug af den såkaldte brugtmomsordning (marginordningen). Mønsteret har ifølge anklagemyndigheden været, at de mistænkte har købt biler i Tyskland og solgt dem videre til forhandlere, primært i Nederlandene og Portugal. Ved at deklarere bilerne som marginbiler, betalte bilforhandlerne udelukkende moms af deres egen avance – og ikke af bilens fulde værdi. Denne systematiske unddragelse har påført medlemslandene enorme tab.
Nøgletal og dansk relevans
| Operation Huracán – Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Samlet momstab (2017–2023) | 300 millioner euro |
| Tilbagebetalt | 15 millioner euro |
| Mistænkte i alt | Over 70 personer |
| Dømte personer (hidtil) | 9 personer |
| Beslaglagte værdier i seneste aktion | Over 2,5 millioner euro |
Sagen er særdeles relevant set med danske briller, da de danske skattemyndigheder og domstole ligeledes har et indgående fokus på netop korrekt anvendelse af brugtmomsreglerne ved grænseoverskridende bilhandel. Operationen viser, at håndhævelsen på EU-plan skærpes betydeligt i disse år.
Ungarn træder ind i EU's anklagemyndighed og ændrer europæisk ret
Mens EPPO optrevler svindelsager, udvides myndighedens geografiske rækkevidde også markant. Europa-Kommissionen har officielt godkendt Ungarns indtræden i Den Europæiske Anklagemyndighed. Dermed bliver Ungarn det 25. EU-medlemsland i samarbejdet, hvilket er opsigtsvækkende, idet den ungarske regering tidligere har været stærkt afvisende over for institutionen.
Genoprettelse af retsstatsprincipper
Tilslutningen ses som et centralt led i forsøget på at genoprette retsstatsprincipperne og beskytte de mange EU-milliarder, som strømmer til landet. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lagde ikke skjul på beslutningens politiske og juridiske tyngde:
"I dag er en god nyhed for Ungarn. Dette er et velkomment skridt i kampen mod svig og korruption. Borgerne i Ungarn vil nu have en sikkerhedsmekanisme, der sikrer, at EU-midler arbejder i deres interesse."
Juridiske konsekvenser for EU-retten
Ungarns indtræden har desuden en meget vigtig juridisk konsekvens for EU-retten. Hidtil har EPPO været baseret på et såkaldt "forstærket samarbejde" (enhanced cooperation) mellem en gruppe af frivillige lande. Men med Ungarns optagelse er det nu kun Danmark og Irland, der står udenfor. Idet begge lande har traktatfæstede retsforbehold, betyder Ungarns ja, at EPPO-forordningen skifter status og fremover er en fuldgyldig del af EU's samlede regelsæt (acquis communautaire). Ethvert fremtidigt medlemsland i EU vil dermed være tvunget til at tilslutte sig anklagemyndigheden.
Nøglefigur genudnævnt ved EU-Domstolen frem mod 2033
På domstolssiden er der også nyt. Rådet for Den Europæiske Union har annonceret en række udnævnelser ved EU-Domstolen i Luxembourg. Vigtigst er genudnævnelsen af den belgiske dommer Koen Lenaerts.
Kontinuitet i rettens praksis
Lenaerts, der har været præsident for Domstolen siden 2015, tager nu en ny embedsperiode fra den 7. oktober 2027 til den 6. oktober 2033. Genudnævnelsen af domstolens absolutte topfigur er et stærkt signal om kontinuitet i rettens retning og praksis. For danske jurister betyder dette, at den linje, domstolen har lagt i fortolkningen af EU-retten under Lenaerts' ledelse, med stor sandsynlighed vil fortsætte ufortrødent ind i næste årti.
Ny advokatgeneral fra Cypern
Rådet meddelte samtidig udnævnelsen af Stéphanie Laulhé-Shaelou fra Cypern som ny advokatgeneral. Hun overtager posten efter Nicholas Emiliou frem til oktober 2027. Kravene til kandidaterne er, som Rådet præciserer, ufravigelige:
"For at kunne udnævnes til Domstolen skal kandidaterne enten besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til de højeste dommerembeder i deres respektive hjemlande, eller være retskyndige med anerkendt faglig kompetence."
Målrettet anklagersamarbejde angriber uformelle banknetværk på Vestbalkan
Et andet sted, hvor retsplejen krydser klinger med komplekse internationale udfordringer, er hos Eurojust. I Wien har anklagere fra både Vestbalkan og EU netop holdt topmøde i en specialiseret undergruppe, der arbejder med at bekæmpe menneskesmugling.
Udfordringer med bevismateriale og nye teknologier
Vestbalkan er fortsat en af de mest anvendte transitruter for irregulær migration til EU, herunder i høj grad også med ruter, der ender i Skandinavien. På mødet, der blev afholdt under ledelse af Eurojust, fremhævede deltagerne de store udfordringer med udveksling af bevismateriale på tværs af jurisdiktioner og brugen af nye teknologier som droner. Særligt ét kriminelt modtræk vækker dyb bekymring:
"Kriminelle grupper anvender i stigende grad Hawala-betalingssystemer til at flytte penge på tværs af grænser uden om det formelle banksystem, hvilket gør det vanskeligere for myndighederne at spore pengestrømmene."
Bekæmpelse af Hawala-netværk
Hawala-netværk er velkendte, men yderst komplicerede at efterforske, idet systemet er tillidsbaseret og sjældent efterlader sig digitale eller formelle papirspor. Problemstillingen er ligeledes højaktuel for de danske myndigheder, herunder National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), i indsatsen mod hvidvask og finansiering af organiseret kriminalitet. Mødet i Wien understregede behovet for at styrke EMPACT-platformen for at fremme fælles europæiske efterforskningshold, som kan bygge bro over de nationale lovgivningers begrænsninger.
