Grænserne for nævns-kompetence og formkrav: Nye afgørelser fra Huslejenævn, Pressenævn, MFKN og Skatterådet skærper proceduren

Nye afgørelser skærper procedurens betydning: Flere sager afgøres på formkrav, bevisførelse og kompetence. Husleje-, presse-, miljøklage- og skattesager viser snævre grænser for nævnsbehandling.

Huslejenævn, Pressenævn, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Skatterådet har i nye sager trukket skarpe linjer for kompetence, formkrav og bevisførelse. Tendensen er klar: processuelle snubletråde afgør udfaldet.

Overblik: Procedurens nye tyngdepunkter

De seneste afgørelser viser tre gennemgående spor: 1) Skærpede formkrav og beviskrav som adgangsbillet til realitetsbehandling, 2) klare grænser for, hvad der er en “afgørelse” i forvaltningsretlig forstand, og 3) præcis afgrænsning af nævns- og råds kompetence, herunder hvor parter må henvises til domstolene.

Bevisførelse og kompetence: Huslejenævnets grænser

I en lejesag om annullering/ophævelse og forudbetalt leje markerer Huslejenævnet grænsen: Nævnet kan ikke træffe afgørelse, når sagen forudsætter egentlig bevisførelse (beboelighed/stand) og kvalifikation af ophævelse/opsigelse. Citat: “En stillingtagen hertil forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Huslejenævnet … [nævnet] er ikke tillagt kompetence i lejeloven til at tage stilling til, om der er tale om ophævelse eller opsigelse.” Parterne henvises derfor til Boligretten. Læs resumé af afgørelsen

Formkrav som procesfilter: Indsigelser mod forbrugsregnskaber

Et andet Vejle-nævn håndhæver formkravene i Lejelovens § 77 strengt. Lejers indsigelse blev tilsidesat, fordi den “ikke indeholder oplysninger om på hvilke punkter, [vand- og varme]regnskabet for 2024 ikke kan godkendes”. Resultatet: “Udlejers krav på efterbetaling opretholdes.” Pointen er procedurens: uden præcis, begrundet indsigelse ingen realitetsprøvelse. Se afgørelsesresumé

Midt i regnskabsåret: Tilbageholdelse ja – sagsgebyr nej

Ved fraflytning midt i regnskabsåret godkendte nævnet udlejers tilbageholdelse af 2.000 kr. (varme) og 1.500 kr. (vand) som sikkerhed frem til regnskabsaflæggelse, men afviste at afgøre, hvem der skulle bære sagsgebyret. Citat: “udlejer er berettiget til at tilbageholde … indtil … regnskab for 2025 er aflagt …”, mens “Nævnet finder ikke at måtte have kompetence til at træffe afgørelse om … sagsgebyret.” Kompetencespørgsmålet henvises til Boligretten. Læs resumé af afgørelsen

Hvad er en “afgørelse”? MFKN’s to afvisninger tegner linjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste en klage over et udkast til afgørelse om genoptagelse under Hav- og Fiskerifonden: “et udkast til afgørelse ikke udgør en afgørelse i forvaltningsretlig forstand”, fordi udkastet ikke fastsætter retstilstanden og varsler, at der “først efterfølgende vil blive truffet en endelig afgørelse.” Se afgørelsesresumé

I en anden sag slog nævnet fast, at en myndigheds beslutning om politianmeldelse ikke er en påklagebar afgørelse, men en procesledende skridt: Beslutningen “ikke går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, men alene er en procesledende beslutning.” Læs resumé af afgørelsen

Pressenævnet: Genmæle, klagefrist og kompetence i praksis

Pressenævnet samlede en hel podcastrække til én realitetsbehandling trods overskredne frister for de første afsnit, men fastholdt snæver kompetence: Klager over sociale medier “faldt uden for nævnets kompetence”, og nævnet “kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da [klager] ikke havde fremsendt et konkret forslag … jf. medieansvarslovens § 36”. Substantielt udtalte nævnet ikke kritik, bl.a. fordi klager “kom tilstrækkeligt til orde” via forelæggelser og opsummeret genmæle. Læs resumé af afgørelsen

Skatteretten: Kompetenceafskæring og “substance over form”

Skatterådet afviste at genoptage filantropi-spørgsmålet om kontingentfritagelse, da Landsskatteretten allerede havde taget stilling (skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4). Samtidig fastholdtes, at foreningens samlede aktiviteter “ikke i sin helhed kan kvalificeres som værende af religiøs karakter”, hvorfor momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4 ikke kunne anerkendes på det foreliggende grundlag. Se afgørelsesresumé

Praktiske konsekvenser for parter og rådgivere

• Leje/processer: Indsigelser mod forbrugsregnskaber skal være konkrete og punktvise; generelle fejl/mangler ved lejemålet opfylder ikke § 77. Tvister om ophævelse/beboelighed og stand, der kræver egentlig bevisførelse, skal planlægges til Boligretten – ikke Huslejenævnet.
• Klagevej: Overvej nøje, om der foreligger en “afgørelse” som fastsætter ret i det konkrete forhold. Udkast og proceshandlinger (fx politianmeldelser) er normalt ikke påklagebare til MFKN.
• Medier: Genmæle kræver konkret formulering og afvisning efter medieansvarsloven § 36. Klager over SoMe-indhold rammer nævnets kompetencegrænse, hvis medierne ikke er anmeldt.
• Skat/moms: Når Landsskatteretten har taget stilling til et spørgsmål, afskæres Skatterådets kompetence til bindende svar om samme spørgsmål. Vurderingen af foreningsformål sker helhedsorienteret – enkeltstående religiøse elementer er ikke nok, hvis hovedaktiviteten ikke er religiøs i sin helhed.

Tendenser i retspraksis (processuelle)

Operationelle pointer ved næste sag

• Skriv indsigelser som punkt-for-punkt kritik af regnskabsposter – og inden fristen.
• Test påklagebarheden: Er der truffet en afgørelse, eller er det et procesled? Dokumentér før du klager.
• I mediesager: Udarbejd et konkret genmæleforslag skriftligt – ellers forspildes adgangen.
• I skattesager: Tjek, om Landsskatteretten allerede har taget stilling; hvis ja, overvej alternative spor (faktum-ændring eller anden hjemmel).

I praksis

Når en lejer tvivler på forbrugsregnskabet, skal hun redegøre for “på hvilke punkter” regnskabet er uacceptabelt; og når udlejer tilbageholder aconto ved fraflytning, bør parterne kontraktuelt og dokumentmæssigt forberede efterreguleringen – mens eventuelle bi-spørgsmål som sagsgebyr søges afklaret i retten, ikke i nævnet.