Skattestyrelsen Skærper Digital Indberetning: Nye Regler for Krypto, Platforme og Internationale Koncerner
En bølge af nye skatteregler rammer Danmark. Få overblik over de nye, skærpede indberetningskrav for krypto-udbydere og digitale platforme, samt en markant lempelse i reglerne for transfer pricing.
Skattestyrelsen skruer markant op for den digitale kontrol – fra kryptoaktiver og platforme til koncernernes interne afregninger. Samtidig lettes byrden for mange virksomheder med afskaffelsen af revisorerklæringer i transfer pricing-sager.
Indledning: Digitalisering og internationalisering i samme bevægelse
Med en ny bølge af regler samler Danmark de internationale tråde: kryptoindberetning efter OECD’s CARF og EU’s DAC8, justeringer af platformreglerne, skarpere datafelter i land-for-land, præciseringer i DAC6 og en opdateret CRS for finansielle konti. For virksomheder og udbydere betyder det én ting: datakvalitet, identifikation og automatiseret udveksling er ikke længere et “nice to have”, men en forudsætning for at drive forretning på tværs af grænser. (skat.dk)
“Det nye skatteøkosystem er digitalt i sin arkitektur og internationalt i sin logik – reglerne taler sammen på tværs af sektorer og jurisdiktioner.”
Krypto: Indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester
Skatteindberetningslovens hjemmel udmøntes nu i en specialbekendtgørelse, der gør udbydere af kryptoaktivtjenester indberetningspligtige efter en model spejlet i OECD’s Crypto-Asset Reporting Framework (CARF). Bekendtgørelsen definerer bl.a. “Kryptoaktiv” ved henvisning til MiCA-forordningen og rummer særskilte begreber som “Digital centralbankvaluta”. Ikke-definerede begreber skal fortolkes efter CARF, hvilket reelt harmoniserer datakrav og begrebsapparat på tværs af lande. Resultatet er en markant højere grad af sporbarhed i transaktioner og et fælles minimum for, hvad udbydere skal indsamle og kunne dokumentere om kunder og bevægelser i krypto. Bekendtgørelse
Platforme: Ny “Identifikationstjeneste” og målrettet forenkling
Platformoperatørers indberetningspligt justeres med en ny “Identifikationstjeneste”: En elektronisk proces stillet vederlagsfrit til rådighed af en EU-medlemsstat/EU, som platformen kan anvende til at fastslå sælgeres identitet og skattemæssige hjemsted. Hvis en platform benytter denne tjeneste, kan visse indsamlinger undlades, mod at platformen indberetter sælgers navn, identifikator(er) fra tjenesten og den/de udstedende medlemsstater til myndighederne. Samtidig opdateres bestemmelser om registrering i Kommissionens centrale register og tekniske henvisninger for at afspejle DAC8-ændringerne. For operatørerne er gevinsten mindre friktion i KYC/KYB-processer – mod et højere krav om systematisk brug af offentlige identifikationsløsninger. Bekendtgørelse
Transfer pricing: Kravet om revisorerklæring ophæves
Skatteministeriet fjerner et administrativt tungt kontrolspor: den tidligere bekendtgørelse om revisorerklæring i visse transfer pricing-sager bortfalder, hvilket reducerer omkostninger og kompleksitet i særligt mindre sager. Ophævelsen supplerer de nylige lempelser af dokumentationskravene og markerer et skifte mod mere målrettet kontrol via data og analyser frem for blanketkrav om ekstern erklæring. Virksomheder bør dog ikke forveksle lempelsen med en materiel lempelse af armslængdekravet – substans og dokumentation forbliver centrale i en kontrolpraksis, der i stigende grad er datadrevet. Bekendtgørelse
Land-for-land: Udvidede identitetsoplysninger for koncernenheder
Reglerne for land-for-land-rapportering skærpes på identitetsniveau: Rapporter skal nu indeholde fuldt navn, skattejurisdiktion samt CVR- eller SE-nummer for danske enheder og, for udenlandske enheder, et eventuelt TIN i hjemlandets jurisdiktion. De ekstra datafelter forbedrer myndighedernes “matching” på tværs af lande og mindsker risiko for fejl i automatisk udveksling under DAC4/DAC8. Koncerner bør validere, at masterdata i ERP og selskabsregistre konsekvent afspejler disse felter – ellers vil friktionen opstå ved upload og udveksling. Bekendtgørelse
Grænseoverskridende ordninger (DAC6): Klientbegreb og tavshedspligt præciseres
Bekendtgørelsen præciserer, hvordan tavshedspligt og advokat-privilegium håndteres: Mellemmænd, der er omfattet af fortrolighed mellem advokat og klient, fritages for indberetning – men der indføres et skærpet underretningsspor over for klienten/andre mellemmænd. “Klient” defineres nu udtrykkeligt, og beskrivelseskravet skærpes, så indberetningen giver myndighederne et retvisende risikobillede uden at afsløre forretnings- eller fremstillingshemmeligheder. Rådgivere får dermed klarere rammer for, hvornår og hvordan de skal underrette – og myndighederne får bedre datakvalitet. Bekendtgørelse
Finansielle konti (CRS): Klarere definitionsramme og bredere dækningsgrad
Den samlede CRS-bekendtgørelse konsoliderer og præciserer, at ikke-definerede begreber skal fortolkes i overensstemmelse med OECD’s standard – og den specificerer, hvornår en konto anses for “ført” af et finansielt institut, herunder forvaltnings-, indskuds- og forsikringskonti. Reglerne adresserer også trusts og filialer på tværs af jurisdiktioner og tydeliggør, hvordan danske værdipapircentraler og forvaltere fordeler indberetningsansvaret. For institutter betyder det krav om skarpere kundekendskab, validerede TIN-oplysninger og robuste processer for at identificere kontohaveres skattemæssige hjemsted. Bekendtgørelse
Praktisk overblik: Fra regler til handling
| Ændring | Før | Efter | Påvirkning |
|---|---|---|---|
| Kryptoindberetning (CARF/DAC8) | Ingen national specialramme for udbyder-indberetning | Harmoniseret kryptoindberetning med CARF-begreber og MiCA-reference | Udbydere skal kunne identificere kunder og transaktioner på standardiseret format |
| Platforme (DAC7/DAC8) | Platforme identificerede sælgere med egne procedurer | EU “Identifikationstjeneste” kan anvendes; visse indsamlinger kan erstattes af tjenestens bekræftelser | Mindre friktion – men krav om korrekt brug og registrering i EU-register |
| Transfer pricing | Mulighed for at kræve revisorerklæring i visse TP-sager | Revisorerklæringsbekendtgørelse ophæves | Administrativ lettelse; fokus flyttes til substans og datakvalitet |
| Land-for-land (CbC) | Identitetsoplysninger mere overordnede | Krav om fuldt navn, jurisdiktion og CVR/SE eller TIN | Bedre matching i udveksling; masterdata skal være konsistente |
| DAC6-ordninger | Tavshedspligt anvendt uens i praksis | Klientbegreb og underretning præciseres | Klare spilleregler for advokat-privilegium og mellemmænd |
| CRS (finansielle konti) | Fragmenterede definitioner og praksis | Konsekvent henvisning til OECD-CRS; præcisering af “konto ført af” | Skærpede KYC/KYB-processer og TIN-validering |
Tekniske spor: Identifikation, TIN og udveksling
To gennemgående akser går igen: central identifikation og entydige skatte-ID’er. DAC8 udvider brugen af TIN på tværs af kategorier – bl.a. land-for-land, platforme og krypto – for at sikre automatisk “matching” i de nationale systemer og ved udveksling. For krypto og platforme betyder det, at mangelfulde identitetsoplysninger ikke blot er en compliance-fejl, men et trafiklys, der kan blokere videre udveksling. (eur-lex.europa.eu)
Gode datavaner – før systemet siger nej
- Opbyg entydige stamdatafelter (navn, jurisdiktion, CVR/SE og TIN) for alle enheder.
- Kortlæg, hvor “sandheden” om identitet bor i jeres systemlandskab (ERP/CRM/KYC).
- Implementér kvalitetskontrol for TIN (format og plausibilitet) og undgå placeholders. (eur-lex.europa.eu)
Risiko og håndhævelse: Platformøkonomi i søgelyset
Skattestyrelsens kontroller af indtægter via digitale arbejdsplatforme har de seneste år vist en meget høj fejlrate, hvilket understreger behovet for præcise indberetningsstrømme og for, at platforme og brugere indretter sig efter de nye dataregler. Kombinationen af forbedret adgang til platformdata og styrket udveksling gør fejl og udeholdelser mere synlige – både nationalt og via EU-samarbejdet. (sktst.dk)
Perspektiv: Samspil med offentlig rapportering og finansiel sektor
De skattefaglige indberetninger løber parallelt med de selskabsretlige krav om offentlig land-for-land-rapportering via Erhvervsstyrelsen. De to spor har forskellige formål og dataprofiler, men trækker i samme retning: højere gennemsigtighed og bedre dataintegration. For finansielle institutter fortsætter CRS-sporet mod flere felter og strammere TIN-praksis – også i samspillet med FATCA – hvilket fordrer systemer, der kan validere og forklare afvigelser uden at diskriminere kundetyper. Virksomheder og udbydere, der allerede nu designer identifikation, datamodeller og governance efter de nye krav, står med den laveste risiko, når udvekslingsmaskinen kører for alvor. (www2.deloitte.com)
