Nye Skatteafgørelser: Fra Sejlklubbers Afgifter til Værdiansættelse af Fonde og Bitcoin-gevinster

Dybdegående analyse af nye afgørelser om lystfartøjsafgift for sejlklubber, beskatning af fri feriebolig fra fonde og skattepligt for bitcoin-gevinster.

Nye Skatteafgørelser: Fra Sejlklubbers Afgifter til Værdiansættelse af Fonde og Bitcoin-gevinster

De seneste afgørelser fra Skatterådet spænder vidt og belyser centrale skatte- og afgiftsretlige problemstillinger, der har betydelige praktiske konsekvenser for både virksomheder, fonde og foreninger. En gennemgående tendens er en streng fortolkning af lovgivningen, hvor den reelle substans vægtes højere end den formelle ramme. Analysen afdækker, hvordan etablerede principper anvendes på alt fra traditionelle foreningsaktiviteter til nye teknologier som kryptovaluta og nikotinanaloger.

Lystfartøjsafgift: Stram Kurs for Foreninger og Sejlklubber

To nylige og enslydende afgørelser fra Skatterådet cementerer en restriktiv praksis for, hvornår fartøjer ejet af foreninger kan anses for at være anvendt til "udelukkende erhvervsmæssige formål" og dermed blive fritaget for lystfartøjsforsikringsafgift. Både en sejlklub med en bred vifte af fartøjer og en anden sejlklub med en specifik dommerbåd fik afslag på afgiftsfritagelse, selvom aktiviteterne involverede betaling fra medlemmer og deltagere.

Fritids- og Idrætsaktiviteter er Ikke Erhvervsmæssig Anvendelse

I den ene sag (SKM2025.414.SR) ejede en almennyttig sejlklub 78 fartøjer, herunder joller, kajakker og sejlbåde, som blev anvendt til bl.a. sejlerskole og kapsejlads. Medlemmerne betalte både kontingent og særskilte honorarer for at deltage. Klubben argumenterede for, at dette udgjorde "levering af tjenesteydelser mod vederlag" og dermed var et erhvervsmæssigt formål i henhold til lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2.

Skatterådet afviste dette synspunkt og fulgte Skattestyrelsens indstilling. Rådet lagde afgørende vægt på fartøjernes faktiske anvendelse. Skattestyrelsen udtalte: "Dette begrundes med, at fartøjerne i deres konstruktion, karakter og anvendelse er at betragte som lystfartøjer, der med henvisning til det oplyste af Spørger, ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, når de anvendes til lystsejlads, uanset at brugerne er kontingentbetalende medlemmer af Spørger." Selvom der blev betalt et vederlag, ændrede det ikke på, at den underliggende aktivitet var af fritids- og idrætsmæssig karakter, hvilket ikke opfylder lovens krav om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Læs resumé af afgørelsen om sejlklubbens fartøjer

Denne linje blev yderligere bekræftet i en anden sag (SKM2025.415.SR), hvor en sejlklub søgte om fritagelse for en dommerbåd, der udelukkende blev brugt ved kapsejladser, hvor deltagerne betalte et "entry fee". Også her fandt Skatterådet, at anvendelsen til en idrætsaktivitet ikke kunne kvalificeres som erhvervsmæssig. Rådet henviste i begge sager til lovforarbejder og ministersvar, der klart indikerer, at det ikke har været lovgivers intention at fritage sejlklubber for afgiften. Praksis adskiller sig markant fra sager om bevaringsværdige, historiske erhvervsfartøjer, hvor kulturhistoriske formål har kunnet begrunde afgiftsfritagelse. Se resumé af afgørelsen om dommerbåden

Værdiansættelse og Kvalifikation af Aktiver: Fra Fonde til Biogas

En række afgørelser viser vigtigheden af korrekt skattemæssig kvalifikation af aktiver. Fejlkvalifikation kan have store økonomiske konsekvenser, hvad enten det drejer sig om værdiansættelse af goder eller afskrivningsgrundlag.

Fri Feriebolig fra Fond: Markedsværdi Trumfer Skematiske Regler

I en principiel sag (SKM2025.412.SR) skulle Skatterådet tage stilling til værdiansættelsen af en persons vederlagsfri brug af en feriebolig ejet af en fond. Retten til brug fulgte direkte af fondens fundats. Spørgeren mente, at værdien kunne opgøres efter de lempelige, skematiske regler for sommerboliger stillet til rådighed af en arbejdsgiver i ligningslovens § 16, stk. 5.

Skatterådet afviste dette pure. Afgørelsen hviler på en afgørende skelnen: Er godet et personalegode eller en uddeling? Da retten udsprang af fundatsen og ikke en ansættelsesaftale, var der tale om en uddeling. Skattestyrelsen konkluderede, hvilket Skatterådet tiltrådte: "Retten til at benytte ejendommen er således ikke omfattet af afgrænsningen i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorfor de særlige, skematiske værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke kan finde anvendelse." Konsekvensen var, at værdien skulle fastsættes til den objektive markedsleje, jf. statsskattelovens § 4, som i dette tilfælde var markant højere. Modtageren skulle herefter beskattes af 80 % af denne markedsværdi. Afgørelsen understreger, at fundatsbestemte goder til specifikke personer skattemæssigt behandles som gaver/uddelinger og ikke personalegoder. Læs resumé af afgørelsen om fri feriebolig

Biogasmotorer og Støttetilsagn: Ét Uadskilleligt Driftsmiddel

En sag omhandlede den skattemæssige behandling af biogasmotorer og de tilknyttede statslige støttetilsagn (SKM2025.406.SR). Spørgsmålet var, om tilsagnene skulle anses som et selvstændigt immaterielt aktiv, eller om de var en integreret del af motorerne. Skatterådet fastslog, at motorerne og tilsagnene udgør ét samlet driftsmiddel.

Begrundelsen var, at støttetilsagnene var uløseligt forbundet med de specifikke motorer og ikke kunne overdrages separat. Rådet henviste til praksis, herunder Højesterets dom i SKM2012.239.HR om disponibel kapacitet for fiskefartøjer, hvor en uadskillelig rettighed blev anset som en del af driftsmidlet. Den praktiske konsekvens er, at hele salgssummen for motorer og tilsagn skal fratrækkes virksomhedens driftsmiddelsaldo. En eventuel negativ saldo kan udlignes ved geninvestering, f.eks. i en varmepumpe, hvilket giver fleksibilitet i forbindelse med omstrukturering. Rådet bekræftede desuden, at et kompensationsbeløb betalt for at ophæve en leveringsaftale var en fradragsberettiget driftsomkostning for betaleren, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. Se resumé af afgørelsen om biogasanlæg

Nye Teknologier under Skatteluppen: E-væsker og Kryptovaluta

To sager illustrerer, hvordan skattemyndighederne anvender eksisterende lovgivning på nye teknologiske fænomener, hvilket ofte fører til resultater, der kan overraske markedsaktører.

E-væske med Nikotin-analog: Målbart Indhold Udløser Afgift

En importør ønskede at sælge en e-væske, der blev markedsført som nikotinfri, men som indeholdt den syntetiske nikotinanalog 6-methylnikotin (SKM2025.409.SR). En laboratorieanalyse bestilt af Skattestyrelsen påviste imidlertid målbare, omend små, mængder af traditionel nikotin i produktet – sandsynligvis som en urenhed.

Skatterådet fandt, at produktet var afgiftspligtigt. Afgørelsen er et eksempel på en meget stringent, substansbaseret lovfortolkning. Rådet henviste til lovforarbejderne, hvoraf det fremgår: "Hvis en væske således indeholder nikotin, vil den være omfattet af afgiftspligten, uanset om den kan forbruges eller er tiltænkt forbrugt i en e-cigaret". Da loven ikke opererer med en minimumsgrænse, var selv spormængder af nikotin tilstrækkeligt til at udløse afgiftspligten. For producenter og importører af alternative nikotinprodukter er signalet klart: Der er nultolerance over for nikotinforurening i produkter, der markedsføres som afgiftsfrie. Læs resumé af afgørelsen om e-væske

Bitcoin som Vederlag: Fortjeneste er Virksomhedsindkomst, Ikke Spekulation

En af de mest principielle afgørelser omhandler beskatningen af en fortjeneste på bitcoins, som en selvstændigt erhvervsdrivende havde modtaget som betaling for ydelser tilbage i 2015 og 2016 (SKM2025.408.SR). Spørgeren solgte sine bitcoins i 2025 med betydelig gevinst og argumenterede for, at denne var skattefri, da erhvervelsen ikke skete i spekulationsøjemed, men var en tilfældighed for at servicere en kunde.

Skatterådet fastslog, at fortjenesten var skattepligtig som virksomhedsindkomst. Den afgørende faktor var, at bitcoins blev modtaget som vederlag for ydelser i virksomheden. Dermed blev de kvalificeret som et vederlagsaktiv, og dermed et omsætningsaktiv, i virksomheden. Skattestyrelsen udtalte: "De pågældende bitcoins udgør således et vederlagsaktiv i Spørgerens virksomhed, dvs. et omsætningsaktiv".

Denne kvalifikation betyder, at de almindelige regler om spekulation i statsskattelovens § 5 slet ikke kommer i spil. I stedet er det statsskattelovens § 4 om indtægt ved næring, der finder anvendelse. En senere værdistigning eller -fald på et omsætningsaktiv er en integreret del af virksomhedens resultat. Hverken den lange besiddelsestid, det faktum at virksomheden var ophørt, eller spørgerens manglende spekulative hensigt kunne ændre på aktivets oprindelige karakter. Afgørelsen er en vigtig præcisering for alle erhvervsdrivende, der overvejer at modtage betaling i kryptovaluta. Se resumé af afgørelsen om bitcoin-fortjeneste

Konklusion og Praktiske Konsekvenser

De analyserede afgørelser tegner et billede af en skattepraksis, der lægger afgørende vægt på substans og den oprindelige hensigt med en transaktion eller et aktiv. For foreninger betyder det, at selv betalte medlemsaktiviteter sjældent kan opnå status som "erhvervsmæssige" i afgiftsmæssig forstand. For fonde og deres beneficiarer er skellet mellem personalegoder og fundatsbestemte uddelinger afgørende for beskatningen. For virksomheder, der opererer med nye teknologier, viser sagerne om e-væsker og bitcoins, at myndighederne anvender en streng og bogstavelig fortolkning af loven, hvilket kræver stor omhu og indsigt hos aktørerne.