Private boligejere får afvist skattefrit bundfradrag til husstandsbatterier af Skatterådet, som samtidig baner vej for pro rata-omstruktureringer ved generationsskifte uden strafafgift.
Private boligejere med husstandsbatterier går glip af det lukrative skattefradrag, der ellers gælder for solceller, mens Skatterådet samtidig i en række nye afgørelser baner vejen for gnidningsfrie omstruktureringer i familieejede virksomheder.
Flere og flere private elkunder investerer i husstandsbatterier for at udnytte strømpriserne og stabilisere elnettet gennem såkaldt net-balancering, hvor batterikapaciteten stilles til rådighed for en aggregator mod betaling.
Spørgsmålet om skattefradrag
Spørgsmålet har imidlertid rejst sig, om indtægten fra denne fleksibilitetsydelse kan omfattes af den gunstige skematiske opgørelsesmetode i Ligningsloven § 8 P, stk. 1, som giver et skattefrit bundfradrag på 7.000 kr.
Svaret fra Skatterådet er et klart nej. I en principiel afgørelse slår rådet fast, at indtægter fra batteridrift uden et tilknyttet solcelleanlæg er fuldt skattepligtige efter statsskattelovens almindelige regler.
Ordlydsfortolkning og praktisk betydning
Skatterådets argumentation bygger på en ordlydsfortolkning af lov om fremme af vedvarende energi, som ligningsloven henviser til. Loven opremser specifikt energiproducerende kilder som vindkraft, solenergi og biogas. Da et batteri udelukkende lagrer energi og ikke producerer vedvarende energi, falder det uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
"Lagring af energi er ikke nævnt i bestemmelsen, og at stille batterikapacitet til rådighed for net-balancering kan derfor ikke omfattes af ligningslovens § 8 P."
Afgørelsen har stor praktisk betydning for markedet for el-fleksibilitet, da indtægter, som i nogle tilfælde kan overstige 7.000 kr. årligt, dermed skal beskattes fuldt ud hos den private boligejer, hvilket potentielt kan mindske det økonomiske incitament til at stille batterikapacitet til rådighed for elnettet.
Grønt lys til pro rata-omstruktureringer efter generationsskifte
Mens batteriejerne må kigge langt efter skatterabatter, har Skatterådet den 1. april 2026 afsagt tre tæt forbundne afgørelser, der skaber markant større retssikkerhed for familieejede virksomheder, som ønsker at omstrukturere i kølvandet på et generationsskifte.

Karensperiode og gaveafgift
Når en virksomhed overdrages til næste generation med skattemæssig succession og nedsat gaveafgift, udløser det en treårig karensperiode. Foretager arvingen en direkte eller indirekte overdragelse af virksomheden inden for tre år, straffes dette med en forhøjelse af gaveafgiften til 15 procent efter Boafgiftsloven § 23 b, stk. 1.
Skattefri anpartsombytning og spaltning
Skatterådet slår dog nu fast, at interne, pro rata-fordelte omstruktureringer kan gennemføres uden at udløse denne afgiftsfælde.
I en af afgørelserne ønskede ejerne af et ejendomsselskab at etablere personlige holdingselskaber via en skattefri anpartsombytning efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning. Da den ene anpartshaver for nyligt havde modtaget sine anparter som en gave med nedsat afgift, var der bekymring for, om spaltningen ville blive anset for en ulovlig indirekte overdragelse.
Skattestyrelsen og Skatterådet afviste dette med henvisning til, at der skete en fuldstændig forholdsmæssig fordeling af selskabets værdier.
"Når der i nærværende sag sker fuldstændig forholdsmæssig fordeling (pro rata) af virksomheden [...] indebærer disse omstruktureringer ikke nogen indirekte overdragelse af den virksomhed, der drives i A ApS. Der sker i den påtænkte anpartsombytning og spaltning ingen forskydning mellem de personlige anpartshavere."
Bogførte værdier accepteres ved fravær af skævdeling
Et andet centralt element i omstruktureringer uden tilladelse er "handelsværdikravet" i Aktieavancebeskatningsloven § 36 og Fusionsskatteloven § 15 a. Loven kræver som udgangspunkt, at vederlæggelsen sker til markedsværdi.

Anvendelse af bogførte værdier
I en sideløbende sag bekræftede Skatterådet dog, at selskaberne lovligt kan anvende bogførte værdier til at beregne ombytningsforholdet ved anpartsombytning og spaltning, så længe der ikke sker formueforskydning mellem anpartshaverne.
Skatterådets afgørelser i overblik
| Afgørelse | Omstruktureringstype | Omdrejningspunkt | Resultat |
|---|---|---|---|
| SKM2026.152.SR | Anpartsombytning og spaltning | Brug af bogførte værdier frem for handelsværdi | Godkendt, da pro rata-fordeling udelukker formueforskydning |
| SKM2026.153.SR | Anpartsombytning og spaltning | Indirekte overdragelse inden for 3-års fristen | Godkendt, da arvingens indirekte ejerskab forblev intakt |
| SKM2026.154.SR | Koncerntilskud og fusion | Forenkling af selskabsstruktur efter dødsfald | Godkendt, 100 % ejerskab opretholdes uden udvidelse af ejerkreds |
Når ejerne før og efter transaktionerne besidder præcis samme indirekte ejerandel, må værdien af deres anparter "pr. definition svare til handelsværdien, idet der ikke sker formueforrykkelser," fastslog rådet.
Sikkerhed for familieejede virksomheder
De nye afgørelser understreger en pragmatisk linje fra skattemyndighedernes side. Selvom lovgiver med indførelsen af 3-årsreglen ønskede at forhindre, at arvinger lynhurtigt frasælger virksomheder overdraget med skatterabat, er der vide rammer for at tilpasse selskabsstrukturen.
Konsolidering og fusion
Dette blev cementeret i en tredje afgørelse, hvor en datter, efter sin fars død, ønskede at samle en række ejendomsselskaber via skattefrie anpartsombytninger, koncerntilskud og en fusion. Også her anerkendte Skatterådet, at transaktionerne alene havde til formål at forsimple den juridiske og organisatoriske opbygning. Da datteren forblev ultimativ eneejer af hele strukturen, blev der ikke statueret brud på karensperioden.
Krav til fremtidige omstruktureringer
For rådgivere og virksomhedsejere betyder praksissen, at man trygt kan etablere personlige holdingselskaber eller strømline koncerner kort tid efter et generationsskifte, forudsat at to strenge krav overholdes: Der må ikke ske en formueforskydning mellem ejerne, og der må ikke i processen udskilles aktiver, som udvander den oprindelige virksomheds indtægtsgrundlag, så selskabet udvikler sig til en såkaldt pengetank.









