Skatterådet fastslår momspligt på danseundervisning og strammer rentefradrag

Historisk forsvar for dansen

Danseskolens repræsentant fremførte under sagen et omfattende historisk forsvar for dansens kulturelle tyngde. Argumentationen strakte sig helt fra Ludvig Holbergs donationer i 1700-tallet og Bournonville-traditionen på Det Kongelige Teater til nyere fænomener som "Vild med dans". Skolen argumenterede for, at aktiviteten burde være momsfritaget på linje med zoologiske haver og museer, som udtrykkeligt er nævnt i Momsloven § 13, stk. 1.

Skatterådets afvisning

Men Skatterådet var uenig. Myndighederne vurderer i afgørelsen, at danseundervisning ikke har en tilsvarende formel plads i den danske kulturarv som de deciderede kulturinstitutioner. I stedet kategoriseres danseskolens ydelser primært som rekreation og underholdning, der falder uden for fritagelsen for kultur og skoleundervisning.

Skattestyrelsen afviste direkte sammenligningen med andre praksisgodkendte kulturtilbud:

"Undervisning på danseskoler ses således ikke at være sammenligneligt med fremvisninger af bl.a. rovfugle, adgang til hestevognskørsel inden for de fysiske rammer af et museum, adgang til en udstilling af guldaldermalerier og af statuer udført af Thorvaldsen..."

Afgørelsen har stor praktisk betydning for en bred vifte af fritidsaktiviteter, der hidtil har opereret i en momsmæssig gråzone. Skatterådets linje indikerer med stor tydelighed, at der nu stilles markant skærpede krav til, hvornår en aktivitet objektivt kan defineres som kulturel.

Tvungen konsolidering rammer bredt

Sagen drejede sig om et dansk forbund, der skattemæssigt kvalificerer sig som en forening. Forbundet ejer 100 procent af en underliggende kommerciel erhvervskoncern. Selvom forbundet reelt ikke modtager direkte afkast fra driften og i øvrigt opererer efter nonprofit-principper, fastslog Skatterådet, at datterkoncernens omsætning fuldt ud skal medregnes, når det skal vurderes, om man samlet rammer den magiske tærskel for minimumsbeskatning på 750 millioner euro.

Kernen i styrelsens ræsonnement er princippet om "tvungen konsolidering" (deemed consolidation). Selvom forbundet frivilligt aflægger eget årsregnskab og reelt aldrig har aflagt et formelt, konsolideret koncernregnskab for dem og dattervirksomheden, ville de have været forpligtet til det efter de bagvedliggende regnskabsstandarder, hvis bestemmelserne blev fulgt slavisk. Det aktiverer skattepligten.

Undtagelse for nonprofitorganisationer

På et afgørende punkt fik forbundet dog fred fra de stramme regler. Skatterådet bekræftede, at forbundet selv betragtes som en undtagen enhed, jf. Minimumsbeskatningsloven § 2, fordi det opfylder samtlige definitioner for en nonprofitorganisation i Minimumsbeskatningsloven § 4:

"Skattestyrelsen vurderer, at Spørgers aktiviteter med [udeladt] er erhvervsmæssig virksomhed. Henset til de foreliggende oplysninger vurderes de nævnte aktiviteter imidlertid at være så nært forbundet med Spørgers samlede aktiviteter som forening, at de må anses for direkte at vedrøre det formål, som Spørgeren er oprettet til at varetage."

Klassificering af hybride obligationer

For at opnå en stærkere kreditvurdering vælger adskillige koncerner at finansiere sig via såkaldte "hybride obligationer". Civilretligt og ifølge internationale regnskabsstandarder (IFRS) bliver de klassificeret som egenkapital. Rent skattemæssigt betragtes lånene derimod i Danmark som gæld, hvorfor selskaberne normalt har ret til at trække renterne fra.

Problemet opstår imidlertid, når en dansk koncern vælger at bruge lovens alternative beregningsmetode for rentefradrag (EBITDA-brøken). Koncernen mente, at ATAD-direktivets ånd tydeligt lagde op til, at det er de fradragsberettigede skattemæssige tal, der skal sættes ind i brøken. Men Skatterådet var nådesløs i sin rene ordlydsfortolkning: Ifølge loven skal man lægge det konsoliderede årsregnskab til grund.

Konsekvenser for rentefradrag

Eftersom renterne fra de hybride obligationer bogføres direkte på egenkapitalen som udbytte i regnskabet, og altså ikke som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen, nægtede skattemyndighederne blankt, at udgifterne kunne tælles med som nettofinansieringsudgifter i fradragsberegningen:

"Bestemmelsens ordlyd understøtter således ikke, at der kan ske en anden klassifikation af indtægter- og udgifter end den, der er foretaget i det konsoliderede årsregnskab."

For CFO'er over hele landet betyder afgørelsen, at bestræbelser på at pynte på soliditeten i det aflagte koncernregnskab pludselig kan slå hårdt igen i form af direkte tabte rentefradrag, når årets danske selskabsskat skal gøres op.

Konsekvenser i praksis

Udviklingen understreger for skatte- og erhvervsadvokater, at selv små skridt ud i alternative organisationsstrukturer, regnskabspraksisser eller utraditionelle undervisningstilbud hurtigt falder uden for skatte- og afgiftslovgivningens trygge rammer. Navnlig konklusionen om de hybride lån cementerer, at der i dansk selskabsskat er vandtætte skotter mellem regnskabsklassifikation og skattemæssige muligheder for fradragsmaksimering.