Folketinget forkaster et forslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel til EU's minimumsniveau. Samtidig fremsættes B 15 om private parkeringsselskaber og B 21 om øget kontrol med flekstrafik.
Et opsigtsvækkende split trådte frem under afstemningen om billigere benzin og diesel, hvor Venstre stemte for afgiftsnedsættelsen, men endte med at blive nedstemt af Socialdemokratiet, Moderaterne og Liberal Alliance. Samtidig rykker to nye beslutningsforslag om strammere licenskrav til private parkeringsselskaber og et opgør med bundskrabende udbud i flekstrafikken ind på den politiske dagsorden.
Overraskende koalition rakte ikke til billigere brændstof
I folketingssalen stod det hurtigt klart, at drømmen om mærkbart billigere ture til tankstationen forbliver en drøm for landets bilister. Beslutningsforslaget om at sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau, fremsat af Danmarksdemokraterne med Dennis Flydtkjær i spidsen, blev nemlig stemt ned ved 2. og sidste behandling.
Forslagets indhold
Forslaget gik i al sin enkelhed ud på at pålægge regeringen hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag, der for resten af 2026 ville presse de danske afgifter i bund og dermed lette udgifterne for pendlere og transportbranchen.
Afstemningens resultat illustrerer politisk split
Forslaget er forkastet. For stemte 28 (V, DF, DD, BP, Cecilie Liv Hansen (UFG), Nadja Natalie Isaksen (UFG)), imod stemte 83 (S, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Søren Gade (V)), hverken for eller imod stemte 0.
Det mest bemærkelsesværdige ved forslagets fald var det tydelige politiske split. Venstre valgte opsigtsvækkende at stemme for oppositionens forslag (med undtagelse af Folketingets formand, Søren Gade). Men da regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne stemte imod sammen med en bred kreds bestående af alt fra Enhedslisten til Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, var skæbnen beseglet. Dermed holdes afgiftssatserne fast på det nuværende niveau.
Nyt borgerforslag (B 15) vil stramme grebet om p-selskaber
Mens brændstofafgifterne forbliver uændrede, rettes det transportpolitiske fokus nu mod et andet velkendt frustrationsmoment for mange bilister: De private parkeringsselskaber. På baggrund af et borgerforslag har en bred, tværpolitisk gruppe af folketingsmedlemmer netop fremsat beslutningsforslag B 15.
Hovedprincipper for p-kontrollen
Forslaget har til formål at indføre licenskrav og mere gennemsigtige regler for p-branchen, for at sikre forbrugerne mod urimelige kontrolafgifter og vilkårlige sanktioner. I praksis bygger forslaget på fem konkrete hovedprincipper, der skal ændre rammerne for p-kontrollen markant:
"National licens, medansvar til ejere af p-anlæg, respekt for gældende færdselsregler, bindende sagsbehandlingsfrister for klager og et principielt loft for bødestørrelsen."
Krav om statslig licens for parkeringsselskaber
Hvis B 15 omsættes til lov, vil private parkeringsselskaber fremadrettet kun kunne operere, hvis de besidder en statslig licens. Denne licens vil skulle fornyes årligt og kræver dokumentation for, at reglerne overholdes til punkt og prikke. Samtidig vil der blive stillet skærpede krav til, at p-vagter respekterer færdselsloven, så standsning til eksempelvis af- og pålæsning ikke automatisk takseres som ulovlig parkering.
Dansk Folkeparti kræver opgør med "laveste pris" i flekstrafikken
På den kollektive side af transportretten er der også nyt. Dansk Folkeparti har netop fremsat beslutningsforslag B 21, som retter skytset mod den måde, landets flekstrafikområde i dag er skruet sammen på.
Opgør med en uhensigtsmæssig udbudskultur
Baggrunden for forslaget er et udtalt ønske om at tage et opgør med en udbudskultur, hvor det alt for ofte er den absolut laveste pris, der afgør, hvem der vinder kørslen for landets offentlige trafikselskaber. Ifølge forslagsstillerne sker prispresset jævnligt på bekostning af arbejdsforhold, kvalitet og tryghed for de ofte sårbare borgere, der benytter flekstrafikken.
Styrket regulering og ansvar i branchen
Med B 21 foreslås det at pålægge regeringen at lovgive for at styrke reguleringen af branchen. Det indebærer et klarere og mere direkte ansvar for trafikselskaberne samt langt bedre muligheder for at kontrollere aktørerne i leddene under dem. Sigtet er at sikre, at ordnede forhold og kvalitet bliver prioriteret højere end udelukkende at levere den billigst mulige kørsel. Forslaget afventer nu at blive taget op til debat i folketingssalen.
