Tre afgørelser fra 16. og 17. februar 2026 viser, hvordan transportret i praksis ofte vindes og tabes på *dokumentation, formkrav og præcis jura* – ikke kun på de faktiske forhold.

## Transportret hvor formalia styrer udfaldet

Tre afgørelser fra 16. og 17. februar 2026 viser, hvordan transportret i praksis ofte vindes og tabes på dokumentation, formkrav og præcis jura – ikke kun på de faktiske forhold.

Transportret hvor formalia styrer udfaldet

De seneste kendelser på transportområdet spænder fra kommunalt indkøb af emissionsfri materiel til myndighedskontrol af dyretransporter og sporbarhed. Fællesnævneren er, at afgørelserne demonstrerer en tydelig linje i nyere praksis: Den, der ikke får de retlige og bevismæssige byggesten på plads, får sjældent en realitetsprøvelse – og endnu sjældnere medhold.

Når klagen falder på formuleringen

Klagenævnet for Udbud er i dag et udpræget “påstands-drevet” forum, hvor klageren skal sætte den retlige ramme. Det er ikke nok at være uenig i faktum; man skal kunne pege på, hvilken udbudsretlig regel eller hvilket princip der er brudt, og hvordan bruddet konkret har påvirket tildelingen. Det afspejler også den praktiske vejledning om klager, hvor det fremhæves, at klager ofte handler om mindstekrav, evalueringsmodeller og ukonditionsmæssige tilbud. Se fx Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens oversigt: Klager over udbud.

Samtidig løber der en fin grænse mellem nævnsvejledning og egentlig partsbistand. I almindelig forvaltningsret er vejledningspligten forankret i bl.a. Ombudsmandens gennemgang af vejledning, men pointen i klagesystemer er ofte, at vejledning ikke må udvikle sig til, at myndigheden “skriver sagen” for parten.

Fejemaskineudbuddet i Aarhus hvor klagen blev afvist uden realitetsbehandling

Kendelsen fra 17. februar 2026 er et skoleeksempel på, at selv en potentielt relevant indsigelse kan falde på et rent processuelt krav. Klageren angreb, at den vindende fejemaskine efter klagers opfattelse ikke opfyldte et mindstekrav til forrudens udformning, men Klagenævnet lagde afgørende vægt på, at hverken den indledende mail eller det efterfølgende klageskrift “indeholder påstande, der identificerer den eller de udbudsretlige regler eller principper”. Dermed blev klagen afvist som “uegnet til at danne grundlag for sagens behandling” efter Lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 2, læst i sammenhæng med bl.a. Lov om Klagenævnet for Udbud § 10, stk. 1 og nævnets vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7. Kendelsen illustrerer den praktiske konsekvens af forhandlingsmaksimen i nævnet: Nævnet kan ikke “oversætte” en teknisk uenighed til en retlig påstand, og det hjælper ikke at påstå annullation, hvis man ikke samtidig forankrer det i fx ligebehandling, gennemsigtighed eller mindstekravslæren. Den retlige effekt er hård, men klar: ingen identificeret regel, ingen realitetsprøvelse – og dermed heller ingen prøvelse af, om kravet “Fejemaskinens forrude må ikke buge eller skråne ud, men være lige” faktisk var overholdt.
Læs mere her: Lovguiden – Afvisning af klage over udbud af fejemaskiner grundet utilstrækkelige juridiske påstande

Sporbarhed som transportretlig kerne

I dyretransportkæden er sporbarhed ikke et “sidehensyn”, men en del af selve transportrettens infrastruktur. EU’s dyresundhedsregler opstiller operatørpligter, herunder at svin “are each identified by a physical means of identification”, jf. artikel 115 i dyresundhedsforordningen. Se den konsoliderede EU-tekst her: Forordning (EU) 2016/429. I praksis bliver sporbarhed ofte håndhævet gennem kontrolrapporter og indskærpelser, og netop derfor bliver formen for meddelelse og dokumentation kritisk, hvis sagen senere ender i et klagenævn.

Øremærkning af smågrise hvor indskærpelsen blev ophævet på grund af meddelelsesfejl

Kendelsen fra 16. februar 2026 viser, at myndigheden kan have ret i substansen, men tabe på håndværket. Styrelsen konstaterede ved kontrol på samlested, at ni smågrise “manglede øremærker”, og indskærpede efterfølgende (i kontrolrapporten af 10. september 2024), at dyr skal være mærket ved fx øremærke eller elektronisk øremærke. Miljø- og Fødevareklagenævnet koncentrerede prøvelsen om formalia efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og ramte et ømt punkt i kontrolpraksis: En kontrolrapport skal være rapport over det, der faktisk er sket under tilsynet eller i den opfølgende sagsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at indskærpelsen “hverken er meddelt til klager mundtligt under kontrolbesøget eller skriftligt efterfølgende”, og at det derfor “ikke er korrekt at lade indskærpelsen fremgå af kontrolrapporten”. Konsekvensen blev ugyldighed, ophævelse og hjemvisning, truffet efter Lov om hold af dyr § 66, stk. 6. Kendelsen er et vink med en vognstang til kontrolmyndigheder om, at kommunikationskæden (mundtlig meddelelse, efterfølgende skriftlig afgørelse, korrekt rapportering) ikke er pynt, men et retskrav med direkte betydning for, om en indskærpelse kan opretholdes.
Læs mere her: Lovguiden – Ophævelse og hjemvisning af sag om indskærpelse for manglende øremærkning af smågrise på grund af formelle mangler

Transportegnethed hvor beviset ofte afgør før juraen

Reglerne om dyretransport er ikke kun adfærdsregler, men også bevisregler i praksis: Den part, der kan dokumentere dyrets tilstand på kontroltidspunktet, står stærkt. Transportforordningen opstiller en klar grundsætning om, at dyr ikke må transporteres på en måde, der kan medføre skade eller “undue suffering”, og at dyrene skal være egnede til rejsen; samtidig præciserer bilag I, at dyr med patologiske processer ikke anses for egnede, navnlig hvis de “are unable to move independently without pain”. Se hovedteksten: Forordning (EF) nr. 1/2005. I 2026 er kontroltrykket på transportområdet desuden politisk og administrativt tydeligt, fx med prioriterede kontroller af temperaturovervågning og alarmsystemer, jf. styrelsens melding: Prioriterede indsatser på transportområdet i 2026.

Uegnet gris hvor video og faglig vurdering bar stadfæstelsen

I kendelsen fra 16. februar 2026 blev en indskærpelse stadfæstet, fordi nævnet fandt det godtgjort, at en gris var uegnet til transport med “hævede led på begge bagben” og dobbeltsidig halthed, vurderet som ledbetændelse. Klageren fremhævede en intern kontrolkæde ved udlevering, hvor både driftsleder, medarbejdere og chauffør havde synet uden at se gangbesvær. Men nævnet lagde vægt på styrelsens foto- og videodokumentation og på den faglige vurdering af, at ledbetændelse er en længerevarende lidelse, som derfor må have været “til stede og synlig … et par dage forud for transporten, uanset om klager konkret har observeret lidelsen ved pålæsning”. Retligt blev det forankret i transportforordningens artikel 3, litra b, og sanktioneret via Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3. Den praktiske pointe er, at når klagerens egen forklaring indebærer, at lidelsen ikke blev opdaget, falder argumentet om “særlige hensyn” også væk: Nævnet lagde netop til grund, at der ikke blev taget ekstra hensyn under transporten, fordi ingen havde observeret problemet, og dermed blev transporten bedømt som uforsvarlig i forhold til lidelsens karakter.
Læs mere her: Lovguiden – Stadfæstelse af indskærpelse for transport af uegnet gris med dobbeltsidig ledbetændelse og gangbesvær

Hvad afgørelserne betyder i hverdagen

Der tegner sig et meget operationelt billede af “transportret i praksis” – hvor den juridiske kvalitet i klagen og den administrative kvalitet i kontrollen bliver afgørende.

For leverandører og ordregivere i udbud

• Skriv påstande, der eksplicit kobler faktum til ret: Hvilket mindstekrav, hvilken retsregel, hvilket princip, hvilken følge.
• Vær opmærksom på, at annullation ikke er et selvstændigt argument, men et retsmiddel, der kræver en påvist retlig mangel.
• Brug interne standarder for klageskrifter, så det ikke ender som en teknisk reklamation uden udbudsretlig forankring.

For besætninger, chauffører og samlesteder

• Mærkning og dokumenter er sporbarhedens rygrad; hvis mærket er faldet af, er “hul i øret” sjældent nok som dokumentation i kontrolsituationen.
• Ved transportegnethed er det afgørende, at tilsyn før pålæsning er reelt og kan dokumenteres, især når lidelser typisk udvikler sig over dage.

For myndigheder

• Kontrolrapporten skal kunne bære en efterprøvelse: Hvis en indskærpelse ikke er meddelt korrekt, risikerer den at falde – også selv om kontrolfundet i øvrigt er rigtigt.
• Foto/video og en kort, faglig begrundelse for varighed og synlighed af lidelser styrker afgørelsens holdbarhed markant i en klagesag.

Tjekliste som kan forebygge de typiske “processuelle tab”

I praksis er det ofte ved aflæsning, i telefonnotater, i bilagspakker og i de første to sider af et klageskrift, at transportrettens store sager afgøres – længe før nogen når frem til de mere principielle diskussioner om mindstekrav, sporbarhed og dyrevelfærd.