Nye afgørelser fra Højesteret, Sø- og Handelsretten og Huslejenævnet tegner et tydeligt billede af et retssystem, der stiller strenge krav til borgere og erhvervsdrivendes formelle ageren. Uskrevne aftaler og manglende fuldmagter koster dyrt.

De seneste afgørelser inden for aftale- og formueretten understreger med stor tydelighed, at tillid og mundtlige overenskomster sjældent står distancen, når tvisten rammer domstolene eller ankenævnene

Nye afgørelser fra Højesteret, Sø- og Handelsretten og Huslejenævnet tegner et tydeligt billede af et retssystem, der stiller strenge krav til borgere og erhvervsdrivendes formelle ageren. Uskrevne aftaler og manglende fuldmagter koster dyrt.

De seneste afgørelser inden for aftale- og formueretten understreger med stor tydelighed, at tillid og mundtlige overenskomster sjældent står distancen, når tvisten rammer domstolene eller ankenævnene. Hvad enten det drejer sig om et forretningspartnerskab, der smuldrer, udbetaling af sociale ydelser eller et krav om tilbagebetaling af depositum, er det de tørre juridiske formalia, der fælder dommen.

Venskabelige forretningssamarbejder kræver klare linjer

En opsigtsvækkende kendelse fra Sø- og Handelsretten belyser de markante risici, der er forbundet med at drive uformelle virksomhedssamarbejder. Sagen omhandlede to kvinder, der i efteråret 2022 etablerede kursusplatformen "KompetenceUniverset" baseret på tillid og fælles visioner. Der blev aldrig oprettet et formelt selskab, ligesom parterne undlod at nedfælde skriftlige aftaler om ejerskabet til de immaterielle rettigheder.

Da samarbejdet brød sammen i foråret 2025, eskalerede konflikten hurtigt. Den ene part, der valgte at udtræde, forsøgte via et forbud at forhindre den anden i at benytte platformens navn, domæne og de fælles kursusmaterialer. Hun argumenterede for, at hendes rettigheder efter Ophavsretsloven § 1 og Ophavsretsloven § 2 blev krænket.

Retten nåede imidlertid frem til en delt afgørelse, der udstiller sårbarheden ved manglende kontrakter. Sø- og Handelsretten afviste at nedlægge forbud mod brugen af kursusmaterialet og forretningskendetegnet. Begrundelsen var den høje bevisbyrde, der kræves i sager om midlertidige forbud efter Retsplejeloven § 413.

Som det fremgår af rettens præmisser i den fulde kendelse:

"Efter Anja Olsen og Camilla Kyndbys forklaringer må det lægges til grund, at parterne ikke har aftalt, hvad der skulle ske med billeder af og kontaktoplysninger m.v. til Anja Olsen på www.kompetenceuniverset.dk..."

Sagsøgeren fik dog medhold i, at modparten skulle indstille brugen af personlige billeder, videoer og private kontaktoplysninger, da dette var en åbenlys krænkelse af Markedsføringsloven § 3. Sagen efterlader et krystalklart præjudikat for iværksættere: Uden en forudgående partnerskabsaftale er det uhyre vanskeligt at håndhæve ejerskabet til et fællesudviklet koncept i en hastesag.

Læs mere her: Lovguiden – Midlertidigt forbud og påbud i rettighedstvist om kursusplatformen KompetenceUniverset

Markante indtægtshop skærper kravet til borgerens gode tro

Højesteret har netop afsagt en principiel dom, der fastlægger grænserne for, hvornår borgere modtager ydelser "mod bedre vidende". Sagen drejede sig om en borger, der modtog en løbende erhvervsevnetabserstatning på 70 % efter en arbejdsskade.

I maj 2019 overgik borgeren fra ledighedsydelse til et faktisk fleksjob, hvilket udløste et markant økonomisk spring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nedsatte efterfølgende erhvervsevnetabet til 40 % og krævede differencen tilbagebetalt med henvisning til Arbejdsskadesikringsloven § 40a, stk. 1.

Højesteret delte sig i afgørelsen. Et flertal på tre dommere lagde afgørende vægt på den massive indtægtsfremgang. Flertallet udtalte, at stigningen på 80 % var så væsentlig, at modtageren burde have indset, at grundlaget for den hidtidige erstatning var bortfaldet. Modtageren havde således udvist en betydelig uagtsomhed og handlet mod bedre vidende.

Et mindretal på to dommere voterede for frifindelse og påpegede en generel problematik i myndighedernes kommunikation. De fandt, at den administrative vejledning i de forudgående afgørelser var standardiseret og ikke i tilstrækkelig grad klargjorde konsekvenserne for en borger uden særlige forudsætninger. Dommen cementerer imidlertid flertallets linje: Når der sker drastiske positive ændringer i en borgers indtægtsgrundlag, skabes der en stærk formodning for, at borgeren af egen drift skal reagere.

Læs mere her: Lovguiden – Krav om tilbagebetaling af erhvervsevnetabserstatning ved overgang til fleksjob (mod bedre vidende)

Procedurefejl blokerer for materiel prøvelse

Også på lejerettsområdet slår formuerettens strenge formelle krav igennem. Huslejenævnet i København har afvist en sag om tilbagebetaling af et depositum på 16.400 kr. af rent processuelle årsager.

Konflikten opstod i kølvandet på en udsættelse af et lejemål, hvor to personer stod opført på lejekontrakten. Da kun den ene lejer indbragte sagen for nævnet, aktiveredes reglerne om nødvendigt procesfællesskab, som udspringer af Retsplejeloven § 255, stk. 2.

Når flere personer hæfter eller er berettigede på lige vilkår i en kontrakt, kan en enkelt part ikke egenrådigt føre en sag om det fælles retsforhold. Huslejenævnet gav den indbringende lejer en frist på fire uger til at fremskaffe en fuldmagt fra sin medlejer, eller alternativt dokumentere, at medlejeren var udtrådt af kontrakten. Da fristen udløb uden reaktion, greb nævnet til afvisning i medfør af Lov om boligforhold § 86, stk. 2.

Afgørelsen er et praktisk eksempel på, at selv legitime økonomiske krav kan strande fuldstændigt, hvis ikke parterne har styr på basale repræsentationsforhold. Et krav om depositum tilbagebetaling underlægges ikke en materiel vurdering af, hvem der skylder hvad, før de formelle spilleregler er overholdt. I sager med flere aftaleparter er indhentelse af fuldmagt fra medkontrahenter således et absolut og ufravigeligt første skridt i enhver tvisteløsning.

Læs mere her: Lovguiden – Afvisning af sag om tilbagebetaling af depositum grundet manglende procesfællesskab