Nye Regler Strammer Op: Fra Leasingaftaler og Telesamtykke til Beskyttelse af Dansk Håndværk

Strammere krav til leasingbranchen, aktivt samtykke til nummerdeling og ny beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværk. Få overblikket her.

Nye Regler Strammer Op: Fra Leasingaftaler og Telesamtykke til Beskyttelse af Dansk Håndværk

Strammere krav til leasingbranchen, aktivt samtykke til nummerdeling og ny beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværk. Få overblikket her.

Indledning: Et fælles træk – mere ansvar, mere gennemsigtighed

Tre markante regelspor tegner et tydeligt billede af øget regulering og beskyttelse i aftale- og formueretten: Skærpede adgangskrav til leasingmarkedet, stærkere databeskyttelse i telesektoren samt en ny, kommerciel beskyttelse for håndværks- og industriprodukter med lokal forankring. Tilsammen flytter ændringerne på spillereglerne for både virksomheder og forbrugere – med fokus på ansvarlig ledelse, dokumenteret kundebeskyttelse og fair markedsvilkår.

1) Leasing: Licenskrav, fit & proper og obligatorisk kreditvurdering

Finanstilsynet lægger op til en egentlig tilladelsesordning for virksomheder, der udlejer motorkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift. Kernen er tre værn mod økonomisk kriminalitet og forbrugerudsættelse: 1) fit & proper-krav til bestyrelse og direktion, 2) pligt til systematisk betalingsevnevurdering før aftaleindgåelse og 3) fuld underlæggelse af hvidvasklovens kundekendskab og overvågning. Samtidig kobles benyttelse af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift til besiddelse af tilladelse, og der gennemføres følgeændringer i bl.a. registreringsafgiftsloven og kreditaftaleloven. Lovforslag

“Den nye ramme vil professionalisere branchen gennem ledelseskrav og metodisk kreditpraksis – og samtidig styrke indsatsen mod svindel og hvidvask.”

Som regulatorisk bagtæppe viser Finanstilsynets tilsynssager i leasing- og finansieringssegmentet, at efterlevelse af hvidvaskpligter (kundekendskab, overvågning, underretninger) er helt central – også for leasingaktører. En aktuel inspektion i et flexleasing-selskab illustrerer, hvordan risici i praksis knytter sig til forretningsmodeller og formidlingsled. Afgørelse

2) Tele: Fra “opt-out” til “opt-in”, nummerressourcer til private net og hurtigere myndighedsindgreb

Lovudkastet til teleloven ændrer flere grundpiller: Alle udbydere skal bidrage til finansieringen af Teleankenævnet; bistandspligten over for politiet udstrækkes til hele udbyderkæden; myndigheder og virksomheder kan få tildelt nummerressourcer til ikke-offentlige net (fx IoT); og – mest markant for forbrugere – videregivelse af nummeroplysningsdata skifter fra en fravalgsmodel til et aktivt, forudgående samtykke. Hertil kommer bemyndigelse til midlertidige afgørelser i netadgangssager samt harmoniserede høringsfrister. Lovforslag

Skiftet til aktivt samtykke hviler på EU-Domstolens praksis om telefonfortegnelser: Udbydere må kun videregive abonnentdata til nummeroplysningstjenester, når der foreligger et gyldigt, informeret samtykke. Med andre ord: Ingen forudindstillet offentliggørelse – brugeren skal sige ja. EU-dom

Muligheden for at tildele nummerressourcer til ikke-offentlige net (fx interne 4G/5G- eller campusløsninger) åbner for mere avancerede IoT- og industriscenarier og kan lette roaming mellem private og offentlige net. Ansøgning og forvaltning af nummerplanen varetages centralt. Numre

For at sikre effektiv konkurrenceregulering lægges der op til midlertidige afgørelser og minimumsfrister i høringer ved væsentlig markedspåvirkning – en linje, der også fremgår af det udkast, som er fremsendt til Folketingets IT-udvalg. Bilag

Et nyligt tilsynseksempel viser, hvorfor datadisciplin i nummerøkosystemet er kritisk: Digitaliseringsstyrelsen politianmeldte et teleselskab efter, at kunder med hemmelige nummeroplysninger kortvarigt blev eksponeret på en offentlig oplysningstjeneste. Episoden illustrerer væsentlige konsekvenser ved utilstrækkelige kontroller – og behovet for klare samtykkestrømme. Nyhed

3) Geografiske betegnelser: Ny immaterialret for håndværks- og industriprodukter

En ny bekendtgørelse supplerer EU’s regulering og etablerer nationale rammer for registrering, egenerklæringer, kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Patent- og Varemærkestyrelsen udpeges som nationalt kontaktpunkt for producenternes egenerklæringer, mens Sikkerhedsstyrelsen får udvidede kontrolbeføjelser, herunder adgang til lokaler, prøvetagning og påbud/forbud. Overtrædelser kan sanktioneres med bøde og i grove tilfælde fængsel. Bekendtgørelse

EU’s nye forordning om geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter stiller beskyttelsen på linje med den, vi kender fra landbrugs- og fødevareområdet. Beskyttelsen dækker navne, hvis omdømme og egenskaber kan henføres til det geografiske ophav – og skaber dermed en egentlig immateriel rettighed for danske producenter. Forordning

For producenter betyder ordningen: egenerklæring før markedsføring, løbende dokumentation for overensstemmelse med produktspecifikationen og periodisk fornyelse. Patent- og Varemærkestyrelsen har allerede orienteret om det kommende registreringssystem og den praktiske forberedelse. PVS-nyhed

Samtidig skal producenter tænke strategisk i forhold til varemærkeretten: geografiske betegnelser kan spænde ben for registrering af varemærker, der indarbejder beskyttede betegnelser eller er vildledende mht. oprindelse. Styrelsens praksis og håndbøger er centrale pejlemærker. PVS-guide

Praktiske implikationer og råd

• Leasingvirksomheder: Sæt governance først. Gennemfør fit & proper-gap-analyse på bestyrelse/direktion, opdater politikker for betalingsevnevurdering (herunder dokumentationskrav og skalerede vurderinger), og integrér hvidvaskkontroller i hele kunderejsen (onboarding, løbende overvågning, underretninger). FP-vejledning

• Teleudbydere og nummerdatapartnere: Design en samtykke-centreret arkitektur. Kortlæg dataveje for nummeroplysningsdata, adskil samtykker fra øvrige vilkår, etabler robuste tilbagekaldelsesmekanismer og dokumentér behandlingsgrundlag. Supplér med DPO-review af tekst og flows. Vejledning

• Producenter af håndværks- og industriprodukter: Afklar “GI-parathed”. Kortlæg værdikæde og produktionsgeografi, udarbejd produktspecifikation, og planlæg egenerklæring og periodisk fornyelse. Overvej coexistence-strategi med eksisterende varemærker samt håndhævelsesberedskab mod misbrug. Registre

Konklusion: Konvergens mellem forbrugerbeskyttelse og markedsdisciplin

De tre regelspor peger i samme retning: skarpere adgangskrav og ledelsesansvar, tydeligere samtykkekrav for persondata og en ny immateriel løftestang for lokalt forankret produktion. For virksomheder er opgaven at operationalisere kravene – ikke som enkeltstående projekter, men som integrerede styringsprincipper. For forbrugere lover ændringerne større gennemsigtighed, bedre datakontrol og mere troværdig produktinformation.