Offentlige Tilskud: Når Aftalen Skrider – Nye Afgørelser om Dokumentation, Ejerforhold og Tekniske Krav

Analyse af tre afgørelser fra Energiklagenævnet om tilskudspuljer. Sagerne belyser strenge krav til dokumentation, ugyldighed af afslag uden klar hjemmel og bortfald af tilsagn ved tekniske mangler.

Offentlige Tilskud: Når Aftalen Skrider – Nye Afgørelser om Dokumentation, Ejerforhold og Tekniske Krav

Nylige afgørelser fra Energiklagenævnet kaster lys over de strenge juridiske og formelle krav, der knytter sig til aftaler om offentlige tilskud. Selvom sagerne vedrører energitilskud, trækker de principielle tråde til aftale- og formueretten, idet de belyser retsstillingen, når en part – borgeren eller virksomheden – indgår en aftale med det offentlige om en økonomisk ydelse. Et tilsagn om tilskud er ikke en ubetinget ret, men en betinget aftale, hvor enhver detalje tæller. En analyse af tre centrale afgørelser viser, at dokumentationsbyrde, klar retlig hjemmel og præcis opfyldelse af tekniske betingelser er afgørende for, om tilskuddet i sidste ende udbetales.

Tema 1: Den Ubønhørlige Dokumentationsbyrde og Strikte Frister

En afgørelse vedrørende Erhvervspuljen understreger, at ansøgeren bærer den fulde bevisbyrde for, at betingelserne for tilskud er opfyldt. Sagen handlede om en virksomhed, der søgte tilskud til et energibesparende markvandingsprojekt, men fik afslag, fordi den ikke kunne levere tilstrækkelig dokumentation for den eksisterende situation – specifikt dimensionerne på de gamle vandingsslanger.

Energistyrelsen havde gentagne gange anmodet om denne dokumentation for at kunne validere de beregnede energibesparelser. Til sidst fastsatte styrelsen en kort svarfrist på tre dage, hvilket klageren anså for urimeligt. Energiklagenævnet var dog af en anden opfattelse og stadfæstede afslaget. Nævnet lagde afgørende vægt på, at dokumentation for "før-situationen" er et fundamentalt krav. I sin begrundelse udtaler nævnet: "Af sagens oplysninger fremgår det, at klager ved ansøgning [...] har oplyst [...] en slangediameter på 100 mm og en længde på 650 m [...]. Energistyrelsen har på baggrund af de indsendte oplysninger anmodet klager om henholdsvis den 8. november 2024 og den 9. december 2024 at indsende dokumentation for slangediameteren. Klager har ikke fremsendt den efterspurgte dokumentation, hvorfor Energiklagenævnet finder, at Energistyrelsen ikke kun vurdere før-forbrug for det årlige energiforbrug i før-situationen."

Særligt interessant er nævnets stillingtagen til den korte svarfrist. Her henviste nævnet til, at tilskudsmidlerne var bundet af finansloven for det pågældende år, og at klageren var blevet orienteret herom. Nævnet fandt, at Energistyrelsen var "forpligtet til at træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den finanslovsafgrænsede bevillingsramme for 2024." Afgørelsen illustrerer, at forvaltningsmyndigheder kan fastsætte korte, men sagligt begrundede frister, og at ansøgeren bærer risikoen for ikke at overholde dem. Selv en mindre formel fejl fra Energistyrelsens side – en henvisning til forkerte bekendtgørelsesnumre – blev anset for uvæsentlig for sagens udfald. Læs resumé af afgørelsen om manglende dokumentation.

Tema 2: Legalitetsprincippet i Praksis: Afslag Uden Klar Hjemmel Underkendt

En anden sag fra Erhvervspuljen viser, hvor afgørende det er, at en myndigheds afgørelse hviler på et solidt og eksplicit retsgrundlag. Her gav Energistyrelsen afslag på tilskud til et varmeanlæg til kyllinger med den begrundelse, at ansøgeren hverken ejede eller lejede den ejendom, hvor anlægget var installeret. Styrelsen baserede sin afgørelse på en fortolkning af lovforarbejder, der forudsatte identitet mellem ansøger og slutbruger.

Klageren anførte et stærkt juridisk argument imod denne praksis. Det blev påpeget, at den gældende energisparelov giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om ansøgerkredsen, men at denne bemyndigelse ikke var blevet brugt til at indføre et eksplicit krav om ejer- eller lejerforhold i den relevante bekendtgørelse. Klageren argumenterede overbevisende for, at man bør være "tilbageholdende med at indfortolke begrænsninger, der alene fremgår i forarbejder til tidligere, snævrere versioner af lovbestemmelsen."

Under klagesagens behandling anerkendte Energistyrelsen selv, at der var begået "væsentlige sagsbehandlingsfejl", idet sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, og begrundelsen var mangelfuld. På den baggrund valgte Energiklagenævnet at ophæve afgørelsen og hjemvise sagen til fornyet behandling. Nævnet udtaler: "Energiklagenævnet er enigt med Energistyrelsen i, at sagen genoptages, hvis der er mangler ved den oprindelige afgørelse, herunder ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl." Sagen er en klar påmindelse om legalitetsprincippets betydning: En forvaltningsmyndighed kan ikke pålægge borgere byrdefulde krav uden en klar og utvetydig hjemmel i lov eller bekendtgørelse. Se afgørelsesresumé om hjemvisning efter sagsbehandlingsfejl.

Tema 3: Fra Tilsagn til Udbetaling: Når Tekniske Betingelser Ikke Opfyldes

Den tredje afgørelse illustrerer, at et tilsagn om tilskud er en betinget aftale, og at den endelige udbetaling afhænger af, at det udførte projekt præcist lever op til de fastsatte tekniske krav. En boligejer havde fået tilsagn om tilskud til etablering af et ventilationsanlæg, men fik afslag på udbetalingen efter installationen.

Problemet lå i en teknisk detalje med to kumulative krav: Anlægget skulle dække mindst 75 % af boligens opvarmede areal OG have en varmegenvindingsgrad på mindst 80 %. Det installerede anlæg kunne kun opfylde arealkravet på et driftstrin (trin 3), hvor virkningsgraden faldt til 78 %. Omvendt, på det driftstrin (trin 2), der opfyldte kravet om 80 % virkningsgrad, dækkede anlægget kun 56 m², hvilket var under 75 %-grænsen.

Energiklagenævnet stadfæstede afslaget og fandt, at betingelserne for udbetaling ikke var opfyldt. Nævnet henviste til bekendtgørelsens § 25, stk. 2, om, at udbetaling er betinget af, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet og reglerne. Da dette ikke var tilfældet, kunne tilsagnet bortfalde. Energistyrelsen forklarede det klart i sine bemærkninger, som nævnet tiltrådte: "Trin 3 har imidlertid kun en varmevirkningsgrad på 78 pct., hvilket er under bekendtgørelsens krav på 80 pct. Der kan derfor ikke tages udgangspunkt i trin 3." Afgørelsen viser med al tydelighed, at et tilsagn er en forhåndsgodkendelse, men at den endelige aftale først er opfyldt, når det færdige resultat lever op til alle specificerede krav. Læs resumé af afgørelsen om tekniske mangler.

Samlet Analyse og Praktiske Konsekvenser

De tre afgørelser tegner et samlet billede af et retsområde, hvor formalia og præcision er altafgørende. For borgere og virksomheder, der søger offentlige midler, er læren klar:

1. Dokumentation er altafgørende: Bevisbyrden ligger tungt på ansøgeren. Enhver påstand om før-situation, energibesparelser eller tekniske specifikationer skal kunne dokumenteres fyldestgørende. Manglende dokumentation, selv efter gentagne anmodninger, fører til afslag.
2. Overhold frister: Myndigheder kan, især når det er begrundet i f.eks. finanslovens rammer, fastsætte korte og bindende frister.
3. Kontroller hjemlen: Hvis en myndighed stiller krav, der virker urimelige eller ikke fremgår direkte af regelsættet, kan det betale sig at undersøge den retlige hjemmel. Afgørelser baseret på fortolkninger af forældede forarbejder kan anfægtes med succes.
4. Tilsagn er ikke en garanti: Et tilsagn er en betinget aftale. Den endelige udbetaling afhænger af en nøje og fuldstændig opfyldelse af alle vilkår, herunder tekniske specifikationer. Afvigelser kan medføre, at tilsagnet bortfalder.

For juridiske rådgivere understreger sagerne vigtigheden af at granske både det materielle retsgrundlag og de processuelle regler. Et forsvar for en klient kan både bygges på en påvisning af, at alle materielle krav er opfyldt, og på en afdækning af eventuelle sagsbehandlingsfejl eller manglende hjemmel hos myndigheden.

Konklusion

Aftaler om offentlige tilskud er underlagt en streng retslig ramme, der balancerer mellem at fremme samfundsnyttige formål og sikre en korrekt forvaltning af statens midler. De analyserede afgørelser fra Energiklagenævnet viser, at nævnet håndhæver en konsekvent linje, hvor kravene i regelsættet skal følges til punkt og prikke. Både ansøgere og myndigheder holdes i kort snor: Ansøgere skal levere fejlfri dokumentation og opfylde alle betingelser, mens myndighederne skal sikre, at deres afgørelser hviler på et klart og gyldigt retsgrundlag.