Fortrinsret, egnethed og virksomhedsoverdragelse: Fem aktuelle afgørelser sætter kursen for arbejds- og ansættelsesretten

Fem afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og Tvistighedsnævnet skærper kravene til dokumentation ved handicap, kompetencefordeling i elevsager og arbejdsgiverpligter ved virksomhedsoverdragelse.

Nye afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet og Tvistighedsnævnet strammer linjen for dokumentation, kompetencefordeling og arbejdsgiveres pligter over for elever og ansatte.

Overblik over retsbilledet

Denne analyse bygger på fuldteksterne af fem afgørelser offentliggjort 25. september 2025. Links i artiklen fører til korte resuméer på Lovguiden, mens vurderingerne nedenfor bygger på de fulde begrundelser. Tematisk ses tre akser: 1) skærpede krav til dokumentation ved handicapdiskrimination, 2) klar kompetenceafgrænsning mellem Ligebehandlingsnævnet og Tvistighedsnævnet i elevforhold, og 3) håndfaste rettigheder for elever ved virksomhedsoverdragelse og misligholdelse.

Handicap og egnethed: Nævnet afviser genoptagelse trods tilpasningspligt (svagsynet pædagogstuderende)

Nævnet fastholder linjen fra den oprindelige sag og afviser genoptagelse, da Datatilsynets informationsbrev ikke er en ny oplysning af væsentlig betydning; uenigheden om observationerne var allerede kendt. Nævnet citerer sin tidligere vurdering: “Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede har godtgjort, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i den pågældende stilling”, og at “det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse”. I genoptagelsesfasen konstateres: “Der er ikke … fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning … og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde”. Sagen tydeliggør, at sikkerheds- og overbliksopgaver i dagtilbud vægtes tungt, og at genoptagelse kræver egentlige, nye bevisoplysninger—ikke blot procesmæssige skrivelser fra andre myndigheder. Læs resumé af afgørelsen

Fortrinsadgang er ikke lig med diskrimination: IT-supporter-sagen

Nævnet skelner skarpt mellem procedurefejl i fortrinsadgangen og det materielle diskriminationsforbud og finder ikke faktiske omstændigheder, der peger på handicapdiskrimination: “Der er ikke oplysninger i sagen, som giver anledning til at formode, at klagers eventuelle handicap har indgået i indklagedes vurdering af klagers ansøgning.” Ankestyrelsens efterfølgende kritik af kommunen for manglende overholdelse af fortrinspligter ændrer ikke dette, når arbejdsgiverens kvalifikationsvurdering – med vægt på syv års relevant erfaring hos den valgte kandidat – fremstår saglig og konsistent med opslaget. Afgørelsen viser, at fortrinsretlige formalia og diskriminationsvurderingen kører i to spor. Læs resumé af afgørelsen

Gentagen klage uden dokumentation: dokumentationskravets skarphed ved handicap

I en ny klage om samme ansættelsesforløb som tidligere afvist sag fastholder nævnet, at uden lægelig dokumentation for langvarig funktionsbegrænsning opstår ingen beskyttet handicapstatus: “Klager har på trods af anmodning herom ikke fremlagt dokumentation for sine lidelser.” Nævnet fremhæver sin faste praksis om afvisning, når det “er åbenbart, at klager ikke kan få medhold”, og at Ankestyrelsens fortrinsretskritik ikke kan bære en diskriminationskonklusion i den konkrete materielle vurdering. For ansættende myndigheder er budskabet, at kvalifikationsbegrundede afslag står stærkt, mens klagere må dokumentere handicap efter lovens kriterier. Læs resumé af afgørelsen

Kompetencekrydset: SOSU-elevs klage om etnisk forskelsbehandling afvises hos Ligebehandlingsnævnet

Nævnet peger på lex specialis og kompetencefordeling: elevtvister under erhvervsuddannelsesloven skal først igennem fagligt udvalg eller Tvistighedsnævnet. Den juridiske nøglesætning er tydelig: “Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.” Afgørelsen gentager nævnets praksis: også diskriminationsspørgsmål kan behandles i Tvistighedsnævnet, når de udspringer af elevforholdet. Læs resumé af afgørelsen

Elevers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse: kokkeelev får fuldt medhold

Tvistighedsnævnet lægger bevis for virksomhedsoverdragelse til grund – elevkontrakten fulgte med til den nye virksomhed “på uændrede vilkår”, og arbejdsgiverens forklaring om overgang til køkkenassistent forkastes: “er det bevist, at A blev virksomhedsoverdraget, således at hans ansættelse som kokkelev blev overført fra X til B på uændrede vilkår.” Nævnet anvender erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2 (bristede forudsætninger) og fastsætter godtgørelse til voksenelev efter DA/FH-niveau: “Godtgørelsen … udgør … 53.000 kr.” Derudover gives fuldt medhold i feriegodtgørelse, feriefridage, særligt tillæg og udgiftsrefusion for knive, samt 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis ved manglende tillæg i forbindelse med overdragelsen; samlet 205.056,43 kr. Afgørelsen sender et klart signal: uden lærestedsgodkendelse, oplæringsansvarlig og planlagte skoleophold misligholdes elevforpligtelserne – og overenskomstbaserede elevrettigheder kan ikke fraviges ad bagvejen. Læs resumé af afgørelsen

Krydsfeltet mellem fortrinsret og diskriminationsforbuddet

Sagerne om IT-supporter/IT-administration demonstrerer, at en overtrædelse af fortrinsadgangen (samtale- og forhandlingspligt) ikke automatisk etablerer formodning for handicapdiskrimination. Hvor kvalifikationskriterier og opgavekrav er tydeligt belyst og konsistent anvendt, og hvor klageren ikke løfter sin del af bevisbyrden (fx dokumentation for handicap), vil nævnet typisk afvise eller frifinde, selv om Ankestyrelsen kritiserer den forvaltningsmæssige håndtering af fortrinsretten.

Praktiske konsekvenser for arbejdsgivere, HR og uddannelsessteder

• Handicap og tilpasning: Kortlæg opgaveindhold og sikkerhedsrisici præcist, dokumentér gennemførte og afviste tilpasningsforanstaltninger, og hold fast i egnethedsvurderingen, når væsentlige jobfunktioner ikke kan udføres forsvarligt – uden at glide over i beskyttet kriterium.
• Fortrinsadgang: Skab procesdisciplin. Dokumentér samtale, skriftlig redegørelse og reel forhandling med jobcentret før beslutning. Får I Ankestyrelseskritik, kan selve diskriminationsspørgsmålet stadig falde ud til arbejdsgivers fordel, hvis den materielle vurdering er sagligt funderet.
• Dokumentation fra klagere: Ligebehandlingsnævnet kræver solid medicinsk dokumentation for langvarige funktionsbegrænsninger. Manglende dokumentation er klageskabende – men ofte klageafgørende.
• Kompetencefordeling: Elevtvister (ophævelse, oplæring, løn, mv.) hører i udgangspunktet hjemme i Tvistighedsnævnet. HR bør kanalisere sagerne rigtigt fra start – også hvis de rummer påstande om forskelsbehandling.
• Elever og virksomhedsoverdragelse: Ved overgang indtræder ny arbejdsgiver i elevforpligtelserne. Sørg for lærestedsgodkendelse, oplæringsansvarlig, plan for skoleophold, løn efter overenskomst og opdateret ansættelsesbevis/tillæg.

Tendenser i praksis (2025)

Fremadrettede perspektiver

I praksis bør offentlige og private arbejdsgivere indføre en “dual-track” sagsmappe ved ansættelser af ansøgere med fortrinsret: et forvaltningsspor (samtale/forhandling) og et materielt spor (kvalifikations- og egnethedsvurdering). Uddannelsessteder bør samtidig sikre en dynamisk compliance-tjekliste ved virksomhedsoverdragelser af elever (godkendelse, oplæring, skoleplan, overenskomst og ansættelsesbevis), da netop dokumentationssporene vil være afgørende i kommende klagesager og tvister.