Få overblik over de nyeste regler for ladepunkter i byggeri, dispensationer for ældre brændeovne og Forsvarets særregler for hurtige byggeprojekter i hele landet.
Nye krav til ladepunkter i byggeri, en ny dispensationsmodel for visse ældre brændeovne og Forsvarets særlovgivning for hurtige indkvarteringsprojekter sætter i disse uger markante spor i bolig- og byggeretten.
De seneste dages juridiske nyheder viser et tydeligt mønster: Reglerne skubber både i retning af mere elektrificering og hurtigere myndighedsspor – samtidig med at der åbnes for mere målrettede undtagelser, når standardkrav rammer skævt. På EU-sporet er logikken klar: Opladning skal tættere på hjem og arbejdsplads, fordi det er dér bilerne typisk holder stille det meste af døgnet, og en stor del af opladningen forventes at ske privat. Det fremhæves også i EU-Kommissionens gennemgang af sammenhængen mellem bygninger og opladningsinfrastruktur.
Opladningsreglerne retter sig mod dér, hvor biler reelt står parkeret, og hvor infrastrukturen derfor kan blive “hverdagens” opladning. (Kontekst: Europa-Kommissionen)
Hurtigt overblik over, hvad man som aktør bør holde øje med
| Område | Typisk nøglespørgsmål i projekter og porteføljer | Hvor opstår risikoen |
|---|---|---|
| Opladning ved bygninger | Er kravet et antal ladepunkter eller fysisk udstyr | Forkert optælling og for lav kapacitet i el- og føringsveje |
| Brændeovne | Er der dokumentation for partikeludledning og installationsforhold | Uens praksis i kommuner og bevisbyrde hos ejer |
| Forsvarsbyggeri | Hvilke regler er sat ud af kraft, og hvad gælder stadig | Retssikkerhed, nabohensyn, kulturarv og miljøvilkår |
| Kommuneplan | Hvilke rammer binder lokalplaner og byggesager | For sen afklaring af anvendelse, højde, tæthed og rækkefølge |
Ladepunkter bliver en plan- og byggesagsdisciplin
Udkastet til Ladepunktbekendtgørelsen markerer et vigtigt skifte fra “ladestander” som fysisk enhed til “ladepunkt” som den funktionelle opladningsmulighed – i praksis en plads/et udtag, hvor en bil kan oplade, hvilket giver større frihed i projektering og indkøb (fx kan én enhed med to udtag tælle som to ladepunkter).
Compliance for eksisterende erhvervsbyggeri
Forslaget differentierer kravene efter bygningstype (beboelse, kontor og øvrigt erhverv) og gør især eksisterende erhvervsbyggeri til en ny compliance-opgave gennem konkrete tidsfrister, hvor modellen typisk er “ét ladepunkt pr. tiende plads eller forberedt infrastruktur til en større andel”, mens offentlige bygninger får en længere tidshorisont for forberedelse af kabelføring; samtidig lægges der op til en undtagelsesventil ved renoveringer, hvis ladeinfrastruktur udgør en væsentlig del af de samlede renoveringsomkostninger.
Strategisk planlægning og økonomi
For ejendomsbesiddere og professionelle bygherrer betyder det, at “ladeparathed” i stigende grad bliver et spørgsmål om dokumenterbar dimensionering af tomrør, kabelbakker, eltavler og fremtidig skalérbarhed – ikke kun om at bestille en ladestander sidst i processen – og at økonomi og udbudsstrategi må indrettes efter, at de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser i materialet estimeres i mia.-klassen over en flerårig periode.
Dispensationsspor for ældre brændeovne med lav partikeludledning
Høringsudkastet til revideret bekendtgørelse om kommunalt forbud mod ældre brændeovne fastholder grundmodellen, hvor kommunalbestyrelsen kan vælge at indføre forbud i områder med kollektiv varmeforsyning (typisk fjernvarme eller gas) for anlæg installeret før juni 2008, men tilføjer et nyt og praktisk betydningsfuldt element.
Ny dispensationsmulighed baseret på emission
Der indføres en dispensationsmulighed for ejere, der kan dokumentere, at anlægget – på installationstidspunktet før 1. juni 2008 – lever op til et partikelkrav svarende til nyere miljøkrav (angivet som højst 10 g/kg). Juridisk flytter det tyngden fra et rent dato-kriterium til en kombination af dato og dokumenteret emission.
Dokumentation og varslingsfrister
I praksis vil nøglespørgsmålene blive, hvilken dokumentation kommunerne vil acceptere, hvordan ejere skaffer den (producentdata, prøvningsrapporter eller anden sagkyndig dokumentation), og hvordan kommunerne tilrettelægger sagsbehandlingen, så dispensationsadgangen ikke bliver illusorisk; samtidig lægger udkastet op til, at der ved kommunale beslutninger skal gives en minimumsfrist på 12 måneder til efterlevelse, hvilket gør timing og varsling til en central del af både kommunal praksis og boligejernes økonomiske planlægning.
Forsvarets Høvelte-projekt og fravigelser fra plan- og byggeregler
Med BEK nr. 268 af 11/02/2026 er der fastsat særregler for et konkret bygge- og anlægsprojekt på Høvelte Kaserne i Birkerød på de ejendomme i Allerød Kommune, der fremgår af bilag, og projektbeskrivelsen er formuleret bredt med både pavillonbebyggelse til indkvartering, forsyningsledninger og nedsivningsanlæg til regnvandshåndtering.
Fravigelse af centrale love
Det juridisk opsigtsvækkende er, at gennemførelsen udtrykkeligt sker med fravigelser, hvor centrale dele af planloven (kapitel 4, 5 og 6 samt landzonetilladelse efter § 35, stk. 1), dele af byggeloven (bl.a. § 16, stk. 1 og § 16 A) og udvalgte bestemmelser i museumsloven (§§ 27 og 29) ikke finder anvendelse for netop dette projekt.
Betydning for rådgivere og processer
For rådgivere og berørte parter betyder det, at “normalsporet” med lokalplanpligt, landzonevurderinger og visse kulturarvsprocedurer ikke kan lægges til grund på samme måde som i almindelige kaserne- eller pavillonprojekter, og at man derfor må læse bekendtgørelsens afgrænsning meget nøje – både geografisk og materielt – for at forstå, hvilke krav der stadig gælder (fx arbejdsmiljø, kontraktretlige krav, tekniske standarder og eventuelle resterende miljøkrav), og hvor dialogen i praksis flyttes fra kommunale processer til statslig projektstyring.
Høring om permanente indkvarteringsfaciliteter på 11 etablissementer
Parallelt med Høvelte-bekendtgørelsen er der sendt et udkast i høring om permanente indkvarteringsfaciliteter på 11 af Forsvarets etablissementer, hvor konstruktionen er den samme, men skaleret markant op: Projekterne beskrives som alt fra rydning og nedrivning til nybyggeri, infrastruktur, regnvandshåndtering og forsyningsledninger.
Omfattende beføjelser og fravigelser
Der lægges op til omfattende fravigelser fra bl.a. plan- og byggeregler samt natur- og miljøregulering, ligesom kompetencer i konkrete tilfælde kan samles hos forsvarsministeren (eksempelvis dispensationskompetencer efter skov- og naturbeskyttelsesregler).
Begrænset klageadgang og ny processtrategi
En helt central retssikkerhedsdimension i udkastet er, at den sædvanlige administrative rekurs i vidt omfang afskæres, så afgørelser ikke kan påklages til eksterne administrative myndigheder, mens nogle klageveje i stedet kanaliseres direkte til ministeren; det ændrer både borgeres, NGO’ers og virksomheders processtrategi, fordi fokus rykker fra klagenævn til tidlig interessenthåndtering, politisk-administrativ dialog og – hvor relevant – domstolsprøvelse. For kommuner og lokale aktører i de berørte områder kan konsekvensen blive, at klassiske planlægningsgreb (lokalplanstyring, nabohensyn gennem høringer og vilkår mv.) får en mindre rolle, når projekterne er omfattet af den særlige hjemmel om væsentlige nationale forsvarsformål.
Kommuneplanen som byggesagens bagtæppe i Glostrup
Glostrup Kommunes Kommuneplan 2025-2037 er den type “stille” regulering, som sjældent giver store overskrifter, men som i praksis bestemmer retningen for lokalplaner, anvendelsesmuligheder, bebyggelsesprocenter, højde, infrastrukturgreb og kommunal prioritering i en lang række konkrete byggesager.
Datoforvirring og ikrafttræden
Planen er politisk vedtaget 22. oktober 2025 og offentlig bekendtgjort 31. oktober 2025 (datoer, som også fremgår af kommunens eget materiale), men Lovguiden-siden angiver en dokumentdato 30. oktober 2026, som – set fra i dag, 13. februar 2026 – ligger i fremtiden og derfor bør læses som en registrerings- eller publiceringsdato i Lovguidens system snarere end som selve vedtagelsesdatoen.
Betydning for professionelle aktører
For professionelle bygherrer og grundejere er pointen, at kommuneplanen er “rammen for rammen”: Den afgør, hvor kommunen overhovedet kan og vil muliggøre bestemte funktioner og byggevolumener, og den er dermed det naturlige første dokument at afklare imod, før der investeres i skitseprojekter, due diligence og dialog om lokalplanlægning.
Det praktiske råd til markedet lige nu
Med de mange nye reguleringstiltag følger her en opsamling på de væsentligste handlingspunkter for markedets aktører i den kommende tid.
Til ejere og driftsansvarlige
For ejere og driftsansvarlige er det et godt tidspunkt at få styr på porteføljen: Hvor findes der p-anlæg ved erhverv og offentlige funktioner, hvor el-kapacitet og føringsveje er flaskehalsen, og hvor bliver “forberedelse” den billigste risikoreduktion – også selv om selve opladningsudstyret først opsættes senere.
Til boligejere
For boligejere i kommuner med (eller på vej mod) brændeovnsforbud er den lavpraktiske forskel, at det ikke længere kun handler om alder og dato, men også om dokumentation – og den dokumentation er typisk langt lettere at skaffe, før en sag først er blevet til et påbud eller en konflikt.
Til rådgivere og entreprenører
For rådgivere og entreprenører på Forsvarets projekter er den vigtigste disciplin at kortlægge fravigelserne paragraf for paragraf, så “hvad der ikke gælder” ikke forveksles med “hvad der slet ikke skal dokumenteres” – og så projekterne kan styres sikkert i grænsefladen mellem statslige særregler, resterende tekniske krav og praktiske hensyn til drift, miljø og naboer.
