To lovforslag om at samle regler for ekspropriation og sikre borgere lempeligere vilkår for fremrykket overtagelse ved store vej- og jernbaneprojekter er bortfaldet i Folketinget efter betænkning.
Transportministerens store reform af ekspropriationsreglerne er faldet til jorden i Folketinget. Både forslaget til en helt ny, samlet proceslov og loven om lempeligere vilkår for borgeres fremrykkede overtagelse af ejendomme er formelt bortfaldet.
Det var meningen, at det komplicerede kludetæppe af danske ekspropriationsregler skulle samles og moderniseres, samtidig med at borgere i klemme ved store infrastrukturprojekter skulle have en udstrakt hånd. Men sådan bliver det ikke i denne omgang.
Lovforslag afbrudt inden vedtagelse
Transportminister Thomas Danielsen (V) måtte den 7. april 2026 konstatere, at hans to forbundne og længe ventede lovforslag, L 104 og L 105, er bortfaldet i Folketinget. Forslagene nåede ellers hele vejen gennem udvalgsarbejdet til at få afgivet betænkning og var til politisk drøftelse, men processen blev afbrudt inden en endelig vedtagelse.
At lovforslag bortfalder på dette sene stadie skyldes typisk udskrivelse af folketingsvalg, hvilket tvinger alle uafsluttede lovforslag tilbage til start. Resultatet er markant for anlægsmyndigheder, jurister og ikke mindst for de borgere, der står over for at få deres jord eller ejendom eksproprieret.
L 104: Drømmen om én samlet proceslov
Det første af de to droppede forslag, L 104, havde til formål at etablere en helt ny hovedlov for området: Ekspropriationsprocesloven. Intentionen var at rydde op i retsområdet ved at samle procesreglerne fra den nuværende lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom samt vejloven i ét og samme regelsæt.
Ensretning og nye klagenævn
Lovforslaget skulle sikre mere gennemsigtighed for både myndigheder og borgere. I bemærkningerne til lovforslaget stod intentionen klart:
"Forslaget samler og moderniserer reglerne for ekspropriationsprocessen i én samlet lov. Det viderefører som udgangspunkt gældende ret, men forenkler og ensarter procedurerne for ekspropriation og erstatningsfastsættelse. Samtidig omlægges klagestrukturen ved at indføre to klagenævn for at sikre mere ensartet praksis og mere effektiv sagsbehandling."
Specialiserede nævn sat på pause
Især omlægningen af klagestrukturen med to nye, specialiserede klagenævn stod som et bærende element i bestræbelserne på at sikre en landsdækkende, ensartet praksis på tværs af store statslige anlægsprojekter. Loven skulle efter planen være trådt i kraft den 1. juli 2027, men hele komplekset er nu sat på pause.
L 105: Borgerbeskyttelse og fremrykket overtagelse udebliver
Hvor L 104 udgjorde den stringente processuelle ramme, var følgelovforslaget L 105 i praksis den lov, der indeholdt mærkbare materielle forbedringer for borgere, der får deres hverdag vendt på hovedet af statslige vej- og jernbaneprojekter.
Lovforslaget indeholdt blandt andet nødvendige konsekvensændringer i intet mindre end 77 andre love, der fremover skulle have henvist til den nye proceslov.
Markant udvidelse af fremrykket overtagelse
Kernen i L 105 var en markant udvidelse af muligheden for fremrykket overtagelse. Ofte fanges borgere i et årelangt limbo, hvor et planlagt projekt reelt gør deres bolig usælgelig og svækker dens værdi, lang tid før selve ekspropriationen gennemføres.
I resuméet af lovforslaget lød det konkret om borgerens rettigheder:
"Forslaget lemper kriterierne for, hvornår staten skal overtage ejendomme, der berøres af vej- eller jernbaneprojekter, så der i højere grad tages hensyn til gener og værditab for ejerne. Samtidig begrænses myndighedernes mulighed for at anke afgørelser til fordel for borgerne."
Retstilstanden fastfryses for husejere
Det var særligt begrænsningen af statens og anlægsmyndighedernes ankemuligheder, der skulle beskytte almindelige husejere mod dyre og udmattende retssager mod en overlegen modpart.
Da forslaget nu er bortfaldet, fastfryses retstilstanden for de borgere, der ligger i sporet af fremtidige infrastrukturprojekter. De er dermed indtil videre fortsat underlagt de eksisterende og strengere betingelser for at få staten til at indløse deres ejendom i utide. Det kræver nu en genfremsættelse i en kommende folketingssamling, hvis moderniseringen af ekspropriationsretten skal gøres til virkelighed.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen