Få overblik over de seneste juridiske stramninger og nye rettigheder inden for bolig- og byggeret, herunder retten til ladeboks og skærpede asbestkrav.
Nye regler rammer direkte hverdagen for både lejere, foreninger og bygherrer. Retten til ladeboks styrkes, asbestindsatsen skærpes, og grønne projekter får fremdrift med nye værktøjer.
Boligejers Nye Rettigheder til Ladebokse
Beboere i lejeboliger, almene boliger, ejerlejligheder og andelsboliger får en lovfæstet ret til at etablere et AC-ladepunkt ved hjemmet, hvis ejendommen har tilknyttet parkering. Ved eksklusiv parkeringsret kan ladepunktet opsættes på den konkrete plads; ved generel parkeringsret kan beboeren opsætte et ikke-eksklusivt ladepunkt på en plads udpeget af udlejer/foreningen. Alle omkostninger bæres af beboeren, som desuden kan pålægges at stille fornøden sikkerhed for retablering og eventuelt erstatningsansvar. Nægtelse kan kun ske på snævre grunde, herunder fredning, tungtvejende arkitektoniske eller byggetekniske forhold, modstrid med ældre servitutter, offentligretlige forskrifter eller når der allerede er ét fælles ladepunkt for hver 10 pladser på fællesarealer. Tvister afgøres af Boligretten, ikke Huslejenævnet. Lovforslag
Sådan virker reglerne i praksis
- Varsling: Beboeren meddeler udlejer/forening ønsket om opsætning i god tid, og fristen forlænges, hvis adgang til andre lejemål skal varsles.
- Sikkerhedsstillelse: Udlejer/forening kan kræve beløb, der realistisk dækker retablering og evt. erstatning; kravet skal varsles hurtigt, og sikkerheden stilles inden for den angivne frist.
- Installation og retablering: Udføres af autoriseret elinstallatør; fuld retablering ved fraflytning, med undtagelse hvor eksklusiv plads er vedtægtsfast, så ladepunktet kan medsælges som forbedring.
- Ikke-eksklusivt ladepunkt: Skal være tilgængeligt for ejendommens beboere på samme vilkår og uden personlig betalingsløsning.
| Tema | Hvem gør hvad | Hvem betaler | Mulig nægtelse |
|---|---|---|---|
| Eksklusiv plads | Beboer opsætter ladepunkt på egen plads | Beboer | Fredning, væsentlige arkitektoniske/tekniske forhold, ældre servitutter, offentligretlige forskrifter |
| Generel parkering | Udlejer udpeger plads til fælles ladepunkt | Beboer, der iværksætter | Ovenstående samt kvote ét ladepunkt pr. 10 pladser |
| Sikkerhed | Udlejer kan kræve fornøden sikkerhed | Beboer | — |
| Tvister | Indbringes for Boligretten | Parterne | — |
Eksempel: En lejer med generel parkeringsret ønsker et ladepunkt. Udlejer kan pege på en egnet plads, kræve sikkerhed for retablering og sikre, at alle i ejendommen kan benytte punktet på lige vilkår.
Kontekst og EU-ramme Lovinitiativet følger den reviderede EU-ramme for bygningers energimæssige ydeevne og sigter mod at fjerne praktiske barrierer for opladning tæt på hjemmet. Den skriftlige fremsættelse fremhæver netop balancen mellem beboerens ret og ejerens rådighed over fællesarealer, mens EPBD-omarbejdningen understøtter infrastruktur til bæredygtig mobilitet i bygninger. (ft.dk)
Skærpet Sundhed og Sikkerhed
Nye Asbestregler i Arbejdsmiljøet
Arbejdstilsynet har sendt udkast til to bekendtgørelser i høring, der strammer beskyttelsen mod asbest. Forslagene omfatter bl.a. generelt forbud mod højtryksspuling af asbestholdige materialer, kortere anmeldelsesfrist for asbestarbejde og krav om digital anmeldelse, mere avancerede analysemetoder for luftprøver, ophævelse af undtagelser for “lavt støvniveau”, justerede krav til miljøvogn samt præciseringer af definitioner og pligter. Bekendtgørelser
Kontekst og EU-ramme Skærpelserne gennemfører den nye EU-ret for asbest, der bl.a. indfører skærpede grænseværdier og krav til målemetoder. Samtidig har beskæftigelsesministeriet understreget den danske prioritering af lavere grænseværdi og stærkere håndhævelse, ligesom digital anmeldelse via Virk forventes at understøtte en mere datadrevet tilsynsindsats. (eur-lex.europa.eu)
Straf, bøder og gennemsigtighed i prøver
Et særskilt lovforslag målretter de mest alvorlige sager: ansatte skal have direkte adgang til resultater fra tredjeparts asbestprøver for at undgå manipulation, bødeniveauet for formelle overtrædelser hæves markant for store virksomheder, og der åbnes for brug af fængselsstraf over for ledere i særligt grove sager. Lovforslag
| Antal ansatte | Tidligere bøde for visse formelle overtrædelser | Foreslået bøde |
|---|---|---|
| 0–34 | 10.000 kr. | 10.000 kr. |
| 35–99 | 10.000 kr. | 43.750 kr. |
| 100+ | 10.000 kr. | 50.000 kr. |
Pointen er dobbelt: medarbejdere skal have ufiltreret viden om risikoen, og grov tilsidesættelse af sikkerheden får mærkbar personlig konsekvens for ledelsen.
Legionella som driftsansvar
Reguleringen præciserer bygningsejers pligt til at vejlede opholdende personer om konstateret forekomst og om smitteforebyggende foranstaltninger, med særligt hensyn til sårbare grupper. Social- og Boligstyrelsen pålægges at udarbejde en generel risikovurdering af produkter og fordelingsnet og – på baggrund af kontrolresultater – vurdere behovet for justeringer i regulering og vejledning. Bekendtgørelse
Kontekst og efterlevelse Styrelsens faglige materiale fremhæver bygningsejers løbende kontrol- og indberetningspligter i særligt risikofyldte ejendomstyper som sygehuse og plejehjem, samt håndtering af overskridelser og information til brugere. (sbst.dk)
Lovgivning for Grøn Omstilling i Byggeriet
Energieffektivisering i det Offentlige
En ny bekendtgørelse fastlægger, at offentlige organer skal dokumentere årlige energibesparelser og styrke renoveringsindsatsen i egne bygninger, efter princippet energieffektivitet først. Den nationale ramme omfatter bl.a. definitioner af offentlige organer, NZEB-niveauer for renovering og sammenhæng til indkøb, så offentlige udbud i højere grad fremmer lavere energiforbrug. Bekendtgørelse
Kontekst og EU-ramme Kravene følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, hvor EU lægger op til, at den offentlige sektor skærer i eget slutforbrug og løfter renoveringsraten, og hvor Danmark har planlagt en implementering i samspil med bygningsdirektivet. Energistyrelsens høringsnotat viser bred opbakning til retningen – men også forventede meropgaver – mens EU-rammen fastlægger årlige besparelser i den offentlige sektor. (ft.dk)
Særlov for Brintinfrastruktur fra Esbjerg til Grænsen
Et særlovsforslag skal accelerere etableringen af et nationalt brinttransmissionssystem. Energinet bemyndiges til at pålægge byggelinjer og midlertidige byggeforbud, til tidlig overtagelse af særligt berørte arealer, og til at gennemføre ekspropriation for forberedende aktiviteter. Loven fraviger almindelige klageregler på flere natur- og kulturarvsområder og åbner for ministerielt call-in, mens Energinet får adgang til private arealer for forundersøgelser mod erstatning. Søgsmål skal anlægges inden en kort frist. Lovforslag
Kontekst og projektspor Lovforslaget bygger på den politiske enighed om brintinfrastruktur og ministerens godkendelser af Energinets ansøgninger. Det understøtter en tidsplan mod idriftsættelse ved at reducere forsinkelsesrisici i plan- og klagesystemet og klargøre arealværktøjer i projekteringsfasen. (ft.dk)
Praktiske Råd til Bygherrer og Ejere
- Ladebokse i fællesarealer: Aftal tidligt placering, el-kapacitet og adgangsregler; brug standardvilkår for sikkerhedsstillelse og retablering for at undgå tvister.
- Asbestarbejde: Indfør nul-tolerance for højtryksspuling, opdater jeres arbejdsgange til digital anmeldelse og dokumentér uddannelser, helbredsundersøgelser og målemetoder på projektniveau.
- Legionella: Etabler faste kontrol- og informationsprocedurer for risikoejendomme, herunder skabeloner til beboerinformation og log for afhjælpende foranstaltninger.
- Offentlige bygninger: Prioritér energitiltag med kort tilbagebetalingstid, og planlæg flerårige porteføljer, så årlige besparelser kan dokumenteres konsistent.
- Brintkorridoren: Ejere i de mulige tracéer bør afklare interne beslutningsgange ved tilbud om tidlig overtagelse, have opdaterede skøde- og servitutoversigter samt forberede dokumentation til eventuelle taksationssager.
