2026 byder på skærpede juridiske krav for danske virksomheder. Dette omfatter hårdere straffe for miljøkriminalitet, nye regler for finansiel rapportering, CO2-kvoter, CBAM og en styrket finansiel regulering.
Nye juridiske krav til danske virksomheder løfter både strafniveau, rapporteringsbyrde og grøn regulering til et nyt niveau. 2026 bliver året, hvor miljøkriminalitet, finansiel adfærd, bæredygtighed og skattecompliance smelter sammen til én samlet compliance-dagsorden.
Miljøkriminalitet Får Markant Højere Bøder
Lovforslaget om skærpelse af strafniveauerne i miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven markerer et paradigmeskifte for virksomheder, der håndterer jord, bygge- og anlægsaffald eller andre miljøpåvirkende aktiviteter. De vejledende bødeniveauer for miljøovertrædelser foreslås som hovedregel fordoblet, mens overtrædelser, der underminerer sporbarheden af jord og affald (manglende anmeldelse, screening, kortlægning mv.), lægges op til en firdobling. En central nyskabelse er, at bødeniveauet indrettes efter virksomhedens størrelse – med trappede bødetillæg for virksomheder med 10, 35 og 100+ ansatte – og at bøder ved økonomisk vinding som udgangspunkt skal svare til mindst det dobbelte af den opnåede besparelse eller fortjeneste. Kan gevinsten ikke konfiskeres, skal bøden som hovedregel ende omkring tre gange fordelen. Samtidig indføres høje minimumsbøder for erhvervsdrivende, fx mindst 100.000 kr. ved drift uden påkrævet miljøgodkendelse, og det skrives direkte ind i loven, at erhvervsmæssig udøvelse er en skærpende omstændighed. For compliance-funktionen betyder det, at klassiske ”driftsfejl” i håndtering af jord og affald nu befinder sig i samme risikoklasse som alvorlig økonomisk kriminalitet.
Nye Krav til Regnskab, Risikobrancher og Redegørelser
Risikobrancher Under Skærpet Revisionspligt
En ny bekendtgørelse om klassificerede risikobrancher efter årsregnskabsloven fastslår, hvilke brancher der anses for særligt udsatte for fejl i regnskabs-, moms- og skatteangivelser. Blandt de udpegede brancher er vejgodstransport, flytteaktiviteter, restaurations- og cafédrift, forskellige former for catering og udskænkning, internetportaler samt rengøring, vinduespolering og anden skønhedspleje. Virksomheder i disse brancher, der opfylder tærsklerne i årsregnskabslovens § 135, får pligt til som minimum at lade en uafhængig revisor afgive erklæring om assistance med opstilling af årsregnskabet eller en egentlig erklæring med sikkerhed. Klassifikationen gælder for to regnskabsår ad gangen og udgør i praksis en målrettet revisions- og bogføringspligt i brancher, hvor risikoen for sort arbejde og fejl i skatte- og momsangivelser er dokumenteret høj. For mindre ejerledede virksomheder i disse brancher bliver samarbejdet med revisor ikke længere et valg, men et reguleret compliance-krav.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fastsættelse af klassificerede risikobrancher efter årsregnskabsloven
Offentliggørelse af Redegørelser som Strategisk Complianceområde
Den nye redegørelsesbekendtgørelse samler og strammer kravene til, hvordan en række redegørelser efter årsregnskabsloven skal offentliggøres, når virksomheden vælger at lægge dem på hjemmesiden i stedet for at gengive hele teksten i årsrapporten. Ledelsen skal i ledelsesberetningen eksplicit oplyse, at redegørelser – bl.a. for god fondsledelse, uddelingspolitik, betalinger til myndigheder, dataetik, virksomhedsledelse og mangfoldighedspolitik – offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, og samtidig angive den konkrete URL, der fører direkte til redegørelsen eller til en samleside. Redegørelserne skal ligge som selvstændige, klart adskilte dokumenter under de lovbestemte betegnelser, og virksomheden skal sikre uændret tilgængelighed på den anførte URL i mindst fem år – for børsnoterede selskaber i en endnu længere periode – med krav om automatisk viderestilling ved URL-ændringer. Revisor får desuden en eksplicit pligt til at påse, at årsrapporten indeholder de krævede oplysninger om henvisning og URL, hvilket reelt integrerer digital offentliggørelse i revisionsprocessen.
Læs mere her: Lovguiden – Redegørelsesbekendtgørelsen
Kvalitetskontrol af Revisionsvirksomheder Skærpes og Differentieres
En ny bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder moderniserer tilsynet med både PIE-revisionsvirksomheder (der reviderer virksomheder af offentlig interesse) og ikke-PIE-virksomheder. Reglerne opdeler kravene i særskilte kapitler for henholdsvis PIE og ikke-PIE, og fastslår, at Erhvervsstyrelsen fremover tilrettelægger kvalitetskontrollen på baggrund af en risikoanalyse. Revisionsvirksomheder, der reviderer mellemstore og store virksomheder eller afgiver lovpligtige erklæringer om bæredygtighedsrapportering, skal kvalitetskontrolleres med faste mellemrum, mens rene rådgivnings- eller konsulentvirksomheder, der ikke afgiver erklæringer, som udgangspunkt undtages, hvis de aktivt har registreret dette. For store revisionshuse betyder det, at kvaliteten af bæredygtighedsrelaterede erklæringer flyttes ind i samme tilsynsregime som den klassiske finansielle revision, mens mindre huse skal kunne dokumentere robuste kvalitetsstyringssystemer i et mere risiko-orienteret tilsyn.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder
God Skik, Forbrugerbeskyttelse og Kompetencer i Finanssektoren
Boligkredit – Fra Rådgivning til Markedsføring under Ét God Skik-Regime
Bekendtgørelsen om god skik for boligkredit samler og skærper kravene til, hvordan finansielle virksomheder, boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber må yde og formidle lån til boliger. Reglerne definerer bl.a. begreberne boligkreditaftale, boligkreditgiver og boligkreditformidler og fastslår, at virksomhederne skal handle redeligt, gennemsigtigt og loyalt samt i overensstemmelse med god erhvervsskik. Markedsføring skal være rimelig, entydig og ikke-vildledende, og reglerne om handelspraksis kobles direkte til forbrugerbeskyttelsesretten. Samtidig indlejres begrebet kreditværdighedsvurdering i god skik-regimet, hvilket – sammen med nylig vejledning fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden – kræver, at institutter udvikler dokumenterbare, men fleksible vurderingsmodeller, særligt ved komplekse produkter eller kombinations- og pakkesalg. For banker og realkreditinstitutter betyder det, at både salgsprocesser, forsikringskrav og brug af samarbejdspartnere skal kunne forklares og forsvares over for tilsynsmyndighederne.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om god skik for boligkredit
Forbrugslånsvirksomheder Under Stram Adfærdsregulering
Med bekendtgørelsen om god skik for forbrugslånsvirksomheder får de virksomheder, der udbyder forbrugslån uden for den klassiske banksektor, et eksplicit adfærdsregime tæt modelleret på markedsføringslovens og hvidvasklovens standarder. Bekendtgørelsen kræver, at forbrugslånsvirksomheder handler redeligt og loyalt over for kunderne og udviser god erhvervsskik i al handelspraksis – fra reklamer til salgsdialog. Når en given praksis påvirker forbrugerens økonomiske interesser, træder et særskilt regelsæt i kraft, som begrænser aggressiv markedsføring, krav om gennemsigtighed i omkostninger og forbyder praksisser, der væsentligt forvrider kundens økonomiske adfærd. For de mange fintech-aktører og højtforrentede udlånskoncepter betyder det, at design af kampagner, kunderejser og digitale onboarding-flows nu direkte kan blive genstand for tilsyn og sanktioner.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksomheder
Kompetencekrav til Medarbejdere i Boligkredit
En særskilt bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere løfter kravene til den faglige ballast hos de medarbejdere, der rådgiver om og bevilger boligkredit. Boligkreditgivere og -formidlere skal sikre, at virksomheden samlet set råder over ansatte med tilstrækkelige kompetencer til at rådgive om og udforme boligkreditaftaler, herunder accessoriske tjenesteydelser som forsikringer. De ansatte skal have dokumenteret viden om bl.a. markedet for boligkreditaftaler, forbrugerbeskyttelse, kreditvurdering, tinglysning, skatteregler og ejendomsvurdering samt kunne analysere kundens behov, præsentere løsningsmuligheder og beregne de økonomiske konsekvenser af forskellige lånescenarier. Kravene får betydning for rekruttering, efteruddannelse, fit & proper-processer og intern dokumentation, ikke mindst i lyset af Finanstilsynets voksende fokus på produktstyring og ESG-relaterede kreditrisici.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere
Lovpakken om KommuneKredit og Hvidvasktilsynets Skærpelse
Et udkast til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om KommuneKredit og flere andre love indeholder en række ændringer med både forbruger- og tilsynsvinkel. KommuneKredits finansiering omlægges til en statsstøttet model med Nationalbanken som central aktør, hvilket muliggør lempede likviditetskrav og national tilpasning af IT-sikkerhedskrav i stedet for fuld anvendelse af EU’s DORA-forordning – dog under et krav om en robust forvaltnings- og kontrolramme for IT-risici. Samtidig præciseres hvidvasklovens regler, så tilsynsafgørelser skal baseres på det materiale, der foreligger ved afslutningen af tilsynet, hvilket mindsker muligheden for at ”rette op” i høringsfasen og forventes at styrke den præventive effekt af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn. Endelig gives der hjemmel til, at unge fra 15 år kan få en basal indlånskonto uden værgens samtykke, hvilket har stor betydning for sårbare unge, men som samtidig kræver skærpet kundekendskab hos bankerne.
EU’s Grønne Dagsorden og Klimaafgifter i Virksomhedens Drift
For mange virksomheder smelter klima- og miljøregulering sammen med klassisk skatte- og rapporteringscompliance. Flere nye bekendtgørelser understøtter denne udvikling.
CO2-Kvoter og Udvidet Kvoteordning
Den nye kvotebekendtgørelse gennemfører kvotedirektivet i dansk ret og samler reglerne for CO2-kvoteordningen på tværs af luftfart, søtransport, stationære anlæg, bygninger, vejtransport og andre sektorer. Bekendtgørelsen definerer nøglebegreber som driftsleder, brændstofoperatør, udledningstilladelse og drivhusgasser og kobler dem til centrale EU-forordninger om overvågning, rapportering, verifikation og gratistildeling. Driftsledere og brændstofoperatører skal ansøge Energistyrelsen om udledningstilladelse i så god tid, at alle fakta kan være fuldt belyst længe inden udledningen påbegyndes, hvilket i praksis kræver, at større energi- og industrivirksomheder integrerer kvoteregimet i deres investerings- og projektprocesser. Med udvidelsen til brændstofoperatører i bygnings- og transportsektoren bliver også energiselskaber, tankoperatører og visse logistikaktører reelt omfattet af et kvote- og rapporteringsregime på linje med de traditionelle store emissionskilder.
Læs mere her: Lovguiden – Kvotebekendtgørelsen
CBAM – CO2-Pris ved Grænsen
Bekendtgørelsen om supplerende bestemmelser til CBAM-forordningen fastlægger de nationale rammer for den nye EU-mekanisme, der lægger en CO2-pris på visse importvarer med højt klimaaftryk som jern og stål, aluminium, cement, gødning, elektricitet og brint. CBAM-klarerere skal opbevare emissionsdata digitalt i et format, der kan stilles til rådighed for Energistyrelsen, og betale et årligt gebyr, der dækker de administrative omkostninger ved ordningen. Erhvervsministeren udpeges som kompetent myndighed for autorisation, CBAM-konti og transaktioner i EU’s CBAM-register. For danske importører betyder det, at klimadata om forsyningskæden – ofte helt tilbage til udenlandske værker og producenter – bliver et centralt compliance-område på linje med told og moms, og at fejl i emissionsrapporteringen både kan udløse økonomiske konsekvenser og tilsynsmæssige reaktioner.
Brændstofleverandører og Krav om Drivhusgasreduktion
Bekendtgørelsen om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren og bæredygtighed gennemfører detaljerede regler for brændstofleverandører til vejtransport, luftfart og søfart. Virksomheder, der leverer brændstoffer til transport, får en pligt til hvert år at anvende drivhusgasreducerende brændstoffer, så vugge-til-grav-emissionerne pr. energienhed reduceres i forhold til en fossil referenceværdi, og fra et givent år skal en fast andel af det samlede salg bestå af avancerede biobrændstoffer, biogas, e-fuels eller vedvarende brint. Bekendtgørelsen indeholder avancerede regler om faktorer, dobbeltoptælling og begrænsninger for, hvor meget støttede biobrændstoffer kan tælle med, samt bæredygtighedskriterier, der skal være opfyldt for at brændstofferne kan medregnes. Energiselskaber og større distributører skal derfor opbygge avancerede dokumentations- og certificeringssystemer, ofte i tæt samspil med frivillige ordninger og EU-taksonomien.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed
EUDR – Skovrydningsforordningen som Handels- og Sanktionsregime
Den danske EUDR-bekendtgørelse fastlægger de nationale supplerende regler til EU’s skovrydningsforordning (EUDR), der omfatter handel med råvarer og produkter forbundet med skovrydning og skovforringelse, såsom træ, kaffe, kakao, soja, oksekød og palmeolie. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udpeges som kompetent myndighed med beføjelse til at føre tilsyn, udstede påbud og forbud, kræve bistand og betaling for prøvetagning og analyser samt træffe midlertidige foranstaltninger og korrigerende tiltag. Myndigheden kan beslaglægge relevante produkter ved potentiel manglende overholdelse – både med henblik på destruktion, donation, bevissikring og sikring af det offentliges krav – og omkostningerne ved beslaglæggelse, donation og destruktion pålægges den ansvarlige erhvervsdrivende. For importører, detailkæder og fødevare- og råvarevirksomheder betyder det, at EUDR’s due diligence-krav nu suppleres af et nationalt sanktionsregime med reelle driftsmæssige konsekvenser ved manglende overholdelse.
Læs mere her: Lovguiden – EUDR-bekendtgørelsen
Arbejdsgiveransvar og RUT – Skærpet Fokus på Udenlandske Tjenesteydere
En ændringsbekendtgørelse om administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldepligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) justerer henvisningerne til udstationeringsloven og udvider hjemlen, så den også omfatter den nyeste affattelse af bestemmelsen om anmeldelsespligt. Dermed sikres, at Arbejdstilsynet fortsat kan udstede administrative bøder ved manglende eller mangelfuld anmeldelse, når udenlandske virksomheder udfører midlertidigt arbejde i Danmark, og at opdateringen af udstationeringsloven ikke skaber huller i sanktionsmulighederne. I praksis betyder det, at hvervgivere fortsat skal kontrollere, at udenlandske underleverandører er korrekt anmeldt i RUT, og at manglende dokumentation kan føre til både administrative bøder og politianmeldelse – et væsentligt element i indsatsen mod social dumping.
Moms, Offentlig Gæld og Nye Compliance-Risici
EPPO og OLAF Får Direkte Adgang til Momsdata
Et forslag til ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde på momsområdet skal give Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) direkte, centraliseret adgang til EU’s moms- og betalingsdatabaser, bl.a. VIES og CESOP. I stedet for langsom bilateral udveksling mellem medlemsstaterne får EPPO og OLAF adgang til at foretage målrettede søgninger i de samme datasæt som nationale skattemyndigheder – med skærpet pligt for Eurofisc-netværket til at dele efterretninger om mistænkelige transaktioner. For danske virksomheder med omfattende grænseoverskridende handel betyder det, at uregelmæssigheder i moms- og betalingsmønstre hurtigere kan opdages og efterforskes på tværs af landegrænser, og at intern kontrol med kædehandel, triangulering og platformsalg bliver endnu mere kritisk.
Betinget Eftergivelse af Offentlig Gæld – Gæld og Kriminalitet Kobles
Lovforslaget om ændring af loven om inddrivelse af gæld til det offentlige gør eftergivelse af offentlig gæld til et langt mere konditioneret instrument. Eftergivelse – både efter den almindelige ordning og ”ret og pligt”-ordningen – kan i fremtiden tilbagekaldes, hvis skyldneren sigtes for og efterfølgende endeligt dømmes for visse former for kriminalitet inden for en fastsat periode efter eftergivelsesdatoen. Det gælder bl.a. ved betinget eller ubetinget fængselsstraf, visse foranstaltningsdomme, forvaring, ungdomssanktion og betydelige bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Ved tilbagekaldelse genopstår den eftergivne gæld som en ubetinget fordring med ny betalingsfrist, og skyldneren pålægges en flerårig karensperiode, før ny eftergivelse kan søges. Der indføres dog både undtagelser for særligt socialt udsatte og mulighed for administrativ ophævelse af tilbagekaldelsen på visse betingelser. For erhvervsdrivende med betydelig offentlig gæld – fx som følge af tidligere skattesager – bliver strafferetlig recidiv dermed direkte knyttet til virksomhedens og ejerens økonomiske råderum.
Strafreformen og Dens Betydning for Virksomheder
Selv om strafreformen primært er rettet mod personfarlig kriminalitet, har den klare afledte konsekvenser for virksomheders risikobillede – både som arbejdsgivere, som miljø- og naturbrugere og som aktører i det finansielle system.
Lovforslaget om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. gennemfører dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Straffene for grov og særdeles grov vold hæves markant, mens strafniveauet for visse voldtægter, digitale sexkrænkelser, chikane og trusler mod offentligt ansatte samt naturkriminalitet skærpes betydeligt. Der indføres en ny bestemmelse om ”trafikdrab” ved særlig hensynsløs kørsel, og bødebidraget til Offerfonden fordobles, hvilket også rammer virksomheder, når ansatte eller ledelse dømmes i sager, hvor virksomheden hæfter for bøder. For natur- og faunakriminalitet er udgangspunktet fremover dobbelt bødeniveau, og de groveste overtrædelser kan føre til fængselsstraf og fratagelse af fx jagttegn – relevante risici for landbrug, skovbrug og jagtrelaterede erhverv. Samtidig indføres en ordning, hvor sagsomkostninger for unge og visse førstegangsdømte kan bortfalde betinget af kriminalitetsfrihed, hvilket på lidt længere sigt kan få betydning for rekruttering og rehabilitering af tidligere dømte medarbejdere. For compliance-funktionen betyder reformen, at grænsen mellem ”privat” og virksomhedsrelateret strafansvar udviskes yderligere, når overtrædelser i trafikken, på sociale medier eller i naturen samtidig rummer potentielle økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser for arbejdsgiver.
Overblik Over Centrale Complianceområder
For mange virksomheder vil de nye regler opleves som et samlet compliance-puslespil, hvor miljø, skat, finans og bæredygtighed hænger tættere sammen end tidligere. De vigtigste temaer kan sammenfattes således:
| Område | Centrale nye krav | Typisk påvirkede virksomheder |
|---|---|---|
| Miljøkriminalitet | Skærpede bødeniveauer, differentieret efter virksomhedsstørrelse og økonomisk vinding | Entreprenører, transportører, affalds- og jordhåndteringsvirksomheder |
| Regnskab og revision | Risikobrancher med revisionspligt, skærpet kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder, formkrav til redegørelser | SMV’er i udpegede brancher, større selskaber, revisionshuse |
| Finansiel regulering | God skik for boligkredit og forbrugslån, kompetencekrav, skærpet hvidvasktilsyn | Banker, realkredit, fintech, forbrugslånsvirksomheder |
| Grøn regulering | ETS/kvoter, CBAM, brændstofkrav og EUDR-due diligence | Energi- og industrivirksomheder, importører, transport- og råvaresektoren |
| Arbejdsgiverpligter | RUT-bødeforelæg og ansvar for udenlandske tjenesteydere | Bygge- og anlægsvirksomheder, landbrug, rengøring, servicesektoren |
| Skat og gæld | EPPO/OLAF-adgang til momsdata, betinget eftergivelse af offentlig gæld | Koncerner med grænsehandel, virksomheder/ejere med offentlig gæld |
Fremadrettet Perspektiv for Virksomheder
For danske virksomheder bliver 2026 ikke kun et spørgsmål om at opdatere interne politikker på enkeltområder, men om at bygge sammenhængende governance, hvor miljø, skat, finansiel regulering og bæredygtighed håndteres integreret. Praktisk vil det betyde tættere samarbejde mellem økonomi-, jura-, bæredygtigheds- og risikofunktioner, hyppigere dialog med revisor og finansielle partnere og en langt mere datadrevet tilgang til dokumentation – hvad enten det handler om CO2-indholdet i importeret stål, lovligheden af en udenlandsk underleverandør eller sporbarheden i håndteringen af forurenet jord. Virksomheder, der allerede nu indretter deres systemer og beslutningsgange efter det højere straf- og kontrolniveau, vil stå stærkere, når de nye krav for alvor slår igennem i både tilsynspraksis og retssale.
