Nye krav til virksomheders CO2-indsats skat og årsrapporter

Danske virksomheder står over for nye regler inden for CO2-reduktion, skat og finansiel rapportering. Få overblik over ændringer i minimumsbeskatning, årsrapporter for finansielle virksomheder, tilskud til grøn omstilling og CBAM-krav.

Danske virksomheder får skærpede krav til registrering, rapportering og grøn omstilling – fra minimumsskat over årsrapporter til CBAM og nye tilskudsregler.

Nye krav til virksomheders CO2-indsats skat og årsrapporter

Minimumsbeskatning og registrering af koncernenheder

Skatteforvaltningen indfører pligt for koncernenheder omfattet af minimumsbeskatningsloven til at registrere sig efter nærmere anvisning og indberette konkrete stamdata. Meddelelsen skal som minimum omfatte navn og adresse, CVR- eller SE-nummer samt rapporteringsår, og eventuelle fejl eller ændringer skal indsendes inden 30 dage. Skatteforvaltningen kan registrere enheden i CVR/SE, hvis der ikke i forvejen foreligger registrering, og urigtige/udeladte oplysninger eller for sene ændringsmeddelelser kan straffes med bøde. Bekendtgørelse

Årsrapporter for finansielle virksomheder

En ny vejledning præciserer indberetnings- og offentliggørelseskravene til årsrapporter m.v. for finansielle virksomheder. Omfanget omfatter bl.a. penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og -holdinger, investeringsforeninger og forvaltere af alternative investeringsfonde. Den reviderede og godkendte årsrapport skal indberettes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold, og vejledningen tydeliggør, hvornår virksomheder skal følge bindende ”skal”-krav versus vejledende ”bør”-anbefalinger. Vejledning

Erhvervsfremmemidler og fravigelsesmulighed

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får mulighed for i særlige tilfælde at fravige reglerne for de decentrale erhvervsfremmemidler, når projekter har eller forventes at få tilsagn fra EU-finansierede ordninger, andre offentlige myndigheder eller private fonde. Sekretariatet kan udstede tilsagn og vilkår i overensstemmelse med EU’s retningslinjer og supplerende nationale vilkår; ordningen gælder dog ikke for projekter under Regionalfonden og Socialfonden Plus. Bekendtgørelse

CO2‑injektionskapacitet og bødestraf

Et lovforslag lægger op til bødestraf for olie- og gasselskaber, der ikke opfylder deres individuelle EU‑forpligtelse til at bidrage til CO2‑injektionskapacitet under Net‑Zero Industry Act. Forpligtelsen er baseret på produktionen i 2020‑2023 og omfatter bl.a. seks danske selskaber; sager forventes typisk indledt efter en tilkendegivelse fra Europa‑Kommissionen, og bødenivauet skal modvirke økonomisk fordel ved manglende efterlevelse. Lovforslag

Tilskud til CO2‑reduktioner i CO2‑intensive virksomheder

Udkast til nye regler for tilskud til de mest CO2‑intensive virksomheder forenkler beregningen af støtteberettigede omkostninger og ophæver kravet om standardforudsætninger for udetemperatur og graddage. Puljen lukker fremover tidligst 1. november, og målgruppen er fortsat virksomheder med mindst 1.500 ton CO2e årlig udledning og en afgiftsstigning på minimum 2,3 % af bruttoværditilvæksten. Høring

Tilskud til energibesparelser og effektiviseringer i erhvervslivet

Erhvervspuljen foreslås justeret med en ny standardmetode, hvor støtteberettigede omkostninger for visse projekttyper – fx entreprenørmaskiner, intern transport samt laserudstyr – fastsættes til 50 % af investeringsudgiften. Driftskravet reduceres fra to år til 12 måneder, og virksomheder skal dokumentere energiforbrug via fakturaer; samtidig ophæves kravet om standardforudsætninger i beregninger. Tilskudssatser for bygningers klimaskærm justeres til maksimalt 45 % (små), 35 % (mellemstore) og 25 % (store). Virksomheder skal desuden erklære overholdelse af tilbuds- og udbudsregler. Høring

CBAM beregning i lyset af gratis kvoter

Et EU‑udkast fastlægger, hvordan antallet af CBAM‑certifikater justeres i forhold til EU‑producenters gratis kvoter. Modellen anvender benchmarks for de 10 % mindst udledende EU‑producenter samt udfasningsprocenten for gratis kvoter, hvilket gør importørers omkostninger mere følsomme over for de importerede varers faktiske CO2‑intensitet. EU-udkast

CBAM autorisation og administrative lettelser

Et andet EU‑udkast ændrer procedurerne for autorisation som CBAM‑angiver ved at give myndigheder mulighed for digital indhentning af oplysninger, gøre visse høringsskridt valgfrie og omlægge tidsfrister til kalenderdage. Ændringerne skal lette byrden for ansøgere og skabe ensartede processer på tværs af EU. Høring

Kontekst og praktiske nøgler

Pillar Two og registreringspligter

OECD’s søjle‑2‑regler om minimumsbeskatning på mindst 15 % for store koncerner er implementeret i EU‑retten og ledsages af nye samarbejds- og indberetningskrav mellem myndighederne. For danske koncernenheder betyder det bl.a. skærpede krav til interne processer for korrekt og rettidig registrering og meddelelse af ændringer. (consilium.europa.eu)

Indberetningsteknik i den finansielle sektor

Finansielle virksomheder møder flere digitale formater ved indberetning: store IFRS‑aflæggere skal i stigende grad anvende iXBRL med taksonomier fra Erhvervsstyrelsen og ESMA, mens andre fortsat benytter PDF eller XHTML via Regnskab Special. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har publiceret vejledninger og taksonomier, som virksomheder bør integrere i deres afslutnings‑ og publiceringsplaner. (finanstilsynet.dk)

To tilskudsspor til grøn omstilling

Energistyrelsen driver to centrale spor for virksomheder: Erhvervspuljen, der kan dække op til 50 % af støtteberettigede omkostninger, og en investeringsstøtte til CO2‑tunge virksomheder målrettet projekter med stor reduktionseffekt. Åbne vinduer, puljestørrelser og vejledninger offentliggøres løbende og kræver tidlig projektmodning og dokumentation. (ens.dk)

CBAM krav og forenklinger

Energistyrelsen er kompetent myndighed for CBAM i Danmark, og importører skal autoriseres og rapportere indlejrede emissioner. EU‑lovgiverne har samtidig aftalt forenklinger, bl.a. et de‑minimis masse‑tærskel for små importmængder og justerede procedurer for autorisation og beregninger – uden at svække klimaambitionen. Virksomheder bør derfor sikre adgang til faktiske emissionsdata fra leverandører og forberede processer til opkøb og indlevering af CBAM‑certifikater. (ens.dk)

Hvad skal virksomheder gøre nu

• Minimumsbeskatning: Etabler en koncern‑”gatekeeper” for Pillar‑2‑data og implementér 30‑dages procedurer for ændringsmeddelelser til Skatteforvaltningen; kvalitetssikr CVR/SE‑masterdata og rapporteringsår i ERP.
• Finansielle årsrapporter: Opdater rapporteringskalender og værktøjer til iXBRL/ESEF, og test indberetning i Regnskab Special inden godkendelse for at undgå formatfejl.
• Erhvervsfremmemidler: Afklar om projektet har EU‑ eller anden offentlig/privat medfinansiering, og planlæg efter den nye fravigelsesadgang for vilkår og dokumentation.
• CO2‑injektion: Olie‑ og gasselskaber bør gennemføre gap‑analyse mod NZIA‑forpligtelsen, udarbejde plan for kapacitetsbidrag og etablere intern dokumentation med henblik på myndighedskontrol.
• Tilskud i CO2‑tunge virksomheder: Re‑beregn business cases med den nye forenklede omkostningsmetode, og tilpas tidsplanen til den senere puljelukning; indsamling af drift‑ og energifakturaer prioriteres.
• Erhvervspuljen: Forbered projekter med 12‑måneders driftsdokumentation, og verificér, at tilbuds‑/udbudsregler efterleves; anvend de nye satser for bygninger i budgetter.
• CBAM: Kortlæg varekoder, leverandørkæde og datatilgængelighed for faktiske emissioner; forbered autorisationsansøgning og interne kontroller til styring af CBAM‑certifikater og justeringsregler.