Virksomheder i Fokus: Nye Regler for Emballageansvar, Affaldspriser og Patentgebyrer

Store ændringer for erhvervslivet: Udvidet producentansvar for emballage, nye markedspriser for erhvervsaffald og markant højere gebyrer for patenter.

Virksomheder i Fokus: Nye Regler for Emballageansvar, Affaldspriser og Patentgebyrer

Resumé: Store ændringer for erhvervslivet: Udvidet producentansvar for emballage, nye markedspriser for erhvervsaffald og markant højere gebyrer for patenter.

Indledning

Erhvervs- og selskabsretten er i kraftig bevægelse. Tre regelsæt påvirker nu både forsyningskæder, kommunale affaldsordninger og virksomhedernes arbejde med immaterielle rettigheder: 1) et udvidet producentansvar for emballage, 2) en generel forhøjelse af gebyrer hos Patent- og Varemærkestyrelsen, samt 3) en opdateret vejledning om kommunal prissætning af visse typer erhvervsaffald. Artiklen gennemgår hovedelementerne og de praktiske konsekvenser for virksomhedernes compliance, budgetter og kontrakter.

Udvidet producentansvar for emballage: Økonomi, organisering og dataansvar

Det udvidede producentansvar gør virksomheder økonomisk og organisatorisk ansvarlige for den emballage, de sætter på markedet, herunder finansiering af håndtering af emballageaffald fra husholdninger. Ordningen baserer sig på princippet om, at forurener betaler, og drives i praksis gennem kollektive ordninger, der opkræver miljøgraduerede bidrag og fordeler ansvar efter markedsandel. Forpligtelserne rammer bredt – fra detail til e‑handel og private labels – og myndighederne understreger, at mange stadig ikke er forberedte. Læs Miljøstyrelsens baggrund og status for virksomhedernes kendskab til reglerne. (mst.dk)

Registreringspligt og 14-dages-reglen

Alle omfattede producenter skal registreres i producentansvarsregistret hos Dansk Producentansvar (DPA). Pligten omfatter bl.a. importører og distributører, der første gang gør emballage tilgængelig i Danmark. Registrering skal ske senest 14 dage før markedsføring, og registreringen er først gyldig, når registreringsgebyret er betalt og bevis modtaget. Se DPA’s krav, frister og kategorier for emballage. (producentansvar.dk)

Kollektive ordninger og miljøgraduerede bidrag

Producenter af engangsemballage skal være medlem af en kollektiv ordning, som varetager producentansvaret og differentierer bidragene efter emballagens genanvendelighed (miljøgraduering). Det giver et økonomisk incitament til redesign mod mere genanvendelige materialer og enklere sammensætninger. Læs Miljøstyrelsens samlede vejledningsside om emballageansvaret og miljøgraduering. (mst.dk)

Kommunernes rolle og producentgebyrer

Kommunerne fortsætter indsamlingen af husholdningernes emballageaffald, men udgifterne dækkes nu via producentgebyrer, som de kollektive ordninger håndterer på producenternes vegne. Miljøstyrelsen stiller nøgletal og vejledninger til rådighed for fastsættelsen af disse gebyrer, og ordningen rummer også mulighed for kompensation til virksomheder, der selv afholder omkostninger til håndtering af erhvervsemballageaffald. Se Miljøstyrelsens “Særligt for kommuner” om producentgebyrer og kompensation. (mst.dk)

Genanvendelsesmål og designkrav

Kravene til reel genanvendelse skærpes og måles pr. materiale, bl.a. for papir/pap, plast, metal, glas og træ. Målene følger EU-retten og skal understøtte, at design og materialevalg reelt fører til højere genanvendelse. Læs EU‑direktivet, der skærper emballagekrav og genanvendelsesmål. (eur-lex.europa.eu)

Økonomisk effekt – konkret pejlemærke for gebyrstørrelser

De nye producentgebyrer afspejler lokale omkostningsstrukturer og opkræves typisk via de kollektive ordninger. Som pejlemærke har Københavns Kommune offentliggjort gebyrblade for emballagefraktioner (hente- og bringeordninger, administration og oplysning). Tallene viser, at budgeteffekten for store byområder kan være betydelig, og at materialevalg kan flytte udgiften markant. Se producentgebyrer og beregningsprincipper i København. (kk.dk)

Patent- og Varemærkestyrelsen: Lovforslag om generel gebyrforhøjelse på 20 procent

Et aktuelt lovforslag lægger op til en generel forhøjelse på 20 procent af gebyrerne på tværs af patenter, varemærker, design, brugsmodeller og halvledertopografi. Som undtagelse foreslås videresendelsesgebyret for internationale patentansøgninger (PCT) nedsat for at styrke konkurrenceevnen. De samlede merudgifter for erhvervslivet er anslået til ca. 76 mio. kr. i perioden 2026‑2029. Se overblik over lovforslaget og økonomiske konsekvenser. (lovguiden.dk)

Hvorfor nu? 2011-niveau og moderniseringsbehov

Gebyrlovgivningen er forankret i, at satserne i de materielle love er angivet i 2011‑niveau med mulighed for pris- og lønregulering. En bred 20‑procentsjustering adresserer derfor et akkumuleret efterslæb og skal samtidig medfinansiere en nødvendig digital modernisering af sagsbehandlingen. Se myndighedens lov- og retskildevejledning om 2011‑niveau i designloven. (deguidelines.dkpto.dk)

Digital opgradering hos styrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen har allerede igangsat udskiftning af sagsbehandlingssystemer i samarbejde med EUIPO. Det underbygger behovet for stabile, fremadrettede drifts- og udviklingsmidler – også gennem justerede gebyrer. Læs om implementeringen af nyt sagsbehandlingssystem. (dkpto.dk)

Markedspris for kommunal indsamling af erhvervsaffald: Opdateret vejledning skærper praksis

En opdateret vejledning om markedspriser præciserer, hvornår kommunalbestyrelsen lovligt kan tilbyde indsamling af visse typer erhvervsaffald (husholdningslignende mængder, særlige ø‑ordninger m.v.), og hvordan prisen skal fastsættes, så den svarer til det konkurrenceudsatte marked. Vejledningen gentager, at ordningerne er frivillige for både kommune og virksomhed. Se vejledningens indhold og anvendelsesområde. (forsyningstilsynet.dk)

Fast pris efter “markedsundersøgelse” eller “omkostninger + overskudstillæg”

Kommunen kan 1) undersøge markedsprisniveauet for den konkrete ydelse eller 2) anvende et omkostningsbaseret prisprincip med et rimeligt overskudstillæg. Vejledningen opstiller også krav om, at markedspriser fremgår af gebyrbladet, at der føres særskilte regnskaber pr. ordning, at prisen som minimum dækker alle omkostninger, og at krydssubsidiering undgås. Hent Forsyningstilsynets vejledning (PDF) med metoder og regnskabskrav. (forsyningstilsynet.dk)

Tilsyn viser begyndende efterlevelsesudfordringer

Forsyningstilsynets første tilsynsrunde viste systematiske fejl i 15 ud af 15 kommuner, bl.a. i opgørelse og opkrævning. Det varsler et skærpet fokus på korrekt metodevalg, fuld omkostningsdækning og gennemsigtighed i gebyrblade og særskilte regnskaber. Læs tilsynsnyheden og hovedkonklusionerne. (forsyningstilsynet.dk)

Praktiske implikationer og råd

Emballage: Få styr på data, medlemskab og materialevalg

• Kortlæg emballageflowet med opdeling på materialer, slutbrugere (husholdning/erhverv) og affaldssti.
• Registrér jer hos DPA og tilknyt kollektiv ordning; sørg for rettigheder i MitID Erhverv til adgang i registret.
• Optimer design mod højere genanvendelighed for at reducere miljøgraderede bidrag; dokumentér designvalg og materialer.
• Indgå aftaleprotokoller med KO og kommuner om data, kontrol og eventuel kompensation for egen håndtering af erhvervsemballageaffald.
  Trin-for-trin-vejledning til registrering hos DPA. (producentansvar.dk)

IP-gebyrer: Budget og timinger

• Læg 20% tillæg ind i budgetter for ansøgning, fornyelse, indsigelser og klager på tværs af IP‑porteføljen.
• Overvej at fremskynde eller tilpasse betalings- og fornyelsesstrategier, hvor det er muligt inden for de gældende regler.
• Indregn, at PCT‑videresendelsesgebyret foreslås nedsat – det kan påvirke forumvalg.
• Afstem interne retningslinjer og fuldmagter, så betalinger via PVS Pay sker rettidigt for at undgå tillæg.
  Se Patent- og Varemærkestyrelsens prisliste og betalingsvejledning. (dkpto.dk)

Markedsprisaffald: Benchmark, kontrakter og compliance

• Sammenlign kommunens markedspris med private tilbud; brug markedsundersøgelser som forhandlingsgrundlag for kontrakter.
• Hvis I benytter kommunal ordning, efterspørg dokumentation for prisens tilblivelse, særskilte regnskaber og håndtering af overskudstillæg.
• Kommuner bør sikre opdaterede gebyrblade, metodevalg og dokumentation; virksomheder bør indarbejde reguleringsklausuler i kontrakter.
  Hold øje med Forsyningstilsynets opdateringer og brancheworkshops. (forsyningstilsynet.dk)

Konklusion

Det udvidede producentansvar for emballage flytter regningen og styringen af emballagestrømme til producenterne og fremtvinger bedre datagrundlag, designbeslutninger og koordinering med kollektive ordninger og kommuner. Samtidig vil en bred 20% gebyrforhøjelse på IP‑området kræve en ny økonomistyring af virksomhedernes rettighedsporteføljer. Endelig betyder opdaterede regler for markedspriser på kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald, at både kommuner og virksomheder skal dokumentere og benchmarke priser mere stringent. Samlet set er retningen klar: mere gennemsigtighed, bedre data og stærkere økonomiske incitamenter – og dermed et større behov for, at virksomhederne arbejder på tværs af miljø, indkøb, jura og finans for at holde styr på både compliance og totaløkonomi.