Erhvervslivet står over for en række nye juridiske opdateringer inden for finansiel rapportering, kreditværdighedsvurdering, ESG-krav, IT-sikkerhed og skattesatser. Artiklen dækker desuden vigtige sektor-specifikke reguleringer.
Virksomheder mødes nu af et langt mere finmasket net af krav til finansiel rapportering, forbrugerkredit, skat, ESG og sektorregulering – fra bankernes bestyrelseslokaler til små slagterier og gasleverandører.
Finansiel regulering og virksomhedsledelse
Bæredygtighedsrapportering og kønsbalance i finanssektoren
Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skærpes, så danske institutter spejler den nye EU‑ramme om bæredygtighedsrapportering (CSRD), kønsbalance i børsnoterede selskabers ledelse og øget gennemsigtighed om selskabsskat. Fodnoten til bekendtgørelsen opdateres, så den nu direkte henviser til bl.a. direktiv (EU) 2022/2464 om virksomheders bæredygtighedsrapportering, 2022/2381 om kønsfordeling i bestyrelser og 2025/794 om udskudte rapporteringskrav. Samtidig justeres § 181, så de nye rapporteringskrav fases ind forskelligt for store virksomheder, børsnoterede SMV’er og små, ikkekomplekse institutter. For finansielle virksomheder betyder det, at strategi, risikostyring og governance omkring ESG ikke længere kan behandles som sidebemærkninger, men skal fremgå systematisk og reviderbart af årsrapporterne.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
For danske UCITS‑afdelinger fjernes et særskilt regnskabskrav i § 66 i bekendtgørelsen om finansielle rapporter, og en række interne henvisninger tilpasses. Ophævelsen betyder en forenkling af rapporteringsreglerne for investeringsforeninger, som fortsat skal aflægge detaljerede finansielle rapporter, men med færre særregler ved siden af den generelle regulering for investeringsinstitutter og bæredygtighedsrapportering.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske UCITS
Nye krav til ledelse, ESG‑risici, koncentrationsrisici og kryptoaktiver
Bekendtgørelsen om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. omskrives på centrale punkter og indarbejder de nyeste EU‑regler om kapital- og tilsynskrav. Bestyrelse og direktion får bl.a. pligt til:
- kun at gennemføre visse governance‑opgaver hvert andet år i stedet for årligt (fx i bilag 2, nr. 15 og 27), hvilket giver mere plads til strategisk arbejde,
- at etablere robuste strategier, politikker og systemer for identifikation og styring af ESG‑risici med en langsigtet horisont på mindst 10 år, afstemt efter instituttets risikoprofil,
- at indarbejde ESG‑faktorer eksplicit i risikopolitikkerne, så både nuværende og fremtidige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici adresseres,
- at håndtere koncentrationsrisici over for centrale modparter (CCP’er) gennem nye krav i bilag 2, herunder specifikke planer og kvantitative mål, hvor CCP’en har væsentlig systemisk betydning,
- at udvide begrebet operationel risiko til også at omfatte IKT‑risici, outsourcing og en skærpet definition af modelrisiko, samt
- at fastlægge principper for håndtering af risici ved direkte og indirekte eksponeringer mod kryptoaktiver og kryptoaktivtjenesteudbydere.
Samlet skubbes pengeinstitutternes governance‑ramme i retning af mere langsigtet ESG‑styring, moderne IKT‑sikkerhed og tættere overvågning af både CCP‑eksponeringer og kryptoaktiver.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Systemrevision af finansiel digital infrastruktur
Operatører af finansiel digital infrastruktur – eksempelvis betalings- og afviklingsplatforme – bliver nu underlagt en særskilt bekendtgørelse om systemrevision. Bekendtgørelsen definerer systemrevision som en gennemgang af:
- generelle it‑kontroller og ledelsessystemer for it‑sikkerhed,
- it‑baserede brugersystemer stillet til rådighed for tilsluttede finansielle virksomheder, og
- systemer til dataudveksling mellem operatøren, tilsluttede virksomheder og øvrige operatører.
Operatørens generalforsamling (eller øverste ledelsesorgan) skal vælge mindst én ekstern systemrevisor, som via en godkendt revisionsvirksomhed gennemfører revisionen efter god revisorskik. Systemrevisor skal især påse, om kontrol- og sikringsforanstaltninger ved udvikling, vedligeholdelse og drift af systemer er betryggende, og om forretningsgange over for tilsluttede virksomheder fungerer efter hensigten. Der etableres desuden krav om koordination mellem systemrevisionen hos operatøren, revisionen hos de tilsluttede virksomheder og systemrevisionen hos andre operatører, så kritisk infrastruktur vurderes helhedsorienteret.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur m.fl.
Forbrugerkredit og markedsføring
Nyt samlet regime for forbrugerkredit strammer krav i hele kredittens livscyklus
Med en omfattende ændringslov gennemføres det reviderede forbrugerkreditdirektiv (EU) 2023/2225 i dansk ret. Lovændringen rammer både kreditaftaleloven, markedsføringsloven, lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om finansiel virksomhed og betyder i praksis et markant løft i kravene til kreditgivere, kreditformidlere og markedsføringen af forbrugerkredit.
De væsentligste ændringer omfatter bl.a.:
-
God forretningsskik og ikke‑diskrimination
Nye §§ 4 a‑4 c i kreditaftaleloven fastslår, at alle lovpligtige oplysninger skal gives gratis, at kreditbetingelser ikke må diskriminere lovligt opholdende forbrugere på nationalitet eller bopæl, og at kreditgivere og formidlere skal handle redeligt, gennemsigtigt og professionelt i hele forløbet fra produktdesign over markedsføring til rådgivning og indgåelse. -
Udvidede oplysningspligter før aftaleindgåelse
§§ 7 a og 7 b omskrives, så alle kredittilbud ledsages af standardiserede formularer (bilag 2 og 3) med ensartede oplysninger om bl.a. debitorrente, ÅOP, samlede omkostninger, løbetid, afdragsstruktur, misligholdelsesomkostninger, fortrydelsesret og førtidig indfrielse. Oplysningerne skal gives i god tid, på et varigt medium og på en ensartet og fremtrædende måde – også ved fjernsalg og taletelefoni. -
Skærpet kreditværdighedsvurdering og forbud mod uansvarlig udlånspraksis
§ 7 c kræver nu en grundig kreditværdighedsvurdering, baseret på relevante og korrekte oplysninger om forbrugerens indtægter, udgifter og øvrige finansielle forhold, proportionalt med kredittypens art og risici. Oplysningerne skal dokumenteres og kontrolleres på egnet vis, og kredit må kun udbydes, hvis vurderingen viser, at forbrugeren med rimelighed kan opfylde sine forpligtelser. Automatisk databehandling udløser ret til menneskelig indgriben, forklaring og fornyet vurdering. -
Generelle oplysninger, fyldestgørende forklaringer og databaser
§§ 7 e‑7 h pålægger kreditgivere at stille generelle oplysninger om kreditaftaler til rådighed, give fyldestgørende forklaringer om produkternes karakteristika og risici og sikre ordnet brug af kreditdatabaser, herunder at forbrugere informeres, når databaseoplysninger fører til afslag. -
Kombinations- og pakkesalg, standardvalg og rådgivning
Nye §§ 12‑15 begrænser kombinationssalg, forbyder afledt samtykke via forhåndsafkrydsede felter, regulerer anvendelsen af accessoriske tjenesteydelser (særligt forsikringer) og opstiller detaljerede krav til rådgivningstjenester, herunder hvornår rådgivning kan betegnes som »uafhængig«. -
Styrket fortrydelses- og tilbagebetalingsbeskyttelse
§ 19 om fortrydelsesret og §§ 26, 29 a og 29 b om førtidig tilbagebetaling og henstandsforanstaltninger ved betalingsvanskeligheder styrkes og præciseres, så forbrugere bl.a. får klarere krav på henstand, gældskonsolidering eller vilkårsjustering, før tvangsfuldbyrdelse. -
Tilsynsforstærkelse
Nyt kapitel 12 a udpeger Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden som kompetente myndigheder med hver deres tilsynsregime, hvilket giver en mere koordineret håndhævelse af reglerne om kreditværdighed, information, markedsføring og god skik.
For kreditgivere og fintech‑aktører betyder ændringerne, at både produktudvikling, systemunderstøttelse og salgskanaler skal gennemgås, så processer og dokumenter matcher de detaljerede lovkrav.
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love
Skærpet tilsyn med kreditformidlere og aflønning i forbrugslånssektoren
Samtidig ændres lov om forbrugslånsvirksomheder fundamentalt: kreditformidlere får registreringspligt hos Finanstilsynet, underlagt egnetheds- og hæderlighedskrav, og både forbrugslånsvirksomheder og formidlere pålægges kompetencekrav for ansatte, der udbyder eller formidler kreditaftaler. Nye §§ 9‑9 b kræver, at aflønning ikke må tilskynde til uansvarlig kreditgivning eller gøre løn afhængig af kvantitative salgsmål eller andelen af godkendte ansøgninger. Forbrugerombudsmanden får desuden selvstændigt tilsyn med kreditformidlere, herunder mulighed for at indstille til sletning fra Finanstilsynets register ved grove eller gentagne overtrædelser.
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love
Markedsføring af lån med klar advarsel og forbud mod aggressiv kommunikation
Markedsføringsloven ændres, så al markedsføring af kreditaftaler målrettet forbrugere som udgangspunkt skal indeholde en tydelig advarsel om, at det koster penge at låne penge. Samtidig indføres nye §§ 11 c og 11 d, der forbyder markedsføring, som:
- antyder, at kredit kan forbedre forbrugerens økonomiske situation eller udgør en erstatning for opsparing,
- nedtoner betydningen af eksisterende gæld eller registreringer i databaser, eller
- fremhæver, hvor »nemt« eller »hurtigt« kredit kan opnås.
Standardoplysninger (bl.a. ÅOP, samlede omkostninger, løbetid og kreditbeløb) skal præsenteres letlæseligt eller let hørbart, tilpasset mediet, og med klare regler for, hvordan elektroniske medier må bruges. Forbrugslånsbranchen skal derfor revurdere alt eksisterende markedsføringsmateriale – både online og offline – og sikre fuld overensstemmelse med de nye krav.
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love
Ny vejledning om kreditværdighedsvurdering
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har sideløbende opdateret deres fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering. Den nye vejledning afløser 2021‑udgaven og indarbejder både EU‑Domstolens praksis og nyere danske domme – herunder Østre Landsrets dom af 22. marts 2024 om Resurs Bank. Vejledningen fastholder, at kreditgiverens vurdering skal fokusere på, om forbrugeren kan betale renter og afdrag, ikke på kreditgiverens tabsrisiko, og præciserer forskellen på formuleringerne »skal« (retligt krav) og »bør« (anbefaling). Den understreger bl.a. krav om beregning af rådighedsbeløb i alle sager, forsvarlig brug af databaser og systematisk dokumentation af beslutninger – og åbner samtidig for, at kreditgivere kan afvige fra vejledningens metode, hvis de kan redegøre juridisk og fagligt for, at de stadig holder sig inden for lovens rammer.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om kreditværdighedsvurdering
Skat og ansættelsesforhold
Nye satser for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse i 2026
Skatterådet har fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i 2026. For pendlere betyder ændringen, at fradraget efter ligningslovens § 9 C fortsat først indtræder fra 25 km daglig transport, med differentierede satser for mellemlange og lange afstande, og særlige regler for yderkommuner og lavindkomstmodtagere. For arbejdsgivere justeres de maksimale satser for skattefri godtgørelse efter § 9 B for kørsel i egen bil, motorcykel og cykel/knallert/el‑løbehjul, hvilket kræver opdatering af rejse- og udlægsystemer samt interne politikker.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2026 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring
Værdiansættelse af fri kost og logi for 2026
Bekendtgørelsen om værdiansættelse af fri kost og logi for 2026 fastlægger de beløb, der skattemæssigt skal lægges til grund, når medarbejdere får naturaliegoder i form af bolig og/eller kost. For medhjælpere ved landbrug, hushjælp og sygehuspersonale med både fri bolig og kost fastsættes en samlet års- og månedsværdi, mens der for personale med alene fri kost opereres med standardsatser pr. måltid og pr. dag. For militært personale med frit kvarter fastsættes en særskilt månedsværdi. Samtidig præciseres det, at kontantydelser i stedet for fri kost og logi altid behandles som almindelig løn – et vigtigt punkt for arbejdsgivere, der ønsker at omstrukturere personalegoder af skattemæssige grunde.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2026
Regulering af sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere og selvstændige
En ny bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i sygedagpengeforsikringen justerer både adgangs- og udelukkelsesgrænser for private arbejdsgivere samt præmiesatser for selvstændige. For arbejdsgivere fastsættes nye lønsumsgrænser for, hvornår virksomheden kan være omfattet, og hvornår den automatisk udtræder af ordningen. For selvstændigt erhvervsdrivende differentieres præmierne efter, om forsikringen giver ret til sygedagpenge fra tredje fraværsdag eller allerede fra første fraværsdag, og om den ønskede dækning svarer til fuld eller 2/3 sats af sygedagpengenes højeste beløb. Dermed får både små virksomheder og soloselvstændige et mere nuanceret værktøj til at sikre sig mod indtægtstab ved sygdom, men også et behov for at revurdere eksisterende forsikringsvalg i lyset af de nye grænser og præmier.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende
Registreringsafgift for elbiler, periodiske afgifter og CO2‑fangst som procesformål
Et nyt lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og energiafgiftslovene justerer flere nøglerammer for erhvervslivet:
-
Nulemissionskøretøjer
Indfasningen af den højere registreringsafgift for el- og brintkøretøjer udskydes med ét år, så den effektive afgiftssats for nulemissionskøretøjer fastholdes på et uændret niveau i 2026, og fuld indfasning først forventes realiseret i 2036. Bundfradragene i registreringsafgiften for nulemissionspersonbiler, varebiler og motorcykler justeres tilsvarende for at bevare en omtrent uændret afgiftsfri grænse i kroner. Det giver bilimportører, leasingselskaber og erhvervskunder et midlertidigt mere gunstigt afgiftsbillede for grøn omstilling af vognparken. -
Erhvervsmæssig persontransport
Nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport – typisk taxikørsel – fritages fremadrettet for periodiske afgifter som grøn ejerafgift og CO2‑ejerafgift på linje med benzin- og dieseldrevne taxier. Lovforslaget giver samtidig fritagelsen tilbagevirkende kraft til 2016 for at rette op på en tidligere manglende konsekvensændring og sikre, at praksis i Skatteforvaltningen svarer til lovgrundlaget. -
Energi anvendt til CO2‑fangst som procesformål
Energiafgiftslovene udvides, så energi (fx varme, gas eller olie) anvendt til fangst af CO2 med henblik på geologisk lagring nu udtrykkeligt anerkendes som procesforbrug. Dermed kan energi til drift af CO2‑fangstanlæg blive pålagt den lavere processats eller opnå fuld godtgørelse, afhængigt af omfanget og kvoteomfattede forhold. Det skaber afgiftsmæssig klarhed for virksomheder, der investerer i CCS‑anlæg som led i deres klimastrategi, og mindsker en vigtig økonomisk barriere for nye fangstprojekter.
Lovforslaget er særligt relevant for bil‑ og leasingbranchen, taxivirksomheder, større industrivirksomheder og energiselskaber, der planlægger eller allerede har etableret CO2‑fangst.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love
Administrative byrder og tværgående erhvervsregler
Strammere RUT‑krav ved udstationering af tredjelandsstatsborgere
Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) skærpes for udenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til Danmark og beskæftiger tredjelandsstatsborgere. Fremover skal sådanne virksomheder ved anmeldelse til RUT ikke blot oplyse de almindelige registreringsdata, men også uploade:
- kopi af tjenesteydelsesaftalen,
- kopi af ansættelseskontrakter, og
- kopi af opholds- og arbejdstilladelser for de pågældende personer.
Kravet gælder både ved første anmeldelse og ved ændringer og forankres i udstationeringsloven. For danske hvervgivere øger det sporbarheden omkring udenlandske underleverandører, men indebærer også, at der bør gennemføres systematiske RUT‑kontroller som led i due diligence‑processer ved indkøb af arbejdskraft.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
Nye gebyrer til revisorer og revisionsvirksomheder for kvalitetskontrol og hvidvasktilsyn
Revisionsbranchen får opdaterede regler for finansiering af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet og hvidvasktilsyn. Efter den nye bekendtgørelse opkræver Erhvervsstyrelsen årlige gebyrer fra:
- alle godkendte revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed,
- udenlandske revisorer med konkret tilladelse til at varetage lovpligtige revisorhverv i Danmark,
- registrerede revisionsvirksomheder efter revisorlovens §§ 13 a og 15, og
- revisorer fra andre EU/EØS‑lande og Schweiz, der midlertidigt afgiver erklæringer i Danmark.
Gebyret pr. revisor består af flere komponenter: bidrag til kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet og hvidvasktilsynet, med differentierede satser afhængigt af revisionsvirksomhedens klientportefølje. Satsen kan pris- og lønreguleres årligt. For både store og små revisionshuse bliver det derfor nødvendigt at indregne stigende faste regulatoriske omkostninger i deres prisstruktur og at dokumentere, hvordan gebyrerne fordeles internt.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om finansiering af driften af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet samt hvidvasktilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder
Afbureaukratisering for offentlige forlystelser
Justitsministeriet har sendt et udkast i høring om ændring af bekendtgørelsen om offentlige forlystelser. Forslaget reducerer markant politiets opgaver i forhold til teknisk godkendelse af særlige forlystelsesapparater (fx rutsjebaner, karruseller og hoppeborge). I stedet skal politiet primært:
- kontrollere, at der foreligger en attesteret tilsynsbog udstedt af en akkrediteret inspektionsvirksomhed, og
- sikre, at de lovpligtige forsikringsforhold er på plads.
Politiet kan fortsat beslutte skærpet kontrol, men nu efter indstilling fra den tekniske inspektionsvirksomhed, der fører tilsyn. Samtidig forhøjes visse gebyrsatser moderat. Ordningen flytter således det tekniske ansvar tættere på specialiserede inspektionsvirksomheder, mens politiets rolle fokuseres på tilladelser og overordnet håndhævelse – en ændring, der både skal frigøre politimæssige ressourcer og forenkle processen for arrangører og operatører.
Læs mere her: Lovguiden – Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentlige forlystelser
Regulering i specifikke sektorer
Vandsektoren får styrket beredskab ud over NIS2‑kredsen
Miljø- og Ligestillingsministeriet har fremsat et lovforslag om beredskab i vandsektoren, der udvider kravene til beredskabsplaner og sikkerhedsforanstaltninger til også at omfatte mindre almene vandforsyninger og spildevandsselskaber, som ikke er omfattet af NIS2‑ og CER‑lovene. Forslaget bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om:
- beredskabsplaner for håndtering af både fysiske hændelser og cyberangreb,
- minimumskrav til fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger,
- indberetningspligt til myndighederne via digitale løsninger, og
- differentierede krav afhængigt af forsyningens størrelse og kritikalitet.
Omkring 2.500 enheder forventes berørt. Udgifterne finansieres via takster og vil for en gennemsnitlig husstand kun medføre en begrænset årlig merudgift, men stiller til gengæld skærpede krav til it‑sikkerhed, adgangskontrol og beredskabsplanlægning for også små forsyninger.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Beredskab i vandsektoren)
Støtte til små slagterier – fortsat dækning af kontroludgifter
Et udkast til bekendtgørelse om støtte til små slagterier viderefører ordningen, hvor staten dækker en betydelig andel af slagteriernes veterinære kontroludgifter. Støtten foreslås fastsat til 72,2 % af de opkrævede kontroludgifter for finansåret 2026 og gælder slagterier, der årligt slagter højst 35.000 dyreenheder. Ordningen er underlagt EU’s de minimis‑regler med et loft på 300.000 euro over tre år, og virksomheder skal indgive en erklæring om modtaget de minimis‑støtte. For mindre slagterier – ofte beliggende i yderområder – er ordningen afgørende for at bevare lokal slagtekapacitet og korte transportafstande for dyr, men den forudsætter skarp styring af, hvor meget offentlig støtte virksomheden samlet modtager.
Læs mere her: Lovguiden – Udkast til bekendtgørelse om støtte til små slagterier
Betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til en ny betalingsbekendtgørelse for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr i høring. Udkastet indebærer bl.a.:
- regulering af tidsgebyrer opad og faste gebyrer en anelse ned, afspejlende løn- og prisudviklingen,
- markant lavere takster for særlig kontrol af kosttilskud for at nedbringe et oparbejdet overskud på ordningen,
- præciseringer om ekstra sagsomkostninger, så virksomheder ikke rammes af dobbeltbetaling, når dyrevelfærds- og veterinærkontrol gennemføres samtidig, og
- tekniske tilpasninger af besætningstyper og importtakster, herunder for handel med New Zealand.
For fødevarevirksomheder, importører og foderstoffirmaer betyder det en moderat omfordeling af kontrolomkostninger, men uden nye administrative byrder, da strukturen i betalingssystemet fastholdes.
Læs mere her: Lovguiden – Udkast til bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Tilskud til stivelseskartofler og social konditionalitet
På landbrugsområdet er et udkast til vejledning om tilskud til stivelseskartofler for 2026 sendt i høring. Tilskudspuljen fastsættes til 10 mio. kr., hvilket er en markant reduktion i forhold til foregående år, og det maksimale tilskud forventes omkring 42 euro pr. hektar. Ordningen kræver, at arealerne enten dyrkes med godkendte stivelseskartoffelsorter eller dækkes af kontrakt med en kartoffelmelsfabrik. Nyheden for 2026 er, at ordningen omfattes af social konditionalitet: overtrædelser af regler om arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår kan føre til nedsættelse eller bortfald af tilskud. Tilskuddet kontrolleres i vidt omfang via satellitbaseret overvågning, suppleret med fysiske kontrolbesøg.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om tilskud til stivelseskartofler 2026
Parallelt opdateres de generelle konditionalitetsvejledninger for 2026 på miljø- og dyreområdet. Krydsoverensstemmelse (KO) er nu helt udfaset, og konditionalitet er eneste ramme for, hvilke miljø‑, klima‑ og dyrevelfærdskrav landbrugere skal overholde for at bevare fuld støtte. De opdaterede vejledninger indeholder bl.a. nye dokumentationskrav til opbevaringskapacitet for husdyrgødning og ensilagesaft, præcisering af regler for § 3‑beskyttede småbiotoper (GLM 10) og justeringer på dyrevelfærdsområdet, herunder fjernelse af forbuddet mod visse fjerpilningshæmmende midler fra konditionalitetskravene.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledninger om konditionalitet for 2026 (miljø- og dyreområdet)
Hurtigere leverandørskift på gasmarkedet
Et udkast til ændring af gasleveringsbekendtgørelsen skal formelt bringe danske regler i overensstemmelse med det nye EU‑gasdirektiv. Hvor bekendtgørelsen i dag opererer med en længere frist, fastlægger forslaget, at det tekniske leverandørskift på gasmarkedet ikke må vare længere end 24 timer og skal kunne ske på alle hverdage. I praksis har distributionsselskabet Evida allerede implementeret denne standard, så ændringen er primært en juridisk opdatering, der fjerner misforhold mellem ordlyd og faktisk markedspraksis. For gasleverandører og større erhvervskunder betyder det, at hurtigere leverandørskift nu også har klar hjemmel, hvilket understøtter konkurrence og mobilitet på gasmarkedet.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af gas
AI i ældreplejen åbner nyt marked for digitale løsninger
På velfærdsområdet foreslås et nyt kapitel 11 a i ældreloven, som giver ældreministeren hjemmel til at fastsætte regler for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen. Lovforslaget skal sikre klar hjemmel til, at kommuner kan genbruge helbredsoplysninger og andre fortrolige data, som de allerede ligger inde med, til træning og udvikling af AI‑baserede beslutningsstøtteværktøjer – naturligvis inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Fokus er på AI som støtte, ikke som erstatning for den menneskelige faglige vurdering.
Der lægges udtrykkeligt op til, at afgørelser fortsat skal træffes efter konkret menneskelig vurdering, og at fuldautomatiske afgørelser ikke må anvendes. For private virksomheder, der udvikler beslutningsstøttesystemer, dokumentationsværktøjer eller analyseplatforme til kommuner, åbner lovforslaget et betydeligt nyt marked – men også et behov for at dokumentere databeskyttelse, sikkerhed og gennemsigtighed i algoritmerne.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af ældreloven (Udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen)
Opdateret vejledning om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer
Endelig opdaterer Miljøstyrelsen sin FAQ‑baserede vejledning til bekendtgørelsen om krav til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand og havområder. Ændringerne i bl.a. FAQ 55, 56, 64 og 71 har stor praktisk betydning for både kommuner, forsyningsselskaber og industrivirksomheder:
- Myndighederne skal fastsætte udlederkrav for alle problematiske stoffer i en sag, ikke kun dem der har formelle miljøkvalitetskrav.
- Muligheden for at udpege blandingszoner præciseres og kan anvendes både for nationalt specifikke stoffer og EU‑prioriterede stoffer.
- Indberetning af blandingszoner til Miljøstyrelsen standardiseres via et obligatorisk Excel‑skema, som sikrer ensartede oplysninger om lokalisering, metodevalg og afværgeforanstaltninger.
Opdateringen er efterspurgt af forsyninger og kommuner, der efterlyser mere operationelle retningslinjer, og forventes ikke at ændre på opgave- og udgiftsfordelingen, men skal gøre sagsbehandlingen mere ensartet og gennemsigtig.
Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til opdatering af FAQ 55 – 57 og ændring af FAQ 64 og FAQ 71 i vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer
Hvad virksomheder konkret bør fokusere på nu
På tværs af de mange regelændringer tegner der sig nogle tydelige prioriteringspunkter for erhvervslivet:
- Finansielle virksomheder bør opdatere governance‑rammer, risikopolitikker og rapporteringsprocesser, så ESG‑risici, koncentrationsrisiko og kryptoeksponeringer håndteres i overensstemmelse med de nye bekendtgørelser – og samtidig sikre, at systemrevision og it‑sikkerhed i den digitale infrastruktur kan dokumenteres over for revisorer og Finanstilsynet.
- Kreditgivere, forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere må gennemgå hele kunderejsen – fra markedsføring over kreditværdighedsvurdering til inddrivelse – og indrette processer, IT‑systemer, standarddokumenter og aflønning efter det nye forbrugerkreditregime og vejledningen om kreditværdighed.
- Arbejdsgivere og selvstændige skal indarbejde de nye satser for befordringsfradrag, skattefri godtgørelse, fri kost/logi og sygedagpengeforsikring i løn- og HR‑systemer og samtidig overveje, om forsikringsdækningen for sygdom er tilstrækkelig under de opdaterede grænser og præmier.
- Transport-, energi- og klimavirksomheder får nu bedre incitamenter til at investere i nulemissionskøretøjer og CO2‑fangst, men bør samtidig sikre, at afgiftsoptimering, kontraktvilkår og rapportering omkring CCS‑projekter indrettes korrekt efter de nye procesformålsregler.
- Fødevarer-, vand- og landbrugssektoren må forberede sig på justerede kontroltakster, nye beredskabs- og konditionalitetskrav samt mere detaljerede miljøkrav til udledninger og blandingszoner – og sikre, at støtteordninger som småslagteri‑støtte og stivelseskartoffeltilskud udnyttes lovligt og effektivt.
- Tech‑ og serviceleverandører til det offentlige bør følge udviklingen omkring AI i ældreplejen tæt, da den nye hjemmel kan skabe et betydeligt marked for løsninger, der kombinerer datadrevet beslutningsstøtte med stærk databeskyttelse og transparens.
Den røde tråd er, at compliance bliver mere datatung, langsigtet og tværgående – fra bæredygtighedsrapportering og forbrugerkredit til CO2‑fangst og digital sikkerhed. Virksomheder, der tidligt omsætter reglerne til konkrete processer, systemkrav og styringsmodeller, vil stå stærkere både i tilsynsdialogen og i konkurrencen på et marked, hvor bæredygtighed, gennemsigtighed og robusthed bliver stadig vigtigere konkurrenceparametre.
