Nye regler for vækstkautioner og skærpet tilsyn med byggevarer og affald

Overblik over regelændringer

Betydningen for virksomheder

For virksomheder er det sjældent enkeltstående paragraffer, der gør forskellen – men hvem der fører tilsyn, hvilke data der kræves, og hvem man juridisk “taler med”.

EIFO’s rolle og kreditvurdering

Ordningen bygger samtidig på en tydelig arbejdsdeling, hvor EIFO udsteder garantien efter anmodning fra institutterne og som udgangspunkt ikke foretager selvstændig kreditvurdering, men til gengæld kontrollerer ved tabsudbetalinger, om lov- og bevillingsgrundlag er opfyldt.

Reservation og statsstøtterammer

For kreditgivere er også reservationsteknikken værd at notere i praksis, idet der reserveres midler efter forholdet 1 til 5 mellem reservation og lånets størrelse, og for virksomheder spiller EU’s statsstøtterammer – herunder de-minimis – fortsat ind som en juridisk bundplade for, hvordan ordningen kan anvendes.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om vækstkautioner

Markedsovervågning efter reglerne om markedsføring og byggevarer

I reglerne om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer udskiftes “Sikkerhedsstyrelsen” konsekvent med “Erhvervsstyrelsen”. Dette kan give virksomheder et nyt “myndighedskort” at navigere efter i sager om kontrol, dokumentationskrav, påbud og opfølgning. Selve de materielle krav til byggevarer ændres ikke her, men virksomheder bør forvente, at kontaktpunkt, sagsgange og håndtering af markedskontrol i praksis kan få ny rytme, selv når reglerne på papiret er de samme.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer

Markedsovervågning efter den reviderede byggevareforordning

Den parallelle ændringsbekendtgørelse gennemfører den samme myndighedsudskiftning i regelsættet, der knytter sig til markedsovervågning af byggevarer ifølge den reviderede byggevareforordning. For virksomheder med grænseflader til CE-mærkning, ydeevnedeklarationer og produktdokumentation er pointen især, at det håndhævende led forankres hos Erhvervsstyrelsen, hvilket kan påvirke alt fra dialog om dokumentationspakker til prioritering af markedskampagner og opfølgning på konkrete sager. I et felt, hvor compliance ofte er dokumenttungt og leverandørkædebaseret, er det derfor ikke kun “hvem der står på brevet”, men også hvordan kontrolforløb praktisk gennemføres, der kan rykke sig.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer ifølge den reviderede byggevareforordning

Overgang til digitale arbejdsgange

Den praktiske konsekvens er et markant skifte fra papir- og mailbaserede arbejdsgange til en digital proces, der skal kunne håndtere både anmeldte overførsler og dokumentation under transport, og hvor virksomheder allerede nu bør begynde at kortlægge datafelter, roller og fuldmagter i værdikæden.

Økonomiske krav og EU-implementering

Udkastet lægger samtidig op til en justeret gebyrstruktur og mere standardiserede rammer for finansiel sikkerhedsstillelse med satser pr. ton (inklusive mulighed for nedsættelse ved dokumentation), og præciserer kommuners orienteringspligt ved mistanke om ulovlige overførsler. På EU-siden er DIWASS udtrykkeligt tænkt som en digital motor for sporbarhed og håndhævelse, og EU-Kommissionen har beskrevet, at systemet skal være obligatorisk fra 21. maj 2026, hvilket gør implementering til et reelt IT- og complianceprojekt for berørte aktører (se fx Europa-Kommissionens oversigt).

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr

Juridisk forståelse af myndighedsrollen

For virksomheder er ændringen ikke bare semantik, fordi den påvirker, hvordan man juridisk skal forstå adressaten for underretninger og processer – eksempelvis når kommunen via fælles it-datagrundlag skal underrette arbejdsløshedskassen om sygefravær ved ansættelse i løntilskud.

Opdatering af dokumenter og skabeloner

Samtidig foretages en række tekniske justeringer i henvisninger til tidligere kapitler og målgrupper, og flere bestemmelser ophæves eller omnummereres, hvilket gør det relevant for HR og eksterne rådgivere at opdatere interne skabeloner, standardbreve og compliance-tjeklister, så man ikke fortsat dokumenterer til “jobcenteret”, hvor regelsættet nu taler om kommunen.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Fokusområder for finansiering og byggevarer

1. SMV finansiering og bankdialog

   • Bed finansieringsinstitut om at beskrive, hvordan 80 pct.-dækningen beregnes efter fradrag af sikkerheder, og hvordan den lineære nedskrivning slår igennem i jeres konkrete låneprofil.
   • Afklar tidligt, om der er statsstøtteretlige forhold i jeres setup, som kan begrænse udnyttelsen.

2. Byggevarer og produktcompliance

   • Kortlæg hvilke produktlinjer der typisk bliver udtaget til markedskontrol, og opdater kontaktpunkter, så sager ikke går i stå ved myndighedsskifte.
   • Sikr at leverandørkæden kan levere dokumentation hurtigt, når henvendelser kommer fra Erhvervsstyrelsen.

Handlingsplan for affaldseksport

1. Affald og eksport
   • Start et DIWASS-forberedelsesspor som et IT-projekt med klare ejere, adgangsstyring og datakvalitet.
   • Gennemgå bankgarantier/sikkerhedsstillelse og budgettér både gebyrer og kapitalbinding, hvis I har hyppige overførsler.

Det mest håndgribelige næste skridt for virksomheder med affaldseksport er at udpege en intern DIWASS-projektejer, indsamle de datatyper I allerede bruger i anmeldelser og transportdokumenter, og teste hvor i kæden oplysningerne faktisk opstår – hos producent, mægler, transportør eller modtageranlæg – så det digitale compliance-flow kan bygges, før kravene bliver operationelle.