Skatterådet trækker en skarp grænse for beskatning af tilflytteres amerikanske trusts, mens EU-Domstolen åbner en ladeport for erstatning til forbrugere med tab på ulovligt online hasardspil.
EU-Domstolen baner vej for, at forbrugere kan få dækket milliontab på ulovligt online hasardspil, mens Skatterådet skærer igennem med en hård linje over for tilflytteres udenlandske trusts.
Den juridiske grænseflade mellem dansk skattepligt, international ret og EU-retten danner i øjeblikket rammen om adskillige principielle opgør. Særligt behandlingen af udenlandske formuekonstruktioner og grænseoverskridende rettigheder skaber behov for juridisk afklaring. Skatterådet har netop truffet en række bindende svar, der definerer rammerne for tilflytteres trusts, mens EU-Domstolen markerer grænserne for medlemsstaternes nationale lovgivning.
Når velhavende udlændinge eller udlandsdanskere flytter til Danmark, udgør udenlandske trusts ofte en enorm skattemæssig udfordring. Det danske skattesystem anerkender ikke trust-instituttet, hvorfor Skattestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal oversætte konstruktionen til danske begreber.
Særlige udfordringer for amerikanske trusts
I en nylig sag flyttede en ung kvinde fra USA til Danmark. Hun var indsat som begunstiget i to separate amerikanske trusts, og Skatterådet skulle vurdere, om formuerne skatteretligt tilhørte hende. Resultatet blev vidt forskelligt for de to fonde.
Faderens trust: Skattemæssig transparens
Den første trust (fra 2021) var stiftet af kvindens far. Faderen var fortsat i live og havde ifølge trustens vedtægter beføjelse til at fjerne og udskifte den administrerende trustee. Det fik afgørende betydning for sagens udfald, da midlerne dermed ikke var effektivt og uigenkaldeligt udskilt.
Skattestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at "faderen vil kunne påvirke udbetalinger til Spørger så længe Spørgers far lever. Spørgers fars rådighed er efter Skattestyrelsens opfattelse stærkere på nuværende tidspunkt, end Spørgers."
Trusten blev derfor anset for at være skattemæssigt transparent i forhold til faderen, og kvinden ejer dermed ikke midlerne efter danske regler.
Bedstemoderens trust: Båndlagt kapital
Helt anderledes forholdt det sig med en anden trust stiftet af kvindens bedstemor i 1994. Bedstemoderen var død, og kvinden var den eneste begunstigede og havde fuld testamentarisk råderet (testationsret) over midlerne. Skatterådet sidestillede i dette tilfælde konstruktionen med en båndlagt kapital med aktuel kapitalejer. Midlerne i 1994-trusten anses derfor som en del af kvindens personlige formue, og hun er skattepligtig af afkastet fra det tidspunkt, hun blev fuldt skattepligtig til Danmark. Skatterådet bekræftede desuden, at reglerne i Aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 3 om fraflytterskat er gældende, men da hun på et eventuelt fraflytningstidspunkt i 2030 ikke vil have boet i Danmark i 7 ud af de seneste 10 år, udløses aktieskatten ikke.
| Trust | Stifter | Central beføjelse | Skatteretlig vurdering |
|---|---|---|---|
| 2021-trust | Far (levende) | Far kan udskifte trustee | Transparent (Faderens formue) |
| 1994-trust | Bedstemor (død) | Kvinden har testationsret | Båndlagt kapital (Kvindens formue) |
Australsk trust udløser dansk beskatning af månedlige udbetalinger
Klassificeringen af udenlandske trusts fik også hårde konsekvenser i en anden sag, hvor en herboende person månedligt modtager 1.500 dollars fra sin afdøde mors australske "Testamentary Trust".
Vurdering af den testamentariske trust
I det australske testamente var det bestemt, at sønnen skulle modtage trustens indkomst resten af sit liv. Efter sønnens død skulle formuen fordeles mellem hans overlevende børn, når de fyldte 21 år. Det var dog ifølge vedtægterne uvist, hvem der endeligt ville arve, hvis ingen børn overlevede eller opfyldte betingelserne. Skatterådet vurderede på den baggrund, at der reelt var tale om en båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer. Sønnen har dermed kun rollen som rentenyder.
Beskatning som rentenyder
Når man som rentenyder modtager udbetalinger fra en sådan konstruktion uden aktuel ejer, skal der betales skat af indtægten efter Statsskatteloven § 4. Skatterådet slog fast, at samtlige udbetalinger fra den australske trust – hvad enten de stammer fra løbende afkast eller selve kapitalgrundlaget – vil blive beskattet fuldt ud som personlig indkomst i Danmark.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst trumfer dansk beskatning af schweizisk stipendium
Mens skattereglerne slår hårdt ned på trusts, er der anderledes fordelagtige vilkår at hente i krydsfeltet mellem legater og dobbeltbeskatningsoverenskomster. En udenlandsk forsker, der flyttede til Danmark for at gennemføre et postdoc-projekt ved et dansk universitet, havde fået et mobilitetsstipendium udbetalt fra en schweizisk fond til dækning af både forskningsudgifter og leveomkostninger.
Skattepligt efter danske regler
Efter de interne danske regler i Ligningsloven § 7 K, stk. 4 er det alene den del af legatet, der faktuelt dækker omkostninger til videnskabeligt arbejde, som er skattefri. Den del, der dækker private leveomkostninger (kost og logi), vil normalt være skattepligtig personlig indkomst efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1.
Schweizisk overenskomst skaber skattefrihed
Men da forskeren fortsat var skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og der ikke forelå et regulært ansættelsesforhold, slog overenskomsten mellem Danmark og Schweiz igennem.
"Da beløbet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kun kan beskattes i Schweiz, hvor Spørger er hjemmehørende, skal beløbet ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark," fastslog myndigheden.
Afgørelsen cementerer princippet om, at dobbeltbeskatningsoverenskomster beskytter mobile forskere mod beskatning i arbejdslandet, når finansieringen stammer fra fonde i bopælslandet, og ydelserne falder ind under overenskomstens "opsamlingsbestemmelse" (artikel 21) om andre indkomster.
Forbrugere kan kræve tab på online hasardspil tilbagebetalt
På den europæiske scene har EU-Domstolen netop afsagt en dom af enorm betydning for både forbrugere og online casino-industrien. Sagen opstod på baggrund af en tysk forbruger, der havde tabt betydelige beløb på onlinespil hos de to maltesiske spiludbydere European Lotto and Betting Ltd. og Deutsche Lotto- und Sportwetten Ltd. i en periode, hvor denne type gambling var ulovlig i Tyskland.
Afvisning af maltesisk spillelicens
De udenlandske spiludbydere argumenterede for, at deres maltesiske spillelicens gav dem ret til at tilbyde spil på tværs af EU's indre marked. Men EU-Domstolen afviste dette blankt. En medlemsstat kan fuldt ud lovligt forbyde onlinetjenester inden for hasardspil for at beskytte den offentlige orden.
Socialt ansvar og ugyldige aftaler
EU-Domstolen lagde i dommen stor vægt på det sociale ansvar over for borgerne:
"Online hasardspil indebærer specifikke risici, der er større end dem, der er forbundet med hasardspil på fysiske steder, herunder tjenesternes tilgængelighed, spillernes isolation og anonymitet, fraværet af socialt tilsyn, den ubegrænsede spilfrekvens samt tjenesternes appel til sårbare personer."
Dommens praktiske konsekvens er opsigtsvækkende: Aftaler om hasardspil i lande med forbud kan erklæres civilretligt ugyldige, og europæiske forbrugere har derfor ret til at anlægge søgsmål og kræve deres tabte indsatser tilbagebetalt fra operatørerne. Dette bekræfter national reguleringsautonomi og åbner en dør for en bølge af erstatningssager mod udbydere, der opererer i gråzoner på tværs af landegrænser.
EU-Domstolen underkender national klimaskat og differentierede børnepenge
I to andre principielle afgørelser har EU-Domstolen vist, at staternes skatte- og socialpolitik omvendt ikke må forvride unionens fælles regler.
Ungarsk klimaskat neutraliserer EU-kvoter
Ungarn er blevet underkendt i et forsøg på at beskatte den tunge industri med en særskilt CO2-afgift. Afgiften var konstrueret til at ramme de gratis udledningskvoter, som industrien (i dette tilfælde gødningsproducenten Nitrogénművek) er tildelt under EU's kvotehandelssystem (EU ETS). EU-Domstolen fastslog, at staterne ikke må indføre fiskale byrder, der reelt neutraliserer den kompensatoriske mekanisme, som de gratis kvoter udgør i bestræbelsen på at undgå kulstoflækage. Dommen kan læses her: EU-Domstolen – Judgment of the Court in Case C-519/24.
Ulovlig forskelsbehandling af udenlandske arbejdstagere
På det socialretlige område led den tyske delstat Bayern et lignende nederlag. Bayern havde indført et system, hvor børneydelser (Landeserziehungsgeld) til udenlandske arbejdstagere blev nedjusteret med op til 50 procent, hvis deres børn boede i et andet EU-land med lavere leveomkostninger, såsom Rumænien eller Polen.
EU-Domstolen konkluderede klart, at indeksering af faste familieydelser baseret på barnets bopælsland udgør ulovlig indirekte forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere. Retten til sociale ydelser under EU's koordineringsforordning er ubetinget knyttet til det land, hvor arbejdstageren er beskæftiget og betaler skat, uanset hvor i unionen børnene befinder sig.
Fastholdelse af unionens markedsprincipper
Afgørelserne fra både ind- og udland understreger tilsammen en helt central tendens i den juridiske praksis: Mens de danske skattemyndigheder strammer grebet markant om borgeres internationale formuekonstruktioner, fastholder EU-Domstolen benhårdt unionens overordnede markedsprincipper over for medlemsstaternes forsøg på national særregulering.
