Omfattende EU-retsopdateringer inden for klima, landbrug og bæredygtighed

EU-retsopdateringer skaber nye rammer for klima, landbrugsstøtte, fødevaresikkerhed og bæredygtighedsrapportering. Vigtige ændringer kræver tilpasning i flere sektorer.

EU’s grønne omstilling rykkes nu afgørende gennem en række nye EU-regler og danske bekendtgørelser, der spænder fra CBAM og metanregulering til CO2-lagring, landbrugsstøtte, fødevaresikkerhed, bæredygtighedsrapportering og maritimt ansvar.

For danske virksomheder og myndigheder betyder det både nye muligheder og betydelige krav til dokumentation, styring og compliance på tværs af sektorer.

Omfattende EU-Retsopdateringer inden for Klima, Landbrug og Bæredygtighed

De seneste EU- og danske retsopdateringer tegner et klart billede: klima, miljø og bæredygtighed er ikke længere afgrænsede specialområder, men styrende rammer for alt fra import af stål til design af opholdsrum på handelsskibe. Centrale EU-forordninger om kulstofgrænsetilpasning (CBAM), metanemissioner, energieffektivitet og geografiske betegnelser omsættes nu i detaljerede danske regler, samtidig med at nye EU-initiativer på fødevare- og biocidområdet skærper kravene til dokumentation og risikostyring.

Hvor EU-retten tidligere i højere grad satte overordnede mål, bevæger udviklingen sig nu mod stærkt tekniske, data- og procesdrevne forpligtelser. Det gælder både i klima- og energisektoren, i landbruget, i den finansielle sektor og i søfarten – og for alle aktører vokser behovet for at se reguleringen som et samlet compliance-landskab snarere end som isolerede regelsæt.

Klima og Miljø

Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen og danske gebyrregler

Med bekendtgørelsen om supplerende bestemmelser til forordningen om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) fastlægges de nationale rammer for, hvordan EU’s CBAM-forordning (EU) 2023/956 skal administreres i Danmark. CBAM pålægger importører af udvalgte CO2- og energiintensive varegrupper (bl.a. jern og stål, cement, gødning, aluminium, brint og elektricitet) at indberette indlejrede emissioner og købe CBAM-certifikater svarende til disse emissioner.(eur-lex.europa.eu)

Den nye danske bekendtgørelse fokuserer på tre centrale spor:

• Digital dokumentation: Oplysninger, der gemmes efter CBAM-forordningen, skal opbevares i digital form og kunne stilles til rådighed for Energistyrelsen.
• Årligt gebyr til Energistyrelsen: CBAM‑klarerere pålægges et årligt gebyr, som fastsættes særskilt i bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Gebyret skal dække de administrative omkostninger ved dansk CBAM‑forvaltning, og der kan pålægges renter og rykkergebyrer efter rentelovens regler ved for sen betaling.
• Rollefordeling mellem myndigheder: Bekendtgørelsen placerer de centrale funktioner omkring autorisation og CBAM‑registeret hos erhvervsministeren, mens Energistyrelsen håndterer det løbende myndigheds- og kontrolarbejde i tæt samspil med Toldstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.(virksomhedsguiden.dk)

For virksomheder betyder det, at CBAM ikke kun handler om klimabidrag, men også om nye gebyrer, skærpede dokumentationskæder og tæt dialog med Energistyrelsen om dataformat, rapportering og tidsfrister.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

Metanbekendtgørelsen og EU’s metanforordning

Metanbekendtgørelsen fastsætter danske supplerende regler til EU-forordning (EU) 2024/1787 om reduktion af metanemissioner i energisektoren. Metanforordningen indfører bl.a. fælles EU‑krav til måling, overvågning, rapportering og reduktion af metanudslip fra olie- og gasproduktion, kulminer samt importeret fossil energi.(eur-lex.europa.eu)

Den danske bekendtgørelse introducerer især:

• Definition af “metanaktør”: Begrebet omfatter operatører, mineselskaber, virksomheder og importører, der er omfattet af metanforordningen.
• Digital opbevaring af data: Oplysninger, der opbevares efter forordningens artikel 14, stk. 13, skal være i læsbart, digitalt format og kunne stilles til rådighed for Energistyrelsen.
• Årligt metangebyr: Energistyrelsen opkræver et årligt, momsfrit gebyr fra alle metanaktører til finansiering af den nationale opgavevaretagelse – med mulighed for renter og rykkergebyr ved manglende betaling.

For danske energiaktører betyder reglerne, at metanudledninger nu bliver et særskilt og gebyrfinansieret tilsynsområde på linje med CO2, og at datakvalitet og IT‑systemer bliver centrale compliance‑parametre.

Læs mere her: Lovguiden – Metanbekendtgørelsen

Energieffektivitet og OPP i offentligt byggeri

Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri kobler de danske regler for offentlige byggeprojekter tættere til EU’s energieffektiviseringsdirektiv (EED) 2023/1791, der bl.a. kræver betydelige årlige energibesparelser og renovering af store dele af den offentlige bygningsmasse.(eur-lex.europa.eu)

Ændringen indebærer især, at når en offentlig ordregiver vurderer, om et byggeri er egnet til OPP eller lignende organisering, skal der som minimum tages stilling til:

1. Drift
2. Finansiering
3. Marked
4. Tidsperspektiv i bygge‑ og anlægsfasen
5. Erfaring som bygherre
6. Ressourcer i årsværk
7. Fleksibilitet
8. Sikkerhedshensyn

Det bringer totaløkonomiske og risikomæssige hensyn frem i forgrunden og gør det sværere at gennemføre komplekse byggeprojekter uden systematisk at forholde sig til langsigtet drift, energiforbrug og kapacitetskrav – i overensstemmelse med EU’s målsætning om en næsten nulemissionsbygningsmasse.(consilium.europa.eu)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri

CO2-lagring og detaljerede krav til ansøgninger

Parallelt med de bindende regler for drivhusgasudledninger er Energistyrelsen gået i høring med en omfattende vejledning om indholdet af ansøgninger om lagringstilladelser til geologisk lagring af CO2 i dansk undergrund. Vejledningen udfylder rammen i EU’s CO2-lagringsdirektiv 2009/31/EF og den danske CCS-bekendtgørelse.(eea.europa.eu)

En fuldt oplyst ansøgning skal bl.a. bestå af:

Vejledningen lægger også vægt på, at VVM/EIA er en integreret del af ansøgningen og stiller detaljerede krav til bl.a. akustisk modellering, kumulative effekter og vurdering af potentielle blow‑outs. Dermed bevæger CCS‑projekter sig ind i et reguleringsspor, der minder om store offshore‑projekter med lange tidslinjer og høje dokumentationskrav.(ens.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Guidance on the content of CO2 Permit Applications in Denmark

Landbrug, Fødevarer og Intellektuel Ejendomsret

Konditionalitet og social konditionalitet i landbrugs- og skovtilskud

Bekendtgørelsen om supplerende bestemmelser om konditionalitet og social konditionalitet skærper tilknytningen mellem EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) og danske tilskudsordninger for vådområder, miljøvenlig drift og skov med biodiversitetsformål.

Reglerne gælder for en lang række historiske og nyere tilsagnsordninger vedrørende vådområder, lavbundsarealer, græs- og naturarealer, bæredygtig skovdrift og urørt skov. Tilsagnshavere, der fortsat modtager udbetalinger, omfattes af krav om:

• Overholdelse af konditionalitet: Miljø- og klimamæssige minimumskrav, som knytter støtten til god landbrugs- og miljøpraksis.
• Social konditionalitet: Overholdelse af visse arbejds- og socialretlige standarder som betingelse for støtte.

Samtidig får tilsagnshavere mulighed for at afvise de nye vilkår ved at indgive en erklæring på et særligt, digitalt skema, hvorefter tilsagnet bortfalder fremadrettet, og der ikke udbetales yderligere tilskud. Ordningen giver dermed både et klart incitament til at acceptere de nye CAP‑betingelser – og en veldefineret exit‑mekanisme for dem, der ikke ønsker at underlægges de skærpede krav.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser om konditionalitet og social konditionalitet

Nye geografiske fødevarebetegnelser i EU

EU udbygger løbende systemet af beskyttede geografiske betegnelser (BGB/BOB) under forordning (EU) 2024/1143, som samler reglerne om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter i ét fælles register.(eur-lex.europa.eu)

Senest er fire produkter blevet registreret i EU-registret:

For danske importører og detailhandlen skærper registreringerne kravene til korrekt mærkning og sporbarhed. Produkter, der anvender disse betegnelser på EU‑markedet, skal overholde de registrerede produktionsspecifikationer, mens danske producenter ikke må markedsføre lignende produkter under de beskyttede navne, medmindre produktionen sker i de pågældende geografiske områder og efter de fastlagte specifikationer.

Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Hatay Kaytaz Böreği (BGB)
Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Etyeki Pezsgő (BOB)
Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Antep Lahmacunu/Gaziantep Lahmacunu (BGB)
Læs mere her: Lovguiden – Registrering af den geografiske betegnelse Fragola della Basilicata (BGB)

Foreslåede grænseværdier for metaller og jod i tang

EU-Kommissionen har fremsat forslag om nye maksimalgrænseværdier for bly, cadmium, uorganisk arsen og jod i tang beregnet til humant konsum gennem ændring af bilag I til forordning (EU) 2023/915 om forurenende stoffer i fødevarer.(op.europa.eu)

Forslaget differentierer grænserne efter tangtype og stof. Et forenklet uddrag:

Grænseværdierne gælder for tangen, som den markedsføres (fx tørret tang), mens frisk tang vurderes på tørstofbasis. For danske producenter og importører af tangprodukter betyder det, at råvarekvaliteten og processerne skal dokumenteres skarpere, og at varedeklarationer og kvalitetssikringsprogrammer skal tilpasses.

Læs mere her: Fødevarestyrelsen – EU forslag til maksimalgrænseværdier for metaller og jod i tang til fødevarer

Afvisning af sundhedsanprisning for kreatin

Et nyt EU‑forslag lægger op til formelt at afvise en sundhedsanprisning om kreatins påståede evne til at forbedre kognitive funktioner efter anprisningsforordningen (EF) nr. 1924/2006. Baggrunden er en EFSA‑vurdering, som konkluderer, at der ikke er påvist årsagssammenhæng mellem dagligt kreatintilskud og forbedring af kognition hos raske voksne.(nutritioninsight.com)

Forslaget har flere praktiske konsekvenser:

• Eksisterende markedsføring af kreatinprodukter med påstande om forbedret hukommelse, opmærksomhed eller generel kognitiv funktion vil skulle tilpasses.
• Fødevarevirksomheder og webshops må forvente skærpet tilsyn med brugen af kognitive anprisninger, også i digitale kanaler.
• Den snævrere evidensstandard for nye anprisninger bekræftes – uden tilstrækkeligt robuste, kontrollerede studier vil nye claims næppe slippe igennem.

Læs mere her: Fødevarestyrelsen – Forslag om afvisning af en sundhedsanprisning vedrørende kreatin

Bæredygtighed og Erhvervsliv

Bæredygtighedsrapportering for forsikringsselskaber og pensionskasser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser justerer, hvornår bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering (bl.a. §§ 149‑151) finder anvendelse for forskellige virksomhedstyper.

Ændringen gennemfører dele af direktiv (EU) 2025/794, som udskyder visse datoer for gennemførelse af virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence‑krav under CSRD og CSDDD for at reducere de administrative byrder.(eu.dk)

For forsikringsselskaber og pensionskasser betyder de nye overgangsregler:

• Store virksomheder uden for den første bølge får længere tid til at implementere de detaljerede rapporteringsstandarder.
• Små og mellemstore børsnoterede selskaber samt captive‑forsikringsselskaber får tilsvarende udskydelser, men stadig med sigte på fuld rapportering efter CSRD‑rammen.

Det giver branchen et kort pusterum – men forventningerne til dybden og kvaliteten af de fremtidige bæredygtighedsoplysninger ændres ikke.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

Bekendtgørelsen om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter udfylder den danske ramme for EU-forordning (EU) 2023/2411. Forordningen etablerer et EU‑omfattende system, der beskytter navne på håndværks- og industriprodukter (fx natursten, glas, porcelæn, træarbejder) med særlig geografisk tilknytning, på linje med landbrugsprodukter og vin.(single-market-economy.ec.europa.eu)

Den danske bekendtgørelse fastslår bl.a.:

• At ordningen anvendes på håndværks- og industriprodukter i overensstemmelse med artikel 3 i forordningen.
• At definitionerne i artikel 4 i forordningen lægges til grund, så der sikres fuld terminologisk harmonisering.
• At Danmark anvender den direkte registreringsprocedure efter artikel 20, hvor ansøgninger, indsigelser og afgørelser håndteres efter en fælles EU-proces med EUIPO som central myndighed.

For danske producenter åbner det for at beskytte fx “Bornholmsk granit” eller særlige designprodukter med stærk lokal forankring mod efterligninger – også uden for EU.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

Biocidaktivstoffer mellem udfasning og forlængelse

På biocidområdet har Miljø- og Ligestillingsministeriet sendt en pakke af udkast til Kommissionsgennemførelsesforordninger i høring. Pakken omfatter:

• Forslag om ikke-fornyelse af aktivstoffet etofenprox i produkttype 8 (træbeskyttelse) og 18 (insekticider mv.), fordi ansøgeren har trukket sine fornyelsesansøgninger tilbage.
• Forslag om administrativ forlængelse af godkendelsen for en række andre aktivstoffer (bl.a. permethrin, propan‑2‑ol og kobberforbindelser) for at give tid til færdig behandling af fornyelsessagerne.

Forslagene udspringer af biocidforordningen (EU) nr. 528/2012, der kræver, at kun produkter med godkendte aktive stoffer må bringes i omsætning, og at godkendelser skal genvurderes i lyset af ny viden.(health.ec.europa.eu)

Biocidproducenter og brugere af biocidholdige produkter skal derfor følge nøje, hvilke aktivstoffer der er på vej mod udfasning, og hvilke der midlertidigt forlænges – ikke mindst i brancher med få effektive alternativer.

Læs mere her: Lovguiden – Høring om foreløbige forslag om ikke-fornyelse og administrativ forlængelse af godkendelser af biocidaktivstoffer

International Transport og Maritim Ret

Transport af radioaktivt materiale

Bekendtgørelsen om transport af radioaktivt materiale opdaterer de danske regler for transport af farligt gods i klasse 7 (radioaktivt materiale) og samler henvisninger til de internationale regelsæt RID (jernbane), ADR (vej), ICAO‑TI (luft) og IMDG-koden (sø). Sundhedsstyrelsen udpeges som kompetent myndighed for transport af radioaktivt materiale i Danmark.(sst.dk)

Bekendtgørelsen:

• Fastslår, at den gælder både for transport omfattet af de transportformspecifikke regler og for visse særlige transporter, der kræver særskilt godkendelse fra Sundhedsstyrelsen.
• Dækker også konstruktion af kolli (emballager) til transport af radioaktivt materiale.
• Undtager interne transporter inden for afgrænsede virksomhedsområder uden almindelig færdsel, når disse i forvejen er underlagt sikkerhedsvurdering efter reglerne om radioaktive stoffer.

For danske hospitaler, forskningsinstitutioner og industrivirksomheder betyder det, at nationale og internationale krav i højere grad er smeltet sammen til ét sæt praktiske retningslinjer – med Sundhedsstyrelsen som samlet indgang.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om transport af radioaktivt materiale

Opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe

Bekendtgørelsen om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe gennemfører og konkretiserer kravene i bl.a. ILO’s Maritime Labour Convention (MLC) 2006 og IMO’s SOLAS‑konvention, når det gælder de søfarendes bolig- og velfærdsforhold.(lovdata.no)

Reglerne:

• Gælder for handelsskibe hjemmehørende i Danmark og Grønland samt for mobile offshore-enheder, med visse undtagelser (fiskeskibe, mindre erhvervsfartøjer, krigsskibe mv.).
• Definerer detaljeret, hvad der forstås ved “opholdsrum”, herunder soverum, spiserum, sanitære faciliteter, hospitalsrum, fritidsrum og kontorer.
• Fastlægger mulighed for begrænsede undtagelser for meget små skibe, når det er rimeligt under hensyn til størrelse og bemanding, uden at de søfarendes sundhed og sikkerhed forringes.

Der lægges samtidig vægt på hensyn til forskellige religiøse og sociale skikke, på støj- og vibrationsdæmpning og på, at de søfarende skal have adgang til anstændige fritidsfaciliteter – i tråd med MLC’s fokus på trivsel og socialt liv om bord.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe

Forsikring for olieskader fra skibe

Bekendtgørelsen om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe knytter den danske sølov tæt til den internationale CLC‑konvention om ansvar for olieforureningsskader.(imo.org)

Kernen er:

• Ejere af danske tankskibe, der transporterer over 2000 tons bestandig mineralsk olie i bulk, skal have en godkendt forsikring eller anden garanti, der dækker ansvaret efter sølovens regler.
• Kravet udstrækkes til udenlandske skibe, når de anløber eller forlader dansk havn eller laste-/lossested på dansk område eller kontinentalsokkel.
• Skibe skal være forsynet med et certifikat, der dokumenterer, at forsikring eller anden garanti foreligger; for statsejede skibe kan en særlig statscertificering træde i stedet.

Ordningen sikrer, at der til enhver tid foreligger dækning til at kompensere forureningsofre ved større olieudslip, og at Danmark lever op til sine konventionsforpligtelser – også når skibet sejler under fremmed flag.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe

Forsikringscertifikater for søretlige krav

Bekendtgørelsen om forsikringscertifikater som bevis for dækning af søretlige krav omfatter danske og udenlandske skibe med en bruttotonnage på 300 eller derover, der anløber eller forlader dansk havn eller opererer på dansk søterritorium.

Bekendtgørelsen:

• Definerer “forsikring” bredt som P&I‑dækning, anden ansvarsforsikring, selvforsikring, bankgaranti eller anden finansiel sikkerhed – så længe den dækker søretlige krav inden for ansvarsgrænserne i sølovens § 175 (LLMC 1996).(imo.org)
• Kræver et certifikat om bord med bl.a. oplysninger om skib, ejer, forsikringsgiver, type forsikring og gyldighedsperiode, udstedt på et stort sprog (typisk engelsk).
• Anerkender et standardiseret Certificate of Entry fra en P&I‑klub i den internationale gruppe som tilstrækkelig dokumentation, hvis det opfylder de opstillede krav.

For rederier og P&I‑klubber betyder det, at dokumentationskravene i høj grad harmoniseres med den internationale praksis, men at manglende eller ufuldstændig dokumentation kan få direkte konsekvenser for adgangen til danske havne.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forsikringscertifikater som bevis for dækning af søretlige krav

Tværgående implikationer for danske aktører

På tværs af de nye regler tegner der sig et tydeligt mønster: EU-retten bliver mere detaljeret, teknisk og dataintensiv – og de danske gennemførelsesregler følger efter med gebyrordninger, digitaliseringskrav og præcise procedurer. For danske virksomheder og myndigheder er konsekvensen, at klassisk juridisk compliance skal suppleres med stærk teknisk, finansiel og IT‑mæssig kapacitet.

En energivirksomhed, der både driver gasinfrastruktur og planlægger CO2‑lagring, skal nu samtidig håndtere metanforordningens monitorerings- og gebyrkrav, forberede sig på CBAM’s data- og certifikatregime og opbygge avancerede MMV‑systemer til CCS‑projekter. En fødevarevirksomhed, der importerer tang og markedsfører kosttilskud, må parallelt tilpasse sig nye grænseværdier for metaller og jod, skærpet kontrol med sundhedsanprisninger og et mere komplekst system af geografiske fødevarebetegnelser. Og et rederi med tankskibe og blandet flåde skal både sikre MLC‑konforme opholdsrum, gyldige CLC‑certifikater for olieansvar og LLMC‑kompatible forsikringscertifikater for øvrige søretlige krav.

I praksis betyder det, at compliance‑arbejdet i stigende grad må organiseres på tværs af jura, miljø, økonomi og drift. Virksomheder, der tidligt får kortlagt deres eksponering på tværs af klima- og miljøregulering, landbrugsstøtte, bæredygtighedsrapportering og maritimt ansvar – og omsætter det til konkrete interne procedurer, datastrømme og kontraktvilkår – vil stå betydeligt stærkere, når de næste bølger af EU‑regulering rammer.