EU-lovgivning i fokus: Nye regler for finans, miljø, medier og grænsekontrol

Oversigt over nye EU-regler for minimumsskat, ESG, naturgenopretning og mediefrihed. Læs om de praktiske konsekvenser for virksomheder og borgere.

EU-lovgivning i fokus: Nye regler for finans, miljø, medier og grænsekontrol

En bølge af ny lovgivning, primært drevet af EU-initiativer og internationale aftaler, præger den danske retsorden. De seneste opdateringer spænder vidt fra skærpede krav til den finansielle sektor og en ambitiøs grøn omstilling til nye rammer for mediefrihed og grænsekontrol. Denne artikel giver en dybdegående gennemgang af de vigtigste ændringer og deres praktiske betydning for virksomheder, borgere og juridiske professionelle.

Finans og Erhvervsliv: Skærpede EU-krav og nationale tilpasninger

Den finansielle sektor og det bredere erhvervsliv står over for en række markante justeringer, der implementerer nye internationale standarder for beskatning, gennemsigtighed og risikostyring.

Global minimumsskat og transfer pricing Som led i implementeringen af OECD's globale aftale om minimumsbeskatning er der vedtaget en række lovændringer. Disse justeringer tilpasser de danske regler til OECD's administrative retningslinjer og omfatter blandt andet lempelser i reglerne for transfer pricing-dokumentation og justeringer i reglerne for international sambeskatning. Formålet er at sikre, at store multinationale koncerner betaler en fair andel i skat, uanset hvor de opererer. Læs mere om ændringerne i minimumsbeskatningsloven.

Bekæmpelse af hvidvask og øget gennemsigtighed I tråd med det 6. hvidvaskdirektiv begrænses den offentlige adgang til oplysninger om reelle ejere i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Ændringen skal balancere behovet for gennemsigtighed i bekæmpelsen af hvidvask med beskyttelsen af personoplysninger. Adgangen vil fremover primært være forbeholdt myndigheder og personer eller organisationer, der kan påvise en legitim interesse. Læs den fulde lovtekst her.

Nye krav til finansielle virksomheder: ESG, krypto og cybersikkerhed En omfattende lovpakke moderniserer reguleringen af den finansielle sektor. Virksomheder pålægges nu at udarbejde ESG-omstillingsplaner og håndtere kryptoeksponeringer mere stringent. Der indføres også et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) for offentliggjorte virksomhedsoplysninger for at øge transparensen på tværs af EU. Se detaljerne i den nye lov om finansiel virksomhed. I samme spor foreslås det at skærpe kravene til ATP's it- og cybersikkerhed for at afspejle EU's DORA-forordning, hvilket understreger vigtigheden af digital modstandsdygtighed for systemisk vigtige institutioner. Læs mere om forslaget vedrørende ATP.

Styrket tilsyn og internationale standarder For at styrke den finanspolitiske overvågning i henhold til et nyt EU-direktiv, formaliseres rollen for Formandskabet for De Økonomiske Råd som Danmarks uafhængige finanspolitiske institution. Dette indebærer udvidede opgaver med at vurdere makroøkonomiske prognoser og overvåge de finanspolitiske regler. Se høringsdokumentet om De Økonomiske Råd. Samtidig opdateres lovgivningen for Færøerne for at implementere en EU-ændringsforordning om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, hvilket sikrer en ensartet regulering i hele rigsfællesskabet. Læs loven om kapitalkrav for Færøerne. Endelig præciserer en ny vejledning fra Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden kravene til kreditværdighedsvurdering, baseret på ny praksis fra EU-Domstolen, for at beskytte forbrugere mod overgældsætning. Se udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering.

Grøn Omstilling og Miljøret: EU's Naturgenopretning og Energieffektivitet i Fokus

Danmark tager flere vigtige skridt for at implementere EU's ambitiøse miljø- og klimadagsorden, hvilket får direkte konsekvenser for både den offentlige sektor og landbruget.

Implementering af Naturgenopretningsforordningen EU's forordning om naturgenopretning er nu forankret i dansk lov. En ny lov giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte supplerende regler om biodiversitet og ændrer tidsfristerne for Natura 2000-planlægningen. Læs mere om bemyndigelsesloven. Dette følges op af en bekendtgørelse, der fastlægger rammerne for, hvordan den nationale naturgenopretningsplan skal udarbejdes, og hvordan der kan klages over den. Se bekendtgørelsen om naturgenopretningsplanen.

Energieffektivitet og bæredygtighed Implementeringen af EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv medfører nye krav til den offentlige sektor. Der skal nu indsamles detaljerede oplysninger om det offentliges energiforbrug, og der indføres skærpede energieffektivitetskrav i offentlige udbud og for renovering af offentlige bygninger. Læs loven om fremme af effektiv energianvendelse. På havmiljøområdet skærpes kravene til skibsophugningsanlæg og certifikater om bord på skibe for at leve op til både EU's skibsophugningsforordning og den internationale Hongkongkonvention. Se den nye bekendtgørelse om skibsophugning.

Regulering i landbruget og fødevaresektoren For at opfylde EU's vandrammedirektiv indføres et obligatorisk krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2025/2026 i de kystvandoplande, hvor den frivillige indsats har været utilstrækkelig. Læs høringsudkastet til bekendtgørelsen. På EU-plan er der desuden forslag om administrativ forlængelse af en række aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, som Danmark forventes at støtte. Se høringsmaterialet om aktivstoffer. Endelig foreslås det at tilføje magnesium L-threonat som en godkendt kilde til magnesium i kosttilskud på tværs af EU, baseret på en sikkerhedsvurdering fra EFSA. Læs høringen om det nye kosttilskud.

Medier, Grænser og Borgernes Rettigheder: Nye Rammer for Gennemsigtighed og Kontrol

Nye EU-forordninger og international retspraksis fører til justeringer af dansk lovgivning inden for medier, udlændingeret og grænsekontrol.

Gennemsigtighed i politisk reklame og mediefrihed For at efterleve EU's forordning om politisk reklame og den europæiske mediefrihedsforordning etableres der nu et nyt tilsyn i Danmark. Lovændringen indfører supplerende bestemmelser, der skal sikre gennemsigtighed og målretning i politisk annoncering og styrke mediernes uafhængighed. Læs lovændringen om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Modernisering af udlændingeretten og grænsekontrol Udlændingeloven undergår flere væsentlige ændringer. For det første implementeres EU's ind- og udrejsesystem (EES) og forordningen om indsamling af forhåndsoplysninger om passagerer (API), hvilket digitaliserer og styrker kontrollen ved de ydre grænser. Samtidig kodificeres EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet. Se lovændringen om EES og familiesammenføring. En separat lovændring skærper udvisningsreglerne og indarbejder reglerne for udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne direkte i loven for at skabe større klarhed. Læs mere om de skærpede udvisningsregler. For Grønland indføres der desuden nye forpligtelser for luftfartsselskaber ved flyvninger fra lande uden for Schengen for at styrke grænsekontrollen. Se udkast til bekendtgørelse for Grønland.

Mellemstatslig refusion og internationale standarder En ny bekendtgørelse ajourfører reglerne for, hvordan regioner og kommuner får refunderet udgifter til sundheds- og sociale ydelser, der er afholdt for borgere sikret i andre EU/EØS-lande. Læs høringsudkastet til refusionsbekendtgørelsen. Endelig fastsætter en ny bekendtgørelse regler for offentliggørelse af oplysninger om virksomheder, der har opnået et internationalt anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter ISO 45001-standarden, hvilket fremmer gennemsigtighed om arbejdsmiljøforhold. Se bekendtgørelsen om arbejdsmiljøcertifikater.

Konklusion: En stadig tættere integration

De seneste lovgivningsmæssige opdateringer illustrerer tydeligt den fortsatte og dybe integration af EU-ret og internationale standarder i dansk lov. Fra de mest tekniske aspekter af finansiel regulering til de brede linjer i miljøpolitikken sætter internationale forpligtelser dagsordenen. For virksomheder, myndigheder og rådgivere er det afgørende at opretholde et konstant overblik over udviklingen i Bruxelles og på den globale scene for at sikre compliance og udnytte de muligheder, som et harmoniseret regelsæt kan tilbyde.