Den faste EU-told på tre euro har halveret importen af lavværdipakker. Dertil implementeres nyt luftdirektiv med erstatningsret, mens moduler til medicinsk udstyr gøres obligatoriske.
Den faste EU-told på blot tre euro har vist sin effekt med det samme. På en enkelt uge er importen af lavværdipakker fra lande uden for EU styrtdykket fra 400.000 til 200.000 forsendelser.
Det europæiske indgreb mod den massive strøm af billige pakker fra tredjelande slår allerede igennem i Danmark [1]. Toldstyrelsens foreløbige data viser et drastisk fald i mængden af de såkaldte lavværdiforsendelser [1]. Faldet falder sammen med afskaffelsen af den hidtidige toldbagatelgrænse på 150 euro og indførelsen af en fast toldsats på tre euro per varepost [1].
| Periode | Antal pakkeangivelser | Udvikling |
|---|---|---|
| Uge 26 | 400.000 | Før toldreformen |
| Uge 27 | 200.000 | Efter toldreformen |
Formålet med toldomlægningen er at dæmme op for unfair konkurrence fra udenlandske webshops og samtidig beskytte de europæiske forbrugere mod potentielt farlige produkter [1].
– Pakker af lav værdi, der ankommer fra webshops uden for EU, er et stort problem på tværs af EU-medlemslandene. Den nye EU-told skal blandt andet værne om forbrugerens sikkerhed og gøre det mere attraktivt at handle hos danske og europæiske virksomheder, udtaler Christian Lützen, direktør i Toldstyrelsen.
Sådan Fungerer den Faste Told
Toldsatsen beregnes ud fra varernes toldtarifering [1]. Dette betyder i praksis, at hvis en forbruger køber en række varer inden for samme varekategori – for eksempel fem t-shirts – udløser det kun ét samlet toldgebyr på tre euro [1]. Består pakken derimod af varer fra forskellige kategorier, som en trøje og et par sko, skal der betales tre euro per kategori [1]. Ordningen er midlertidig og løber frem mod et bredere indgreb, hvor de almindelige toldsatser vil gælde for alle varer uanset værdi [1].
Ret til Erstatning for Forurenet Luft
Et markant paradigmeskift er undervejs på miljøområdet med implementeringen af EU's nye luftkvalitetsdirektiv [2]. Et udkast til en ny luftkvalitetsbekendtgørelse fra Miljøstyrelsen lægger op til et helt nyt erstatningsregime, der vil give borgere ret til økonomisk kompensation, hvis de pådrager sig sundhedsskader som følge af myndigheders manglende overholdelse af de opstillede luftkvalitetsplaner [2].
Forældelsesfristen for erstatningskrav bliver tre år, og den regnes først fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen er ophørt, og borgeren burde have fået kendskab til den [2]. Selve hjemlen afventer et særskilt lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven, som vil forankre de nye erstatningsprincipper direkte i national lovgivning [2, 3].
Skærpede Miljøkrav
Den kommende regulering strammer grebet om luftforureningen betydeligt [2]. Kravene til mængden af farlige partikler skærpes massivt for at understøtte EU's langsigtede mål om nulforurening [2].
| Forurenende stof | Nuværende grænse | Fremtidig grænse |
|---|---|---|
| PM₂,₅ (Finstøv) | 25 µg/m³ | 10 µg/m³ |
| PM₁₀ (Partikler) | 40 µg/m³ | 20 µg/m³ |
| Nitrogendioxid (NO₂) | 40 µg/m³ | 20 µg/m³ |
Samtidig indføres der et udvidet krav om overvågning [2]. Fremover skal myndighederne også måle for ultrafine partikler, ammoniak og sodpartikler [2]. Bliver grænse- og varslingstærsklerne overskredet, skal der hurtigst muligt og inden for få timer iværksættes nødforanstaltninger og udsendes advarsler til offentligheden via et nyt luftkvalitetsindeks, der opdateres på timebasis [2].
Forbrugerrådet Tænk Får Nøglerolle i Nyt Reparationsnetværk
Udskiftningskulturen skal bremses af et kommende lovkompleks om ret til reparation, der udspringer af et centralt EU-direktiv [4, 5, 8]. Som et praktisk tiltag etableres der en fælles europæisk onlineplatform, som skal koble forbrugere sammen med både lokale og internationale reparatører, sælgere af istandsatte varer samt lokale reparationscaféer [8].
Justitsministeriet har via et bekendtgørelsesudkast udpeget Forbrugerrådet Tænk som det officielle danske kontaktpunkt for platformen. Deres opgave bliver at administrere den danske del af portalen, give reparatører adgang og sikre, at betingelserne for registrering overholdes på nationalt niveau.
Det Europæiske Reparationsoplysningsskema
For virksomheder og uafhængige reparatører bliver registreringen på platformen digital og frivillig. De virksomheder, der vælger at tilslutte sig, har en løbende pligt til at holde deres oplysninger opdaterede. De får samtidig mulighed for at anvende det europæiske reparationsoplysningsskema. Skemaet fungerer som et standardiseret tilbudsdokument, der på en gennemskuelig måde oplyser kunden om:
- Defektens art og problemets omfang
- Den anslåede pris for reparationen
- Hvor lang tid arbejdet forventes at tage
Et udfyldt skema vil i juridisk forstand opfylde en række af de prækontraktuelle oplysningskrav, der ellers påhviler erhvervsdrivende, og giver derved en administrativ lettelse, samtidig med at det skaber tryghed for forbrugeren [5, 8].
Obligatorisk EU Database for Medicinsk Udstyr
Den regulatoriske ramme for medicinsk udstyr fortsætter sin stramning med en vigtig milepæl for den europæiske database, EUDAMED. Databasen er omdrejningspunktet for markedsovervågning og transparens på tværs af medlemslandene under MDR- og IVDR-forordningerne.
Lægemiddelstyrelsen har meddelt aktørerne i branchen, at brugen af databasens fire første moduler nu er gjort fuldt ud obligatorisk. Det betyder, at fabrikanter og importører skal foretage aktørregistrering for at få tildelt et Single Registration Number (SRN), foretage registrering af selve udstyret og indrapportere til markedsovervågning.
For at understøtte branchens integration med systemet har Europa-Kommissionen udgivet en detaljeret vejledning om den gradvise udrulning, der afklarer de praktiske forhold omkring overgangen for erhvervslivet.
Større Kapacitet på Dansk Jord
For de danske fabrikanter er en væsentlig regulatorisk flaskehals dog blevet udvidet. TÜV SÜD Danmark, der som det eneste danske bemyndigede organ har base i København, har fået udvidet sin designering betragteligt. Efter en inspektionsproces med deltagelse af Lægemiddelstyrelsen og EU-eksperter, kan virksomheden nu certificere næsten alle typer af medicinsk udstyr.
Dette tiltag øger den samlede kapacitet og gør det væsentligt lettere for danske virksomheder at få godkendt og certificeret store, komplekse produktporteføljer samlet hos én aktør. Sideløbende pågår der på europæisk plan forhandlinger om at justere selve MDR- og IVDR-forordningerne. Arbejdet med at reducere de administrative byrder og forbedre certificeringsprocesserne ligger nu på bordet hos det irske EU-formandskab, som vil lede drøftelserne i Ministerrådet i den kommende tid.
