Nye regler implementerer EU’s bygningsdirektiv og CAP-reform i Danmark, mens sanktionerne mod Rusland og Iran udvides. Samtidig sikres patienters og passagerers rettigheder på tværs af grænser.
De seneste dage har budt på en usædvanligt tæt kobling mellem EU-regulering og danske gennemførelsesregler – fra energikrav til erhvervsbygninger til digital forkyndelse i civilretlige sager. Samtidig udvides sanktionsregimerne markant i lyset af nye geopolitiske brændpunkter.
Fredag den 30. januar 2026 står som en juridisk skæringsdato i “EU og international ret”, fordi flere danske bekendtgørelser (og høringsudkast) netop nu trækker EU’s nye rammer ned i praksis – mens EU sideløbende strammer de restriktive foranstaltninger over for både Iran, Rusland og Sudan. (eur-lex.europa.eu)
| Tema | Hvad bevæger sig | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| Byggeri og energi | Implementering af EPBD og MEPS for ikke-beboelsesbygninger | Ejere af kontor, handel, hoteller, institutioner, driftsselskaber |
| Sanktioner og eksport | Flere listeføringer og skærpet compliance-tryk | Banker, eksportører, rederier, rådgivere, kultur- og mediesektoren |
| Civilproces | Digitalt spor for forkyndelse via e-CODEX | Domstole, advokater, virksomheder i grænseoverskridende sager |
| Landbrug og CAP | Grøn trepart omsættes i plan- og støttejusteringer | Landbrugere, lodsejere, rådgivere, projektudviklere |
| Finansiel rapportering | Lempelser i bæredygtighedsrapportering for visse aktører | Finansielle virksomheder, revisorer, compliancefunktioner |
Bygninger og energi
De nye regler om bygningers energistandarder medfører ændrede krav til både definitioner og minimumsstandarder. Energistyrelsen arbejder på at samle centrale begreber fra bygningsdirektivet for at sikre ensartet anvendelse på tværs af sektoren.
Definitioner som fundament for EPBD-implementeringen
Energistyrelsens høringsudkast til en definitionsbekendtgørelse samler centrale begreber fra bygningsdirektivet (EPBD) i ét fælles “ordforråd” på tværs af ministerområder, så begreber som nulemissionsbygning og gennemgribende renovering kan anvendes ens i energimærkning, bygningsreglement og de kommende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne; netop ensartede definitioner er afgørende, når EU-retten sigter mod en fuldt dekarboniseret bygningsmasse frem mod 2050. (eur-lex.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om definitioner til gennemførelse af bygningsdirektivet
MEPS og den nye bundlinje for erhvervsbygningers energiforbrug
Høringsudkastet om MEPS lægger op til konkrete tærskler for eksisterende ikke-beboelsesbygninger (kontor, handel, hotel, skoler, hospitaler m.fl.) med et dokumentationsspor via energimærkning og et tydeligt rentabilitetsprincip, hvor der i praksis kun kan kræves gennemført tiltag, som er økonomisk rentable, samtidig med at der arbejdes med undtagelser for bl.a. fredede bygninger og mulighed for dispensation ved særlige forhold; politisk og regulatorisk ligger forslaget i forlængelse af EPBD’s målrettede pres på de dårligst præsterende erhvervsbygninger, som i EU-sporet netop er tænkt løftet gennem minimumsstandarder. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger (MEPS)
For ejere og administratorer bliver nøglen ikke kun “hvad kræves”, men “hvordan dokumenteres det” – energimærkningsdata bliver reelt en compliance-ressource i sig selv.
Sanktioner og eksportkontrol
EU har skærpet sanktionsregimet og eksportkontrollen markant med nye tiltag rettet mod flere lande og varetyper. De udvidede lister og regler rammer bredere end tidligere og øger kravene til virksomheders screening og compliance.
Iran og menneskerettighedssporet
EU’s seneste gennemførelsesforordning på menneskerettighedssporet udvider sanktionsrammen mod iranske personer og enheder med begrundelser knyttet til undertrykkelse af demonstranter og alvorlige krænkelser, hvilket i praksis skærper kravene til danske aktører om screening mod EU’s finansielle sanktionslister, korrekt håndtering af indefrysning og et skærpet fokus på indirekte tilrådighedsstillelse via mellemled, leverandørkæder og betalingsstrømme. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – EU skærper sanktioner mod Iran for undertrykkelse af demonstranter
Iran og militær støtte til Rusland
En parallel EU-gennemførelsesforordning retter sig mod Irans levering af droner og missiler til Rusland, og den type listeføringer rammer typisk bredere end klassisk eksportkontrol, fordi også finansiering, forsikring, formidling og teknisk bistand kan blive en del af risikobilledet; for danske virksomheder bliver det et spørgsmål om at kunne dokumentere “know your customer/end-use”-overvejelser og have robuste stopklodser ved mistanke om militær end-anvendelse. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – EU udvider sanktioner mod Iran for levering af droner og missiler til Rusland
Sudan og konfliktfinansiering som sanktionsdriver
EU’s yderligere listeføringer vedrørende Sudan føjer sig til et sanktionsbillede, hvor konflikten – og især finansieringskilder, herunder virksomheder og ressourceøkonomier – får stadig større vægt, hvilket kan give danske aktører øget eksponering i form af tredjepartsrisici ved handel, råvarestrømme og kontrakter med regionale modparter, hvor due diligence skal kunne skelne mellem civile modtagere og sanktionsnære netværk. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – EU indfører yderligere sanktioner mod militære ledere og militser i Sudan
Rusland og informationsmanipulation
Den nye udvidelse af sanktionslisten mod russiske propagandister og kulturpersonligheder illustrerer, at EU i stigende grad bruger restriktive foranstaltninger til at ramme informationsmanipulation og indblanding som sikkerhedstrussel, hvilket i dansk sammenhæng især kan få betydning for arrangementer, betalinger, sponsorater og aftaler, hvor en modpart eller rettighedshaver viser sig at være listeført – og hvor kontraktstyring, betalingsstop og kommunikationsberedskab derfor bør være forberedt på kort varsel. (eur-lex.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – EU udvider sanktionslisten mod russiske propagandister og kulturpersonligheder
Dual-use og en mere EU-harmoniseret dansk eksportkontrol
Erhvervsstyrelsens høringsudkast om eksportkontrol for “dual-use” sigter mod en oprydning, hvor national kontrol i højere grad afstemmes efter EU’s fælleslister og tilladelsesregimer, bl.a. gennem justering af danske generelle tilladelser og skærpede ledelseskrav ved visse cyberovervågningsprodukter; i praksis peger retningen mod færre “sær-danske” spor og mere standardiserede EU-processer, men også højere forventninger til intern governance og dokumentation ved ansøgninger. (eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kontrol med eksport m.v. af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-use”)
Civilret og digital forkyndelse
Digitaliseringen af retsvæsenet fortsætter med nye regler for forkyndelse i civile sager på tværs af landegrænser. Implementeringen af EU-systemer stiller krav til både domstole og advokater.
Forkyndelsesforordningen og e-CODEX i dansk proces
Justitsministeriets nye bekendtgørelse om gennemførelse af forkyndelsesforordningen placerer domstolene centralt som både fremsendende og modtagende instans og kobler den praktiske forkyndelse til det decentrale IT-system, hvor e-CODEX udgør den tekniske rygrad for grænseoverskridende udveksling; det betyder, at advokater og virksomheder i civile og handelsretlige sager i højere grad skal tænke forkyndelse som et digitalt, standardiseret spor med krav til sprog, formkrav og sporbarhed – og at “forkert kanal” hurtigt kan blive et procesrisiko-spørgsmål. (e-justice.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om gennemførelse af forkyndelsesforordningen (omarbejdning)
Landbrug og CAP i grønt spor
Landbrugsområdet reguleres med opdaterede planer og krav, der understøtter den grønne omstilling. Fokus er særligt på arealomlægning, miljøhensyn og tilpasning af støtteordninger.
CAP-planen 2023-2027 som motor for grøn trepart
Høringen over miljørapporten om ændring af CAP-planen skitserer en omkalibrering, hvor permanent ekstensivering og arealrettede indsatser målrettet lavbundsjorder og kvælstofbelastede arealer får større vægt, samtidig med at midler omprioriteres mellem søjlerne, og GLM-krav justeres med henblik på at fjerne praktiske barrierer for udtagnings- og anlægsprojekter; set i lyset af Danmarks Grønne Arealfond bliver CAP-planen dermed ikke kun et støtteinstrument, men et centralt styringsredskab for arealomlægning med direkte betydning for lodsejere, projektudviklere og kommunale planprocesser. (mgtp.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Høring over miljørapport vedr. ændring af CAP-planen 2023- 2027
Konditionalitet og social konditionalitet med mere fleksibilitet og flere undtagelser
Ændringsbekendtgørelsen om konditionalitet for 2026 strammer ikke nødvendigvis kravene, men finjusterer systemet med nye henvisninger, udvidede definitioner (bl.a. vedrørende økologer) samt en klar hjemmel til midlertidige fravigelser ved vejrforhold og plantesygdomme, og den lægger samtidig op til sanktionsfritagelser for mindre bedrifter i bestemte situationer; for rådgivere og landbrugere bliver opgaven især at oversætte “EU-krav i bilag og krydshenvisninger” til driftsnære rutiner, der kan holde til kontrol. (consilium.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2026
Finansiel regulering og bæredygtighedsrapportering
Der indføres lempelser i kravene til bæredygtighedsrapportering for visse finansielle virksomheder. Tiltaget er en del af EU's bredere fokus på at reducere administrative byrder.
Omnibus-sporet og lempelser for finansielle virksomheder
Finanstilsynets høring lægger op til, at en gruppe finansielle virksomheder midlertidigt undtages fra bæredygtighedsrapportering for 2025 og 2026 ved at hæve medarbejdertærsklen, og den bevægelse harmonerer med EU’s Omnibus I-forenklingsspor, hvor netop 1.000-ansatte-tærsklen og en omsætningsgrænse fremhæves som centrale mekanismer til at reducere byrderne; i praksis flytter fokus fra “hurtigst muligt fuld rapportering” til “retvisende afgrænsning og robust frivillighed”, hvor mange virksomheder skal tage stilling til, om de fortsat vil rapportere strategisk – selv når pligten lempes. (finanstilsynet.dk)
Borgerrettigheder på tværs af grænser
Nye bekendtgørelser præciserer borgernes rettigheder i forhold til sundhed, rejser og flytning af dyr i EU-regi. Reglerne skal sikre bedre koordination og håndhævelse på tværs af grænser.
Sygehusbehandling og EU-regler der “trumfer” nationalt
Bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling præciserer, at hvor Danmark har internationale aftaler eller hvor EU-regler giver rettigheder til behandling, går disse regler forud – et praktisk vigtigt punkt i en hverdag med grænsependlere, midlertidige ophold og koordinering efter EU’s sociale sikringsregler, hvor regioner og hospitaler skal kunne håndtere både adgang, betalingsspor og dokumentationskrav uden at skabe ulige vilkår mellem patienter. (elov.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.
Skibspassagerers rettigheder og skærpet rapporterings- og håndhævelsesspor
Bekendtgørelsen om skibspassagerers rettigheder binder dansk håndhævelse tættere til EU-forordningen om passagerrettigheder til søs og indfører bl.a. et klart rapporteringskrav for større transportører samt mulighed for bødestraf og påbud, hvilket i praksis kan betyde flere compliance-processer hos rederier, rejsearrangører og billetudstedere – og et mere tydeligt “myndighedsspor” for klager, hvor passagerens rettigheder skal kunne forklares og dokumenteres. (soefartsstyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder
EU-regler for selskabsdyr og strammere kontrol med pas og sporbarhed
Fødevarestyrelsens høring over en ny delegeret EU-forordning om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr peger på et regimeskifte, hvor pet travel-reglerne i højere grad integreres i dyresundhedslovens samlede system, og hvor fokus flyttes fra “formalia ved grænsen” til sporbarhed, pasudstedelse og misbrugsforebyggelse; for borgere bliver konsekvensen typisk flere krav til korrekt ID og dokumentation, og for dyrlæger og myndigheder et skærpet kontrolspor, der skal modvirke svig og ulovlig handel. (europa.eu)
Hvad gør man som virksomhed eller rådgiver nu
De nye spor i januar 2026 handler mindre om “én stor regel” og mere om mange små skærpede kontaktpunkter:
- Ejendoms- og driftsaktører bør få styr på energimærkningsdata, BBR-anvendelse og beslutningsspor for rentable tiltag, så MEPS bliver et planlægnings- og ikke et hastetema.
- Compliance- og eksportfunktioner bør opdatere sanktionsscreening, kontraktklausuler og betalingsflows, fordi listeføringer nu i stigende grad rammer informations- og støtteøkosystemer – ikke kun klassiske våben- og finansspor. (eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk)
- Procesadvokater og virksomheder i grænseoverskridende tvister bør gennemgå forkyndelsesrutiner og sikre, at dokumenter ikke “strander” på forkerte kanaler, når digital udveksling er den nye normal. (e-justice.europa.eu)
