Gennemgang af nye regler om produktansvar for AI og software, rettigheder for EU-borgere på dagpengeområdet samt implementering af eIDAS2-forordningen for digitale certifikater.
Nye EU- og internationalretlige spor rammer i denne uge både forbrugerbeskyttelse, mobil arbejdskraft og Danmarks digitale infrastruktur. Samtidig strammes der op på handel, dyresundhed og specialiseret regulering i transport- og planteområdet.
Overblik over ugens vigtigste bevægelser
Danmark står midt i en EU-drevet modernisering, hvor software, AI og data rykker ind i klassiske ansvarsregimer, og hvor ligebehandling af EU-borgere får konkret gennemslag i dagpengesager. På den digitale bane betyder eIDAS2, at nationale rammeværk i stigende grad skal kunne “tale sammen” med EU’s tekniske standarder og tilsynsmodel. (eur-lex.europa.eu)
EU’s ambition er i stigende grad at gøre rettigheder håndhævelige i praksis – også når skaden eller tvisten er teknisk kompleks, fx ved AI-komponenter og digitale services. (eur-lex.europa.eu)
Produktansvar bliver digitalt og mere procesorienteret
Lovforslaget om ny produktansvarslov lægger op til en markant modernisering af det danske produktansvar i lyset af produktansvarsdirektivet (EU) 2024/2853. Lovforslaget indebærer en række væsentlige ændringer for både producenter og forbrugere.
Udvidet produktbegreb og bevismidler
Med de nye regler udvides produktbegrebet, så software, digitale produktionsfiler og råmaterialer udtrykkeligt omfattes, og hvor visse AI-løsninger i praksis kan falde ind under objektivt ansvar, når de fungerer som del af et produkt. Samtidig udvides kredsen af mulige ansvarssubjekter (bl.a. med bemyndigede repræsentanter, distributionstjenester og onlineplatforme i særlige situationer), og skadelidte får stærkere procesværktøjer gennem nye regler om edition (udlevering af bevismateriale) samt formodningsregler, der kan lette beviset for defekt og årsagssammenhæng i teknisk vanskelige sager. Endelig præciseres skadesbegrebet med bl.a. psykisk skade og ikke-erhvervsmæssigt datatab, og der åbnes for en længere absolut frist ved sent manifesterede personskader. (eur-lex.europa.eu)
Praktisk betydning for virksomheder og rådgivere
Det nye spor handler ikke kun om “hvem der betaler”, men også om hvem der kan dokumentere hvad – og hvor hurtigt. Allerede nu bør især softwareproducenter, importører, platforme og producenter af “smarte” produkter (IoT) overveje:
- Teknisk sporbarhed: versionering, logs, ændringsstyring og opdateringspolitikker.
- Kontrakt- og leverandørkæde: hvem bærer hvilke compliance- og regressforpligtelser.
- Tvistberedskab: procedurer for håndtering af editionskrav og bevisanmodninger.
- Forsikring: match mellem faktisk risikoprofil og dækning, særligt ved digitale komponenter.
EU-borgere og dagpenge på dimittendvilkår efter COVID-19
Den nye vejledning fra Beskæftigelsesministeriet adresserer en konkret EU-retlig friktion vedrørende dagpenge under COVID-19. Det handler om at sikre overensstemmelse med EU-rettens principper om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Ligebehandling trods indrejserestriktioner
EU-borgere, der under COVID-19-indrejserestriktionerne (14. marts 2020 til 27. juni 2020 og 9. januar 2021 til 17. april 2021) reelt var afskåret fra at opfylde et nationalt krav om bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før studiestart, kan efter vejledningen ikke stilles ringere end danske statsborgere. Dette skyldes, at det vil ramme proportionalitet og ligebehandling efter forordning 883/2004. Vejledningen åbner derfor for, at EU-borgere i denne situation kan opnå dagpenge på dimittendvilkår, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.
Pligt til genoptagelse af sager
Vejledningen understreger samtidig a-kassernes pligt til at genoptage sager på eget initiativ, hvor afslag skyldtes bopælskravet i netop disse perioder, samt til at håndtere tilfælde, hvor mangelfuld vejledning kan have afholdt personer fra at søge. (eur-lex.europa.eu)
eIDAS2 presser certifikatpolitikker ind i én samlet ramme
Digitaliseringsstyrelsen lægger i en offentlig høring op til at samle fem certifikatpolitikker i én samlet Certificate Policy version 8.0 for OCES og kvalificerede certifikater for at flugte med eIDAS2-forordningens EU-ramme for digital identitet og tillidstjenester.
Standarder og skærpet tilsyn
Centralt er, at OCES fremadrettet placeres som en ikke-kvalificeret tillidstjeneste men med et aktivt tilsynsniveau, der i praksis ligger tæt på kvalificerede set-ups. Kravgrundlaget bindes i højere grad op på ETSI-standarder (bl.a. EN 319 401 og EN 319 411-serien), herunder krav om maksimal certifikatgyldighed på 4 år og krav til tillidstjenesteudbyderes ansvarsforsikring. Samtidig foreslås særskilte politikker for validering og tidsstempling nedlagt med henvisning til, at EU-regulering og standarder nu dækker området direkte. (eur-lex.europa.eu)
Hvem bør reagere på certifikatsporet
I praksis rammer konsolideringen især:
- Tillidstjenesteudbydere og CA’er, der skal kunne dokumentere standardoverholdelse og risikostyring.
- Offentlige og private systemejere, der er afhængige af OCES i adgangsstyring og signeringsflows.
- Indkøbs- og kontraktfunktioner, der skal oversætte ETSI-krav til SLA’er, audits og driftskrav.
En hurtig kontrol af leverandørstyring kan med fordel tage udgangspunkt i følgende:
| Tema | Spørgsmål til leverandør eller intern drift | Typisk konsekvens ved “nej” |
|---|---|---|
| Standardefterlevelse | Kan I dokumentere alignment med ETSI EN 319 401 og 319 411-serien | Øget revisionsbyrde og større driftsrisiko |
| Forsikring | Matcher ansvarsforsikringen den krævede dækningsprofil | Kontraktuel stopklods i udbud og tilsyn |
| Certifikatlifecycle | Har vi styr på udløb, tilbagekaldelse og nøglehåndtering | Driftsnedbrud og adgangsproblemer |
Antidumping og handelsret påvirker gødningsmarkedet
EU har forlænget antidumpingtolden på import af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat i vandig eller ammoniakal opløsning fra bl.a. Rusland og USA. Dette har konsekvenser for aktørerne i landbrugs- og kemisektoren.
Markedspåvirkning og compliance
Uanset at det teknisk set er en toldforanstaltning, fungerer forlængelsen i praksis som en markedsregulering med direkte effekt på indkøbspriser, kontraktvilkår og leverancesikkerhed. For danske importører og større aftagere er det et signal om, at handelsretlige risici og compliance (oprindelse, tariferingsspørgsmål, dokumentation) fortsat er et område, der kan ændre konkurrencevilkår fra den ene sæson til den næste. (eur-lex.europa.eu)
Byggevarer og markedsovervågning får nyt myndighedsankerpunk
I bekendtgørelsen om markedsføring og markedsovervågning af byggevarer efter den reviderede byggevareforordning foretages en ren, men praktisk vigtig, myndighedsforskydning. Det ændrer på, hvor virksomhederne skal henvende sig.
Skift fra Sikkerhedsstyrelsen til Erhvervsstyrelsen
Referencen til Sikkerhedsstyrelsen ændres nu til Erhvervsstyrelsen. For virksomheder betyder det især, at dialog om tilsyn, henvendelser i markedsovervågningssager og den administrative “front door” i højere grad samles hos en myndighed, som i forvejen spiller en central rolle i virksomhedsregulering. Dette kan få betydning for både sagsflow og forventninger til dokumentation i CE- og produktcompliance. (virk.dk)
Plantesorter og international sortshåndhævelse via CPVO og UPOV
Den nye bekendtgørelse om registrering af sorter på den nationale sortsliste præciserer rammerne for, hvilke sorter der skal være registreret for at kunne handles, og hvordan anmeldelse skal ske.
Registreringskrav og procedurer
Bekendtgørelsen fastlægger blandt andet, at anmeldelser for mange arter indgives til Plantenyhedsnævnet via det udpegede sekretariat (TystofteFonden). Ansøgere uden EU-hjemsted skal bruge en EU-baseret repræsentant, og der sondres mellem standardregistrering og frugtplanter med officielt anerkendt beskrivelse.
Internationalt samarbejde
Samtidig indlejres bekendtgørelsen i et klart internationalt miljø med definitioner af CPVO (EU’s sortsmyndighed) og UPOV, hvilket i praksis gør sortslistearbejdet til et krydsfelt mellem national forvaltning, EU’s plantesortssystem og internationale standarder for sortsbeskyttelse og dokumentation. (lfst.dk)
Dyresundhed og EU-regelmaskinen ved fugleinfluenza i Tikøb
Bekendtgørelsen om fund af højpatogen aviær influenza ved Tikøb i Helsingør Kommune viser den “klassiske” EU-implementering i beredskabsformat med henblik på at inddæmme smitte.
Restriktionszoner og handelskonsekvenser
Med direkte henvisning til EU’s dyresundhedslovgivning etableres en restriktionszone med beskyttelseszone og overvågningszone, og der knyttes konkrete forbud og pligter til operatører i zonerne (bl.a. begrænsninger i aktiviteter og krav om foranstaltninger). Dette handler ikke kun om dyrevelfærd og smitteinddæmning, men også om handel, flytning og dokumentation i en sektor, hvor eksport- og transportstrømme kan blive påvirket hurtigt. (foedevarestyrelsen.dk)
Certifikater for bunkersolie og civilretligt ansvar til søs
Søfartsstyrelsen har sendt et udkast i høring om certifikater, der dokumenterer forsikring eller anden garanti for det civilretlige ansvar ved forureningsskader forårsaget af bunkersolie fra skibe. Forslaget justerer rammerne for udstedelse.
Højere gebyrer og digitalisering
Forslaget lægger op til en væsentlig forhøjelse af gebyret pr. certifikat samt en mere udbygget ramme for elektronisk ansøgning, dokumentation og myndighedssamarbejde om kontrol. (eur-lex.europa.eu)
Betydning for rederier
For rederier og deres forsikringssetup er pointen, at bunkercertifikatet i praksis er et adgangskrav til drift og havneanløb, og at compliance derfor skal ses i sammenhæng med de internationale forpligtelser under bunkeroliekonventionen og de procedurer, Søfartsstyrelsen i forvejen anvender for udstedelse og accept af dokumentation.
Hvad man kan gøre allerede nu
For rådgivere, virksomheder og myndigheder er ugens røde tråd, at EU- og internationalretten i stigende grad flytter fokus fra abstrakte principper til operationelle krav.
Handlingspunkter
- Tech og produkt: byg dokumentation og governance, som kan tåle editionskrav og teknisk bevisførelse.
- Mobilitet og social sikring: gennemgå afslag og vejledningspraksis i de relevante COVID-19-perioder (2020 og 2021) med blik for ligebehandlingskravet. (eur-lex.europa.eu)
- Digital tillid: brug høringsperioden til at validere, om interne signerings- og certifikatflows reelt matcher ETSI-baserede kravspor under eIDAS2. (eur-lex.europa.eu)
