Retten på Frederiksberg frifinder Socialtilsyn Hovedstaden for brud på menneskerettighederne efter dødsfald på et bosted, mens EU-Domstolen stadfæster indefrysning af russiske formuer.
Fire efterladte sagsøgte et socialtilsyn for brud på menneskerettighederne efter tragiske selvmord og voldtægter på et bosted, men tilsynet blev frifundet. Samtidig fastslår EU-Domstolen lovligheden af at indefryse russiske oligarkers formuer, mens en opsigtsvækkende nabokonflikt i Holbæk trækker den hårfine grænse mellem ulovlig chikane og grundlovssikret ytringsfrihed.
Retten frifinder socialtilsyn for EMRK-krænkelser efter selvmord og overgreb
Sagen fra Retten på Frederiksberg behandlede et fundamentalt spørgsmål om myndighedsansvar og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 2 (retten til liv) og artikel 3 (forbud mod umenneskelig behandling). Fire sagsøgere krævede i alt millionbeløb i erstatning fra Socialtilsyn Hovedstaden efter to tragiske selvmord og to voldtægter på den selvejende døgninstitution Institution 1.
Retten frifandt imidlertid tilsynet og trak en skarp juridisk grænse mellem det driftsorienterede tilsyn, som påhviler socialtilsynet efter Socialtilsynsloven § 7, og det personrettede tilsyn, som de enkelte handlekommuner er forpligtede til at føre i henhold til Serviceloven § 148. Begreberne om "driftsorienteret" og "personrettet" tilsyn er afgørende for fordelingen af ansvaret mellem kvalitetssikring af institutionen og sikringen af det enkelte anbragte barns eller voksnes trivsel. Retten fandt, at tilsynet ikke havde – og ikke burde have haft – konkret viden om den akutte selvmordsrisiko eller de interne krænkelser, og at ansvaret for de konkrete personvurderinger lå hos kommunerne og psykiatrien.
Retten udtalte i sin begrundelse:
"Rettens bemærkede endvidere, at Socialtilsynet ved sit tilsyn var underlagt det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Tilsynet kunne ikke uden videre skride til skærpet tilsyn eller tilbagekaldelse af godkendelsen, før der var det fornødne sikre grundlag herfor..."
Dommen fastslår dermed, at man ikke automatisk kan ifalde et erstatningsansvar for EMRK-krænkelser, blot fordi man fører et overordnet driftstilsyn, så længe tilsynet lever op til lovens fastsatte undersøgelsesforpligtelser og reagerer på det foreliggende vidensgrundlag.
Læs mere her: Lovguiden – Frifindelse af Socialtilsyn Hovedstaden for erstatningsansvar efter dødsfald og seksuelle overgreb på bosted
Arbejdsretten underkender selskabsretlig omgåelse af overenskomst
I en anden sag afsagt den 23. marts 2026 har Arbejdsretten sat en tyk streg under, at arbejdsgivere ikke kan slippe for overenskomstforpligtelser og bodskrav ved blot at flytte driften over i et nyt selskab. Sagen omhandlede Human Care A/S, der efter fagretlige tvister og krav fra FOA ændrede branchekode til vikarservice, mens den selvsamme ejerkreds stiftede det nye Hovedstadens Hjemmehjælp Service ApS. Hvidovre-kontrakterne og størstedelen af medarbejderne blev flyttet med over.
Virksomheden bestred, at der var tale om arbejdsretlig identitet, og henviste blandt andet til forskellige selskabsformer, CVR-registreringer og en påstået ændring af arbejdsopgavernes karakter til ren "rengøring". Denne argumentation blev dog afvist af dommeren på baggrund af den reelle drift.
Arbejdsretten konkluderede:
"Efter den bevisførelse, der har fundet sted, finder Arbejdsretten, at de to selskaber ikke kan anses for i de få måneder, hvor begge eksisterede, reelt at være blevet drevet som to selvstændige enheder, som skulle løse forskellige opgaver."
Med fastslåelsen af arbejdsretlig identitet hæfter det nye ApS fuldt ud for det tidligere selskabs forpligtelser. FOA fik dermed medhold i sit krav om, at selskabet skal betale 700.000 kr. i manglende løn, 310.909 kr. for tidligere uberettigede bortvisninger samt en bod for overenskomstbrud på 175.000 kr.
Læs mere her: Lovguiden – Arbejdsretlig identitet mellem Human Care A/S og Hovedstadens Hjemmehjælp Service ApS – efterbetaling og bod
Nabokonflikt udstiller grænsedragningen mellem ytringsfrihed og ulovlig chikane
Hvor går grænsen egentlig mellem en frustreret borgers ret til at ytre sig kritisk i offentligheden og systematisk strafbar chikane? Det spørgsmål blev sat på spidsen ved Retten i Holbæk, hvor en nabo til en nystiftet minigolfpark var tiltalt for at have forbrudt sig mod et polititilhold og for stalking efter Straffelovens § 242.
Manden havde afspillet vinkelsliberlyde, høje skrig fra en lydfil, han kaldte en kunstinstallation, og han havde benyttet en megafon samt en gaskanon fra sin matrikel som protest mod manglende lokalplaner og larmende gæster. Han blev kendt skyldig i 19 af de 28 rejste tilholdsovertrædelser efter Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 og idømt 7 dages betinget fængsel.
Retten frifandt ham imidlertid for stalking-tiltalen, da episoderne ikke samlet set havde den systematiske grovhed, som bestemmelsen kræver. Særligt bemærkelsesværdig var rettens afvisning af at dømme tiltalte for sine publiceringer på internettet:
"Retten fandt under henvisning til Højesterets dom af 3. december 2021 (TfK 2022.105), at videoen efter en samlet vurdering ikke havde karakter af en henvendelse til minigolfparkens personale."
Domstolen understregede dermed, at generel kritik opslået på YouTube og på en dedikeret hjemmeside – selv når det formidles via opsatte QR-koder rettet mod gæster – udgør beskyttet samfundsdebat og ikke i sig selv er en overtrædelse af et forbud mod at kontakte virksomhedens indehaver.
Læs mere her: Lovguiden – Nabo til minigolfpark dømt for 19 overtrædelser af tilhold – frifundet for stalking
EU og international ret sætter nye grænser for sanktioner og rettigheder
Uden for landets byretter markerer en række domme fra internationale organer og danske domstoles behandling af EU-retten ligeledes det aktuelle retlige landskab. Her gælder blandt andet fundamentale traktatregler som TEUF artikel 56, der fastslår princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser på tværs af EU's medlemslande.
| Myndighed / Ret | Emneområde | Juridisk Resultat |
|---|---|---|
| Retten i Horsens | Uddannelsesstøtte og EU-ret | Fastslår at Danmarks afslag på SU til fjernundervisning i Litauen ikke krænker TEUF art. 56 om fri bevægelighed, da kravet tilgodeser studiemobilitet. |
| EU-Domstolen | Restriktive foranstaltninger (FUSP) | Stadfæster lovligheden af Rådets beslutning om at indefryse midler for fremtrædende russiske erhvervsledere. |
| Den Internationale Straffedomstol (ICC) | Erstatning ved krigsforbrydelser | Berammer den formelle afsigelse af erstatning til ofre for krigsforbrydelser i Timbuktu, Mali, til april 2026. |
I den danske dom fra Retten i Horsens fastslog retten, at selvom et loft på 25 procent fjernundervisning for udlands-SU isoleret set udgør en restriktion af den fri bevægelighed, er dette berettiget ud fra et "tvingende alment hensyn" om at sikre den reelle fysiske og kulturelle mobilitet.
Læs mere her: Retten i Horsens – SU-afslag til fjernundervisning i Litauen var lovligt
Sanktionerne mod de russiske erhvervsledere, der for nylig fik stadfæstet indefrysningen af deres midler ved EU-Domstolen, demonstrerer hvordan retsinstanserne aktivt legitimerer EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, selv når disse griber ind i den personlige ejendomsret.
Læs mere her: EU-Domstolen – Stadfæstelse af indefrysning af midler for russiske erhvervsledere
Endeligt markerer ICC's forestående afgørelse om formel erstatning til ofrene for forbrydelser mod menneskeheden, at domstolen i stigende grad lægger vægt på at sikre de efterladte direkte genoprejsning, frem for blot at fokusere på fængselsstraffen mod bødlen Al Hassan.
Læs mere her: Den Internationale Straffedomstol – ICC afsiger erstatningsafgørelse i Al Hassan-sagen
