EU-Parlamentet har vedtaget fælles regler mod korruption, mens Kommissionen undersøger tech-platforme for brud på DSA. Samtidig præciserer EDPB brugen af legitim interesse som retsgrundlag i EU.
Topchefer og politikere står nu over for markant hårdere fængselsstraffe i hele EU, mens tech-giganterne for alvor mærker de første store undersøgelser under Digital Services Act. Samtidig baner en ny særdomstol vej for et historisk retsopgør i Ukraine.
Nye minimumsstraffe for magthavere
For første gang i EU's historie risikerer magthavere og erhvervsledere nu minimumsstraffe på op til seks års fængsel for korruption på tværs af alle medlemslande. Det står klart, efter at Europa-Parlamentet har vedtaget et skelsættende direktiv, der harmoniserer de strafferetlige sanktioner for bestikkelse, embedsmisbrug og handel med indflydelse. Samtidig strammer EU-Kommissionen det forvaltningsretlige greb om verdens største onlineplatforme, mens FN og Europarådet i disse måneder rykker grænserne for folkeretten med nye historiske tiltag.
Historisk antikorruptionsdirektiv rammer både offentlig og privat sektor
Det nye EU-direktiv mod korruption repræsenterer et kvantespring i unionens forfatnings- og strafferetlige samarbejde.
Opgør med fragmenteret indsats
Efter intense forhandlinger har Europa-Parlamentet stemt for et regelsæt, der gør op med den hidtil meget fragmenterede indsats mod økonomisk kriminalitet og korruption i medlemslandene. Direktivet stiller krav om, at landene skal indføre strenge sanktioner for en lang række forseelser, herunder bestikkelse, underslæb, ulovlig påvirkning og berigelse gennem korruptionsforbrydelser.
Konsekvenser for dansk lovgivning
For Danmark betyder direktivet, at der vil blive stillet skærpede krav til både lovgivning og forvaltningspraksis. Selvom Danmark ofte rangerer højt på internationale transparensindekser, vil de nye regler kræve mere håndfaste strukturer for forebyggelse - herunder strammere regler for interessekonflikter, regulering af lobbyisme og såkaldte 'svingdørs-situationer', hvor offentlige topfolk skifter direkte til det private erhvervsliv. Samtidig hæves den absolutte minimumsgrænse for strafferammen markant, hvilket vil kræve en opdatering af straffelovens bestemmelser.
Tech-giganter under skærpet forvaltningsretligt tilsyn
Mens antikorruptionsdirektivet strammer det strafferetlige net, har Europa-Kommissionen for alvor åbnet den forvaltningsretlige værktøjskasse over for verdens største tech-virksomheder.
Formelle undersøgelser indledes
Med Digital Services Act (DSA) fuldt implementeret har Kommissionen indledt en række formelle undersøgelser mod platforme som TikTok, Meta, X, AliExpress og Temu.
Indsats mod vildledende design
Der er tale om et hidtil uset europæisk tilsyn, hvor Kommissionen slår ned på alt fra vildledende brugergrænseflader (dark patterns) og ulovlige produkter til algoritmer med bevidst afhængighedsskabende design. Et konkret resultat af dette pres sås, da TikTok valgte at trække deres belønningsprogram 'TikTok Lite' tilbage fra det europæiske marked for at imødekomme Kommissionens bekymringer om beskyttelse af mindreårige. For danske forvaltningsmyndigheder, især Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i rollen som national Digital Services Coordinator, betyder udviklingen et intensivt samarbejde med EU for at sikre den digitale retssikkerhed.
Legitim interesse under GDPR får faste rammer af EDPB
På det databeskyttelsesretlige område har Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) netop sendt chokbølger gennem både private virksomheder og offentlige myndigheder med deres nye retningslinjer for brugen af 'legitim interesse' (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f) som behandlingsgrundlag.
Ny stringent tre-trins-test
Retningslinjerne fastslår, at rene kommercielle interesser godt kan udgøre en legitim interesse, men præciserer samtidig, at det kræver en yderst stringent tre-trins-test. For danske aktører betyder det, at de nuværende praksisser for indsamling og behandling af persondata skal kigges grundigt efter i sømmene.
Skærpede krav til bevisførelse
EDPB understreger balancetesten med følgende ordlyd: 'En legitim interesse skal være lovlig, klart og præcist formuleret, samt reel og aktuel. Den må ikke være af spekulativ karakter, og den dataansvarlige skal altid kunne bevise, at behandlingen er strengt nødvendig for at opnå formålet uden at krænke den registreredes grundlæggende rettigheder.' Særligt når der er tale om børns data, skærpes kravene til den dataansvarlige betydeligt, hvilket Datatilsynet i Danmark forventes at håndhæve nidkært i den kommende tid.
Særdomstol for Ukraine og folkeretlig genoprejsning
Også inden for international forfatnings- og folkeret sker der skelsættende ændringer. Europarådet og Ukraine har officielt underskrevet aftalen om at etablere en særdomstol for aggressionsforbrydelser.
Lukning af et folkeretligt hul
Europarådet og Ukraine har officielt underskrevet aftalen om at etablere en særdomstol for aggressionsforbrydelser (Special Tribunal for the Crime of Aggression against Ukraine). Domstolen skal lukke et markant hul i den internationale ret, idet Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag ikke har jurisdiktion til at retsforfølge den russiske ledelse for selve beslutningen om at invadere, da Rusland ikke har ratificeret Rom-statutten.
Et internationalt paradigmeskift
'Særdomstolen for aggression mod Ukraine vil lukke et afgørende hul i den internationale strafferet ved specifikt at retsforfølge det politiske og militære lederskab, der har truffet beslutningen om at anvende væbnet magt i strid med FN-pagten.' Samtidig markerer en ny FN-resolution om historisk genoprejsning et massivt paradigmeskift. Resolutionen presser på for anerkendelse af historiske uretfærdigheder som kolonialisme og slavehandel som forbrydelser mod menneskeheden. Sammenkoblingen af Ukraine-særdomstolen og FN-resolutionen illustrerer en bredere bevægelse i international ret mod 'transitional justice', hvor staters straffrihed elimineres. For Danmark, som er en aktiv medspiller i det internationale retsopgør, vil disse juridiske nyskabelser sætte afgørende præcedens for, hvordan folkeretten inkorporeres og fortolkes i fremtidige danske udenrigspolitiske og juridiske dispositioner.
