Forsvaret vil fravige planloven og afskære klageadgangen ved et byggeprojekt i Frederikshavn. Desuden afviser Rigsrevisionen kommunal metodekritik, og nøgletal for folketingsvalget er klar.
Forsvarsministeriet fjerner al administrativ klageadgang og sætter planloven fuldstændig ud af spil ved et nyt kasernebyggeri i Frederikshavn.
Når der i den kommende tid skal bygges midlertidige indkvarteringsfaciliteter på Bangsbo Kaserne i Frederikshavn, bliver det uden den sædvanlige inddragelse af kommunale myndigheder og lokale interessenter. Forsvarsministeriet har netop sendt et opsigtsvækkende udkast til bekendtgørelse i høring, som illustrerer den vidtgående rækkevidde af en ny særlov. Samtidig raser debatten om kommunernes sagsbehandling på børneområdet, hvor Rigsrevisionen nu tager til genmæle mod skarp metodekritik fra Kommunernes Landsforening.
Særlov Sætter Kommunal Myndighed Skakmat
På Bangsbo Kaserne i Frederikshavn skal der etableres pavillonbebyggelse, en mellembygning og et linnedepot samt forsyningsledninger for at huse personel på Søværnets Skole og Søværnets Maritime Center. Normalt ville et sådant projekt kræve byggetilladelser, miljøgodkendelser og overholdelse af lokalplaner, men Forsvarsministeriet har valgt at udnytte beføjelserne i lov nr. 1097 af 15. september 2025. Denne lov om bygge- og anlægsprojekter med væsentlige nationale forsvarsformål giver staten mulighed for at overtage eller fuldstændig suspendere den kommunale myndighedskompetence.
Fravigelse af forvaltningsretlige og miljømæssige bestemmelser
I udkastet til bekendtgørelsen sættes en lang række centrale forvaltningsretlige og miljømæssige bestemmelser ud af kraft for matriklen på Skovhusvej 6.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsprojektet vedrørende etablering af midlertidig indkvartering m.v. på Bangsbo Kaserne på den ejendom i Frederikshavn Kommune, som fremgår af bilag 1.
Overblik over fravigelser i udkastet:
| Paragraf i udkast | Suspenderet Lovgivning | Konkret Fravigelse |
|---|---|---|
| § 2 | Planloven | Krav om lokalplan, kommuneplan og landzonetilladelse ophæves |
| § 3 | Byggeloven | Krav om byggetilladelse og byggeanmeldelse bortfalder |
| § 7 | Museumsloven | Bestemmelser om arkæologiske undersøgelser fraviges |
| § 9 | Miljøbeskyttelsesloven | Regler for nedsivningstilladelse af tag- og overfladevand fraviges |
| § 10 | Miljøaktivitetsbekendtgørelsen | Krav om miljøgodkendelse annulleres |
Systematisk fjernelse af klageadgang
En særlig detalje i udkastets § 9 er, at dispensationen for nedsivning af vand gælder også efter projektets afslutning, såfremt nedsivningen er en direkte følge af anlægsarbejdet. Det mest indgribende forvaltningsretlige element i udkastet findes dog i § 11, som systematisk fjerner borgernes og organisationers klageadgang. Afgørelser truffet i forbindelse med projektet – uanset om de er kommunale, regionale eller statslige – kan simpelthen ikke påklages til en anden administrativ klageinstans. Den eneste undtagelse er, at forsvarsministeren selv bevarer retten til at klage.
Rigsrevisionen Forsvarer DUBU Data
I en anden gren af forvaltningsretten bølger debatten fortsat efter Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingen i sager om børneanbringelser. Efter offentliggørelsen har Kommunernes Landsforening (KL) kritiseret metoden og udtalt, at undersøgelsen tegner et unuanceret billede af virkeligheden ved at fokusere for meget på formelle IT-registreringer. Rigsrevisionen har nu udgivet et detaljeret modsvar, der redegør for kvalitetssikringen i undersøgelsen.
Kommunernes egne indtastninger som datagrundlag
Rigsrevisionen slår fast, at datagrundlaget baserer sig på kommunernes egne indtastninger i it-systemet DUBU. For at sikre et retvisende billede var det op til kommunerne selv at identificere og trække anbringelsessagerne, herunder at angive det specifikke lovgrundlag. Dette muliggjorde, at revisionen kunne tage højde for forskelle i tidsfrister, eksempelvis ved akutte tvangsanbringelser. Desuden modtog alle kommuner resultaterne i høring inden udgivelsen med en klar opfordring:
"Vi vil gerne høre, hvis I mener, at analysens afgrænsninger eller metode ikke giver et retvisende billede af overholdelsen af de undersøgte krav til sagsbehandlingen. Hvis nogle resultater i rapporten ikke afspejler den reelle sagsbehandling i de undersøgte sager, skal I gøre følgende: Kontrollere, at de aktiviteter, som I mener skal indgå, er omfattet af analysens afgrænsning."
Fokus på juridisk lovmedholdelighed frem for socialfagligt skøn
Rigsrevisionen understreger et afgørende forvaltningsretligt princip i deres svar til kritikerne: Undersøgelsen er udelukkende en kontrol af juridisk lovmedholdelighed – det vil sige, om de lovbundne frister og sagsbehandlingsregler i Barnets Lov overholdes. Beretningen tager ikke stilling til den socialfaglige kvalitet af hjælpen til det enkelte barn. At vurdere det materielle socialfaglige skøn ligger uden for Rigsrevisionens kompetence og ville i praksis kræve domstolsprøvelse eller andre tilsynsorganers mellemkomst.
Valgdata Afslører Nye Vælgermønstre
På den statsretlige front har Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop offentliggjort de endelige nøgletal for folketingsvalget den 24. marts 2026. Ud af de mere end 4,3 millioner stemmeberettigede danskere valgte 3.614.272 at afgive deres stemme. Det resulterede i en samlet valgdeltagelse på 84 procent, hvilket er et minimalt fald fra de 84,2 procent, man oplevede ved valget i 2022.
Mandatforskydninger og færre ugyldige stemmer
Blandt de mest markante parlamentariske forskydninger finder man Dansk Folkeparti, der noterede sig for en fremgang på 11 mandater, mens Socialdemokratiet i den modsatte grøft måtte vinke farvel til hele 12 mandater. Dykker man ned i den demokratiske deltagelse, tegner der sig et billede af markant færre ugyldige stemmer; i år var der 46.647 ugyldige stemmer mod knap 59.000 i 2022.
Personlige stemmer, kønsfordeling og brevstemmer
- Personlige stemmer: Der blev samlet afgivet 1.607.920 personlige stemmer, svarende til 45,1 procent af alle stemmer. Dette er et let fald fra 2022. Midt- og Nordjyderne var de mest flittige til at sætte deres kryds ved en specifik politiker (49,3 procent).
- Kønsfordeling: På trods af at antallet af opstillede kvinder faldt en smule i absolutte tal, resulterede valget i, at 84 ud af Folketingets 175 mandater nu besættes af kvinder. Det bringer andelen af kvindelige folketingsmedlemmer op på 48 procent – en bemærkelsesværdig stigning fra de 43,4 procent i 2022.
- Brevstemmer i vækst: Flere vælgere vælger at stemme før selve valgdagen. Brevstemmerne udgjorde 10,5 procent af de afgivne stemmer mod 9,8 procent ved seneste valg.
Videre læsning og kommende redegørelse
Flere detaljer og det komplette talmateriale fremgår af Danmarks Statistiks bagvedliggende publikation, som kan nærlæses her. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer på et senere tidspunkt at udgive en samlet, uddybende redegørelse, der også inkluderer mandatfordelingen og resultaterne fra Færøerne og Grønland.
